Jeg skriver klummer om mit liv og det, der er vigtigt for mig. Det er ofte naturen, følelser, udvikling, yoga og mindfulness, som er mine temaer. Når jeg kigger ned over mine tidligere klummer er det ret afslørende for, hvad det egentlig er, der interesserer mig. Her vil være klummer som er og vil blive bragt i magasinet Bolig, men også klummer eller blogindlæg, jeg skriver direkte til min hjemmeside.
Har himlen nogensinde været så blå som nu?
Den kolde tørre luft fra nord er en af grundene. Det høje lufttryk giver også en dybere blå farve. Og så er der det forunderlige (og ret vidunderlige) fravær af hvide flystriber hen over forårshimlen. Nogle ting lægger man først rigtig mærke til, når de forsvinder.
Livet begynder med en indånding og slutter med en udånding.
En nordmand, en svensker, en finne og tre danskere sidder om et bord. Det kunne være starten på en dårlig vittighed, men det er det ikke. Det er faktisk en rigtig fin aften på en schweizisk restaurant.
Helt galt er det gået med irissernes indre ur. 20 centimeter lange grønne stængler stod og tog mod frosten, der kom for en uges tid siden og væltede de årstidsforvirrede planter, som hverken hestemøg eller halm kunne redde. Men irisserne er ikke alene. Overalt i bede og græsplæne har små grønne spirer brudt det beskyttende, nærende lag af jord. Tulipaner og krokus vokser om kap … Læs mere Om at så et frø og vente
Der er nogle, der siger, at man kun har et vist antal åndedrag til et liv. Determinismen i tankegangen kan jeg ikke lide, men der er nu alligevel et eller andet over udsagnet, jeg ikke kan slippe.
… 130, 131. 132. Lys. Og trykken for ørerne. Toget suser ud af tunnelen, op til jordoverfladen igen og mod sit mål i hovedstaden. Uanfægtet af mit tælleri og grunden til det.
Vinden fryser på kinderne. Havet skummer, og duften af salt og tang fylder næsen. Nogle dage er havet voldsomt og æder sig ind i strandens skrænter, mens det slubrer marker og træer med sig. Andre dage er det stille. Så stille, at man helt andægtigt hvisker til hinanden. Farverne skifter fra den kølige blå og lilla palette til 80’er-neon og pangfarver alt efter solens humør og højde.
Hård hud har gjort sit indtog på mine bløde ellers ubrugte håndflader. Neglene er ikke længere hvide, men næsten konstant sorte. Fingrene har brune pletter af mælkebøttesnask, der ikke lige lader sig vaske af. På venstre hånd sidder såret efter en tjørnesplint, fra den stikkende hæk rundt om min nye kolonihave.
Læs mere “Et lille ord på tre bogstaver: fre”
