{"id":818,"date":"2024-10-19T13:29:00","date_gmt":"2024-10-19T13:29:00","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=818"},"modified":"2024-11-10T15:49:41","modified_gmt":"2024-11-10T15:49:41","slug":"kasper-eistrup-skiftede-rockstjernetilvaerelsen-ud-med-et-kunstnerliv","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=818","title":{"rendered":"Kasper Eistrup skiftede rockstjernetilv\u00e6relsen ud med et kunstnerliv"},"content":{"rendered":"\n\n\n\n\n

Kasper Eistrup skiftede rockstjernetilv\u00e6relsen ud med et liv som kunstner og de store scener ud med et atelier, hvor maling og pensler st\u00e5r snorlige og altid klar til brug. Her fort\u00e6ller han om, hvordan hans kunst voksede ud af 80ernes lange kedelige weekender, af sin farmors historier, sin mormors illustrationer og sin mors k\u00e6rlighed til kunst.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

80\u2019erne var virkelig kedelige at v\u00e6re barn i. Weekendeftermiddagene var utroligt lange. Og n\u00e5r Kasper Eistrup beklagede sig til sin morfar …<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg keder mig.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Var svaret:<\/p>\n\n\n\n

\u201dJamen s\u00e5 gl\u00e6der jeg mig til at se, hvad du finder p\u00e5.\u201d<\/p>\n\n\n\n

– For lige bag ved kedsomheden findes kreativiteten. Men det var et skideirriterende svar, siger Kasper Eistrup, stryger h\u00e5nden over sk\u00e6gstubbene og forts\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n

– N\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5 min barndom og navnlig s\u00f8ndagene, t\u00e6nker jeg p\u00e5 utrolig meget kedsomhed. Men jeg t\u00e6nker ogs\u00e5, at for at blive god til noget skal der findes en drivkraft, og den drivkraft kan komme mange steder fra. Jeg tror ofte, at det er en rejse v\u00e6k fra noget, der er sv\u00e6rt eller kedeligt.<\/p>\n\n\n\n

Kasper Eistrup blev rigtig god. F\u00f8rst til at tegne, siden til at spille p\u00e5 trommer og guitar og til at male.<\/p>\n\n\n\n

– Det er alt sammen noget, der har kr\u00e6vet en del ensomhed. For du er n\u00f8dt til at sidde med dine trommer, din guitar eller dine blyanter alene og \u00f8ve, og det kr\u00e6ver alts\u00e5 et incitament. Mit var kedsomheden, og at jeg voksede op i de knast\u00f8rre 80\u2019ere. Derfor trak jeg mig ind p\u00e5 mit v\u00e6relse og spillede guitar eller lavede tegneserier. P\u00e5 den m\u00e5de skabte jeg et rum, hvor det var mig, der bestemte. Det var mig, der kunne lave den historie, som jeg ville, eller den verden, jeg havde lyst til at se. Det var ikke nemt, det var superb\u00f8vlet og forbundet med en masse frustration, men det var alligevel et rum, der f\u00f8ltes frit for mig.<\/p>\n\n\n\n

– Var det en flugt?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, det kan man godt sige. Man kan ogs\u00e5 kalde det en pause. Det var et sted, hvor jeg ikke beh\u00f8vede at forholde mig til ting, der var sv\u00e6re, siger han.<\/p>\n\n\n\n

Historierne, han skabte, blev i 90\u2019erne til sange, der gjorde Kasper Eistrup til rockstjerne. Efter bandet Kashmir har det v\u00e6ret med maling, blyant og kuglepen, at han skaber sine universer og ordl\u00f8se fort\u00e6llinger som b\u00e5de anerkendt og yderst efterspurgt kunstner.<\/p>\n\n\n\n

Tre vigtige kvinder<\/h2>\n\n\n\n

Hans atelier ligger i K\u00f8dbyen. I den del, der tidligere var h\u00e6rget af narkomaner p\u00e5 konstant jagt efter hvad som helst, der kan oms\u00e6ttes til et fix. Nu er den h\u00e6rget af unge k\u00f8benhavnere, der fester og pisser de mest ubelejlige steder.<\/p>\n\n\n\n

Da Kasper Eistrup flyttede ind ovenp\u00e5, skulle han egentlig bare bruge et atelier i 14 dage, mens han lavede en plakat for K\u00f8benhavns Jazzfestival. Det er 16 \u00e5r siden. I de 16 \u00e5r er det lykkedes for ham at skifte rockstjerne-tilv\u00e6relsen ud med et mere afd\u00e6mpet liv som kunstner.<\/p>\n\n\n\n

– Lokalet var meget anderledes dengang. Der var nogle vestjyske fiskere, der kom med friske fisk hver nat, som havde kaffestue. De sad her fra klokken tre om natten, r\u00f8g r\u00f8de Look og drak utrolig meget sort filterkaffe. Det stod helt smadret tilbage, da de flyttede ud. Vi overtog det for 500 kroner om m\u00e5neden, fordi det var n\u00e6rmest s\u00e5dan, at K\u00f8benhavns Ejendomme ikke vidste, at lokalet var her. Og s\u00e5 satte jeg det i stand: Lavede gulv, flyttede r\u00f8r, lavede k\u00f8kken, fik sat lys og fik det malet. Det er otte \u00e5r siden, jeg kunne flytte herned, siger han.<\/p>\n\n\n\n

Hans farvepalet er malet ud over v\u00e6ggene i firkantede klatter, men ellers er alt i v\u00e6rkstedet organiseret sirligt. Malertuberne er farvekoordinerede. Blyanter er spidsede og pensler rene. Det genbrugspap og -papir, som han bruger i sine v\u00e6rker, st\u00e5r p\u00e5 rad og r\u00e6kke.<\/p>\n\n\n\n

Det er noget med energiflow. Og s\u00e5 er det noget med, at hans farmor l\u00e6rte ham at holde orden.<\/p>\n\n\n\n

Hun l\u00e6rte ham ogs\u00e5 at sidde med albuerne ind til kroppen, n\u00e5r han spiste med kniv og gaffel, at skrive takkebreve efter et arrangement og i det hele taget ordentlighed. Han smiler lidt, mens han fort\u00e6ller om hende, og hvor irriterende det kunne v\u00e6re at passe ind i uniformiteten. Men endnu vigtigere l\u00e6rte hun ham at fort\u00e6lle historier.<\/p>\n\n\n\n

– Der er tre vigtige kvinder i mit liv, jeg gerne vil tale om, fordi de alle tre har haft stor betydning for mit liv p\u00e5 hver sin m\u00e5de. Min mormor var reklametegner. F\u00f8r man fotograferede sko og tasker og s\u00e5dan noget, havde man en tegnestue, hvor der typisk sad kvinder og portr\u00e6tterede de ting. Hun sad med en fodpumpe-airbrush og lavede highlights p\u00e5 illustrationer af tasker. Hun viste mig mange af de tegninger, hun lavede dengang. Det var naturligt for hende at tegne, og min morfar tegnede ogs\u00e5, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– Min mor voksede op p\u00e5 Amager i et funktion\u00e6rhjem, og der var ligesom ikke den luksus at blive kunstner, s\u00e5 hun blev teknisk tegner. Hun lavede store tekniske tegninger til byggerier til licitationer og m\u00e5tte henl\u00e6gge den mere kreative, l\u00f8sslupne h\u00e5nd til fritiden. Men hun har altid v\u00e6ret begejstret for kunst, for kunstb\u00f8ger og -udstillinger. Jeg kan ikke huske, hvorn\u00e5r jeg begyndte med det her, men min mor siger, at jeg var omkring tre \u00e5r, da jeg fik en interesse i at tegne. Det var noget af det, vi gjorde rigtig meget. Der var ikke computere p\u00e5 det tidspunkt, s\u00e5 der var jo alle de lange weekendeftermiddage, hvor der ikke skete ret meget.<\/p>\n\n\n\n

– Men tilbage til min farmor. Hun var en rigtig matriark. Meget streng og striks, men superk\u00e6rlig. Og s\u00e5 var hun en meget intelligent kvinde og en rigtig historiefort\u00e6ller. Da jeg var teenager, kunne jeg sidde med hende og sp\u00f8rge: Hvad foregik der under anden verdenskrig? Hvordan var frihedsbev\u00e6gelsen? Hvad skete der? Og hun kunne huske alt. Den historiefort\u00e6lling, som jeg synes er en vigtig del af mig og hele min praksis, kommer fra hende. Det med at interessere sig for dels gode historier, dels historisk materiale gennemsyrer meget af det, jeg laver. Jeg kan godt lide at t\u00e6nke, at det, jeg skaber, er et kondensat af det sted, jeg er, de mennesker, jeg har m\u00f8dt, den luftfugtighed, der er i rummet, og de historier, jeg har h\u00f8rt i den periode. Som om mine malerier er en slags dagbogsnotater over den tid, de er blevet til i. Det er ikke s\u00e5dan, at de er en rebus, der skal l\u00f8ses og forst\u00e5s og slutte p\u00e5 et punktum, men mere fragmenter af det, jeg var lige der, fort\u00e6ller han.<\/p>\n\n\n\n

Kigger man i hans bagkatalog, virker det, som om der er en direkte forbindelse: fra reklametegningerne, over morens tekniske f\u00e6rdigheder og farmorens historier til Kasper Eistrups kunstv\u00e6rker i dag.<\/p>\n\n\n\n

– Det er der ogs\u00e5, medgiver han.<\/p>\n\n\n\n

Rastl\u00f8shedens d\u00e6moner<\/h2>\n\n\n\n

Men der skal ogs\u00e5 noget mere end bare inspiration og et \u00e5benlyst talent til. Det med drivkraften vender han tilbage til igen og igen, n\u00e5r han vil forklare, hvorfor hans liv har formet sig, som det har.<\/p>\n\n\n\n

– Der er typisk en grund til, at mennesker, der g\u00f8r det godt inden for videnskab, litteratur, opfindelser, kunst eller musik, ender med at shine<\/em>. Der skal v\u00e6re et incitament, for at man t\u00f8r g\u00f8re noget s\u00e5 dumt og usikkert som at kaste sig ud i en tilv\u00e6relse som kunstner, siger Kasper Eistrup.<\/p>\n\n\n\n

Hans var kedsomheden og frihedstrangen. Som dreng udm\u00f8ntede det sig i ballade – en af rastl\u00f8shedens d\u00e6moner.<\/p>\n\n\n\n

– Da jeg blev teenager, blev det sjovt at lave alle de ting, der var forbudte, sammen med min bror. Det startede i det sm\u00e5 med, at vi stjal min fars cigaretter og r\u00f8g dem. Senere, da jeg var 14 \u00e5r, var vi en flok af drenge i Holte, hvor jeg voksede op, der stjal en golfbil p\u00e5 golfbanen og k\u00f8rte r\u00e6s i den, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– Og s\u00e5 kom graffitien til Danmark. Det \u00e6ndrede min verden radikalt fra den ene dag til den anden, siger han.<\/p>\n\n\n\n

Graffitien, hiphoppen, breakdancen var der, hvor Kasper Eistrup m\u00e6rkede, at kulturen blev relevant for ham og hans generation.<\/p>\n\n\n\n

– Pludselig blev 80\u2019erne sp\u00e6ndende. Vi bev\u00e6gede os v\u00e6k fra kassebukse-70\u2019erne og alt det der med, at \u201ddet er okay, at bade n\u00f8gen p\u00e5 stranden\u201d. Men … \u201dJeg har ikke lyst til at v\u00e6re n\u00f8gen, okay?\u201d Mine for\u00e6ldre var ikke hippier, men de var meget af den tid. Men med den nye spirende kultur, begyndte jeg at opdage noget, der var mig. Tegneserier,  graffiti og electric boogie, n\u00e6vner han og sender en dansestr\u00f8m gennem overkroppen og armene.<\/p>\n\n\n\n

Den lokale farvehandler udvidede sortimentet af malerd\u00e5ser til en uendelighed af farver, som teenagerne i kvarteret fyldte deres skoletasker med. De begyndte at s\u00e6tte tags, som det hedder, p\u00e5 rene mure. Og det greb om sig. Kasper Eistrup var 15 \u00e5r og lige blevet konfirmeret, da han blev snuppet af politiet.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg var blevet sendt til fest i mit p\u00e6neste t\u00f8j: blazerjakke, sandfarvede bukser og Converse-sko, som vi gik i dengang. Festen var p\u00e5 S\u00f8bakken, et fint villakvarter i Holte, s\u00e5 mine for\u00e6ldre sendte mig af sted med god tiltro. Og s\u00e5 kommer vi over til den der fest, og for\u00e6ldrene er ikke hjemme. Men de har en k\u00e6mpe bar nede i k\u00e6lderen. Vi tager for os. Og drengen, som kom fra en ret velhavende familie, havde lige s\u00e5 mange sprayd\u00e5ser, som jeg kunne fantasere mig til. Da vi havde f\u00e5et lidt at drikke, tog vi sprayd\u00e5serne. Og s\u00e5 blev jeg taget, efter jeg havde overmalet en hvid mur til en patriciervilla, en bil og vejen. Politiet k\u00f8rte mig hjem, siger han og forts\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n

– Min far insisterede p\u00e5, at jeg selv skulle g\u00e5 hen og vaske det ned. S\u00e5 vi k\u00f8rte ned til selv samme farvehandler for at k\u00f8be kemikalier til at fjerne og rense med. Og s\u00e5 var jeg mere eller mindre kureret for det.<\/p>\n\n\n\n

Han kalder balladen for en af rastl\u00f8shedens d\u00e6moner.<\/p>\n\n\n\n

– Og rastl\u00f8shed er noget, man skal v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, fordi det kan f\u00f8re rigtig mange d\u00e5rlige ting med sig. N\u00e5r vi bliver rastl\u00f8se, oplever voksne mennesker, at de kan sl\u00e5 sig p\u00e5 flasken og begynde at drikke. Der er forskellige m\u00e5der at dulme rastl\u00f8shedens d\u00e6moner p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

– Er kunsten blevet dit outlet for dem?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Det er terapeutisk for mig. Men det er jo ikke s\u00e5dan, at n\u00e5r jeg er f\u00e6rdig med det billede, at \u201dAh, endelig faldt livet p\u00e5 plads. Nu er alt godt igen\u201d. S\u00e5dan er det desv\u00e6rre ikke.<\/p>\n\n\n\n

– S\u00e5 ville der jo heller ikke v\u00e6re flere billeder?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Nej.<\/p>\n\n\n\n

Musikken<\/h2>\n\n\n\n

Sidel\u00f8bende med graffiti, et Walt Disney-animationskursus og tegneserier, der blev tegnet p\u00e5 teenagev\u00e6relset, var der ogs\u00e5 noget med en musikkarriere. Han spillede trommer, indtil de forsvandt i en flytning. Derefter var det guitaren, Kasper Eistrup mestrede. Det var den, han spillede p\u00e5, n\u00e5r han stod p\u00e5 Orange Scene foran 60.000 hoppende festivalg\u00e6ngere eller i studiet, n\u00e5r han indspillede sange med Kashmir.<\/p>\n\n\n\n

– Musikken har jo ogs\u00e5 fyldt rigtig meget i mit liv. Den kommer fra min far, som var meget musikinteresseret og gerne ville have v\u00e6ret jazzmusiker selv. Men jeg tror ikke, at han havde det, der skulle til. Det var heller ikke en luksus, man kunne tage dengang, medmindre man virkelig var talentfuld.<\/p>\n\n\n\n

– Du har fortalt, at begge dine for\u00e6ldre interesserede sig for kunst og musik, men ikke kunne tage sig den luksus at udleve den passion. Men det kunne du godt?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Jeg gjorde det i hvert fald. Jeg havde ogs\u00e5 opbakning fra min mor. Hun kunne godt se, at jeg var ret god til at finde p\u00e5 ting. Jeg opfandt ting. Jeg byggede ting. Jeg manifesterede ting i verden fra en ret tidlig alder. Men da jeg ringede hjem til min far og sagde, at jeg var sprunget fra min l\u00e6replads, blev han rasende skr\u00e5streg virkelig bekymret. Jeg havde f\u00e5et en lille lejelejlighed p\u00e5 Vesterbro. Min far havde sikkert forestillet sig, at jeg nu ville blive narkoman eller s\u00e5dan noget, fort\u00e6ller Kasper Eistrup.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg havde bandet, som vi havde startet nogle \u00e5r forinden. Vi gik i gang med at se det som vores arbejde, fandt et \u00f8velokale p\u00e5 Vesterbrogade, vi m\u00f8dte ind klokken 10 og arbejdede til hen p\u00e5 eftermiddagen, skrev sange, spillede p\u00e5 caf\u00e9er og gymnasier. Vi knoklede med det. Det var ligesom: Du har ingen muligheder, s\u00e5 hvad vil du g\u00f8re? Men jeg f\u00f8lte mig fri for f\u00f8rste gang. Det kan godt v\u00e6re, at min far ikke ville tale med mig l\u00e6ngere, men jeg kunne g\u00f8re, hvad jeg ville, og det, jeg ville, var simpelthen at spille med to gutter, jeg havde m\u00f8dt, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– Er det vigtigt – frihed?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Frihed er et meget v\u00e6sentligt begreb i min verden og samtidig sv\u00e6rt at forene med et voksenliv. Vores samfundsstruktur l\u00e6gger ikke op til, at vi er frie. Vi vil gerne have en bestemt levestandard, og s\u00e5 skal vi tjene nogle penge. Senere f\u00e5r vi nogle b\u00f8rn, og s\u00e5 skal vi tage os af dem. Friheden bliver sn\u00e6vret ind til nogle sm\u00e5 felter, men jeg vil vove at p\u00e5st\u00e5, at den stadig eksisterer for mig. Jeg insisterer p\u00e5 frihed. Det var ret tidligt, at jeg fandt ud af, at det frieste sted, jeg kunne t\u00e6nke mig, det var at v\u00e6re billedkunstner. Fordi s\u00e5 kunne jeg vise verden gennem mit blik, uden at det skulle forurenes af andre, der ville fort\u00e6lle mig, hvordan tingene skulle v\u00e6re, siger Kasper Eistrup.<\/p>\n\n\n\n

Man kunne jo skrive flere artikler om hans succesfulde karriere som musiker. Om hvordan bandet Kashmir fra 1991 til 2014 udgav syv plader, vandt et hav af grammyer og spillede foran titusindvis af mennesker. Men i dag handler det om billedkunsten. Den, der var der f\u00f8r og efter musikken.<\/p>\n\n\n\n

– Det er min f\u00f8rste store passion i livet at skabe billeder og historier. Og s\u00e5 kommer musikken senere. Men den er slet ikke min hovedpassion og har nok aldrig v\u00e6ret det. Jeg har en langt st\u00f8rre k\u00e6rlighed til at g\u00f8re det, jeg g\u00f8r nu.<\/strong> Jeg plejer at sige s\u00e5dan lidt i sp\u00f8g, at min musikkarriere var noget, jeg gjorde, for at f\u00e5 r\u00e5d til en dag at blive billedkunstner. Det er selvf\u00f8lgelig ikke sandt, for det blev en forl\u00e6ngelse af min frihedstrang og min flugt fra de almindelige forpligtelser p\u00e5 arbejdsmarkedet, siger Kasper Eistrup.<\/p>\n\n\n\n

Skiftet<\/h2>\n\n\n\n

– Hvordan har det v\u00e6ret at skifte musikkarrieren ud med et liv som billedkunstner?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Jeg er blevet meget gladere. Mit liv er nemmere at s\u00e6tte p\u00e5 formel nu, end det var tidligere. For et liv som musiker er meget fragmentarisk. Det er sv\u00e6rt at f\u00e5 et hjemmeliv. Plus f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt er det en k\u00e6mpe rutsjebanetur, og det tror jeg i grunden ikke er s\u00e6rligt sundt, men det var den vildeste m\u00e5de at v\u00e6re ung p\u00e5. N\u00e5r man er i et band, der var succesfuldt som vores, g\u00e5r man ind p\u00e5 scenen og bliver hyldet. Der st\u00e5r tusindvis af mennesker og synes, at det, du laver, er det mest fantastiske, de nogensinde har oplevet. Og s\u00e5 kommer du ned fra det. Fysisk tr\u00e6der du ned fra scenen, og mentalt skal du tr\u00e6de ud af det endorfin-rush, du har v\u00e6ret i, siger han og forklarer:<\/p>\n\n\n\n

– Det er sv\u00e6rt at balancere med en almindelig realistisk livsforst\u00e5else. Det gjorde noget ved mig, der i perioder kunne v\u00e6re sv\u00e6rt at h\u00e5ndtere. Jeg bilder mig ind, at jeg er et relativt ydmygt menneske og har fors\u00f8gt at bevare min ydmyghed. Men det kan v\u00e6re sv\u00e6rt, n\u00e5r man st\u00e5r foran 60.000 mennesker, som s\u00e6tter dig op p\u00e5 en piedestal som et overnaturligt v\u00e6sen. Og du har jo stadigv\u00e6k almindelige fysiske ting, du skal.<\/p>\n\n\n\n

– Hvad gjorde det ved dig?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Det var sv\u00e6rt at leve op til. Alts\u00e5, jo h\u00f8jere du kommer, jo dybere kan du ogs\u00e5 falde. Derfor er det meget mere appellerende for mig at v\u00e6re her, hvor jeg er i mit liv nu. Det er lidt mere \u2026 flatline.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Han mistede mere og mere interessen for arbejdet i studiet. I stedet rettede han opm\u00e6rksomheden p\u00e5 den visuelle del af bandet: lyset p\u00e5 scenen, cover-art, design af T-shirts. Og da lejligheden b\u00f8d sig, skiftede han guitaren ud med malerpenslen.<\/p>\n\n\n\n

– Men det rush, du beskriver, er det ikke s\u00e5dan noget, man bliver afh\u00e6ngig af? Er det bare lige til at slippe igen?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Det er der en overh\u00e6ngende fare for. Det er ogs\u00e5 derfor, at det er de f\u00e6rreste musikere, der quitter<\/em>. Fordi vi bliver afh\u00e6ngige af det.<\/p>\n\n\n\n

– The Neverending Tour …?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Lige pr\u00e6cis. Dylan, der er har turneret siden 78. Han er helt klart afh\u00e6ngig af det der. Det var vi da ogs\u00e5. Charlie Watts fra The Rolling Stones siger i forbindelse med deres 40-\u00e5rs jubil\u00e6um, at de har ventet i 39 \u00e5r, og spillet i et \u00e5r, ikk\u2019? Det er jo ventetid, ventetid, ventetid. Rejser fra A til B. Og en masse andre mennesker, man skal forholde sig til hele tiden: other people and other people\u2019s needs<\/em>. Alt det udenom er det dejligt at v\u00e6re fri for, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– Nu lever jeg et liv, hvor der stadigv\u00e6k er plads til at udleve nogle vilde fantasier, men uden at miste jordforbindelsen. Det er lidt mere kedeligt, men det er bedre, siger han.<\/p>\n\n\n\n

Et offer<\/h2>\n\n\n\n

Og s\u00e5 er vi tilbage, hvor vi begyndte: Bag kedsomheden findes kreativiteten. Kedsomheden og ensomheden i atelieret er ogs\u00e5 et offer, som Kasper Eistrup gerne giver.<\/p>\n\n\n\n

– Her kommer vi frem til det mere spirituelle aspekt. For jeg tror, at hvis vi er villige til at ofre os selv, vores tid, vores nattes\u00f8vn, vores velbefindende eller bekvemmelighed, vil nogen bel\u00f8nne os. Hvis vi slider l\u00e6nge nok, vil det ogs\u00e5 blive bel\u00f8nnet. Det har jeg oplevet utallige gange, at n\u00e5r det hele synes allermest sv\u00e6rt, umuligt og uoverstigeligt, hvis jeg bliver i den f\u00f8lelse og bliver ved med at arbejde med det, er der faktisk ikke ret langt til der, hvor man f\u00e5r en hundekiks af guld at arbejde videre p\u00e5. Det er igen tilbage til incitamentet.<\/p>\n\n\n\n

– Det, at man skal g\u00e5 s\u00e5 grueligt meget igennem?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, det tror jeg egentlig p\u00e5. Det er ikke s\u00e6rligt for mig, det er alle mennesker, der skal igennem et eller andet. Tager man ikke udfordringerne op, kommer vi heller ikke forbi dem – s\u00e5 vil de vende tilbage igen og igen. Det t\u00e6nker jeg meget over. Ogs\u00e5 over ikke at blive i komfortzonen. Det der dejlige sted foran Netflix under dynen med en sk\u00e5l slik. Det kan vi godt tillade os selv en gang imellem, men det er ikke det sted, hvor vi vokser, og hvor nye id\u00e9er kultiveres. Der kommer ikke noget nyt ud af komfortzonen, siger han og fastsl\u00e5r:<\/p>\n\n\n\n

– Jeg tager de udfordringer, der bliver tilbudt mig, ogs\u00e5 selv om jeg ikke har lyst, ikke t\u00f8r og ikke vil.<\/p>\n\n\n\n

Det er der tydeligvis kommet noget godt ud af.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Bl\u00e5 bog: Kasper Eistrup<\/h2>\n\n\n\n

51-\u00e5rig<\/strong> billedkunstner og (pensioneret) musiker.<\/p>\n\n\n\n

Var forsanger<\/strong> i bandet Kashmir fra 1991. Bandet udgav sin sidste plade i 2013, \u00e5ret efter annoncerede det en pause. I 2020-21 tog Kashmir p\u00e5 reunion-tour.<\/p>\n\n\n\n

Efter Kashmir<\/strong> helligede Kasper Eistrup sig sin billedkunst. Han har lavet flere store opgaver, som blandt andet plakaten til K\u00f8benhavns Jazzfestival i 2008, frim\u00e6rker for Post Danmark i 2013 og malet et portr\u00e6t af kong Frederik. Det sidste er der lavet en dokumentar om, som man kan se p\u00e5 dr.dk\/tv.<\/a><\/p>\n\n\n\n

Han har haft<\/strong> flere udstillinger. Blandt andet \u201dFragementarium\u201d p\u00e5 Fredensborg Slot i 2018 og en soloudstilling p\u00e5 Kastrupgaardsamlingen i 2022.<\/p>\n\n\n\n

Kasper Eistrups<\/strong> billedkunst omfatter b\u00e5de tegninger, maleri, mixed media, litografier og installation. Det er tegningen og den karakteristiske hektiske streg, der er udgangspunkt for alle hans v\u00e6rker.<\/p>\n\n\n\n

Kasper Eistrup<\/strong> bor og arbejder i K\u00f8benhavn. Han har tre b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin “Teater, koncerter og museer” 22. september 2024 og p\u00e5 blandt andet avisendanmark.dk.<\/a><\/em><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

L\u00e6s mere Kasper Eistrup skiftede rockstjernetilv\u00e6relsen ud med et kunstnerliv<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":819,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"image","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[34,4],"tags":[31,25,50],"class_list":["post-818","post","type-post","status-publish","format-image","has-post-thumbnail","hentry","category-kultur","category-livsstil","tag-kultur","tag-kunst","tag-portraetinterview","post_format-post-format-image"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-dc","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/IMG_2284.jpeg?fit=1280%2C960","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/818","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=818"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/818\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":902,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/818\/revisions\/902"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/819"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=818"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=818"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=818"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}