Skoven, floden og klipperne er grundlaget for designvirksomheden Fiskars, der i snart 375 år har brugt den finske natur til at skabe produkter af jern og stål. Bedst kender vi saksen med det orange håndtag, der er blevet et designikon i det meste af verden. Den bliver stadig lavet på Fiskars’ fabrik i Finland, hvor hver eneste saks bliver testet i hånden.
Om artiklen: Magasinet Base var inviteret af Fiskars, der betalte rejse og ophold.
De griber om det orange håndtag. Spænder med en hurtig bevægelse en skrue og giver bladene en dråbe olie. Til sidst afgør et klip i et stykke stof, om saksen er godkendt. To kvinder tester hver eneste af de sakse, der bliver produceret på den finske Fiskars-fabrik i Billnäs.
Helt op til 10.000 sakse kan hver dag gå igennem deres hænder, fortæller fabrikkens direktør Markku Salama, mens han viser rundt mellem mennesker og robotter, der sammen smeder økser, udstanser blade til knive og sakse, smelter plastik til håndtag og samler og pakker Fiskars-produkter, der bliver solgt i 100 lande.
Saksen, der i 1967 var verdens første af sin slags med et ergonomisk plastikhåndtag, er Fiskars mest ikoniske produkt. Den er endda udstillet på Museum of Modern Art i New York. Det er der en god grund til, mener Fiskars’ chefdesigner Petteri Masalin, for saksen lever op til Fiskars’ design-dna: Minimalisme, funktion og natur. Det får han lov til at uddybe senere i artiklen.
Først skal vi have historien om virksomheden, der er opkaldt efter en lille finsk landsby.
Fiskars-landsbyen
Det finske designbrand, der nu er en verdensomspændende virksomhed, som også ejer Royal Copenhagen og Georg Jensen, har næste år eksisteret i 375 år. Og det hele begyndte knap 15 kilometer fra fabrikken i landsbyen Fiskars, hvor der var alt, hvad man skulle bruge: En flod med tre vandfald gav energi til smedjerne, de store vidtstrakte skove gav ild, og undergrunden gav kobber og jern. Da fabrikken i 1980’erne blev flyttet til Billnäs, stod landsbyen tom.
Derfor besluttede Fiskars, der dengang som nu ejede størstedelen af bygningerne og husene i området, at tilbyde kunsthåndværkere og designere at flytte ind i Fiskars-landsbyen til en lav husleje.
I byens røde træhuse med hvide spær og vinduer bor omkring 600 mennesker. 140 af dem har værksteder eller butikker med alt fra kunsthåndværk til keramisk kunst over møbelproduktion til mikrobryggerier.
I de tidligere smedjer og værksteder er der indrettet flere restauranter, udstillingsbygninger og et hotel. Det sidste, The Torby, ligger i den ombyggede finsmedje, hvor den første orange saks blev fremstillet i 1967.
I sommermånederne kommer 200.000 turister til Fiskars, og om vinteren går der ulve og rensdyr i gaderne, fortæller Petteri Masalin, der selv bor i landsbyen.
– Alt, hvad vi laver, kommer fra Fiskars’ arv. Ikke på den måde, at vi laver gamle ting. Man skal også huske, at verden forandrer sig, men vi husker hele tiden, hvor Fiskars stammer fra, og hvordan folk lever her. Jeg flyttede hertil for ni år siden og bor halvdelen af året her og halvdelen i Helsinki, for jeg tror, det er vigtigt at være tæt på historien og på det liv, som jeg skaber design til. Det er mest ærligt, siger han.
Den finske natur
Og han viser, at han mener det, når han siger, at det er vigtigt, at en designer selv ved, hvordan man bruger produkterne.
Vi er kørt ud i skovene, der strækker sig kilometervis i alle retninger fra landsbyen. Så langt øjet rækker og længere endnu er det Fiskars-ejet land, for virksomheden er en af de største landejere i Finland.
Her har designchefen sammen med PR-manager Mari Rouvi samlet svampe, hugget brænde og tændt op i bålhytten. Skovbunden er dækket af tyttebær- og blåbærbuske, og solen flimrer i søens overflade.
Det er Petteri Masalin, der står ved støbejernsgryderne, mens svampene steger i varmen, og røgen fra bålet holder hvepse og myg på afstand.
– Design handler ikke bare om at tegne på ipadden. Jeg siger altid, at det handler om brugeren, brugeren, brugeren. Det er Fiskars’ filosofi, at man virkelig er nødt til at kende til brugen af produktet. Det er sådan, man skaber et bedre produkt, siger han, da vi er tilbage i landsbyen igen.
Selv om det selvfølgelig ikke er ham, der designede saksen i 1967, vil jeg alligevel høre, hvorfor Fiskars’ mest ikoniske produkt er så godt design, at det har fået en plads på MoMA.
– Det er meget simpelt at forstå, hvordan den virker. Det er en ting. Og så er der farven. Den hjælper dig med at finde saksen. Det er faktisk vigtigt, fordi folk lægger deres sakse alle mulige steder. Det kan være svært at sige, hvorfor den er blevet så kendt, men den er i hvert fald udbredt. I Finland ejer hver person i gennemsnit syv sakse, og vi er 5,5 millioner mennesker, så det er mange sakse. Derudover virker den bare. Den klipper. Og den bliver ved med at klippe. Selv de sakse, der blev skabt i ’67, bliver stadigvæk brugt, siger han.
– Du fortalte om de tre ben i Fiskars’ design: minimalisme, funktion og natur. Det er nemt at se funktionen og minimalismen i saksen, men hvor kommer naturen ind?
– Hele saksens design er inspireret af en fugl, siger han.
Mit overraskede udtryk får ham til at finde sin ipad frem. Her søger han efter et billede af den orange saks og streger omridset af en fugl op. Saksens blade udgør næbbet, og halvdelen af håndtaget bliver til et fuglehoved med øje.
– Se, det er en fugl, overbeviser han.
– I mange af vores design vil du kunne finde former fra naturen, der har inspireret os. Det er former, som vi alle sammen lærte at kende som børn, og som er lagret i vores fælles hukommelse. Det er noget, vi genkender. Men det er ikke sikkert, at du nogensinde har lagt mærke til dem. De er bare et ekstra lag, siger han.
Fabrikken er hjertet
På fabrikken i Billnäs kender fabriksdirektøren også til kunder, der har haft deres orange sakse i 50 år.
– Vi har en gang imellem en ældre dame her ude i lobbyen, der er kommet for at sige, at hendes saks ikke længere klipper, som den plejer. Men når vi ser den, opdager vi, at det er, fordi modellen er fra 60’erne. Så bytter vi den for hende, og så er alle glade, siger han med slet skjult stolthed.
Og der er ingen tvivl om, at saksen er indbegrebet af Fiskars.
– Den orange saks er vores kronjuvel, siger Petri Tervonen, der er Fiskars’ vicepræsident indenfor køkken.
– Er det vigtigt for jer, at saksene stadig bliver produceret her i Finland og så tæt på Fiskars-landsbyen?
– Jeg føler, at den finske produktion er hjertet og sjælen i vores virksomhed. Det er vigtigt at have både produktionen og al den viden, der ligger i den, så tæt på. Vi producerer også vores køkkenprodukter på en anden fabrik i Sorsakoski i midten af Finland. Det er også vigtigt for Petteri Masalin og hans team, for det er ikke alle ting, der kan skabes på tegnebrættet. Design bliver også til i interaktion mellem produktion og designere, siger han.
– Betyder det, at produktionen vil forblive i Finland?
– Jeg vil sige, at jeg har ingen grund til at tro, at det ikke vil fortsætte. Det er vigtigt for os, og jeg ved, at forbrugerne – ikke kun finnerne – sætter pris på, at produkterne er skabt i Finland, svarer han.
Fakta: Fiskars’ historie
Fiskars-virksomheden blev grundlagt i 1649 i landsbyen af samme navn.
Stedet, der ligger 100 kilometer vest for Helsinki, var perfekt til produktion på grund af floden med tre vandfald, skovene og undergrunden.
Produktionen satte sit præg på området, og en landsby voksede sig stor omkring arbejdsstederne. Da den var på sit højeste, boede omkring 1000 mennesker i Fiskars.
Fiskars var i begyndelsen et jernværk og smedje. I de første år producerede Fiskars søm, wirer, hakker og hjul af smedejern. Senere kom jordbrugsmaskiner og køkkengrej til samt lysestager, gafler, knive og sakse.
Produktionen i Fiskars lukkede i 1980’erne, og landsbyen blev affolket. Derfor gjorde Fiskars-koncernen det muligt for kunsthåndværkere, kunstnere og designere at flytte billigt ind i deres tomme huse. Det har gjort landsbyen til et turistmål – især i sommermånederne.
Fiskars-koncernen ejer nu flere andre store designvirksomheder. Blandt dem finder man for eksempel finske Iittala, der laver glas, og Arabia, der producerer keramik. Den engelske keramikproducent Wedgwood ejer den også. Og danske Royal Copenhagen og senest Georg Jensen er også en del af koncernen.
Artiklen har været bragt i Jysk Fynske Mediers boligmagasin og på fyens.dk.