Forstå hvorfor: Langeland er økonomisk afhængig af asylcentrene

De langelandske asylcentre har gennem fem år mindsket arbejdsløsheden, givet mere handel og et millionoverskud i det kommunale regnskab.Det kunne have været en positiv historie, men det blev det ikke, mener økonomiprofessor, der påpeger, at det vil være en økonomisk katastrofe for Langeland, hvis kommunen ikke kan drive asylcentre.

Langeland: Når flygtninge og immigranter krydser Middelhavet og grænserne til Europa, kommer der flere penge til Langeland. Flygtningestrømmene skaber beskæftigelse, omsætning i den lokale brugs og overskud på det kommunale budget. Men hvorfor er Langelands 11 asylcentre en god økonomisk forretning for kommunen, samtidig med at det egentlig ikke er meningen, at kommunen skal tjene penge på asylcentrene?

Svaret skal findes i regnskaber, arbejdsløshedsstatistikker, asylsøger-lommepenge, likviditetsnøgletal og gennemsnitssatser fra staten. Avisen guider dig gennem de vigtigste pointer.

Arbejdspladser

Det handler om arbejdspladser. Sådan lød beskeden fra borgmester Bjarne Nielsen (V) og flere af de langelandske politikere i 2010, da Langeland Kommune diskuterede at overtage driften af Asylcenter Holmegaard. De cirka 20 arbejdspladser, der var dengang, skulle bevares på Langeland. Og måske ville antallet af arbejdspladser stige, håbede SF’s Helle Hansen ifølge Fyns Amts Avis. Det gjorde de. Antallet af arbejdspladser på asylområdet blev mere end tidoblet i løbet af fem år. Og det er kommet arbejdsløse langelændere til gode, mener Per Nikolaj Bukh, professor på institut for økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet.

– Det er tydeligt, at asylområdet har påvirket arbejdsløsheden i Langeland Kommune. Man ligger lige omkring fire procent i arbejdsløshed, og det er super flot for en kommune som Langeland. Kigger man nogle år tilbage, var arbejdsløsheden på cirka otte procent, siger Per Nikolaj Bukh.

I Langeland Kommune svarer de fire procents nedgang rundt regnet til lidt mere end et par hundrede mennesker, forklarer han. Antallet af ansatte på de langelandske asylcentre var 276 i oktober 2016 fordelt udover asylcentre på Fyn, Ærø, Langeland og Lolland. Derudover skaber asylområdet stillinger i skoler, børnehaver, blandt håndværkere med mere.

– Som et groft estimat, tror jeg, at de fire procent kan tilskrives asylområdet, siger Per Nikolaj Bukh.

Handel for millioner

Det er ikke kun antallet af ansatte på asylcentrene, der er steget, mens Langeland Kommune har drevet asylcentre. Da kommunen overtog i 2011, boede mellem 200-250 asylsøgere på Holmegaard, oplyser Langeland Kommune. Senere er antallet af asylsøgere på øen steget til 700 – et politisk bestemt maksimum. Samtidig udviklede kommunens drift af asylcentre sig uden for øen. I januar 2016 toppede mængden af beboere på langelandsk drevede asylcentre med tallet 3241.

De omtrent 700 lokale asylsøgere bidrager også til at forbedre den langelandske økonomi. For hver asylsøger får lommepenge hver 14. dag.

– Selv om det ikke er meget, de får til forbrug hver især, bliver det alligevel til noget. De skal handle et sted, og det er for det meste lokalt, siger Per Nikolaj Bukh.

– Det skaber beskæftigelse og omsætning. Det hele tæller positivt med i en kommunes udvikling, tilføjer han.

På et år bliver der delt mere end 10 millioner kroner ud i asylsøger-lommepenge på Langeland.

Overskud i kassen

Udover de afledte effekter af asylcentrene sker der også en mere direkte indflydelse på kommunens økonomi. For hver asylsøger modtager kommunen en betaling fra Udlændingestyrelsen, blandt andet i form af refusion af udgifter. Beløbet er størst for børnene. Langeland Kommune har netop i de seneste år fokuseret på at få uledsagede mindreårige asylsøgere til Tullebølle og familier til Lohals og Holmegaard.

– Der er en særlig økonomi knyttet til børnene. Politisk er det besluttet, at man skal tage ordentligt mod børnene, de skal have et rigtigt børneliv med dagtilbud, skole og fritidsklubber, men også socialpædagogiske indsatser. Og kommunen får fuld refusion for udgifterne fra staten, forklarer Per Nikolaj Bukh.

En refusion lyder ikke som en indtægt, man kan skabe overskud på. Men det kan man, hvis man udnytter “stordriftsfordelene”, der kan være i en kommune, mener økonomiprofessoren.

– Det er super smart for en kommune med befolkningsafgang at få kunder i butikken, siger Per Nikolaj Bukh.

I lighed med Langeland Kommune har også Jammerbugt, Thisted, Tønder og Vesthimmerlands Kommuner slået sig på asylcenterdriften.

– Det giver god økonomisk mening. For man får betaling i gennemsnitssatser, og de vil forslå som en skrædder i helvede i nærheden af København. Men i kommuner, hvor der er billige boliger, adgang til billig arbejdskraft og ledig kapacitet, slår pengene godt til. Det kan være meget positivt, hvis man kan håndtere det på en ordentlig måde. Det kunne have været så positivt for Langeland, siger professoren.

Men mens det økonomiske overskud steg til flere millioner, beretter tidligere ansatte på asylcentrene om en hverdag med kriminalitet og utryghedseksuelle overgreb, for få medarbejdere og ikke-uddannet personale.

– Man kan godt være bekymret for, at kommunen har gået lidt for kynisk til værks for at skaffe penge til kommunens kasse. Man kan godt frygte, at man i sin iver over at skabe økonomi har skelet mere til jobcenteret end til at rekruttere faglighed fra hele landet, der kan løse den vanskelige opgave, det er. Det kan godt undre, at asylcentrene genererer overskud, mens der er problemer, der måske kunne have været løst, hvis man brugte midlerne på uddannelse eller ekstra nattevagter, siger han.

Så vigtig er økonomien for kommunen

Siden 2011 har Langeland Kommune drevet asylcentre med overskud. Sidste år var overskuddet på 6,3 millioner. Året før var det en smule højere: 6,4 millioner.

Millionerne står øremærket til asylområdet, forklarer Kurt Habekost, konstitueret asyldirektør i Langeland Kommune. Det er nemlig ikke meningen, at kommunen skal tjene penge på at drive asylcentre. Selv om pengene er øremærket asylområdet, indgår millionerne alligevel i kommunens likviditet, det vil sige kommunekassen, forklarer Per Nikolaj Bukh.

– Langelands likviditet i 2015 var på godt 45 millioner. Det er den buffer man kan tage af, hvis man får underskud. Den må ikke gå i nul, for så kommer kommunen under administration. Derfor er det ikke uvæsentligt at få lagt noget til likviditeten. Var det ikke for asylområdet, ville likviditeten måske kun være halvt så stor. Det kan blive en økonomisk katastrofe for Langeland, hvis asylområdet brækker over for dem, siger Per Nikolaj Bukh.

Han mener, at Langeland Kommune har undgået besparelser på ældreområdet og skolerne på grund af driften af asylcentre.

– Asylområdet har haft en signifikant betydning for økonomien på Langeland. Havde man ikke haft de indtægter, skulle kommunen have fundet besparelser på de klassiske serviceopgaver, siger han og tilføjer:

– Men det kan give anledning til undren, at man har haft asylcentre, der giver overskud, mens de har manglet bemanding. Det er jo ikke flot at spare millioner, hvis man ikke samtidig har løst opgaven.

Borgmesteren svarer

Økonomien i asylcentrene var afgørende, da Langeland gik ind i asyldrift i 2011. Og det er den stadigvæk. Især er borgmesterens politiske fokus på at skabe eller bevare arbejdspladser.

– Har asylområdet noget andet formål for Langeland Kommune end at skabe beskæftigelse og overskud i kommunekassen?

– For det første er det godt, at det skaber beskæftigelse. Men vi ville også være med til at løse en opgave for staten, da der ikke var mange, der ville tage imod flygtninge, dengang vi gik ind i asylarbejdet. Man ville lukke centeret på Holmegaard, og vi gik ind i det for at bevare arbejdspladser, og fordi det gav en omsætning på øen for handlende og håndværkere, forklarer Bjarne Nielsen (V), Langelands borgmester.

Trods gentagne henvendelser har det ikke været muligt at få et svar fra Udlændingestyrelsen på, hvordan den stiller sig over for det faktum, at kommunerne laver overskud på asyldriften.


Artikelserie om asylcentrene

De langelandske asylcentre er i løbet af 2016 ramt af den ene sag efter den anden. I foråret startede bedragerisagen mod den tidligere asylcenterchef Jens Brandt, der i byretten blev dømt for at have bedraget kommunen for 1,7 millioner kroner.

I sommer blev fem unge asylsøgere anklaget for blufærdighedskrænkelse og voldtægtsforsøg ved Langelandsfestivalen.

Derefter er to kvindelige medarbejdere bortvist og politianmeldt efter mistanke om seksuelle krænkelser overfor drenge fra Børnecenter Tullebølle.

Senest er asyldirektør Sisi Eibye og logistik- og driftschef Ulrik Pihl afskediget på grund af sagerne.

Mens Udlændingestyrelsen holder Langelands 11 centre under skærpet tilsyn, har vi gravet os ned i asylcentrenes fortid.

Vi undersøger, om asylcentrene er og har været noget, som Langeland kan være stolt af, som borgmester Bjarne Nielsen (V) har udråbt dem til.

Gennem en artikelserie kigger vi på voldtægtsanklagerkriminalitet, arbejdsmiljø og økonomi.


Artiklen blev bragt på fyens.dk 29. november 2016 og i Fyns Amts Avis dagen efter.

Læs også artiklen “Borgmestre: Asylcentre skaber arbejdspladser og liv i udkanten”.

asylcenterøkonomi