{"id":836,"date":"2024-10-26T15:18:30","date_gmt":"2024-10-26T15:18:30","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=836"},"modified":"2024-11-10T15:19:37","modified_gmt":"2024-11-10T15:19:37","slug":"saadan-bliver-du-slusespotter-fire-dages-kanalrejse-i-sveriges-mest-imponerende-bygningsvaerk","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=836","title":{"rendered":"S\u00e5dan bliver du slusespotter: Fire dages kanalrejse i Sveriges mest imponerende bygningsv\u00e6rk"},"content":{"rendered":"\n

I 150 \u00e5r har skibet M\/S Juno fragtet passagerer p\u00e5 tv\u00e6rs af Sverige. I det flydende minde om en svunden tid, hvor livet og verden ikke gik s\u00e5 hurtigt, oplever man det svenske landskab og l\u00e6rer noget om landets historie. Blandt andet at det var en dansk konges gr\u00e5dighed, der fik vores nordiske naboer til at grave en kanal med h\u00e5ndkraft mellem Stockholm og G\u00f6teborg.<\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

\n\n\n\n

Om rejsen<\/h2>\n\n\n\n

JFM var inviteret af Rederi AB G\u00f6ta Kanal, der s\u00f8rgede for ophold om bord og transporten til og fra.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

– M\u00e5ske har H.C. Andersen ogs\u00e5 sovet i denne kahyt, siger min mor, mens hun ligger i sin overk\u00f8je og kigger ud ad vinduet p\u00e5 vandet og landskabet, der sejler forbi.<\/p>\n\n\n\n

Jeg stiller sp\u00f8rgsm\u00e5l ved, om han kunne have v\u00e6ret her, s\u00e5 h\u00f8j han var. Men da jeg sl\u00e5r det op for at bevise min pointe, finder jeg ud af, at vores ber\u00f8mte, danske eventyrforfatter var lige s\u00e5 h\u00f8j som mig: 1,85 meter. S\u00e5 han ville ogs\u00e5 have haft fem centimeter at give af, hvis han havde lagt sig i k\u00f8jen i den trange kahyt, der ellers er en af skibets l\u00e6ngste.<\/p>\n\n\n\n

Det har nok v\u00e6ret nemmere for Henrik Ibsen med sine 1,57 meter at finde sig til rette her. Men det er en del af charmen og hele oplevelsen, at vi rejser p\u00e5 M\/S Juno, et 150 \u00e5r gammelt tr\u00e6skib, der ogs\u00e5 sejlede p\u00e5 Andersens og Ibsens tid, dengang G\u00f6takanalen var nygravet.<\/p>\n\n\n\n

Vi er flyttet ind i en kahyt p\u00e5 \u00f8verste d\u00e6k. Brod\u00e6kket kalder de det om bord. Her finder man de l\u00e6ngste og dyreste kahytter. De er alle omkring 2-2,5 kvadratmeter, indrettet med m\u00f8nstret tapet og tr\u00e6paneler, messinglamper og et smalt skab i m\u00f8rkt tr\u00e6 med tyk, skinnende lak.<\/p>\n\n\n\n

Det er maritim 1800-tals-luksus og ret hyggeligt, selv om man skal pakke sm\u00e5t og effektivt og vente p\u00e5 den anden, n\u00e5r man kl\u00e6der om.<\/p>\n\n\n\n

Her bor vi i fire dage. Den tid, det tager for M\/S Juno at sejle fra Stockholm til G\u00f6teborg med sine fem knobs langsommelighed. Turen g\u00e5r gennem G\u00f6takanalen, der sk\u00e6rer sig tv\u00e6rs over Sverige fra \u00d8sters\u00f8en til Kattegat, vi krydser to af landets st\u00f8rste s\u00f8er og g\u00f8r brug af 66 sluser undervejs.<\/p>\n\n\n\n

G\u00f6takanalen er landets st\u00f8rste bygningsv\u00e6rk – der tog 22 \u00e5r og kostede over 100 millioner svenske kroner at bygge i begyndelsen af 1800-tallet. En sum, som skibets guide, Martine, kalder helt uforst\u00e5eligt mange penge, hvis man skal oms\u00e6tte det til et nutidigt bel\u00f8b. Hun kalder ogs\u00e5 skibet for et sejlende museum, fordi der er meget, der ikke m\u00e5 \u00e6ndres p\u00e5 – heller ikke for at g\u00f8re det mageligere for krydstogtsg\u00e6sterne eller nemmere for personalet.<\/p>\n\n\n\n

Skibets to tjenere ser for eksempel lidt tr\u00e6tte ud, n\u00e5r de taler om, hvordan de skal h\u00e5nd-tr\u00e6kke madelevatoren med portionsanretninger til 46 mennesker op fra kabyssen i stedet for at have et automatiseret system. Men de bliver st\u00e6rke af arbejdet, siger de og smiler igen. Det sidste g\u00f8r de mest. Og det g\u00f8r de 11 medarbejdere p\u00e5 skibet generelt.<\/p>\n\n\n\n

De har for resten en fantastisk evne til at g\u00f8re deres arbejde usynligt. P\u00e5 intet tidspunkt ser man nogen g\u00f8re rent p\u00e5 de f\u00e6lles toiletter og baderum, ordne v\u00e6relserne eller svede over at lave maden i den lavloftede kabys med ko\u00f8jerne st\u00e5ende \u00e5bne, s\u00e5 der kommer frisk luft ind. Samtidig er der altid rent, sengene altid redt, og maden up\u00e5klageligt anrettet og tilsmagt.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Ber\u00f8mt bygningsv\u00e6rk<\/h2>\n\n\n\n

Til geng\u00e6ld ser man matroser, styrm\u00e6nd og kaptajn p\u00e5 arbejde, hver eneste gang skibet sejler gennem de sluser, der s\u00f8rger for, at der er tilstr\u00e6kkeligt vand i den menneskeskabte kanal hele vejen. Porten fra \u00d8sters\u00f8en og sk\u00e6rg\u00e5rden til G\u00f6takanalen i Mem passerer vi midt om natten. En nat, hvor jeg blev vugget i s\u00f8vn af b\u00f8lgerne, men flere p\u00e5 skibet havde sv\u00e6rt ved at sove.<\/p>\n\n\n\n

– S\u00e5dan er den f\u00f8rste nat ofte, siger Martine og afsl\u00f8rer, at hun har et lager af \u00f8repropper, som g\u00e6sterne kan f\u00e5, hvis de har sv\u00e6rt ved at sove til motorens brummen. Derudover har styrmanden Andreas et apotek af s\u00f8sygepiller, hvis nogen skulle f\u00e5 brug for dem.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e6ste morgen klokken halv seks st\u00e5r de fleste af passagerne klar til dagens f\u00f8rste landgang. To timer, hvor vi kan g\u00e5 en tur p\u00e5 kanalstien – der i gamle dage blev brugt af okser, som trak b\u00e5dene – mens skibet bev\u00e6ger sig langsomt op gennem sluserne.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8r denne tur havde jeg ikke t\u00e6nkt videre over konceptet sluser. Jeg vidste, at de flyttede skibe fra en vandh\u00f8jde til en anden, og at det var noget, vi skulle forbi p\u00e5 vejen. Men jeg vidste ikke, at de var et till\u00f8bsstykke og et fascinerende stykke civilingeni\u00f8r-arbejde, som man kunne st\u00e5 og kigge p\u00e5 gang efter gang.<\/p>\n\n\n\n

Der er Eiffelt\u00e5rnet, Brooklyn Bridge og G\u00f6takanalen. Alle tre bygningsv\u00e6rker er p\u00e5 International Historic Civil Engineering Landmarksliste. Og det er alts\u00e5 ikke uden grund, at G\u00f6takanalen har flere millioner bes\u00f8gende om \u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n

Det er ogs\u00e5 tydeligt, at mindst et par tyske g\u00e6ster p\u00e5 skibet er ualmindeligt interesserede i b\u00e5de sluser, broer og f\u00e6rger, vi kommer forbi. Infrastruktur er et turistm\u00e5l. Det er ogs\u00e5 b\u00e5de udenrigs- og indenrigspolitik, og som dansker kan man kun blive fascineret af historien om, hvorfor Sverige igangsatte landets st\u00f8rste bygningsv\u00e6rk i 1810.<\/p>\n\n\n\n

– Svenske skibe skulle betale told til danskerne, n\u00e5r vi passerede gennem \u00d8resund. Derfor havde der i mange \u00e5r v\u00e6ret tale om at grave en kanal gennem landet fra Stockholm til G\u00f6teborg. De f\u00f8rste skriftlige kilder findes i 1600-tallet, siger Martine p\u00e5 et af sine daglige informationsm\u00f8der, der bliver holdt p\u00e5 svensk, tysk og engelsk.<\/p>\n\n\n\n

Vi sidder i b\u00e5dens bibliotek, n\u00e5r hun fort\u00e6ller om, hvordan arbejdet med kanalen gik i gang, hvordan den blev lavet ved h\u00e5ndkraft og med dynamit, og hvordan arbejdet trak ud og tog mere end to \u00e5rtier. S\u00e5 lang tid, at da kanalen endelig var klar til at transportere varer, mennesker og milit\u00e6r, var den n\u00e6sten allerede for\u00e6ldet.<\/p>\n\n\n\n

F\u00e5 \u00e5rtier senere kom jernbanerne, tolden ved \u00d8resund blev oph\u00e6vet, og snart var al transporten flyttet ud p\u00e5 vejene. Men i 1970\u2019erne skete der noget. Turismen kom. Og nu arbejder sluse-vagterne prim\u00e6rt med kanalb\u00e5dene Juno, Diana eller Wilhelm Tham samt lystsejlere, der tager turen gennem landskabet i stedet for syd om Sverige. Nu er det dog ved sluserne og ikke \u00d8resund, at man betaler for at komme igennem. Mellem 2000 og 10.000 svenske kroner koster det alt efter b\u00e5dens st\u00f8rrelse at sejle gennem G\u00f6takanalen selv.<\/p>\n\n\n\n

Kulturudveksling ved middagen<\/h2>\n\n\n\n

Det er ogs\u00e5 i biblioteket, at vi spiser vores m\u00e5ltider. Vores faste bordherrer er svenske Store Patrik og Lille Patrik. De er far og s\u00f8n, henholdsvis pensioneret reklamemand\/forfatter og ejendomsm\u00e6gler\/reklameskuespiller, og gode til at fort\u00e6lle om de svenske traditioner og stedernes historie. De ved, at det er klassisk svensk mad i en gourmetudgave, vi f\u00e5r at spise. Lokale fisk, nye kartofler, vildt og b\u00e6r. Og vi l\u00e6rer dem danske udtryk og fort\u00e6ller om vores traditionelle retter.<\/p>\n\n\n\n

Efter nogle dage ved samme bord forst\u00e5r vi hinanden godt, og der bliver l\u00e6ngere mellem de opklarende engelske gloser. Men vi m\u00f8der ogs\u00e5 andre rejsende: et \u00e6gtepar fra San Diego, en tysker fra Berlin, der tog f\u00e6rgen hjem fra G\u00f6teborg, et par fra det tidligere \u00d8sttyskland, der undskyldte, at de ikke kunne engelsk, da de dengang l\u00e6rte russisk som andetsprog, og det schweiziske par, der af princip ikke flyver, men havde taget hele vejen frem og tilbage i tog.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Langt de fleste p\u00e5 rejsen var dog svenskere fra Stockholm-omr\u00e5det, som vores bordherrer, der var ude at nyde det fortryllende svenske sommerlandskab.<\/p>\n\n\n\n

– Det var p\u00e5 min bucketlist<\/em> sammen med Madagaskar og Australien. Men der har jeg v\u00e6ret nu, som den 88-\u00e5rige Patrik sagde, inden han forklarede, at han havde talt om at tage kanalrejsen i 10 \u00e5r og nu endelig havde inviteret sin s\u00f8n med p\u00e5 rejsen.<\/p>\n\n\n\n

Han blev siddende ved bordet, n\u00e5r vi andre skyndte os ud for at se den \u00e6ldste sluse, den h\u00e5ndholdte sluse eller den dybeste sluse. For til sidst bliver man en del af slusefolket: De d\u00e9r mennesker, der bare kan st\u00e5 og betragte vandet h\u00e6ve eller s\u00e6nke sig, se hvordan matroserne arbejder eller nyde det imponerende ingeni\u00f8rarbejde, der ligger bag en s\u00e5 overv\u00e6ldende konstruktion som en kanal, der sk\u00e6rer sig tv\u00e6rs gennem et helt land.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan en rejse kunne man vel godt skrive et eventyr om.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Tre historiske oplevelser langs G\u00f6takanalen<\/h2>\n\n\n\n

Trosa:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det ligner en filmkulisse. Og p\u00e5 sin vis er Trosa netop det – for ser man tysk tv, er man m\u00e5ske faldet over serien \u201dInga Lindstr\u00f6m\u201d p\u00e5 ZDF. Den er optaget i den postkortp\u00e6ne svenske by, hvor tr\u00e6huse i forskellige fine farver udg\u00f8r kulissen og nu er blevet et turistm\u00e5l for tyskere, der bes\u00f8ger Sverige.<\/p>\n\n\n\n

Men Trosa er ogs\u00e5 en levende by med 5000 indbyggere, en stor lystb\u00e5dehavn, campingomr\u00e5de og hoteller. Den ligger lidt syd for Stockholm, og man kan sejle gennem sk\u00e6rg\u00e5rden fra hovedstaden til turistbyen.<\/p>\n\n\n\n

Vil man opleve byen, kan man f\u00f8lge kulturarvsstien, der kommer rundt om de vigtigste bygninger og byens historie p\u00e5 cirka en times tid. Der er ogs\u00e5 butikker, caf\u00e9er og et museum undervejs.<\/p>\n\n\n\n

Karlsborg F\u00e6stningen:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I midten af Sverige p\u00e5 kanten af s\u00f8en V\u00e4ttern ligger f\u00e6stningen Karlsborg, der er et af Nordeuropas st\u00f8rste bygningsv\u00e6rker og var en del af Sveriges centralforsvar i 1800-tallet. Id\u00e9en var at lave en f\u00e6stning, som regeringen og kongen kunne tr\u00e6kke sig tilbage til, hvis russerne kom. Det var ogs\u00e5 her, at landets enorme guldreserve blev opbevaret indtil 1939, hvor den blev skibet til New York og London for at man undgik den faldt i tyskernes h\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n

Man kan v\u00e6re s\u00e5 heldig, som vi var, at guiden, der viser rundt, er en tidligere svensk j\u00e6gersoldat og officer fra den kolde krig, der giver en god analyse af forsvarsv\u00e6rket og forsvarssituationen for Sverige nu. F\u00e6stningen i Karlsborg blev p\u00e5begyndt i begyndelsen af 1800-tallet i forbindelse med byggeriet af G\u00f6takanalen, men stod f\u00f8rst f\u00e6rdig i 1909 efter 90 \u00e5r. Derfor var den n\u00e6sten for\u00e6ldet, inden den var bygget, da den ikke beskytter omr\u00e5det mod flyangreb eller missiler. F\u00e6stningen er b\u00e5de et museum og et milit\u00e6rt omr\u00e5de i brug, for selv om det ikke l\u00e6ngere beskytter effektivt mod russiske angreb, er det stadig her, at Sveriges specialtropper holder til. Hvor mange og hvordan de arbejder, kan man dog ikke f\u00e5 indblik i, ligesom der er flere steder p\u00e5 omr\u00e5det, hvor man ikke m\u00e5 tage billeder.<\/p>\n\n\n\n

Kanalmuseet i Trollh\u00e4ttan:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

En mere end 100 \u00e5r gammel bygning i Trollh\u00e4ttan huser et kanalmuseum. Og er man blevet, eller har altid v\u00e6ret slusespotter, er det interessant at se, hvordan de enorme sluser omkring Trollh\u00e4ttan er blevet til.<\/p>\n\n\n\n

Forskellige modeller og plancher viser, hvordan arbejdet med at skabe sluserne foregik, og viser, hvordan de har udviklet sig gennem tiderne. Det er ikke et bes\u00f8g, der tager s\u00e5 lang tid, men det er et godt supplement til at bes\u00f8ge og se, hvordan sluserne virker.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Krydstogt p\u00e5 G\u00f6takanalen<\/h2>\n\n\n\n

Skibene<\/strong> Juno, Diana og Wilhelm Tham sejler fra maj til september p\u00e5 G\u00f6takanalen. <\/p>\n\n\n\n

Man kan v\u00e6lge<\/strong> krydstogter af forskellige l\u00e6ngder fra to til seks dage. Man bor i kahytter med plads til to eller tre. De er fordelt p\u00e5 tre d\u00e6k. Er man h\u00f8jere end 1,75 meter, skal man give besked, s\u00e5 man kan f\u00e5 en kahyt med lang seng. <\/p>\n\n\n\n

Hver dag<\/strong> er der morgenmadsbuffet i spisesalonen, toretters frokost og treretters middag. De sidste to spises i selskab med medpassagerer, som man bliver sat sammen med gennem hele rejsen. <\/p>\n\n\n\n

Der er<\/strong> informationsm\u00f8der p\u00e5 svensk, tysk og engelsk om dagens program og b\u00e5den og kanalens historie. <\/p>\n\n\n\n

Hver dag<\/strong> er der mulighed for at komme i land og g\u00e5 en tur eller to. Enten langs sluserne eller ved et historisk sted. <\/p>\n\n\n\n

En klassisk kanalrejse<\/strong> p\u00e5 fire dag for to voksne i en kahyt p\u00e5 det \u00f8verste d\u00e6k koster 56.440 svenske kroner (cirka 40.072 danske) . P\u00e5 det nederste d\u00e6k koster samme rejse 37.140 svenske kroner (cirka 26.035 danske). <\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s mere:<\/strong> www.gotacanal.se\/da<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Artiklen har v\u00e6ret bragt i Jysk Fynske Mediers magasin “Krydstogt” og p\u00e5 avisendanmark.dk 22. september 2024. <\/a><\/em> Fotos: Anja Limkilde<\/em><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I 150 \u00e5r har skibet M\/S Juno fragtet passagerer p\u00e5 tv\u00e6rs af Sverige. I det flydende minde om en svunden tid, hvor livet og verden ikke gik s\u00e5 hurtigt, oplever man det svenske landskab og l\u00e6rer noget om landets historie. Blandt andet at det var en dansk konges gr\u00e5dighed, der fik vores nordiske naboer til at grave en kanal med h\u00e5ndkraft mellem Stockholm og G\u00f6teborg. L\u00e6s mere S\u00e5dan bliver du slusespotter: Fire dages kanalrejse i Sveriges mest imponerende bygningsv\u00e6rk<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":861,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[47,3],"tags":[46,2],"class_list":["post-836","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-foto","category-rejser","tag-foto","tag-rejser"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-du","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/Gotakanalen24-scaled.jpeg?fit=2560%2C1922","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/836","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=836"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/836\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":889,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/836\/revisions\/889"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/861"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=836"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=836"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=836"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}