Jamie Oliver: Det vil altid være en kamp om tid mellem arbejdet og familien

Mennesker har mere travlt end nogensinde, mener tv-fænomenet Jamie Oliver. Han er selv en af dem, der møder på arbejde kvart over fem og altid går lidt for sent hjem til sin kone og fem børn. Hvordan balancerer man arbejde og familielivet, når man er en af verdens mest berømte tv-personligheder? Og hvornår finder man tid til at lave en romantisk hummerbolognese til sin kone? Magasinet Søndag har besøgt Jamie Oliver i London.

Hænderne arbejder hurtigt og medievant med peberfrugter, hvidløg og kapers. De er arrede og hærgede som de fleste kokkes. Men de er berømte som de færrestes. Jamie Olivers hænder har lavet mad på fjernsynsskærme i det meste af verden og til 21 kogebøger.

Den seneste er om ægte, italiensk mad, som man ikke længere har tid til at lave det i en verden, hvor mennesker bliver travlere, og madindustrien gør det nemmere at skære hjørner. Det skriver han i kogebogen “Jamie i Italien”.

Forside af Magasinet Søndag 14. november 2018.

– Tid er en smagsgiver, siger Jamie Oliver og sætter panden med peberfrugter over et gasblus i det åbne show-køkken.

Omkring ham står 16 journalister og bloggere fløjet ind til London fra hele Europa. For det var ikke kun i Danmark, at Jamie Oliver tonede frem på tv-skærmene for 19 år siden med sin Essex-accent, gadedrenge-attitude og scooteren, som han svingede sig op på for at købe friske råvarer til måltiderne, han tilberedte foran kameraerne.

Også i Helsinki, Rotterdam og Warszawa lærte tv-seerne at lave risotto med parmesan og smør godt hjulpet på vej af et charmerende smil og overvældende brug af store, engelske tillægsord.

Siden er han blevet et fænomen. Kogebogsforfatter oversat til 40 sprog, tv-kok og -vært i cirka lige så mange lande, restaurantejer, leder af politiske kampagner og lobbyist. Og stærkt omdiskuteret i de engelske medier, der har efterprøvet, om alt fra hans velgørenhed til accenten fra barndomsbyen skulle være falsk.

Men det er der vist ikke nogen i selskabet af madbloggere og ditto journalister, der går op i. Mange har medbragt bøger til signering og håber på en selfie, hvilket er en skemalagt del af det pressechef-overvågede 25 minutter lange interview, viser det sig. Det er ikke sådan, vi plejer at møde kilderne på en dansk provinsavis, men det er også få af dem – uanset hvor berømte og ombejlede de er herhjemme – der er i den flabede gadedrengs liga.

 

Familietid
Tid er ikke bare en smagsgiver. Den er også dyrebar for Jamie Oliver. Når han arbejder langt over 14 timer om dagen og har mange mennesker, der forventer og kræver ting af ham, forsvinder tiden nemt mellem de mærkede hænder, fortæller han.

Så da han fik familie, besluttede han sig for at organisere og økonomisere med sin tid.

– Jeg ansatte en personlig assistent til at føre min kalender som en militær operation, siger han.

For selv om arbejdet er nærmest uundværligt vigtigt, er hustruen Jools og parrets fem børn vigtigere, understreger han.

– Jeg har arbejdet hårdt på at lære, hvordan og hvor jeg bruger min energi og min tid. Jeg var lidt langsom til at forstå det de første tre år. Jeg troede, at de små to-treårige ikke lagde mærke til, at jeg ikke var der. Men det gjorde de.

– Jeg kunne tage af sted i seks uger til Australien, New Zealand, USA og Japan og tænke, at det ikke betød noget. Men det gjorde det. Da jeg fik flere børn, tænkte jeg, at nu skulle jeg gøre det rigtigt. Så jeg har været religiøs omkring at indbygge den rette mængde ferie og holde fri i weekenderne de sidste 12 år, siger Jamie Oliver.

Han står op hver dag klokken 4.30. For at møde som den første på arbejde tre kvarter senere. Og fordi hans far, da Jamie var yngre og sov længe i weekenderne, vækkede ham med at sprøjte vand fra vandslangen gennem hans soveværelse.

Det er fra pubejeren Trevor Oliver, han har sin store arbejdsmoral og sine velvoksne ambitioner. Før han kom i skole, gik han til hånde i køkkenet på forældrenes pub, The Cricketer, i Saffron Walden i Essex, og han voksede op mellem pubbens stamgæster, hvor han lærte “at bande som en kælling”, som han tidligere har sagt i et interview til The Guardian.

I det engelske landskab, hvor han byggede træhytter eller dæmninger. Og i skolens specialklasse, hvor han fik ekstra hjælp sammen med “landsbyens andre otte tosser” – igen i hans egne ord – fordi han har en svær grad af ordblindhed.

Forfatter og tv-stjerne
Nu er han den næstbedst sælgende forfatter i England. Af alle tider, fortæller han med stolthed og understreger med bandeord.

– Jeg kom ud af skolen med ingenting. Hvis man satte mærkater på børn, ville jeg have været “dum”. De blev ved med at hive mig ud af klassen for at gå til specialundervisning. Og her den anden dag kom min forlægger, Penguin, på besøg, og alle medarbejderne kom ned for at se, at jeg modtog en lille guldpingvin for at have solgt en million bøger i Storbritannien på kun et år.

– Jeg mistede fatningen og blev lidt emotionel, fordi jeg var det her ordblinde barn, og nu er jeg den næstbedst sælgende forfatter i landet, griner han.

– Det er helt åndssvagt.

Kogebøgerne, som han har udgivet 21 af, indtaler han på en diktafon.

– Jeg er et virkelig godt eksempel på, at alle kan gøre det, de sætter sig for. Og at arbejde med mad kan være meget forandrende for ens liv. Det er også derfor, jeg bruger en del min tid på politiske kampagner og arbejde med mennesker.

– Vi har flere gange taget kriminelle unge ind og gjort dem til Michelin-stjerne-kokke. Det er kampagnedelen af min virksomhed, der er effektfuld og vigtig, og det er det, der gør det værd at være berømt, siger Jamie Oliver.

Han blev opdaget, da han som 22-årig arbejdede på River Cafe, mens der blev optaget en dokumentar om stedet. Dagen efter ringede fem forskellige tv-producere til ham. Det var baby-ansigtet, de faldt for først, ligesom tv-seere over det meste af verden ville gøre det senere.

Jamie Oliver blev kok i tv-showet “The Naked Chef” – eller “Det er bar’ mad”, som det hed på dansk. Frækt, ungt og charmerende. Der lavede han mad til sin smukke kæreste Jools, Juliette Norton, og vennerne, der kom forbi og grinede og guflede de let tilgængelige retter i sig i slutningen af hvert program.

Med tre sæsoner sendt på BBC og efterfølgende vist i mere end 100 lande var grunden lagt til en berømmelse, som Jamie Oliver siden har udbygget og opbygget et anstrengt forhold til.

– At blive kendt er ikke cool. Efter at være berømt i et par år får man ikke længere nogen form for fornøjelse ud af det. I sidste ende er det et problem. Når man er i celebrity-verdenen, møder man selvfølgelig en masse berømtheder, og du vil være overrasket over, hvor mange af dem der er ulykkelige.

– Det er jeg ikke, jeg har virkelig gode venner, og de eksisterer ikke bare i min fantasi. Mange af dem har jeg haft lige siden skolen. Og jeg har været sammen med min kone, Jools, siden jeg var 18 år, så jeg er en ret kedelig berømthed, griner han.

Der har ikke været et udsvævende liv at skrive om, så de engelske medier har til gængæld skrevet om alt muligt andet. Er hans accent falsk? Er hans velgørenhed bare et PR-stunt? Og sælger han ud af sine budskaber, når han reklamerer for en stor supermarkedskæde?

– Der bliver skrevet så meget bullshit. Men efter 17 år driver jeg stadig mine velgørenheds-restauranter, så kan man vel ikke blive ved med at kritisere det. Det eneste, der retfærdiggør og gør det værd at leve som et kendt ansigt, og at jeg ikke kan gøre det, som I andre kan og for eksempel gå på pub, når jeg har lyst, uden nogen har en mening om mig, om den er god eller dårlig, det er, at jeg måske bruger en tredjedel af min tid på den mere politiske og kampagnemæssige del af madlavning, landbrug og børns sundhed, siger Jamie Oliver.

Han har stiftet Jamie Oliver Food Foundation og den årlige Food Revolution Day for at forbedre kendskabet til madvarer og madlavning. Og hans lobbyarbejde og berømte ansigt har skaffet ham adgang til Downing Street 10, til Buckingham Palace og til Davos, hvor han fik taletid ved Verdens Økonomiske Forums årlige møde sidste år.

Det handler om at øge verdens sundhed og livskvalitet gennem kendskab til mad, ernæring og madlavning. Også i det perspektiv er tid og travlhed en vigtig faktor at kigge på, mener Jamie Oliver.

Tid til mad og romantik
Der er områder i verden, hvor folk lever længere. Og forskere har altid besøgt dem for at lære hvorfor, hvad vi skal spise, hvordan vi skal motionere, og hvad vi skal bruge vores tid på. På den måde er vi alle sammen optaget af at få mere tid, måske fordi den også glider ud af vores hænder, som den gør det af Jamie Olivers.

Men Ikaria i Grækenland, syvendedags adventisterne i Loma Linda i Californien eller Okinawa i Japan er alle små afgrænsede områder med helt specielle forhold, der desværre ikke umiddelbart lader sig udbrede til resten af verden.

– Men hvis man kigger på Frankrig, spiser de ting, som videnskaben siger, at man skal passe på med. Mættede fedtsyrer og alkohol for eksempel. De spiser en hel række af de fødevarer og nyder det rigtig meget. Men det, der er interessant, er, at de alle sammen sidder ned og spiser deres frokost.

De går meget op i det, så hvis du tager frokosten fra franskmændene, bliver der et fucking oprør. Af en eller anden grund er franske sundhedsstatistikker usædvanligt gode for et helt land. Personligt tror jeg, at det hænger sammen med, at de tager tiden til at spise frokost, siger Jamie Oliver.

– Hvis man altid har travlt eller er på vej, er der masser af evidens for, at det er usundt. Det er dårligt for fordøjelsen, for stofskiftet, for mindfulness, for fornuften og for sundheden. Men hvis man kan lave mad – og det er derfor, jeg er så besat af værdien af madlavningsevner – kan man kontrollere tiden, siger han.

Han bakker sin konklusion op med en romantisk metafor om, hvordan fryseren stopper tiden, køleskabet sænker tiden og blusset på panden sætter farten på tiden op igen.

– I aftes, da jeg kom lidt for sent hjem, lavede jeg aftensmad til min kone. Jeg kiggede i fryseren og fandt en lille pakke med hummer-bolognese, som jeg lavede en lørdag for seks uger siden, hvor jeg havde tid til at gå til fiskehandleren og købe en frisk hummer. Sammen med noget fennikel, løg, smukke vilde urter, safran, vin og masser af kærlighed og tid tilberedte jeg 20 portioner sovs.

– Vi havde aftensmad den dag, og aftensmad til masser af kommende aftener, som kunne opvarmes på tre minutter. Det var lavet lige præcis til den lejlighed, som det var i går aftes, hvor jeg var træt, sulten og ville have et lækkert, romantisk måltid med min kone, siger han.

Og på den måde kunne en time en tilfældig lørdag eftermiddag ende med at blive en investering i hans egen sundhed, i hans familie og ægteskab.

– Men der vil altid være en spænding mellem arbejdet og familien. Det vil altid være en kamp om tiden. Det kan ikke undgås. Men jeg tror, at en god balance kan være normen, fantastisk kan være almindeligt, og dårligt kan være sjældent. Det, tror jeg, er muligt at opnå, siger Jamie Oliver.


JAMIE OLIVER

43-årige Jamie Oliver blev født i Clavering i Essex.Han er vokset op over forældrenes pub, The Cricketer, i Saffron Walden i samme område.

Efter skolen kom han i lære som kok. Som 22-årig blev han opdaget, da han deltog i en dokumentar om River Cafe, hvor han arbejdede.

Siden 1997 har han lavet tv-show, været restaurantejer og skrevet kogebøger – den seneste hedder “Jamie i Italien” og udkom i september i år. Den er blevet til over de seneste to år, hvor Jamie Oliver har rejst rundt i Italien med sin mentor og ven Gennaro Contaldo.

Desuden har han skabt Jamie Oliver Food Foundation, hvorigennem han driver kæden af Fifteen-restauranter, som giver unge udsatte job i madbranchen, og Ministry of Food-centrene, som underviser i grundlæggende madlavningsteknikker i England og Australien. Han står også bag Home Cooking Skills, et undervisningssystem til skolens ældste klasser, og Kitchen Garden Project, et projekt som henvender sig til de yngste klasser og formidler glæden ved at dyrke sine egne fødevarer. Fonden kører også en række madlavningsprogrammer i USA.

Jamie Oliver er gift med sin ungdomskæreste Jools, og parret har fem børn sammen.


Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers Magasinet Søndag 14. oktober og på fyens.dk 13. oktober 2018.