Tidligere ansatte: Voldtægter er velkendte på asylcentre

I sidste uge (artiklen blev bragt i november 2016) meddelte Langeland Kommune, at Børnecenter Tullebølle lukker efter flere sager med chikane, blufærdighedskrænkelse, voldtægtsanklager og mistanke om krænkelse af asylsøgere. Også på Langelands asylcenter Præstekærgaard ved Horne har der været sager om seksuelle overgreb.

Seksuelle overgreb er velkendte fænomener på asylcentre, siger tidligere medarbejder på asylcenter Holmegaard. I flere år har voldtægter og seksuelle overgreb fundet sted på langelandske asylcentre, men ingen af dem er anmeldt til politiet.

Han ligger med hovedet ind mod væggen og lader det ske. En mand i 30’erne på et asylcenter ved Bagenkop bliver voldtaget af en ældre mand, han deler værelse med. Det er ikke første og ikke sidste gang. Han beder om at flytte værelse, men det stopper ikke overgrebene.

Scenen bliver beskrevet af Christina Kallan, tidligere souschef på asylcenter Holmegaard. Den er en af flere fortællinger, hvor en asylsøger har fortalt medarbejderne på asylcenteret om voldtægter og seksuelle overgreb af andre asylsøgere.

– Noget, der er et problem på asylcentre, det er seksuelt misbrug, siger Christina Kallan.

Hun er ikke den eneste tidligere medarbejder, der kan berette om seksuelle overgreb på de langelandske asylcentre.

Flere voldtægter

– Der var nogle store problemer, da jeg begyndte på centeret. Der var voldtægter, vold, handel med stjålne varer og en utryghed blandt beboerne, har tidligere asylcenterchef Jens Brandt fortalt.

Ordene faldt i byretten i Svendborg i foråret 2016 i en sag, hvor Jens Brandt siden er blevet dømt for at have bedraget Langeland Kommune for 1,7 millioner kroner i hans tid som centerchef på Holmegaard Asylcenter.

– Vi havde en mandlig asylsøger, der blev voldtaget hver nat af en gruppe andre mandlige asylsøgere, sagde han i samme forbindelse.

Jens Brandt har ikke ønsket at uddybe sine udtalelser i retten over for avisen. Men tidligere medarbejder og vagt Abbas Abed, der arbejdede på asylcenteret under Jens Brandts ledelse, sætter flere ord på overgrebene over for Fyns Amts Avis.

I 2012 og 2013 var der en stor gruppe af afghanske asylsøgere, der havde boet flere år på centeret ved Bagenkop. Deres asylsager tog lang tid, og usikkerheden og uvisheden blandt de ventende asylsøgere skabte et betændt miljø på centeret. Det er blandt den gruppe af afghanere, at overgrebsmænd for de gentagne natlige voldtægter skal findes, forklarer Abbas Abed.

– Der var en ung, køn fyr. De kom om aftenen og var sammen med ham. Altså, de bollede ham. Det er jo også voldtægt, selv om det er en mand, siger Abbas Abed.

Asylcentervagten kan også fortælle om en voldtægt af en russisktalende kvinde på asylcenterets afdeling i Humble. En voldtægt som også blev nævnt af et vidne i retssagen mod Jens Brandt.

– Det oplevede vi kun en gang. Men jeg ved ikke, om det er sket flere gange. Der var tre mand på værelset med en pige. Det er godt nok nogle idioter, siger han.

Ingen anmeldelser

På trods af flere beretninger om voldtægter og seksuelle overgreb på asylcentrene på Langeland har Fyns Politi aldrig modtaget en anmeldelse. Det viser en aktindsigt, som Fyns Amts Avis har fået, i anmeldelser af kriminalitet på de langelandske asylcentre i perioden fra 2009 til 2015.

Fælles for historierne er, at asylsøgerne ikke ønskede at anmelde overgrebene, forklarer avisens kilder.

– De er bange for at melde det. I de lande, de kommer fra, ville man aldrig melde sådan noget, om man er kvinde eller mand. Hvis der sker sådan noget, så fortæller man det ikke til nogen. Det er fyldt med skam, siger Abbas Abed.

Han fortæller, at Jens Brandt flyttede ofrene til andre asylcentre eller afdelinger. Den unge mand blev eksempelvis flyttet til en kvindeafdeling, da “han ikke kunne forsvare sig selv.”

Christina Kallan kan huske, at ledelsen på asylcenteret forsøgte at flytte manden, der blev udsat for overgreb, til et andet værelse. Men at det ikke stoppede overgrebene. Alligevel blev hændelserne aldrig anmeldt til politiet. Hvorfor det ikke blev anmeldt kan hun ikke svare på i dag. Men den ældre formodede voldtægtsmand døde en dag naturligt på asylcenteret.

Uden konsekvenser

Hvad der skete med overgrebsmændene i de andre tilfælde, er der ingen af avisens kilder, der har et svar på.

Men det er muligt, at de formodede voldtægtsmænd har opnået asyl i Danmark.

– Det er klart, at manglende anmeldelse kan resultere i, at de mulige gerningsmænd – som altså hverken er blevet anmeldt, efterforsket eller dømt – kan opnå asyl. Man kan selvsagt ikke udelukke dem fra asyl, hvis myndighederne ingen viden har om deres mulige kriminalitet, forklarer Jens Vedsted-Hansen, professor ved juridisk institut på Aarhus Universitet.

– Er en asylansøger derimod blevet dømt for kriminalitet, vil det oftest føre til at den pågældende samtidig bliver dømt til udvisning, uddyber han.

– Ved ikke at anmelde voldtægter og overgreb, I hører om, risikerer man så ikke, at de mennesker, som har gjort det, får asyl og ophold i Danmark, og at man på den måde giver opholdstilladelse til voldtægtsforbrydere?

– Jo, siger Christina Kallan og fortsætter:

– Men vi kan jo ikke være formyndere på folks vegne, de er voksne selvstændige mennesker. Vi gjorde en masse krumspring for at skærme nogle unge drenge. Vi skulle beskytte dem indenfor de rammer, vi havde. De risikerede repressalier, hvis vi anmeldte det, og vi ikke havde mulighed for at flytte dem til et andet center. Og med hensyn til frygten for om vi lukker voldtægtsmænd ud i samfundet, altså det kan man ikke vide. Det kan sagtens være sket.

Ikke asylcenterets ansvar

Asylcenterets logistik- og driftschef Ulrik Pihl husker en af episoderne, som de tidligere ansatte fortæller om.

– Jeg kan genkalde mig en af episoderne, du fortæller om. Men det betyder ikke, at de andre ikke er sket, siger han.

Han mener ikke, at asylcenteret har gjort noget forkert ved ikke at anmelde sagerne til politiet.

– I og med det er voksne mennesker, kan vi ikke vride armen om på dem og sige, at de skal politianmelde det, siger han.

Christina Kallan sagde op på asylcenteret i maj 2012. Hun har siden forladt asylcenter-branchen og arbejder nu med film. Abbas Abed endte sin karriere på de langelandske asylcentre i august 2013, hvor han efter eget udsagn blev fyret for magtanvendelse i en situation, hvor han blev truet med en kniv. Politiet frafaldt senere sigtelsen mod vagten. Han arbejder nu i et vagtfirma på Fyn. Jens Brandt blev fyret fra asylcenteret i august 2013. Han er efterfølgende blevet anklaget og dømt for bedrageri i forbindelse med sit stilling på asylcenteret. Han har dog anket dommen til landsretten, så sagen om bedrageri for 1,7 millioner kroner kører stadig.

 


Asylchef: Vi har ikke et ansvar for at anmelde voldtægter

Asylcenter Holmegaard har nultolerance over for kriminalitet, men logistik- og driftschef Ulrik Pihl mener ikke, at centeret har et medansvar for at få anmeldt voldtægter mellem asylsøgere til politiet.

– Onsdag den 26. oktober kom det frem, at to kvindelige ansatte er anmeldt for seksuelle krænkelser af asylsøgere på center Tullebølle. Men det er ikke første gang, at der sker seksuelle overgreb på langelandske asylcentre. Vi har kilder, der uafhængigt af hinanden fortæller om voldtægter og overgreb på Holmegaard og i Humble. Hvordan kan det være de overgreb aldrig er blevet meldt til politiet?

– Jeg har lyst til, at vi skiller tingene ad. I overgrebene på børnecenteret er det personale, der er mistænkt for at have krænket børn seksuelt. Det er politianmeldt. Børnene har fået den hjælp, de skal have. Personalet blev bortvist. Vi har handlet efter forskrifterne, selv om vi beklager, at vi begik den fejl, at vi ikke indberettede det til Udlændingestyrelsen i første omgang.

– I forhold til Asylcenter Holmegaard og de overgreb, du fortæller om, er det sket imellem voksne asylsøgere. Det ligger lidt før min tid som chef. Men sådan som det var dengang, og sandsynligvis i høj grad stadigvæk er, når der er tale om voksne, og den forulempede ikke vil anmelde, er vi ikke forpligtet til at anmelde et overgreb.

– Overgrebene er sket mellem asylsøgere og er kommet til medarbejdernes kendskab. Men asylsøgere er ikke bare voksne mennesker, de er også muligvis sårbare, flygtet og befinder sig i et nyt land og en ny kultur. Har asylcenteret i den forbindelse ikke et medansvar for at få overgreb og voldtægter meldt til politiet?

– Jeg vil ikke mene, at vi har et medansvar. Men vi har en oplysningspligt overfor asylsøgerne, og for at de forstår det danske retsvæsen. Jeg kan ikke udtale mig om, hvordan man har oplyst dengang. Hvis vi fik kendskab til sådan en episode nu, ville vi gøre meget ud af, at den forulempede får kendskab til retsvæsenet, og hvad der sker, hvis man politianmelder eller ikke politianmelder et overgreb.

– Betyder det så, at den kvinde eller mand, der er blevet forulempet, men måske ikke ønsker at anmelde det, er tvunget til at blive på samme asylcenter som sin voldtægtsmand?

– Det løser ikke nødvendigvis problemet at flytte folk. Det kan sætte forurettede i en endnu sværere situation. Flytter vi A væk fra B, og B begynder at forfølge A, så kan vi sætte en kædereaktion i gang, som kan forværre ulykken.

– Er det ikke netop derfor, at opgaven skal tages ud af jeres hænder og lægges over i retsvæsnet med en anmeldelse?

– Vores opgave som asyloperatør er indkvartering. Vi taler om voksne mennesker. Vi har en oplysningsforpligtelse over for dem, hvor vi kan sætte muligheder og konsekvenser op for dem. Vi skal give dem forståelse for, hvilke muligheder og konsekvenser deres valg vil have. Vi skal støtte dem, så godt vi kan. Men vores opgave er indkvartering. Vi er ikke en myndighed, der sagsbehandler. I og med det er voksne mennesker, kan vi ikke vride armen om på dem og sige, at de skal politianmelde det.

– Når voldtægter ikke bliver anmeldt, giver det en risiko for, at voldtægtsmanden får asyl i Danmark, forklarer en juraprofessor. Er det i orden?

– Det har jeg ingen kommentar til. Det lægger uden for mit felt.

– Hvad tænker du om, at en mulig voldtægtsmand ikke bliver mødt med konsekvenser af hans handlinger på asylcenteret, men at det i stedet er ofrene, der bliver flyttet?

– Det er ikke altid, at den forulempede bliver flyttet. Det er heller ikke altid, at vi som asyloperatører ved, hvem der er den udøvende. Det kommer an på, om den forulempede kan og tør fortælle os det. Vi er ikke en myndighed, der laver politiarbejde. Hvis vi ikke får det at vide, så kan vi ikke handle på det. Hvis de ikke ønsker, at der skal handles, kan vi have nok så mange meninger, men sådan er det.

– Hvordan er praksis på Langelands asylcentre nu. Er der en politik for, hvilken kriminalitet man anmelder til politiet?

– Ja, vi har nultolerance over for kriminalitet. Det er skrevet ind i vores kontrakt, og sådan er det på alle asylcentre. Hvis en sådan ting skete i dag, ville der være samtale med beboerne, vi ville afdække muligheder og konsekvenser i forhold til de forskellige handlemuligheder, der er for pågældende. Men det er altså ikke sort og hvidt. Det er mennesker og følelser og mange forskellige outcomes og gisninger om, hvad der kan og ville kunne være sket.

– Når det handler om de uledsagede mindreårige, så er det andre betingelser, der går ind og tager over. I forhold til dem har vi en helt anden forpligtelse, fordi de er mindreårige og uledsagede.


Politichef: Anmeld alle voldtægter

Der er ingen formodede voldtægter, der skal holdes tilbage for politiet, siger chefpolitiinspektør.

Langeland: Fyens.dk afslører, at flere voldtægter, begået på langelandske asylcentre, ikke er blevet anmeldt til politiet.

Men det er en fejl, mener chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen fra Fyns Politi.

– Helt overordnet må det være sådan, at er der sket en formodet voldtægt, bør man anmelde det til politiet. Vi er nødt til at vide, når der sker sådan noget, siger han.

Også selv om ofret ikke umiddelbart ønsker, at voldtægten bliver anmeldt.

– Det er et følsomt område, men helt overordnet, bør vi kende sagerne. Men der vil være nogen sager, hvor vi ikke kommer videre, fordi pågældende ikke vil medvirke til sagens opklaring. Men det skal ikke afholde nogen fra at anmelde det, siger Sten Skov­gaard Larsen.


Artiklerne blev bragt på fyens.dk den 2. november 2016 og i Fyns Amts Avis dagen efter.

asylcentervoldtægter