{"id":900,"date":"2024-08-31T15:44:07","date_gmt":"2024-08-31T15:44:07","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=900"},"modified":"2024-11-10T15:51:08","modified_gmt":"2024-11-10T15:51:08","slug":"fra-franske-fristelser-til-metoo-hvorfor-er-kvinders-bryster-en-evig-kilde-til-diskussion","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=900","title":{"rendered":"Fra franske fristelser til metoo: Hvorfor er kvinders bryster en evig kilde til diskussion?"},"content":{"rendered":"\n

Der er vel ikke nogen kropsdel, der har f\u00e5et s\u00e5 meget opm\u00e6rksomhed som brystet. Gennem historien har det v\u00e6ret udsat for b\u00e5de beundring og forargelse. Vi har spurgt etnolog og museumsinspekt\u00f8r p\u00e5 Nationalmuseet Mette Byriel-Thygesen om, hvorfor brysterne og kvinders tild\u00e6kning eller afd\u00e6kning af dem v\u00e6kker s\u00e5 store f\u00f8lelser og diskussioner.\u00a0<\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

Flere og flere unge kvinder smider igen bh\u2019erne, befrier brystvorten og fors\u00f8ger at afseksualisere brysterne.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig har der aldrig v\u00e6ret censureret s\u00e5 mange bare bryster p\u00e5 de sociale medier.<\/p>\n\n\n\n

Men hvorfor er brysterne en evig kilde til diskussion?<\/p>\n\n\n\n

Gennem tiderne har de b\u00e5de tiltrukket ford\u00f8mmelse og beundring – vi sp\u00f8rger etnolog og museumsinspekt\u00f8r p\u00e5 Nationalmuseet, Mette Byriel-Thygesen, der har skrevet bogen \u201dBrystets biografi\u201d, om brysternes historie, om de altid har delt befolkningen, og om fremtiden for bryster er med eller uden bh?<\/p>\n\n\n\n

Seksuelt eller moderligt?<\/h2>\n\n\n\n

– Hvis man kigger tilbage i historien og i forskellige kulturer, har det kvindelige bryst da altid v\u00e6ret et seksuelt objekt, eller er det noget, der er opst\u00e5et p\u00e5 et bestemt tidspunkt?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Min tese er, at det er med de kapitalistiske interesser og reklameindustrien, at brystet for alvor bliver sl\u00e5et fast som et seksuelt objekt, n\u00e5r det bliver brugt til at s\u00e6lge alt lige fra \u00f8l og energidrikke<\/a> til biler. Kommercialiseringen af brysterne og kvindekroppen tager for alvor fart i anden halvdel af 1900-tallet, siger Mette Byriel-Thygesen og uddyber, at ogs\u00e5 historisk set har kvinders bryster v\u00e6ret genstand for forargelse, for befamlinger, kommentarer og m\u00e6nds blikke:<\/p>\n\n\n\n

– Kigger man tilbage i historien, er der perioder, hvor man ser brystet som mere moderligt, og perioder, hvor man betragter det mere blottet og seksuelt. Fra 1400-tallet kender vi Agnes Sorel (elskerinde til den franske kong Karl d. 7 (1403-1461), red.<\/em>), der skabte opstandelse med sit blottede bryst og er med til at markere en overgang til, at man opfatter brystet som seksuelt og som v\u00e6rende til for mandens beg\u00e6r og nydelse. Det er mandens blik p\u00e5 kvinden. I 1500-tallet finder man eksempler p\u00e5, at man ikke troede, at man kunne have sex, hvis man ammede. Kvinder skulle alts\u00e5 v\u00e6lge mellem at v\u00e6re enten et moderligt eller et seksuelt v\u00e6sen, og overklassen ansatte en amme, blandt andet s\u00e5 kvinden kunne v\u00e6re noget for sin mand.<\/p>\n\n\n\n

Det er dog ikke kun i 1400-tallet, at et bart bryst kunne v\u00e6kke opstandelse. De fleste kan huske Superbowl for 20 \u00e5r siden, hvor Justin Timberlake og Janet Jackson optr\u00e5dte sammen. Han skulle hive i hendes t\u00f8j, men fik fat det forkert sted, og pludselig stod hun foran 90 millioner tv-seere med et blottet bryst, som blev den vel nok mest omtalte kropsdel i 00\u2019erne. Ikke nok med, at det var pinligt for hende, satte det hendes karriere p\u00e5 pause. Timberlake forsatte ufortr\u00f8dent, men undskyldte 17 \u00e5r senere, at han havde ladet hende st\u00e5 alene med al virakken. Det var jo hans h\u00e5nd, der rev toppen af hende.<\/p>\n\n\n\n

Eksemplet bruger Mette Byriel-Thygesen i sin bog \u201dBrystets biografi\u201d for at vise, hvordan kvinders bryster er omg\u00e6rdet af modsatrettede forventninger og flere funktioner. De skal v\u00e6re sexede, men tild\u00e6kkede. Moderlige, men til r\u00e5dighed for manden. De m\u00e5 v\u00e6re bare p\u00e5 stranden, men ikke ammende p\u00e5 caf\u00e9en.<\/p>\n\n\n\n

Til forskellige tider skal de ogs\u00e5 have forskellige former og st\u00f8rrelser. P\u00e5 den baggrund er det ikke underligt, at s\u00e5 mange kvinder er utilfredse med deres bryster.<\/p>\n\n\n\n

Hver femte kvinde mellem 15 og 24 \u00e5r er utilfreds med sine bryster, viste Sexus-unders\u00f8gelsen fra 2019<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Det n\u00e6vner Mette Byriel-Thygesen i sin bog og skriver videre: \u201dOg selv om tilfredsheden med brysterne stiger med alderen, bliver der aldrig helt fredeligt omkring barmen. Syv procent af de 55-64-\u00e5rige er utilfredse med deres bryster, knap seks procent af de 65-74-\u00e5rige er utilfredse.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Kan man have magt og bryster?<\/h2>\n\n\n\n

Sammenlignet med m\u00e6nd bliver kvinder i h\u00f8jere grad bed\u00f8mt p\u00e5 deres udseende, deres krop og deres sexappeal eller \u201dfuckability\u201d, som Pernille Rosendahl kaldte det for nylig i en DR-dokumentar om sexisme i musikbranchen<\/a>, end p\u00e5 deres pr\u00e6stationer og intellekt. Det har flere kvindelige politikere gennem tiderne m\u00e6rket.<\/p>\n\n\n\n

Da socialdemokratiske Lene Bro i 1971 havde if\u00f8rt sig hotpants og kn\u00e6lange hvide st\u00f8vler<\/a> p\u00e5 arbejde i Folketinget, skabte det uro.<\/p>\n\n\n\n

– Det satte ogs\u00e5 et aftryk p\u00e5 hendes karriere, siger Mette Byriel-Thygesen, der fort\u00e6ller at Lene Bros ternede hotpants findes i Nationalmuseets samling.<\/p>\n\n\n\n

Men vi kan ogs\u00e5 huske, hvad den konservative politiker og tidligere minister Lene Espersen blev kaldt i Ekstra Blade<\/a>t, eller hvordan den tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thornings lyser\u00f8de kjole til en gallamiddag med kongehuset blev genstand for forargelse i medierne.<\/p>\n\n\n\n

– Hvorfor er det, at kvinder i politik bliver bed\u00f8mt p\u00e5 deres udseende og skal have diskuteret deres bryster i de klassiske medier, p\u00e5 de sociale medier eller blandt kolleger?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– I den sammenh\u00e6ng er det vigtigt at sige, at det ikke er meget mere end 100 \u00e5r siden, at kvinder fik stemmeret og derefter ogs\u00e5 gradvist fik adgang til magtfulde eller h\u00f8je politiske positioner i Danmark. S\u00e5 det er en pointe, at vi har v\u00e6ret vant til at forbinde magtfulde positioner med m\u00e6nd, og dermed bliver den form for uniformering, vi forbinder med magt, pr\u00e6get af det maskuline. Derfor tager det noget tid, inden man v\u00e6nner sig til at se magtfulde kvinder, der ikke l\u00e6gger skjul p\u00e5 deres kvindelighed og femininitet, siger hun.<\/p>\n\n\n\n

– Men jeg blev overrasket over, at der er mange kropsfikserede eksempler p\u00e5, hvordan kvinder er blevet omtalt, selv om man ikke g\u00e5r mange \u00e5r tilbage. Lene Espersen blev kaldt \u201dden talende kavalergang\u201d<\/a>. Og Mona Juul, der blev konservativ formand i for\u00e5ret, blev beskrevet som et omvandrende m\u00e5gestel, siger Mette Byriel-Thygesen, der alligevel mener, at der begynder at ske en forandring:<\/p>\n\n\n\n

– Jeg tror ikke, at nogle medier vil skrive om Lene Espersen, som de gjorde dengang. Og andelen af kvindelige politikere er stigende, is\u00e6r antallet af kvindelige partiledere, og der er kvinder, der st\u00e5r ved deres kvindelighed og ikke pr\u00f8ver at kopiere m\u00e6ndenes udseende. S\u00e5 det kvindelige bliver mere acceptabelt i magtfulde rum, og det beh\u00f8ver jo ikke kun v\u00e6re kvinder, der tager det til sig. M\u00e5ske ser vi ogs\u00e5 engang en mandlig politiker med perle\u00f8reringe eller andre m\u00e5der at eksperimentere med k\u00f8nskonventionerne.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5 man amme i det offentlige rum?<\/h2>\n\n\n\n

M\u00e5ske ser vi ogs\u00e5 engang en politiker, der ammer sit barn i Folketingssalen. I Australien har det i otte \u00e5r v\u00e6ret tilladt at amme i parlamentet, og det gjorde politikeren Larissa Waters i 2017<\/a> brug af, da hun havde sin 14 uger gamle datter p\u00e5 armen, ammende, mens hun deltog i en debat. I Danmark er babyer ikke velkomne i Folketingssalen, og b\u00e5de Enhedslistens Pernille Skipper og de konservatives Mette Abildgaard<\/a> er de seneste \u00e5r bedt om at forlade salen med deres b\u00f8rn. Ikke fordi de ammede dem.<\/p>\n\n\n\n

– I Australien m\u00e5 man amme i parlamentet, i Danmark m\u00e5 man ikke have sin baby med – er vi s\u00e5 frisindede, som vi g\u00e5r og siger om os selv? Hvorfor skaber amning i offentligheden s\u00e5 store diskussioner?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Der tror jeg, at vi er vidne til, at en str\u00f8mning ofte giver en modstr\u00f8mning. R\u00f8dstr\u00f8mperne i 70\u2019erne gik ind for amning i det offentlige rum som en politisk demonstration, der skulle aftabuisere amning. Det var ogs\u00e5 det \u00e5rti, hvor man smed bh\u2019erne, som var et symbol p\u00e5 undertrykkelse og objektivisering af kvinderne. Men det blev afl\u00f8st af en bluf\u00e6rdighedsb\u00f8lge i 00\u2019erne og 10\u2019erne, siger Mette Byriel-Thygesen.<\/p>\n\n\n\n

– Derudover er det historisk set forholdsvist nyt, at moderskabet foreg\u00e5r i offentligheden. Vi skal bare 80 \u00e5r tilbage, f\u00f8r moderskabet prim\u00e6rt var noget, der foregik i hjemmet. S\u00e5 det er en kulturelt indlejret opfattelse af, at vi ikke er vant til at se m\u00f8dre amme p\u00e5 vinbarer og caf\u00e9er. Den anden dag s\u00e5 jeg en kvinde g\u00e5 med sit barn i slynge i Tivoli og amme. Og jeg har set en kvinde i ladcykel amme. Det er bare noget, vi v\u00e6nner os til at blive konfronteret med i det offentlige rum.<\/p>\n\n\n\n

– Vi kan opleve reklamer p\u00e5 bybusserne med bare bryster, men alligevel v\u00e6kker det opsigt, at en kvinde ammer. Er det, fordi vi bliver forvirret af, om brysterne er til for barnets skyld eller for mandens blik?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Det er i hvert fald hele tiden en dobbelthed, n\u00e5r det handler om bryster. Men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re, fordi nogen mener, det kan v\u00e6kke afsky eller er uappetitligt, at man ammer. S\u00e5 hvis man ikke m\u00e5 amme p\u00e5 en caf\u00e9, kan det v\u00e6re p\u00e5 grund af, at hensynet til dem v\u00e6gter h\u00f8jere end hensynet til moderen eller barnet, siger hun.<\/p>\n\n\n\n

– Hvor g\u00e5r udviklingen med amning hen?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Op gennem 10\u2019erne var der ammedemonstrationer, l\u00e6serbreve og masser af debat. Og lige nu er man et sted, hvor man dyrker det naturlige moderskab. Selv om man aldrig skal d\u00f8mme noget ude, s\u00e5 ser det ud som om, moderskabet er kommet for at blive i det offentlige rum, siger etnologen.<\/p>\n\n\n\n

Er brystvorterne blikfang?<\/p>\n\n\n\n

De seneste \u00e5r efter metoo-bev\u00e6gelsen er der kommet st\u00f8rre fokus p\u00e5, at kvinderne selv bestemmer, hvordan de ser ud, bestemmer over deres egen krop og bryster, og hvordan de udtrykker deres seksualitet, samtidig med, at de forventer at blive taget seri\u00f8st. Det skal alts\u00e5 ikke l\u00e6ngere handle om mandens blik p\u00e5 brystet, men kvindens eget.<\/a><\/p>\n\n\n\n

Der er kommet flere kvindelige l\u00e6ger, der unders\u00f8ger brysterne. Der er kommet flere kvindelige forskere, der s\u00e6tter fokus p\u00e5 kvindekroppens sygdomme. Der er kommet flere kvindelige forfattere, der beskriver brystet. Og der kommer flere kvindelige fotografer, reklamefolk og filmskabere, der portr\u00e6tterer brysterne.<\/p>\n\n\n\n

– Det \u00e6ndrer for eksempel noget at f\u00e5 flere kvinder ind p\u00e5 medicinstudiet, fordi kvinders lidelser medicinsk er underprioriteret. Men ogs\u00e5 hvis man t\u00e6nker p\u00e5 kunst og litteratur, er der mange kvinder, der har taget til genm\u00e6le og taget ejerskab over moderskabet og brysterne og i langt h\u00f8jere grad s\u00e6tter dagsordenen i forhold til kvindekroppen. Og det kommer vi til at se meget mere af, siger etnologen.<\/p>\n\n\n\n

– Alligevel oplever unge kvinder, der har besluttet sig for, at de ikke vil g\u00e5 med bh, at den beslutning medf\u00f8rer u\u00f8nsket opm\u00e6rksomhed i offentligheden.<\/a> De oplever, at de bliver filmet eller forfulgt. Hvorfor f\u00e5r kvindernes brystvorter under en tr\u00f8je eller uden en tr\u00f8je, nogle til at opf\u00f8re sig s\u00e5dan? Hvorfor kan man ikke bare g\u00e5 kl\u00e6dt, som man vil?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Brystvorter er blevet brugt som blikfang i reklamer eller i porno. Derfor opfattes et bryst uden bh som seksuelt eller som noget intimt, da de fleste er vant til, at man if\u00f8rer sig en slags uniform, n\u00e5r man tr\u00e6der ud ad d\u00f8ren, ud i bybilledet, og en del af den uniform har v\u00e6ret bh\u2019en. Men det er den kommercialisering og censur, bev\u00e6gelser som free the nipple<\/em> fors\u00f8ger at g\u00f8re op med, siger Mette Byriel-Thygesen.<\/p>\n\n\n\n

– Hvad er fremtiden for brysterne? Bliver brysterne nogensinde kvindernes egne at bestemme over, at kl\u00e6de p\u00e5 eller at lade v\u00e6re at kl\u00e6de p\u00e5?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Jeg er fortr\u00f8stningsfuld p\u00e5 brysternes vegne. Med #freethenipple, #metoo og vores retorik om kroppen og kvinders bryster kommer der ogs\u00e5 varige \u00e6ndringer. Men tendenser bliver ofte m\u00f8dt af modtendenser, s\u00e5 det er ikke til at sige, hvad der sker i fremtiden. Jeg tror aldrig, at bryster bliver ufarlige eller afseksualiseret. Til geng\u00e6ld tror jeg, at kvinderne i h\u00f8jere grad kommer til at s\u00e6tte kroppens og brysternes dagsorden i fremtiden, siger hun.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Feminismens fire b\u00f8lger<\/h2>\n\n\n\n

1: Stemmeret<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Op gennem det 19. \u00e5rhundrede dukkede den f\u00f8rste b\u00f8lge af feminisme op. Dengang var bev\u00e6gelsens fokus p\u00e5 at udvide kvinders juridiske rettigheder, for eksempel retten til at beholde b\u00f8rn efter skilsmisse, retten til at arve, retten til at eje fast ejendom og at r\u00e5de over egen indt\u00e6gt. Og selvf\u00f8lgelig retten til at stemme. I 1918 kunne kvinder i Danmark for f\u00f8rste gang stemme p\u00e5 lige fod med m\u00e6nd.<\/p>\n\n\n\n

2: Ligel\u00f8n og fri abort<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I 1960\u2019erne blev det personlige politisk. Og i den anden b\u00f8lge af feminismen var det familie-liv, seksualitet og pr\u00e6vention, der var p\u00e5 dagsordenen sammen med kravet om ligel\u00f8n. Feministerne br\u00e6ndte bh\u2019erne, gjorde op med sk\u00f8nhedsidealerne og brugte p-pillen til at frig\u00f8re sig seksuelt.<\/p>\n\n\n\n

3: Opg\u00f8r med k\u00f8nskonventioner<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I 1990\u2019erne begyndte den tredje b\u00f8lge af feminismen, der havde sit udspring i USA og i de intellektuelle milj\u00f8er p\u00e5 universiteterne. Den gik ud p\u00e5 at udfordre, hvilke egenskaber man forbandt med hvilke k\u00f8n, og at brede feminismebegrebet ud til at favne hele k\u00f8nsspektret. Parolen var \u201dK\u00f8n er noget, vi g\u00f8r\u201d, og man fokuserede i h\u00f8j grad p\u00e5 individualisme og mangfoldighed.<\/p>\n\n\n\n

4: Retten til egen krop<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I 2010\u2019erne dukkede en fjerde b\u00f8lge af feminisme op. Det var ikke l\u00e6ngere kun p\u00e5 universiteterne, at man snakkede om begreber som retten til egen krop og seksuelle kr\u00e6nkelser. De begyndte ogs\u00e5 af fylde i den offentlige debat ved hj\u00e6lp af sociale medier og internettet. Med den fjerde b\u00f8lge af feminisme kom kravet om retten til at vise sin krop frem, se ud, som man vil, og g\u00e5 kl\u00e6dt, som man vil.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Artiklen har v\u00e6ret bragt i Jysk Fynske Mediers magasin Livsstil og p\u00e5 avisendanmark.dk 4. august 2024.<\/a> <\/em><\/p>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der er vel ikke nogen kropsdel, der har f\u00e5et s\u00e5 meget opm\u00e6rksomhed som brystet. Gennem historien har det v\u00e6ret udsat for b\u00e5de beundring og forargelse. Vi har spurgt etnolog og museumsinspekt\u00f8r p\u00e5 Nationalmuseet Mette Byriel-Thygesen om, hvorfor brysterne og kvinders tild\u00e6kning eller afd\u00e6kning af dem v\u00e6kker s\u00e5 store f\u00f8lelser og diskussioner.\u00a0 L\u00e6s mere Fra franske fristelser til metoo: Hvorfor er kvinders bryster en evig kilde til diskussion?<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[13,4],"tags":[31,15],"class_list":["post-900","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-featured","category-livsstil","tag-kultur","tag-livsstil"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-ew","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/900","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=900"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/900\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":903,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/900\/revisions\/903"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=900"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=900"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=900"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}