Et pusterum

Livet begynder med en indånding og slutter med en udånding.

Ordene kommer fra Stig Åvall Severinsen. Forfatteren og fridykkeren med de næsten overmenneskelige præstationer, der har trænet sit åndedræt, sine lunger og sin tunge til at vinde verdensmesterskaber i at holde vejret under vand.

Så yderligt behøver vi andre ikke at gå, men erkendelsen i udsagnet er, at åndedrættet er essentielt for liv.

Vi trækker hele tiden vejret.

Men vejrtrækningen kan mere end bare at holde os i live. Det kan få os til at føle os i live, føle os friske og sunde. Hvis vi ånder frit.

Holder man en baby i hænderne, kan man mærke og se, hvordan hele den lille krop udvider sig – ubesværet og naturligt – når den trækker vejret.

Der er intet, der spænder. Intet, der strammer. Intet, der holdes tilbage.

Bare ilt, der tages ind, og affaldsstoffer, der skilles ud.

Men på et tidspunkt begynder vi at begrænse åndedrættet. Prøv at tage en dyb indånding og mærk, om din krop bare giver efter og giver plads. Udvider sig på maven, breder brystkassen ud og spreder skulderbladene. Eller møder luften modstand undervejs?

De fleste af os holder vejret, spænder i maven for at se slankere ud, klæder og i stramt tøj, bevæger os for lidt eller forkert, får skader, bliver stivere og glemmer at spænde af og slappe af – som ellers er så naturligt at gøre, når livet begynder.

Åndedrættet er kroppens sprog. Og når du lærer det at kende, kan du både lytte til din krop og tale til den. Lidt forsimplet sagt kan dybe åndedræt med rolige, lange udåndinger fortælle din krop, at den kan slappe af. Der sker et skift i nervesystemet, kroppen går fra at være i alarmberedskab til hviletilstand, og det betyder, at musklerne afspænder, og fordøjelsen kan gå i gang.

En rolig indånding kan altså være starten på en afspændende spiral, hvor krop, nervesystem og åndedræt bevæger sig dybere ned i afslapning.

Omvendt gør heftig, hurtig vejrtrækning kroppen klar til kamp eller flugt. Blodet bliver ventileret og fyldt med sukker, så der er næring til musklerne, der skal redde dig fra fare. Kroppen fungerer fantastisk på den måde – der er en mening med alt, den gør.

Men det er ikke en tilstand vi skal gå rundt i hver dag, for det sætter sine spor i krop og hjerne.

Det kan dog være svært at sætte sig ned og trække vejret naturligt, dybt og afspændt.

Hvis du skal finde rundt i London og står og kigger på kortet over undergrundsbanen, er det første, du skal finde, den lille røde prik, som markerer, hvor du er. Kender du ikke dit opholdssted, skal der et lykketræf til at finde frem til Piccadilly Circus eller Trafalgar Square.

På samme måde er det uoverskueligt at finde vejen til afslappet eller til fyldt af energi, hvis du ikke ved, hvad dit udgangspunkt i kroppen er?

For at finde den lille røde prik i dig selv kan du øve dig i at lægge mærke til din vejrtrækning. Den naturlige rytme af åndedrættet, og hvordan det bevæger sig ind og ud gennem kroppen.

Følg luften ind gennem næsen. Mærk, hvor din krop udvider sig, og hvor den stritter imod. Læg mærke til, hvordan luften bevæger sig ud gennem næsen igen. Giv dig tid til at følge åndedrættet. Og undgå at vurdere det, du oplever. Undgå at forandre det.

Og for at udvide det lille pusterum, kan du lægge mærke til pausen efter hver udånding. Den kan være næsten umærkelig kort eller længere, men efter hver udånding er der en pause. Dvæl ved pausen. Luk øjnene og undersøg, hvad der sker i stilheden mellem vejrtrækningerne.

Og helt automatisk, helt naturligt, ånder kroppen igen ilt og liv ind.


Tegning: Gert Ejton. 

Artiklen har været bragt i tillægget Bolig, der kommer med Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende, samt på fyens.dk 18. januar 2020.