{"id":998,"date":"2025-08-06T15:05:30","date_gmt":"2025-08-06T15:05:30","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=998"},"modified":"2025-08-17T15:18:32","modified_gmt":"2025-08-17T15:18:32","slug":"thure-lindhardt-var-saa-lettet-den-dag-de-ringede-og-sagde-han-var-skrevet-ud-af-michael-manns-film","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=998","title":{"rendered":"Thure Lindhardt var s\u00e5 lettet den dag, de ringede og sagde, han var skrevet ud af Michael Manns film"},"content":{"rendered":"\n

Thure Lindhardt tog en dannelsesrejse hele vejen til Hollywood og de r\u00f8de l\u00f8bere og tilbage igen. Det var ikke prinsessen og det halve kongerige fra eventyrene, han vendte hjem med, men i stedet en dyb indsigt i, hvad der rent faktisk var vigtigt for ham. Nu bor han i et bondehus p\u00e5 Midtsj\u00e6lland og spiller Holberg p\u00e5 Aarhus Teater.\u00a0<\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

N\u00e5r Jim fra \u201dSkatte\u00f8en\u201d drager ud p\u00e5 sin rejse, er hans m\u00e5l at finde en nedgravet s\u00f8r\u00f8verskat. N\u00e5r Jason s\u00e6tter ud p\u00e5 sit togt, g\u00e6lder det om at finde det magiske, gyldne skind.<\/p>\n\n\n\n

I alle myter og eventyr m\u00e5 helten rejse ud for at opn\u00e5 noget. For at finde sin skat, som han kan vende hjem med som et bedre, rigere eller mere magtfuldt menneske.<\/p>\n\n\n\n

Det kr\u00e6ver ambition, drivkraft, mod og frygtl\u00f8shed. Undervejs m\u00f8der man mennesker, der hj\u00e6lper en, eller modstandere, der bek\u00e6mper en. S\u00e5dan er alle klassiske helterejser bygget op.<\/p>\n\n\n\n

– Og vi er alle sammen helte i vores egen fort\u00e6lling, siger skuespiller Thure Lindhardt.<\/p>\n\n\n\n

Han smiler, og under det lyse oversk\u00e6g afsl\u00f8res mellemrummet mellem t\u00e6nderne, som en international agent engang ville have ham til at fikse. Han sidder i en sofa p\u00e5 Aarhus Teater en tidlig torsdag morgen med et papkrus kaffe foran sig og er klar til at fort\u00e6lle om sin heltefort\u00e6lling.<\/p>\n\n\n\n

Den tog ham hele vejen fra barndomsbyen Roskilde til Hollywoods r\u00f8de l\u00f8bere og hjem igen. Efter seks \u00e5rs pause er han tilbage p\u00e5 de danske teaterscener i rollen som Jeppe i Christian Lollikes ekspressive fortolkning af Holbergs klassiker om drankeren, der v\u00e5gner i baronens seng.<\/p>\n\n\n\n

Men var skatten, som Thure Lindhardt fandt p\u00e5 sin rejse, egentlig rollerne i de store Hollywood-film? Var den limousiner og privatchauff\u00f8rer? At g\u00e5 p\u00e5 r\u00f8de l\u00f8bere skulder ved skulder med Tom Hanks og at drikke drinks i Cannes?<\/p>\n\n\n\n

Det er dog ikke alt, der glitrer, der er guld.<\/p>\n\n\n\n

Hjemme<\/h2>\n\n\n\n

Thure Lindhardt voksede op i et \u00e6gte akademikerhjem i Roskilde. Moren var psykiater og faren teolog. De var ogs\u00e5 70\u2019er-for\u00e6ldre, der gjorde deres s\u00f8n klart, at verden l\u00e5 \u00e5ben for ham. Han kunne g\u00f8re, hvad han ville, bare han gjorde det ordentligt.<\/p>\n\n\n\n

Og han ville v\u00e6re skuespiller. En ber\u00f8mt skuespiller i store film som dem, han s\u00e5 i biografen.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 ville han v\u00e6k fra Roskildes regntunge, s\u00f8ndagstomme g\u00e5gader. Det skulle v\u00e6re st\u00f8rre og vildere. Som New York og Los Angeles.<\/p>\n\n\n\n

I f\u00f8rste omgang tog han til Odense. For efter tre \u00e5r p\u00e5 Det Frie Gymnasium, der havde teaterlinje p\u00e5 h\u00f8jt niveau, s\u00f8gte han direkte ind p\u00e5 skuespillerskolerne – dem alle sammen og et par stykker i udlandet – og blev optaget p\u00e5 den, der var tilknyttet Odense Teater.<\/p>\n\n\n\n

Han faldt aldrig rigtig til i byen, han m\u00e6rkede ensomheden komme snigende og brugte ofte sine aftener p\u00e5 teateret. Omme ved lydmanden fandt han en hyggelig plads, hvorfra han kunne se forestillingerne. \u201dGrease\u201d s\u00e5 han over 20 gange, men det var ogs\u00e5, fordi han var forelsket i en af skuespillerne p\u00e5 scenen.Som nyuddannet skuespiller sk\u00f8d han direkte ind p\u00e5 stjernehimlen med sin pr\u00e6station som den autistiske dreng Brian i \u201dHer i n\u00e6rheden\u201d, der havde premiere i 2000. Ghita N\u00f8rby spillede hans overbeskyttende mor, og Frits Helmuth spillede betjenten, der skulle opklare det mord, som Brian ulykkeligvis havde beg\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n

I Berlin fik han en\u00a0Shooting Star<\/em>-pris for rollen og et Hugo Boss-jakkes\u00e6t at if\u00f8re sig, inden han m\u00f8dte Matt Damon og Gwyneth Paltrow, der introducerede Thure Lindhardt og de andre stjerneskud til et VIP-arrangement.<\/p>\n\n\n\n

Han var midt i 20\u2019erne og havde f\u00e5et smag for at v\u00e6re en stjerne. Hans \u00e6rgerrighed, ambition og rastl\u00f8shed tog til. I 2003 rejste han til USA for at forf\u00f8lge dr\u00f8mmen om den internationale karriere.<\/p>\n\n\n\n

Hj\u00e6lpere<\/h2>\n\n\n\n

En helt i eventyret har brug for hj\u00e6lpere. Og som skuespiller har Thure Lindhardt haft sine store l\u00e6remestre, der har troet p\u00e5 ham, har givet gode r\u00e5d og er kommet med en velplaceret opsang. Lad os starte med det sidste.<\/p>\n\n\n\n

Han havde kun v\u00e6ret uddannet i tre dage, da han fik rollen i \u201dHer i n\u00e6rheden\u201d og med den de f\u00f8rste priser og nomineringer. Men efter succesen kom hverdagen. En hverdag, som Thure Lindhardt ikke var klar til. Han fyrede den af til fester. Drak, tog stoffer, pr\u00f8vede gr\u00e6nser af og mistede selvdisciplinen. Og han havde ikke kun v\u00e6ret i byen til ud p\u00e5 morgenen den aften, da Ghita N\u00f8rby sad blandt publikum p\u00e5 Gladsaxe Teater og s\u00e5 \u201dKameliadamen\u201d med Thure Lindhardt p\u00e5 scenen. Han var ogs\u00e5 halvberuset, da han stod foran publikum. Dagen efter fik han en sms med en indkaldelse. Han skulle m\u00f8de Ghita N\u00f8rby til frokost p\u00e5 en caf\u00e9, og hendes budskab var klart: S\u00e5dan noget g\u00f8r man bare ikke. Stiller man sig op p\u00e5 en scene, skal man mene det.<\/p>\n\n\n\n

Det var ikke f\u00f8rste gang, at Ghita N\u00f8rby havde givet Thure Lindhardt gode r\u00e5d. Hun og Frits Helmuth var blevet en slags mentorer for ham efter \u201dHer i n\u00e6rheden\u201d, og da han skulle spille Raskolnikov fra Dostojevskijs \u201dForbrydelse og straf\u201d, var han blevet i tvivl, om han overhovedet kunne huske, hvordan man spillede teater.<\/p>\n\n\n\n

Dengang havde han spurgt hende: \u201dHvordan kan jeg spille at sl\u00e5 et menneske ihjel, n\u00e5r jeg aldrig har sl\u00e5et et menneske ihjel?\u201d Han husker, at hun grinede lidt, inden hun sagde: \u201dSikke noget vr\u00f8vl. Du ved, hvordan det er at v\u00e6re menneske. Du kender til vrede, afmagt, had og k\u00e6rlighed. Det er jo det, skuespillere kan. Vi kan indleve os. Se bare at komme i gang.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Frits Helmuth tog rigtigt Thure Lindhardt til sig den sommer, hvor de begge spillede med i \u201dAladdin\u201d i Ulvedalen i Dyrehaven. Hele juli k\u00e6mpede de hver aften om lampen med den magiske \u00e5nd, for unge Thure Lindhardt var Aladdin, mens den 43 \u00e5r \u00e6ldre Frits Helmuth spillede troldmanden Noureddin.<\/p>\n\n\n\n

En aften efter en af de sidste pr\u00f8vedage inviterede Frits Helmuth den unge skuespiller med hjem og drikke \u00f8l. Elefant\u00f8l, der blev hentet i pose p\u00e5 stamv\u00e6rtshuset p\u00e5 vejen. Oppe i lejligheden s\u00e5 Thure Lindhardt, hvordan hans \u00e6ldre kollega havde forberedt bes\u00f8get, som var det en overlevering af en stafet. En scrapbog var sl\u00e5et op p\u00e5 avisudklip fra dengang, Helmuth spillede Aladdin p\u00e5 Det Kongelige Teater fem \u00e5rtier f\u00f8r. Og en smukt indbunden udgave af eventyret l\u00e5 klar med en k\u00e6rlig hilsen.<\/p>\n\n\n\n

Frits Helmuth fortalte ham, hvordan han s\u00e5 noget af sig selv i ham. Den m\u00e5de, han bev\u00e6gede sig, n\u00e5r han skulle l\u00e6re replikker og kropsligg\u00f8re ordene. De havde mere tilf\u00e6lles end bare mellemrummet mellem t\u00e6nderne. I \u00e5rene efter kopierede Thure Lindhardt n\u00e6rmest Helmuths diktion og hans n\u00e6rv\u00e6rende og farlige spillestil.<\/p>\n\n\n\n

Men s\u00e6rligt \u00e9t r\u00e5d fra den aften har \u00e6tset sig fast i hans skuespiller-dna: At man skal t\u00e6nke en tanke, f\u00f8r man taler.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge Frits Helmuth beh\u00f8vede det ikke v\u00e6re en s\u00e6rlig interessant eller vigtig tanke, for publikum ville alligevel opfatte \u00e9n som begavet.<\/p>\n\n\n\n

– Det mente han, og det, tror jeg ogs\u00e5, virkede for ham. Men der er jeg nok af en anden generation, s\u00e5 jeg har videreudviklet og gjort det til mit eget. For mig skal tanken, man t\u00e6nker, v\u00e6re vigtig. Men det er jo min m\u00e5de at g\u00f8re det p\u00e5. Hvad der er rigtigt og forkert, ved jeg ikke noget om, siger Thure Lindhardt.<\/p>\n\n\n\n

– Nogle af de bedste r\u00e5d, jeg har f\u00e5et, har v\u00e6ret de sm\u00e5, korte r\u00e5d fra de store mestre. Da jeg spillede sammen med den svenske skuespiller Stellan Skarsg\u00e5rd i \u201dEngle og d\u00e6moner\u201d, tog jeg en dag mod til mig – og det er simpelthen noget, som jeg ellers aldrig t\u00f8r. Jeg t\u00e6nkte bare, at det var once in a lifetime<\/em> – og spurgte: \u201dHvordan g\u00f8r du, n\u00e5r du bygger en rolle op?\u201d Og han sagde, at for ham var det ligesom et knust spejl, hvor alle stykkerne skal samles. I en scene var der det her lille stykke spejl i en bestemt form, og s\u00e5 kom det n\u00e6ste og det n\u00e6ste. Og til sidst kan man se hele billedet af den rolle, man spiller. Man kan ellers nemt falde i den f\u00e6lde, hvor man tror, at man skal l\u00f8se hele rollen i hver eneste scene, is\u00e6r n\u00e5r man er ung skuespiller. Det har v\u00e6ret et meget vigtigt r\u00e5d, siger Thure Lindhardt.<\/p>\n\n\n\n

Ude<\/h2>\n\n\n\n

Han tog en helt stor chance, da han en fredag morgen satte sig p\u00e5 et fly til Paris for at g\u00e5 til en casting. Inden aften skulle han v\u00e6re tilbage i K\u00f8benhavn for at st\u00e5 p\u00e5 scenen, men han kunne ikke sige nej til chancen for at caste til Ron Howards storsatsning af en blockbusterfilm: \u201dDa Vinci Mysteriet\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Selv om han var t\u00e6t p\u00e5 at misse flyet hjem til forestillingen i Danmark, var Thure Lindhardt ikke til at skyde igennem. Castingen var g\u00e5et som en dr\u00f8m, og han fik rollen som albino-morderen Silas.<\/p>\n\n\n\n

I tre uger.<\/p>\n\n\n\n

For selv om afblegningen af h\u00e5ret og \u00f8jenbrynene var begyndt, og filmselskabet s\u00f8rgede for, at en privatchauff\u00f8r hentede Thure Lindhardt, n\u00e5r han skulle flyves frem og tilbage mellem sine teaterforpligtelser i Danmark og filmoptagelserne i London, \u00e6ndrede de mening, da de s\u00e5 hans bare overkrop. Hans krop, der stadig var udmagret efter rollen som narkomanen Steso i \u201dNordkraft\u201d, filmede som en drengs og ikke en morders. Og s\u00e5 var det eventyr forbi. Han fik dog en stor kompensation, som han brugte p\u00e5 at tage til Los Angeles og forf\u00f8lge dr\u00f8mmen om en international skuespillerkarriere.<\/p>\n\n\n\n

Og da instrukt\u00f8ren Ron Howard lavede opf\u00f8lgeren \u201dEngle og d\u00e6moner\u201d, fik Thure Lindhardt en gennemg\u00e5ende rolle som vagten Chartrand ved siden af Ewan McGregor, Stellan Skarsg\u00e5rd og Tom Hanks. Et par \u00e5r forinden havde han spillet med i Sean Penns roadmovie \u201dInto the Wild\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Pludselig havde han opn\u00e5et alt det, han ville som ung.<\/p>\n\n\n\n

– Var det s\u00e5 alt det, du dr\u00f8mte om?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, det var det. Og s\u00e5 alligevel ikke. For s\u00e5dan er det jo, siger Thure Lindhardt.<\/p>\n\n\n\n

For selv om blitzlysene p\u00e5 den r\u00f8de l\u00f8ber glimter, var de ikke n\u00f8dvendigvis det guld, som Thure Lindhardt skulle finde p\u00e5 sin rejse.<\/p>\n\n\n\n

– Som ung dr\u00f8mte jeg om at v\u00e6re med i film, om at spille de fantasifigurer, som jeg havde set p\u00e5 film eller l\u00e6st om i b\u00f8ger. Og det var det, jeg rejste ud for at g\u00f8re. Men den oplevelse f\u00e5r jeg i lige s\u00e5 h\u00f8j grad, n\u00e5r jeg sidder i teaterlejligheden her i Aarhus og l\u00e6ser en bog. N\u00e5r jeg st\u00e5r i pr\u00f8vesalen sammen med Christian Lollike, eller jeg ser eleverne p\u00e5 teaterskolen arbejde p\u00e5 at l\u00f8se en situation, er det det samme arbejde, som n\u00e5r jeg stod i Rom og ville l\u00f8se en situation med Tom Hanks, en Oscar-vindende instrukt\u00f8r og 300 mennesker i castet rundt omkring os. Det er grundl\u00e6ggende mennesker, der pr\u00f8ver at l\u00f8se noget med hinanden og ser, om man kan f\u00e5 det hele til at g\u00e5 op, selv om det er sv\u00e6rt, reflekterer han.<\/p>\n\n\n\n

Modstanden<\/h2>\n\n\n\n

I alle gode eventyr er der ogs\u00e5 en modstander: I \u201dSkatte\u00f8en\u201d var det Long John Silver med tr\u00e6benet og papeg\u00f8jen p\u00e5 skulderen. I \u201dHans og Grethe\u201d er det heksen i pandekagehuset, der viser sig at v\u00e6re ond. P\u00e5 Thure Lindhardts helterejse var modstanden ensomhed og ufrihed.<\/p>\n\n\n\n

– Det m\u00e5 v\u00e6re 10 \u00e5r siden, at jeg sad i Los Angeles og skulle v\u00e6re med i en Michael Mann-film. Det er ham, der har lavet \u201dHeat\u201d og \u201dMiami Vice\u201d og alt muligt. Jeg havde f\u00e5et et hus at bo i, jeg fik kostplaner og personlige tr\u00e6nere, s\u00e5 jeg kunne komme i form. Jeg fik penge og det hele. Men alt var s\u00e5 kontrolleret. Jeg skulle hele tiden st\u00e5 til r\u00e5dighed, fort\u00e6ller Thure Lindhardt.<\/p>\n\n\n\n

Han kunne ikke k\u00f8re en tur uden at blive kaldt tilbage. Der var ingen plan, der var kun \u201doptagelser i slutningen af sommeren\u201d at se frem til, og i m\u00e5nederne indtil da, m\u00e5tte Thure Lindhardt bare v\u00e6re til r\u00e5dighed.<\/p>\n\n\n\n

– Det f\u00f8ltes som et f\u00e6ngsel og for en ikke s\u00e6rlig stor rolle. Jeg var skurken, der skulle v\u00e6re med til sidst i filmen. Men heldigvis er Michael Mann s\u00e5dan en instrukt\u00f8r, der hele tiden skriver om. Jeg kan huske, at jeg gik en tur p\u00e5 Dronning Louises Bro, da min telefon ringede. De fortalte mig, at han havde skrevet slutningen om, s\u00e5 de m\u00e5tte recaste rollen, og jeg ikke skulle v\u00e6re med alligevel. Jeg var s\u00e5 lettet. Jeg var s\u00e5 glad, siger Thure Lindhardt.<\/p>\n\n\n\n

– For at blive skrevet ud?<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u00a0– Ja, det var ikke s\u00e5dan et liv, jeg ville leve. Der var ikke plads til min v\u00e6ren, siger han.<\/p>\n\n\n\n

Han husker ogs\u00e5 engang, da han sad alene p\u00e5 et hotelv\u00e6relse i Budapest. Han havde boet i byen et halvt \u00e5r for at optage en tv-serie. Og s\u00e5 sad han der en aften med alle sine ambitioner, en imponerende IMDB-side og visheden om, at han var lykkedes i andres \u00f8jne, og var helt alene.<\/p>\n\n\n\n

– Selv om de gamle venner altid vil v\u00e6re der, er det jo ikke s\u00e5dan, at n\u00e5r man tager v\u00e6k i et halvt \u00e5r, g\u00e5r livet derhjemme i st\u00e5. Det forts\u00e6tter, og man bliver lidt glemt. Fordi s\u00e5dan er livet. Det er ikke gratis at tage v\u00e6k, og det skal man v\u00e6re rustet og villig til. Men man skal ogs\u00e5 vide, hvad det er, man giver afkald p\u00e5. Det gik op for mig, at nu er der nogle ting, som jeg ikke l\u00e6ngere kan give afkald p\u00e5 og samtidig v\u00e6re et komplet menneske, siger Thure Lindhardt og forts\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n

– Det er nok en af de store erfaringer, jeg har gjort, og den er meget banal og simpel. Men jeg var n\u00f8dt til at rejse ud for at g\u00f8re mig erfaringerne. Desv\u00e6rre. For jeg havde jo l\u00e6st om det i eventyrene og b\u00f8gerne, men jeg var n\u00f8dt til at pr\u00f8ve og opleve det selv. Hvad er det, den siger, den gamle sang? \u201dThere\u2019s a lady who\u2019s sure all that glitters is gold. And she\u2019s buying a stairway to heaven.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hjemme<\/h2>\n\n\n\n

Det er f\u00f8rste gang, at Thure Lindhardt spiller p\u00e5 Aarhus Teater, nu hvor han spiller med i \u201dJeppe p\u00e5 Bjerget\u201d. I de m\u00e5neder, han \u00f8ver og spiller, bor han i en lejlighed i byen, for der er for langt at pendle fra bondehuset ved Lejre p\u00e5 Midtsj\u00e6lland. Skuespilleren er ikke bare vendt hjem til Danmark, men ogs\u00e5 til provinsen ikke langt fra, hvor han voksede op.<\/p>\n\n\n\n

– Hvad var s\u00e5 den skat, som du m\u00e5tte rejse ud for at finde?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Det var en indsigt. Ud over at v\u00e6re s\u00e5 god en far som muligt, s\u00e5 god en k\u00e6reste som muligt og s\u00e5 god en ven. I det hele taget efterstr\u00e6ber jeg at v\u00e6re et godt menneske. Det er jo ikke noget, vi er. Hvis vi tager Matth\u00e6us-evangeliet, st\u00e5r der, at mennesker ikke er gode. Kun Gud er god. Mennesket kan str\u00e6be efter at blive godt. Jeg er ikke god, men jeg fors\u00f8ger at v\u00e6re det. Jeg \u00f8ver mig i at v\u00e6re det. Men ud over det tror jeg, at en af mine store livsopgaver er at formidle kunsten. Om det er at st\u00e5 p\u00e5 scenen, holde foredrag, undervise, lave film, instruere eller lave sm\u00e5 fort\u00e6llinger er egentlig underordnet. Og det er m\u00e5ske i virkeligheden den indsigt, der er min skat. At det er ligegyldigt, hvor jeg g\u00f8r netop det, siger Thure Lindhardt.<\/p>\n\n\n\n

Han l\u00e6ner sig tilbage i sofaen og lader ordene h\u00e6nge i luften.<\/p>\n\n\n\n

– Hvis jeg nu skal sige noget godt om mig selv. S\u00e5dan helt uopfordret. S\u00e5 vil jeg sige, at jeg ikke sidder her med en bitterhed. Jeg sidder ikke her som en, der m\u00e5tte tage hjem, fordi det ikke lykkedes. Det er mit valg at v\u00e6re p\u00e5 Aarhus Teater, fordi det er det, jeg har lyst til. Jeg har lyst til at bo i vores lille bondehus p\u00e5 Midtsj\u00e6lland, og jeg trives med at tage ud med mine sm\u00e5 forestillinger i kirker. Og s\u00e5 en gang imellem tager jeg til Paris og er med i en tv-serie om Coco Chanel eller spiller sammen Juliette Binoche eller Mikael Persbrandt. Det er ikke, fordi jeg ikke l\u00e6ngere g\u00f8r det, men det er ikke l\u00e6ngere det, det handler om for mig. Og n\u00e5r du sp\u00f8rger, hvad det er jeg har taget med hjem, s\u00e5 er det, at jeg mener det, n\u00e5r jeg sidder her. At det er her, jeg helst vil v\u00e6re, siger han.<\/p>\n\n\n\n

Og p\u00e5 den m\u00e5de er helten tilbage, hvor han startede. Et bondehus, en datter og den indsigt rigere.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Thure Lindhardt<\/h2>\n\n\n\n

50-\u00e5rig<\/strong> dansk skuespiller. Voksede op i Roskilde. <\/p>\n\n\n\n

Er s\u00f8n af<\/strong> Mogens Lindhardt, der var rektor for pastoralseminariet i K\u00f8benhavn, og Anne Lindhardt.<\/p>\n\n\n\n

Er uddannet<\/strong> skuespiller fra Odense Teater.<\/p>\n\n\n\n

Var med i<\/strong> sin f\u00f8rste film som 12-\u00e5rig. Det var i \u201dNegerkys og labre larver\u201d. Senere samme \u00e5r spillede han en rolle i Bille Augusts \u201dPelle Erobreren\u201d. Fik sin f\u00f8rste film-hovedrolle, da han medvirkede i \u201dHer i n\u00e6rheden\u201d i 2000.<\/p>\n\n\n\n

Efter den<\/strong> fik han en Shooting Star-pris ved filmfestivalen i Berlin. Han har desuden modtaget en Reumert-talentpris, en Robert for mandlig birolle for \u201dNordkraft\u201d i 2006, en Zulu-award for for \u201dFlammen og Citronen\u201d i 2009, Teaterpokalen i 2013 og Lauritzen-prisen i 2014.<\/p>\n\n\n\n

Du kan ogs\u00e5<\/strong> have set ham i store internationale film som \u201dEngle og d\u00e6moner\u201d eller \u201dInto the Wild\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Interviewet blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin “Teater, koncerter og museer” i februar 2025 og p\u00e5 blandt andet avisendanmark.dk.<\/a><\/em><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Thure Lindhardt tog en dannelsesrejse hele vejen til Hollywood og de r\u00f8de l\u00f8bere og tilbage igen. Det var ikke prinsessen og det halve kongerige fra eventyrene, han vendte hjem med, men i stedet en dyb indsigt i, hvad der rent faktisk var vigtigt for ham. Nu bor han i et bondehus p\u00e5 Midtsj\u00e6lland og spiller Holberg p\u00e5 Aarhus Teater.\u00a0 L\u00e6s mere Thure Lindhardt var s\u00e5 lettet den dag, de ringede og sagde, han var skrevet ud af Michael Manns film<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":999,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[34,4],"tags":[31,15,26,20],"class_list":["post-998","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kultur","category-livsstil","tag-kultur","tag-livsstil","tag-portraet","tag-teater"],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/IMG_4191.jpeg?fit=2257%2C1429","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-g6","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/998","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=998"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/998\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1001,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/998\/revisions\/1001"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/999"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=998"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=998"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=998"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}