{"id":827,"date":"2024-04-06T14:24:00","date_gmt":"2024-04-06T14:24:00","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=827"},"modified":"2024-11-10T14:25:48","modified_gmt":"2024-11-10T14:25:48","slug":"rasmus-botoft-om-alle-de-maend-han-er","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=827","title":{"rendered":"Rasmus Botoft om alle de m\u00e6nd, han er"},"content":{"rendered":"\n

Han er aktuel i Det Kongelige Teaters forestilling \u201dIkke noget pis\u201d, der med fem mandlige skuespillere p\u00e5 scenen stiller skarpt p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvordan har manden det? Derfor har vi spurgt Rasmus Botoft om, hvordan han har det med at v\u00e6re s\u00f8n, far, sjov mand og f\u00f8lsom mand.\u00a0<\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

1. Drengen Rasmus Botoft var omgivet af kaos og k\u00e6rlighed<\/h2>\n\n\n\n

Der var fyldt med kaos, kunst og k\u00e6rlighed i antikvitetshandlen p\u00e5 Amagerbrogade, hvor Rasmus Botoft voksede op.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg var elsket. Jeg havde et meget t\u00e6t forhold til min mor. Min far var mere s\u00e5dan et wildcard.<\/p>\n\n\n\n

– Var det ham, der stod for kaosset?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Nej, de var begge to kaosset. De levede i det der kaos sammen. Der var billeder, kunst og mennesker alle vegne. Det var et meget kreativt sted, som ogs\u00e5 har gjort, at jeg laver det, jeg laver, og at jeg har fundet p\u00e5 s\u00e5 mange sk\u00f8re ting selv. Meget af det, jeg har skrevet sammen med Martin Buch til \u201dRytteriet\u201d, er p\u00e5 en eller anden m\u00e5de en bearbejdelse af den antikvitetsbutik og de mennesker, der var i min barndom, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– Min barndom har ogs\u00e5 givet mig en lidt naiv tilgang til mange ting. Jeg t\u00e6nker altid, at det skal vi nok l\u00f8se, eller det skal nok kunne lade sig g\u00f8re. Den har gjort mig til et meget positivt menneske. For mine for\u00e6ldre kastede mange bolde op i luften, og de skabte meget selv. De underviste og lavede rejser til udlandet. Hjalp billedkunstnere. En hel palet af ting. Men alts\u00e5 det kaos, selv om det var farverigt og sp\u00e6ndende, var jo ikke altid lige trygt eller sjovt, men p\u00e5 en eller anden m\u00e5de har jeg f\u00e5et en st\u00e6rk tillid til, at alt nok skal g\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

– Den naivitet har bragt mig langt i mit fag. Vi s\u00f8gte altid fonde og Teaterr\u00e5det om penge, da vi begyndte at lave det, der blev til \u201dRytteriet\u201d, men vi fik aldrig nogen penge. Og s\u00e5 lavede vi det bare alligevel. S\u00e5 fik vi m\u00e5ske ikke nogen l\u00f8n, men s\u00e5 havde vi noget at lave. Og lige pludselig blev det til et fast program p\u00e5 DR, og s\u00e5 skulle vi lave et kvarters ny satire hver s\u00f8ndag. Der t\u00e6nkte jeg heller ikke, hvordan g\u00f8r vi dog det? S\u00e5dan noget har aldrig bekymret mig.<\/p>\n\n\n\n

Da han var 20 \u00e5r, blev hans for\u00e6ldre skilt. Og da han var midt i 30\u2019erne, var de begge pludselig v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

– Min far blev 65, og min mor blev 64 \u00e5r, s\u00e5 de d\u00f8de meget tidligt. Det var et k\u00e6mpe chok for mig, da min mor d\u00f8de. Min far var syg, og han var ligesom slidt op, men min mor d\u00f8de kun fire \u00e5r efter ham, og det havde jeg slet ikke set komme. Hun fik kr\u00e6ft, og det blev opdaget meget sent, og s\u00e5 var der en operation, der gik galt, og i det hele taget et lorteforl\u00f8b p\u00e5 hospitalet, som hun endte med at d\u00f8 af. Det kom helt bag p\u00e5 mig, og jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg skulle miste min mor. Hun var s\u00e5dan en st\u00e6rk dame og havde altid spist sundt og g\u00e5et op i s\u00e5dan noget med urter. Hun havde virkelig ikke v\u00e6ret et usundt menneske, s\u00e5 hun kunne heller ikke selv forst\u00e5, at hun fik kr\u00e6ft. Hun havde meget sv\u00e6rt ved at acceptere det. Det \u00e6ndrede mig virkelig at miste dem, siger den 52-\u00e5rige skuespiller.<\/p>\n\n\n\n

– F\u00f8ler man sig lidt for\u00e6ldrel\u00f8s, selv om man er voksen, n\u00e5r begge ens for\u00e6ldre d\u00f8r?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, det gjorde jeg da. Jeg var selv lige blevet far to \u00e5r f\u00f8r. Og s\u00e5 stod vi der, og selv om vi er tre s\u00f8skende, var vi ikke f\u00e6rdige med at rydde op i min fars ting, f\u00f8r min mor d\u00f8de. De var samlere, og de havde gemt s\u00e5 mange ting. Selv om de blev skilt, flyttede de aldrig rigtig fra hinanden. De havde antikvitetsbutikken og lejligheden bag den og en lejlighed p\u00e5 anden sal i samme opgang. Det var ligesom at rydde sig igennem min egen opv\u00e6kst og ungdom. Det var meget at blive konfronteret med. Noget var dejligt at genfinde, men det var ikke rart, fordi de var d\u00f8de, og det var, som om min fort\u00e6lling blev en anden, fordi det forandrede alting. De havde v\u00e6ret meget samlende, det var der, man m\u00f8dtes til arrangementer og middage, og pludselig var det hele v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

– Det lyder, som om det tog mange \u00e5r at rydde op i?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Jeg har stadig et lille lager af tingene, som jeg t\u00e6nker, jeg ogs\u00e5 skal have kigget p\u00e5. Men jeg udskyder det hele tiden.<\/p>\n\n\n\n

– Det m\u00e5 man ogs\u00e5 godt have – et lille lager. Det kan tage tid. Og ellers m\u00e5 man jo lade det g\u00e5 i arv \u2026<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, det er det.<\/p>\n\n\n\n

2. Rasmus Botoft elsker at v\u00e6re far<\/h2>\n\n\n\n

Da Rasmus Botofts og Lisbeths Wulffs s\u00f8n var lille, besluttede de sig for at l\u00e6gge deres arbejdsliv om. De to skuespillere havde haft mange roller p\u00e5 teatrene, turneret og spillet om aftenen. Men det skulle v\u00e6re slut.<\/p>\n\n\n\n

– Det var virkelig sv\u00e6rt at f\u00e5 til at h\u00e6nge sammen, n\u00e5r vi begge to var v\u00e6k om aftenen. Vi vidste kun lige, hvordan vi skulle komme igennem denne uge. Men om 14 dage, hvordan skal det s\u00e5 g\u00e5? Vi sad hele tiden og kiggede i kalenderen: Hvad s\u00e5 med p\u00e5 onsdag, hvem passer der? Kan du tage ham med p\u00e5 teatret? Og s\u00e5 blev vi enige om, at det var for \u00e5ndssvagt, s\u00e5 vi holdt op med at spille teater. Eller i hvert fald var det kun en af os, der kunne det ad gangen, siger Rasmus Botoft.<\/p>\n\n\n\n

– Der har vi prioriteret og sagt nej til ting, og det har v\u00e6ret en rigtig god beslutning.<\/p>\n\n\n\n

– For ellers ville det v\u00e6re s\u00e5dan noget med barnepiger og pasning?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, og fordi det bare er h\u00e5rdt at v\u00e6re s\u00e5 meget v\u00e6k hver aften, n\u00e5r man er en familie. Jeg har altid elsket at v\u00e6re far. Jeg har v\u00e6ret fodboldtr\u00e6ner i Boldklubben Vestia, hvor Willi gik til fodbold, og har gerne villet bruge tid sammen med ham.<\/p>\n\n\n\n

– Gentager man nogle m\u00f8nstre fra sine egne for\u00e6ldre, n\u00e5r man selv f\u00e5r b\u00f8rn. Eller har du gjort det p\u00e5 din egen m\u00e5de?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Jeg har skabt min egen m\u00e5de at g\u00f8re det p\u00e5. Der har ikke v\u00e6ret kaos hjemme hos os. Selv om vi begge er skuespillere og har m\u00e6rkelige arbejdstider og travle perioder, har vi prioriteret at have tid med vores s\u00f8n. Men man t\u00e6nker jo over sin egen opv\u00e6kst, n\u00e5r man f\u00e5r et barn. Og om alle de forskellige faser af at v\u00e6re en familie. Og jeg har da ogs\u00e5 t\u00e6nkt, at hold da k\u00e6ft mand, mine for\u00e6ldre havde tre b\u00f8rn, mens de for rundt og lavede alle de der ting. Det har alligevel v\u00e6ret meget, ikk\u2019? Det t\u00e6nker man jo ikke over som barn. Der er godt nok meget at holde styr p\u00e5, og jeg har bare \u00e9t barn, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– Ser man p\u00e5 sine for\u00e6ldre med mildere \u00f8jne, n\u00e5r man selv oplever det?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, med mildere \u00f8jne – det er et meget godt udtryk. Man forst\u00e5r bedre nogle ting.<\/p>\n\n\n\n

– Og hvor gammel er din s\u00f8n nu?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Han er 17 \u00e5r. Han er jo en k\u00e6mpe, mand.<\/p>\n\n\n\n

Han l\u00f8fter \u00f8jenbrynene p\u00e5 en m\u00e5de, som giver et udtryk af stolthed og overraskelse i hans ansigt.<\/p>\n\n\n\n

– Hvordan er det at se, at han er blevet n\u00e6sten voksen?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Det er jo fedt. Han har det godt, s\u00e5 det g\u00f8r mig glad. Men det er jo en vild ting det der med, at ens b\u00f8rn ikke l\u00e6ngere er b\u00f8rn. At barndommen er slut. Og det er der jo ogs\u00e5 et tab i, for det er en tid, der ikke kommer tilbage. Og det der med, at man har skullet g\u00f8re alt for ham \u2026 eller v\u00e6ret den vigtigste person i ens barns liv. Det er man jo ikke mere. Og det skal man heller ikke v\u00e6re, men det er der ogs\u00e5 en sorg i, siger Rasmus Botoft.<\/p>\n\n\n\n

3. Rasmus Botoft er ikke (kun) en sjov mand<\/h2>\n\n\n\n

\u201dVi skal l\u00e6ngere ind. Helt ind i sindet,\u201d sagde han og stirrede med hypnotiserende \u00f8jne ud gennem tv-sk\u00e6rmen. Til Zulu Comedy Galla i 2009 optr\u00e5dte Rasmus Botoft med en af sine dystopiske dr\u00f8mmerejser guidet af den bornholmsk-talende, velkl\u00e6dte guru, som han havde skabt til \u201dRytteriet\u201d. Og det var den aften, hans ansigt for alvor satte sig fast i tv-seernes og ikke mindst sociale medier-brugeres hukommelse.<\/p>\n\n\n\n

Det var et gennembrud af de helt store. S\u00e5dan et, som trak spor i vores sprogbrug og ramte noget i folkesj\u00e6lene. Rasmus Botofts og Martin Buchs sketcher blev referencer, som alle forstod og grinte ad.<\/p>\n\n\n\n

– Hvordan har det v\u00e6ret for dig at blive kendt som den sjove mand fra \u201dRytteriet\u201d? Er det sv\u00e6rt at f\u00e5 alvorlige, dramatiske roller ogs\u00e5?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Jeg kan m\u00e6rke det p\u00e5 den m\u00e5de, omverdenen ser mig p\u00e5, men inde i mig selv er jeg lige s\u00e5 meget en seri\u00f8s eller f\u00f8lsom skuespiller, som jeg er en sjov komiker. Jeg har aldrig t\u00e6nkt, at jeg var mere det ene end det andet, men de seneste par \u00e5r, efter \u201dRytteriet\u201d blev s\u00e5 stort, og fordi jeg har lavet andre sjove ting, har jeg godt kunnet m\u00e6rke, at jeg ikke bliver castet til noget mere alvorligt og f\u00f8lsomt. Det er jo et lille land, og man bliver hurtigt sat i b\u00e5s, men jeg har altid selv sagt, at det ikke var noget problem, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– Bliver du m\u00f8dt med en forventning om, at du altid er sjov?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, nogle gange griner folk bare. Alts\u00e5, ikke n\u00e5r jeg er p\u00e5 scenen – heldigvis. Men jeg kan godt m\u00f8de folk, der bare griner ad ting, jeg siger, ogs\u00e5 selv om det virkelig ikke er s\u00e6rlig sjovt. Men jeg hviler sgu meget godt i det, vil jeg sige.<\/p>\n\n\n\n

4. Rasmus Botoft hader machomanden<\/h2>\n\n\n\n

Han misser op mod solen, lukker \u00f8jnene og lader et stille smil brede sig til hele ansigtet. Det er en kold vinterdag, og det er l\u00e6nge siden, at himlen har v\u00e6ret s\u00e5 bl\u00e5 som i dag.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg har nok et lidt romantisk forhold til tilv\u00e6relsen og et positivt grundlivssyn. Jeg t\u00e6nker altid, det nok skal g\u00e5. Vi l\u00f8ser det. Det bliver godt. Og s\u00e5 kan jeg alts\u00e5 bare blive s\u00e5 utroligt glad for s\u00e5dan en bl\u00e5 himmel. Af at blive ramt af en solstr\u00e5le.<\/p>\n\n\n\n

– Og giver du dig tid til det? At stoppe op og nyde solen, selv om du er p\u00e5 vej til et interview som i dag?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, det er vigtigt at kunne v\u00e6re til stede i et enkelt moment. Helt klart. Jeg gider ikke have travlt og v\u00e6re stresset. Det har jeg pr\u00f8vet. Jeg gider ikke fare rundt til det ene og det andet. Jeg laver meget, det er ikke det, men jeg pr\u00f8ver at s\u00f8rge for at v\u00e6re i \u00f8jeblikket og v\u00e6re til stede. Man m\u00e5 v\u00e6re der, hvor man er.<\/p>\n\n\n\n

– Er du en romantisk mand?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Arh, det ved jeg ikke, om det er det f\u00f8rste ord, jeg ville bruge. Jeg er m\u00e5ske en f\u00f8lsom mand. Jeg synes egentlig, det er tr\u00e6ls med de der gammeldags k\u00f8nsroller og definitioner af, hvad en rigtig mand er, eller hvad der er mandigt. At det er mandigt at spille fodbold, og at det ikke er mandigt at skrive digte. S\u00e5dan en opdeling er uinteressant. Vi skal smadre de forestillinger, for man kan sagtens g\u00e5 til fodbold og v\u00e6re digter eller synge f\u00f8lsomme sange og v\u00e6re pissegod til basket. Jeg hader faktisk s\u00e5dan nogle machom\u00e6nd, der skal spille op og v\u00e6re seje, det er s\u00e5 kedeligt, alts\u00e5. Jeg elsker at se nogle spr\u00e6kker ind til noget f\u00f8lsomt, hvor vi kan tale om, hvor sv\u00e6rt det er at v\u00e6re menneske. Vi m\u00e5 g\u00f8re det cool at v\u00e6re f\u00f8lsom.<\/p>\n\n\n\n

Han smiler, inden han forts\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n

– Men for nogle kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at v\u00e6re mand lige nu.<\/p>\n\n\n\n

– Hvad har m\u00e6nd det sv\u00e6rt med?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Jamen, der er jo nogle, der siger, at vi ikke l\u00e6ngere ved, hvad vi m\u00e5 sige, og hvad vi m\u00e5 g\u00f8re. Men det synes jeg er b\u00f8vet. Jeg kan godt forst\u00e5 det, men s\u00e5 m\u00e5 man ogs\u00e5 ligesom tage sig sammen. Der er stadigv\u00e6k ogs\u00e5 mange m\u00e6nd, der har sv\u00e6rt ved at s\u00e6tte ord p\u00e5, hvad de f\u00f8ler. Og simpelthen bare har det sv\u00e6rt med at tale om f\u00f8lelser. Det skal man virkelig pr\u00f8ve at blive bedre til, fordi det ville g\u00f8re mange ting meget nemmere.<\/p>\n\n\n\n

– Tror du, det er det st\u00f8rste problem for m\u00e6nd?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, det er sgu lige f\u00f8r. At man ikke kan finde ud af at sige, hvordan man har det. At man ikke kan s\u00e6tte ord p\u00e5, om man er ked af det, eller hvad man f\u00f8ler. S\u00e5 kommer det jo ud p\u00e5 en anden m\u00e5de. Det er et k\u00e6mpe problem, siger han.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Bl\u00e5 bog: Rasmus Botoft<\/h2>\n\n\n\n

52-\u00e5rig<\/strong> dansk skuespiller.<\/p>\n\n\n\n

Uddannet<\/strong> ved teaterskolen i Aarhus i 1999. Fik derefter fastans\u00e6ttelse p\u00e5 Det Kongelige Teater fra 2000 til 2007.<\/p>\n\n\n\n

Br\u00f8d igennem<\/strong> med \u201dRytteriet\u201d – et sketchshow, han lavede sammen med kollegaen Martin Buch.<\/p>\n\n\n\n

Bor p\u00e5 Vesterbro<\/strong> i K\u00f8benhavn med hustruen Lisbeth Wulff, som han m\u00f8dte p\u00e5 skuespillerskolen. Hende har du m\u00e5ske set i tv-serien \u201dBorgen\u201d eller i filmen \u201dSwinger\u201d, hvor ogs\u00e5 Rasmus Botoft medvirkede.<\/p>\n\n\n\n

De har <\/strong>sammen s\u00f8nnen Willi p\u00e5 17 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin “Teater, koncerter og museer” i februar 2024 og p\u00e5 avisendanmark.dk 24. februar 2024.<\/a><\/em><\/p>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Han er aktuel i Det Kongelige Teaters forestilling \u201dIkke noget pis\u201d, der med fem mandlige skuespillere p\u00e5 scenen stiller skarpt p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvordan har manden det? Derfor har vi spurgt Rasmus Botoft om, hvordan han har det med at v\u00e6re s\u00f8n, far, sjov mand og f\u00f8lsom mand.\u00a0 L\u00e6s mere Rasmus Botoft om alle de m\u00e6nd, han er<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":828,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[34,4],"tags":[31,15,50,20],"class_list":["post-827","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kultur","category-livsstil","tag-kultur","tag-livsstil","tag-portraetinterview","tag-teater"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-dl","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/IMG_0799.jpeg?fit=1280%2C755","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/827","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=827"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/827\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":829,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/827\/revisions\/829"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/828"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=827"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=827"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=827"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}