{"id":830,"date":"2024-11-02T14:32:46","date_gmt":"2024-11-02T14:32:46","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=830"},"modified":"2024-11-10T14:33:50","modified_gmt":"2024-11-10T14:33:50","slug":"koeber-vi-mumikopper-for-at-troeste-os-selv-i-en-farlig-verden","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=830","title":{"rendered":"K\u00f8ber vi mumikopper for at tr\u00f8ste os selv i en farlig verden?"},"content":{"rendered":"\n\n\n\n\n

Mumiernes univers opstod i skyggen af anden verdenskrig. M\u00e5ske er deres fort\u00e6lling og filosofi endnu mere vigtig i en verden, hvor m\u00f8rket igen lurer. P\u00e5 den finske ambassade i Danmark er man med til at udbrede kendskabet til mumierne og de finske designprodukter, de optr\u00e6der p\u00e5. – Vores verden kunne godt tr\u00e6nge til, at filosofien fra mumib\u00f8gerne bliver mere udbredt, siger ambassad\u00f8ren.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Mumikopper i bl\u00e5 og brun er farvekoordineret med de herskabelige stuers v\u00e6gge og den moderne finske kunst, der h\u00e6nger i rummene. De st\u00e5r p\u00e5 borde, l\u00e6kkert stylet med ferskner i marmor eller friske citroner. En dyne med senget\u00f8j er slynget over en tr\u00e6b\u00e6nk, og p\u00e5 et stativ h\u00e6nger stribede h\u00e5ndkl\u00e6der.<\/p>\n\n\n\n

Det er kun et par m\u00e5neder siden, at den finske ambassade i K\u00f8benhavn gen\u00e5bnede efter to \u00e5rs renovering. Og i dag er de h\u00f8jloftede rum i villaen, der ligger lige over for Kastellet, rammerne om en lancering af Mumi Arabias nyeste produkter med de hvide, rundmulede troldes univers, der oprindeligt blev skabt af forfatteren og kunstneren Tove Jansson.<\/p>\n\n\n\n

Mellem det bl\u00e5 rum med kopper med k\u00e6nguruen Snif og en lyser\u00f8d k\u00e6rligheds-kollektion med krammende mumitrolde st\u00e5r Harri K\u00e4m\u00e4r\u00e4inen, den finske ambassad\u00f8r i Danmark gennem de seneste par \u00e5r. I jakkereverset sidder en pin med et dansk og finsk flag, og skjorten er r\u00f8d- og hvidstribet.<\/p>\n\n\n\n

– Er mumifort\u00e6llingerne gode ambassad\u00f8rer for Finland ude i verden som et minibillede p\u00e5 Finland?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Jeg tror bestemt, at Tove Jansson har fanget den finske sj\u00e6l i sine historier og tegninger, siger han p\u00e5 dansk med en antydning af en svensk accent.<\/p>\n\n\n\n

– Det interessante ved mumikaraktererne er ogs\u00e5, at de tiltaler ikke kun b\u00f8rn, men ogs\u00e5 voksne. Jeg husker selv, da jeg var barn, og vi hver sommer rejste til vores sommerhus. Det var ikke meget, vi tog med i vores lille bil. Men mine for\u00e6ldrene tog altid b\u00f8ger med, som vi kunne l\u00e6se i l\u00f8bet af sommeren. Og mumib\u00f8gerne kan alle l\u00e6se. B\u00e5de min far og mor, min s\u00f8ster og jeg k\u00e6mpede om at f\u00e5 lov til at l\u00e6se dem f\u00f8rst. Vi l\u00e6ste dem alle sammen, og det g\u00f8r jeg ogs\u00e5 selv i dag, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– Hvad er det ved b\u00f8gerne, der er specielt finsk?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Det er naturen. De lever v\u00e6k fra de urbane milj\u00f8er ude p\u00e5 en \u00f8. Finnerne er et folk, som, n\u00e5r vi har orlov eller sommerferie, ikke s\u00f8ger hen blandt andre mennesker, som danskere og andre europ\u00e6ere g\u00f8r. Finnerne vil v\u00e6re alene. Og det er en del af den finske identitet, at vi s\u00f8ger ud i naturen og v\u00e6k fra mennesker, p\u00e5 samme m\u00e5de som mumierne m\u00e5ske. Og de beskriver meget fint vinteren, hvor koldt der er, og hvor m\u00f8rkt det kan blive, og hvordan man kan v\u00e6re bange for m\u00f8rket. Men samtidig er mumierne store, tykke og kramgode, s\u00e5 der er en varme i b\u00f8gerne og karaktererne, som kan give en tr\u00f8st til mennesker, siger han og tilf\u00f8jer:<\/p>\n\n\n\n

– Og n\u00e5r vi t\u00e6nker p\u00e5 situationen i verden nu, indeholder fort\u00e6llingerne om mumierne jo fredens budskab. At du m\u00e5 acceptere alle andre mennesker. Og vi har kun \u00e9n planet. Som Tove Jansson skrev i b\u00f8gerne: \u201dDet ville v\u00e6re frygteligt, hvis kloden gik i stykker. For den er jo s\u00e5 smuk,\u201d siger han med et smil.<\/p>\n\n\n\n

Tr\u00f8stelitteratur i krigens skygge<\/h2>\n\n\n\n

Ambassadens rum summer af snak. Der er telefoner, der tager billeder og videoer. Journalister og influencere myldrer mellem hinanden og opstillingerne, inden der bliver serveret morgenmad med bl\u00e5b\u00e6r p\u00e5 glastallerkener fra Mumi, der er mundbl\u00e6st p\u00e5 det finske glasv\u00e6rk Iittala.<\/p>\n\n\n\n

Vi sidder p\u00e5 lyse finske tr\u00e6stole, mens Andrea Fehlauer, tidligere redaktionschef ved Gyldendal og mumiekspert, fort\u00e6ller om, hvordan forfatteren og kunstneren Tove Jansson skabte de verdensber\u00f8mte finske trolde i skyggen af anden verdenskrig, der satte voldsomme spor b\u00e5de i Finland og i hendes egen familie.<\/p>\n\n\n\n

– Tove Jansson blev f\u00f8dt i 1914 og voksede op i et kunstnerhjem. Familien boede i atelieret, og man skulle tro, at Tove n\u00e6rmest er f\u00f8dt med en blyant i h\u00e5nden. Begge for\u00e6ldre var kunstnere, indtil hendes mor lagde det p\u00e5 hylden og i stedet blev grafisk designer, s\u00e5 hun kunne fors\u00f8rge familien. Hun lavede plakater, illustrationer, bogomslag og boligindretning. Men hurtigt trak m\u00f8rke skyer sammen om den lille familie. B\u00f8lgerne gik h\u00f8jt i Europa. En verdenskrig var under opsejling. Der var revolution i Rusland. Og borgerkrigen br\u00f8d ud i Finland. Viktor Jansson, Toves far, meldte sig i kampen. Det var en brutal og blodig tid. Folk d\u00f8de ved fronten, men ogs\u00e5 i terroraktioner og af hungersn\u00f8d. Og Viktor blev aldrig helt den samme efter de her oplevelser. Tove og hendes mor flygtede ud p\u00e5 landet. De flygtede ogs\u00e5 til Sverige, hvor hendes mormor boede. Og de flygtede ind i kreativitet og fantasi, siger Andrea Fehlauer.<\/p>\n\n\n\n

Alligevel levede Tove Jansson en meget fri barndom, hvor hun fik lov til mange ting. Hendes dagb\u00f8ger fra den tid er fulde af sprudlende id\u00e9er og illustrationer, fort\u00e6ller Andrea Fehlauer.<\/p>\n\n\n\n

– Hun blev en meget selvst\u00e6ndig, frygtl\u00f8s, ung kvinde. Hun kom ogs\u00e5 ind p\u00e5 kunstakademiet i Helsingfors. Men hun droppede ud, for hun syntes, det var et konservativt og meget mandsdomineret milj\u00f8. I stedet rejste hun trods advarsler alene rundt som ung kvinde i Europa, hvor krigstrommerne buldrede. Hun rejste rundt i Tyskland, Italien og Paris helt indtil krigsudbruddet i 1939, forts\u00e6tter Andrea Fehlauer.<\/p>\n\n\n\n

Mens hendes br\u00f8dre drog i krig, malede og tegnede Tove Jansson. Og det er p\u00e5 denne tid, nogle af de f\u00f8rste mumitrolde begyndte at dukke op i udkanten af hendes tegninger.<\/p>\n\n\n\n

– Under anden verdenskrig var Tove Jansson blandt andet en meget modig satiretegner og har tegnet nogle af de \u00e6ldste billeder af Stalin og Hitler til de f\u00f8rende satiremagasiner, der var dengang. Og i de tegninger begynder der at dukke s\u00e5dan en lille sjov mumitrold op, fort\u00e6ller hun.<\/p>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste mumibog udkom i 1945. Det er i \u00f8vrigt samme \u00e5r, som den f\u00f8rste bog om Pippi Langstr\u00f8mpe, skrevet af svenske Astrid Lindgren, kom. Siden blev det til otte romaner, fire billedb\u00f8ger og utallige tegneseriestriber med de elskelige trolde.<\/p>\n\n\n\n

– Det var h\u00e5rde tider, hun mistede mange af sine venner i krigen. Hun havde k\u00e6rlighedssorg. Hun havde en dominerende f\u00f8lelse af, at livet og verden var g\u00e5et i st\u00e5, og det er p\u00e5 den tid, at mumidalen opst\u00e5r som et tilflugtssted. Jeg vil kalde alle de otte mumiromaner, hun skriver, for tr\u00f8stelitteratur. Der er rigtig meget bl\u00f8de dyner, vinterhi og pandekagespisning i dem, siger hun.<\/p>\n\n\n\n

Ud over tr\u00f8st er romanerne om de finske trolde ogs\u00e5 en mulighed for forfatteren til at udbrede sine id\u00e9er om et anderledes liv. Hvor k\u00f8nsrollerne er flydende, og hvor familien kan udvides.<\/p>\n\n\n\n

– Selv om familien og dalen er en tryghed i en farlig verden, hvor katastroferne lurer, er familien ogs\u00e5 problematisk, som Tove selv har oplevet det i sin egen familie. N\u00e5r det sker, er det godt at have venner. Og i mumidalen er der altid plads til en ekstra ved bordet. B\u00e5de i tekst og tegning finder Tove en helt s\u00e6rlig blanding af humor, finurlig livsvisdom, fantasi, poesi og magisk realisme. Samtidig er der ogs\u00e5 tale om en ret avanceret psykologi, hvor de forskellige v\u00e6sener repr\u00e6senterer forskellige f\u00f8lelser og m\u00e5der at leve p\u00e5. Der er et gennemg\u00e5ende budskab om tolerance, at alle kan v\u00e6re sig selv, om at rumme det uperfekte og det anderledes, ogs\u00e5 de usympatiske og st\u00f8rre og n\u00f8rdede sider af en selv, og samtidig danne et f\u00e6llesskab, siger Andrea Fehlauer og tilf\u00f8jer:<\/p>\n\n\n\n

– Og n\u00e5r Tove Jansson blev spurgt, hvilken mumi hun selv var, yndede hun at svare, at hun var dem alle sammen.<\/p>\n\n\n\n

Fra tegninger til produkter<\/h2>\n\n\n\n

Mumiromanerne blev en \u00f8jeblikkelig bestseller. Tove Jansson stod selv i spidsen for at lave alverdens produkter med mumitegninger p\u00e5, og gjorde det til en af Finlands st\u00f8rste eksportvarer.<\/p>\n\n\n\n

Selv om hun i 1960\u2019erne overgav arbejdet med at tegne striberne med mumierne til sin bror Lars Jansson og selv begyndte at skrive andre romaner og male, var det hende, der godkendte de f\u00f8rste tegninger til mumi-kopperne, som Arabia stadig laver. Dengang var det designeren Tove Slotte, der stod for at overs\u00e6tte fra papir til produkt. <\/a>Sidste \u00e5r gik hun p\u00e5 pension, og de kopper, der kommer ud nu, er de sidste fra hendes h\u00e5nd, inden Arabias in-house-designere, overtager arbejdet.<\/p>\n\n\n\n

Rundt om morgenbordet er der en, der sp\u00f8rger Andrea Fehlauer: Hvordan ville Tove Jansson have haft det med, at hendes mumi-univers blev til alle de produkter, som vi omgiver os med i dag?<\/p>\n\n\n\n

– Jeg tror, hun ville have det fint med det, for det var s\u00e5dan fra starten. Og vi ved, at hun elskede kvalitet og var meget optaget af brugskunst. Det kunne man se i b\u00e5de hendes eget og hendes for\u00e6ldres hjem. S\u00e5 jeg tror, at hun ville have elsket, at man kunne d\u00e6kke et mumi-bord p\u00e5 denne m\u00e5de. Men jeg tror ikke, hun var vild med, at det kom p\u00e5 toiletpapir eller alle de der spinoff-produkter i plastik, der dukkede op. Og hun sagde ogs\u00e5 nej til at s\u00e6lge rettighederne til Disney, siger hun.<\/p>\n\n\n\n

Men under Toves og senere og Lars Janssons ledelse blev mumierne et verdensomsp\u00e6ndende brand. B\u00f8gerne er oversat til mere end 55 sprog. Der er bygget museer, forlystelsesparker, lavet film og endda en opera med troldene.<\/p>\n\n\n\n

Hele verden spejler sig i mumierne<\/h2>\n\n\n\n

Harri K\u00e4m\u00e4r\u00e4inen har som ambassad\u00f8r ogs\u00e5 v\u00e6ret med til at brede kendskabet til Tove Janssons trolde ud. Det fort\u00e6ller han efter morgenmaden, da jeg fanger ham i ambassadens kunst-gang. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

– Mumierne er meget popul\u00e6re i Japan, det h\u00f8rer jeg fra mine kolleger. Det er nok det land, der er gladest for dem. Jeg tror, at der er noget i den japaske mentalitet, som minder om den finske. Der er for eksempel respekten for naturen, naturkr\u00e6fterne og det simple liv: less is more<\/em>, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– Du har ogs\u00e5 arbejdet mange steder rundtomkring i verden. Er der nogle steder, hvor man slet ikke kender mumierne?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Jeg har boet fem \u00e5r i Iran. Og der er de meget popul\u00e6re. Der bliver de l\u00e6st p\u00e5 farsi. I Pakistan kender man til mumierne. Jeg var ogs\u00e5 ambassad\u00f8r i Sri Lanka. Der l\u00e6ser man om dem p\u00e5 engelsk. Jeg var ambassad\u00f8r i Kongeriget Bhutan i Himalaya, og der har vi ogs\u00e5 introduceret mumierne. I Maldiverne kunne de ogs\u00e5 relatere til mumierne, for det er en masse sm\u00e5 \u00f8er, ligesom hvor mumierne bor. S\u00e5 det er meget interessant, at man kender dem i hele verden, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– Du sagde, at Tove Jansson fangede den finske sj\u00e6l med mumierne, men n\u00e5r man kan relatere til dem i hele verden, s\u00e5 handler det m\u00e5ske ogs\u00e5 bare om vores alle sammens menneskelige sj\u00e6l?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, og der st\u00e5r s\u00e5 meget mellem linjerne. Og selv i Rusland, hvor jeg arbejde for mange \u00e5r siden, var de popul\u00e6re, og man lavede teaterstykker med dem. Men det g\u00f8r man ikke mere. M\u00e5ske skulle vi alle sammen l\u00e6se lidt mere om mumierne. Vores verden kunne godt tr\u00e6nge til, at filosofien fra b\u00f8gerne bliver mere udbredt, siger han og kigger sig om p\u00e5 gangen, hvor der h\u00e6nger ambassadens samling af danske guldalderv\u00e6rker.<\/p>\n\n\n\n

Han henviser til dem, mens han siger:<\/p>\n\n\n\n

– Jeg tror selv, at kunst kan skabe broer mellem folk.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Bl\u00e5 bog: Tove Jansson<\/h2>\n\n\n\n

1914-2001.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Hun var datter<\/strong> af billedhugger Viktor Jansson og tegner Signe Hammarsten-Jansson.<\/p>\n\n\n\n

En finlandssvensk<\/strong> forfatter og kunstner, som skabte historierne om mumitroldene.<\/p>\n\n\n\n

I 1945 kom den<\/strong> f\u00f8rste bog om mumierne \u201dMumitroldene og den store oversv\u00f8mmelse\u201d. Det blev til i alt otte romaner, fire billedb\u00f8ger og talrige tegneseriestriber i The Evening Star med mumitroldenes univers.<\/p>\n\n\n\n

Hun har ogs\u00e5<\/strong> skrevet flere andre romaner – blandt andet den selvbiografiske \u201dBilledhuggerens datter\u201d fra 1968.<\/p>\n\n\n\n

Har vundet<\/strong> flere priser for sine b\u00f8ger, blandt andet H.C. Andersen-medaljen i 1966, Selma Lagerl\u00f6fs litteraturpris i 1993, og Svenska Akademiens Stora Pris i 1994.<\/p>\n\n\n\n

Levede fra<\/strong> 1956 og frem til sin d\u00f8d sammen med Tuulikki Pietil\u00e4, der var grafisk kunstner.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin “Bolig” og p\u00e5 avisendanmark.dk den 10. marts 2024. <\/em><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

L\u00e6s mere K\u00f8ber vi mumikopper for at tr\u00f8ste os selv i en farlig verden?<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":832,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"image","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[5],"tags":[45,31],"class_list":["post-830","post","type-post","status-publish","format-image","has-post-thumbnail","hentry","category-design-og-bolig","tag-bolig","tag-kultur","post_format-post-format-image"],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/d5fcf3a4-291f-4bb3-87a1-bff0fc2a4cd1_2_90_0_0_6341_6341_1920_1920_e84b1b70.jpg?fit=1920%2C1920","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-do","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/830","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=830"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/830\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":833,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/830\/revisions\/833"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/832"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=830"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=830"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=830"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}