{"id":890,"date":"2024-08-10T15:27:14","date_gmt":"2024-08-10T15:27:14","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=890"},"modified":"2024-11-10T15:29:20","modified_gmt":"2024-11-10T15:29:20","slug":"langsommelig-lykke","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=890","title":{"rendered":"Langsommelig lykke"},"content":{"rendered":"\n

Et krydstogt kan ogs\u00e5 v\u00e6re fire dage p\u00e5 helt stille vand, hvor det svenske sommerlandskab bev\u00e6ger sig forbi i fem knobs hastighed. Tempoet p\u00e5 den 150 \u00e5r gamle b\u00e5d M\/S Juno blev sat yderligere ned, n\u00e5r skibet skulle passere sluserne, og da en motor stod af halvvejs.<\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

\n\n\n\n

Om rejsen<\/h2>\n\n\n\n

Rejser var inviteret af Rederi AB G\u00f6ta Kanal, der betalte kanalrejsen og transport til og fra.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Man siger, at lykke kommer i glimt.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske som solen, der funkler i vandet. Som siv, der svajer dybt i den str\u00f8m, b\u00e5den skaber i det stillest\u00e5ende kanalvand. Som regndr\u00e5berne, der h\u00e6nger fra r\u00e6lingen eller samler sig p\u00e5 vandirisens gule blade.<\/p>\n\n\n\n

M\/S Juno – et 150 \u00e5r gammelt tr\u00e6skib – st\u00e6vnede ud fra Stockholms Gamla Stan i h\u00f8jt solskin. Kaptajnen Robin \u00f8nskede os god rejse med h\u00e5bet om, at den – solen – ville f\u00f8lge os hele vejen p\u00e5 kanalrejsen gennem det svenske sommerlandskab til G\u00f6teborg. To timer senere stod han p\u00e5 broen og s\u00e5 den v\u00e6rste haglstorm, han havde set i mange \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Vi andre sad i ly. B\u00e6nket ved frokostbordene i gang med at g\u00f8re nye bekendtskaber, der skulle f\u00f8lge os p\u00e5 hele rejsen. Da skibet sejlede ud i sk\u00e6rg\u00e5rden, var himlen atter bl\u00e5 med tottede hvide skyer. Og da vi lagde til kaj ved molen i Trosa – en by, der ligner en filmkulisse fra Emil fra L\u00f8nneberg med smukke tr\u00e6huse og en doven \u00e5, der smyger sig gennem byen – kunne man igen blive solbr\u00e6ndt p\u00e5 n\u00e6sen og kinderne.<\/p>\n\n\n\n

Her k\u00f8bte vi lakridser i Coop og en hue. For vinden p\u00e5 havet var kold, og min jakkes h\u00e6tte slet ikke t\u00e6t nok.<\/p>\n\n\n\n

Vugget i s\u00f8vn<\/h2>\n\n\n\n

Jeg sidder p\u00e5 d\u00e6kket og har det hele for mig selv. Skibet er stille igen efter et m\u00f8de med s\u00f8sterskibet Diana, hvor hvide servietter skulle bruges til at vinke, musik skulle spilles og hilsner r\u00e5bes.<\/p>\n\n\n\n

eg t\u00e6nker, at jeg aldrig har set noget s\u00e5 smukt som sk\u00e6rg\u00e5rden i det bl\u00e5 lys, der kommer, kort f\u00f8r solen g\u00e5r ned. Jeg t\u00e6nker, at jeg aldrig har set noget s\u00e5 smukt, n\u00e5r jeg dagen efter sidder p\u00e5 d\u00e6kket og ser solstr\u00e5lerne tegne m\u00f8nstre i vandet. Hele tiden foranderlige.<\/p>\n\n\n\n

Jeg ved heller ikke, om jeg nogensinde har oplevet noget s\u00e5 flot som solnedgangen, der skaber lysende glorier om de andre passagerers hoveder, n\u00e5r de st\u00e5r og nyder udsigten over kanalen og tr\u00e6all\u00e9en, der f\u00f8lger den.<\/p>\n\n\n\n