Der er spor af kamp foran malerierne. Farver p\u00e5 gulv og v\u00e6gge vidner om voldsomme str\u00f8g p\u00e5 l\u00e6rrederne. Her har billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt trampet i gulvet, k\u00e6mpet med motiverne og tankerne om at v\u00e6re uduelig, dum og utilstr\u00e6kkelig, inden fem abstrakte malerier af en skovkilde er vokset frem mellem lagene af maling.<\/p>\n\n\n\n
Lige nu h\u00e6nger de der, mens hun lader tiden g\u00e5 og m\u00e6rker efter, om de er f\u00e6rdige, om kampen er overst\u00e5et for denne gang. For den kommer igen, n\u00e6ste gang hun maler. Der er intet lys uden m\u00f8rke. Ingen stilhed uden storm. Ingen gl\u00e6de uden sorg. Og ingen kunst uden kamp i Maja Lisa Engelhardts atelier.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg er n\u00f8dt til at skulle kampen igennem. Den er uundg\u00e5elig. N\u00e5r jeg har k\u00e6mpet i timevis \u2026 der er jeg vred. Alts\u00e5, rigtig vred, og den, jeg er vred p\u00e5, det er kun mig. Jeg er ikke vred p\u00e5 nogen andre. Jeg er ikke vred, fordi jeg synes, det er synd for mig. Jeg er bare vred over at m\u00e6rke, hvor tumpet, hvor dumt det er, at jeg bliver ved med at g\u00f8re den samme fejl. Efter timer giver jeg op. S\u00e5 s\u00e6tter jeg mig her og vender det ryggen, fordi jeg ikke kan holde skidtet ud. Og s\u00e5 f\u00f8ler jeg en fuldst\u00e6ndig tomhed. I den tomhed opst\u00e5r der noget, som jeg ikke kan forklare. Men der bliver pludselig plads til l\u00f8sninger eller id\u00e9er, jeg aldrig havde kunnet t\u00e6nke mig til. S\u00e5 g\u00e5r jeg hen og tager de rigtige farver og g\u00f8r alt det rigtige, og s\u00e5 er maleriet f\u00e6rdigt. Men man bliver n\u00f8dt til at turde den totale ensomhed og stilhed i tomrummet og overgive sig, siger kunstneren, der sidder med ryggen til malerierne i sit n\u00e6rmest and\u00e6gtigt h\u00f8jloftede og tomme atelier.<\/p>\n\n\n\n
Det er der, hun sidder, n\u00e5r malerierne \u201dkommer i skammekrogen\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Hun griner lidt, n\u00e5r hun fort\u00e6ller om det. N\u00e5r de er det, tager hun en bog om fugle fra reolen og kigger i den, indtil stilheden og l\u00f8sningerne dukker op, eller til hun har samlet kr\u00e6fter til endnu en kamp.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg bliver jo ikke klogere, for jeg har jo hele kampen hver gang. Det starter forfra, siger den 67-\u00e5rige billedkunstner.<\/p>\n\n\n\n
– Er dette atelier bygget til at skabe den tomhed og ensomhed?<\/em><\/p>\n\n\n\n – Jeg ville have et rum, hvor jeg kunne v\u00e6re helt alene. Hvor jeg kunne l\u00e5se min d\u00f8r, og hvor der var meget plads, n\u00e5r jeg tramper i gulvet. Hvor jeg er afsk\u00e5ret fra at kigge ud p\u00e5 den natur, jeg elsker. Det kan jo ikke nytte noget, for s\u00e5 ville jeg st\u00e5 og fortabe mig. Og man kan ikke konkurrere med naturen, fordi den er meget smukkere, end jeg nogensinde kunne male. S\u00e5 jeg har vinduer i loftet, der giver et douche, naturligt lys, der g\u00f8r, jeg kan arbejde. N\u00e5r jeg g\u00e5r ud af atelieret, l\u00e5ser jeg d\u00f8ren bag mig og efterlader alt det mareridt, der gemmer sig herinde. Og s\u00e5 er der heldigvis lige nogle meter op til huset, hvor jeg kan n\u00e5 at trampe af, ikk\u2019? Og m\u00f8de nogle fugle. Man kan ikke v\u00e6re vred, n\u00e5r man m\u00f8der fugle, smiler hun.<\/p>\n\n\n\n Maja Lisa Engelhardt er kl\u00e6dt helt i sort, da hun \u00e5bner d\u00f8ren til det nordvestsj\u00e6llandske husmandssted. Det gule k\u00f8kken, vi inviteres ind i, dufter af kaffe og k\u00e6rnem\u00e6lkshorn, hun har bagt om formiddagen. Stedet emmer af kunst, patina og \u00e5nden af levede liv. Farverne p\u00e5 v\u00e6ggene og bj\u00e6lkerne er de samme, som da kunstner\u00e6gteparret Engelhardt og Brandes k\u00f8bte huset af komponisten Sven Gyldmarks enke. Det var ham med \u201dDer kommer altid en sporvogn\u201d og \u201dEr du dus med himlens fugle\u201d.<\/p>\n\n\n\n Sange, der helt sikkert er blevet sunget af Poul Reichhardt, Dirch Passer og alle de andre lystspil-skuespillere, n\u00e5r de m\u00f8dtes rundt om flyglet i den ombyggede stald, fort\u00e6ller Maja Lisa Engelhardt, da hun viser rundt.<\/p>\n\n\n\n – Her har v\u00e6ret sunget og danset, n\u00e5r de var samlet for at optage film nede p\u00e5 lyngen. Her har de v\u00e6ret glade og haft det sjovt. Selv om det er en tid, der for l\u00e6ngst er forbi, er stemningen her. Der er et aftryk af gl\u00e6de. Det er s\u00e5dan noget, mennesker efterlader i et hus, siger hun og tilf\u00f8jer, at de har det med at falde for huse med historie.<\/p>\n\n\n\n Siden 1981 har hun og Peter Brandes boet sammen i en forstad til Paris i Asger Jorns gamle hus, hvor de ogs\u00e5 begge har atelierer. De har ogs\u00e5 boet i Dublin, har en lejet lejlighed i Gr\u00e6kenland og er ofte i Italien og p\u00e5 Fyn for at arbejde p\u00e5 henholdsvis bronze-, keramik- og glasv\u00e6rksteder. Selv rejser hun ofte til USA, hvor hun udstiller og s\u00e6lger sine nordiske v\u00e6rker i stor stil.<\/p>\n\n\n\n Men efter coronaen har de besluttet sig for langsomt at vende hjem til Vestsj\u00e6lland med fugletr\u00e6kkene, lyngheden og det bakkede mor\u00e6nelandskab, som Maja Lisa Engelhardt voksede op i.<\/p>\n\n\n\n – Da min mor kom p\u00e5 plejehjem i Kalundborg, og vi bes\u00f8gte hende, k\u00f8rte vi ture i landskabet. Jeg elsker bare det landskab. Da blev vi enige om at finde et sted her, og s\u00e5 dukkede det her bare op. Det er s\u00e5dan et tilf\u00e6lde, som det ofte er i tilv\u00e6relsen, at man er p\u00e5 det rigtige sted p\u00e5 det rigtige tidspunkt, fort\u00e6ller hun.<\/p>\n\n\n\n Vi b\u00e6rer hjemmebag, kaffe og kopper med os over i hendes atelier. Hun n\u00f8der, mens hun fort\u00e6ller: om at male, om at have en tosset far og en alkoholiseret mor og om at flygte fra den komplicerede barndom ud i naturen og ind i kunsten.<\/p>\n\n\n\n Maja Lisa Engelhardt har altid malet landskaber – og kun landskaber. De er abstrakte, men aldrig helt uden en krog til virkeligheden – i skovkilderne p\u00e5 v\u00e6ggen ser man b\u00e5de tr\u00e6er og vand i abstraktionen. Selv om hun har rejst, boet og solgt sin kunst i hele verden, er det altid det danske landskab, lyset og farverne, som hun vender tilbage til, unders\u00f8ger og udforsker. Det er barndommens landskab, som har en helt s\u00e6rlig betydning – det var der, hun fandt orden og styrke, sit fundament og sin tro.<\/p>\n\n\n\n – Min barndom var ikke enkel, s\u00e5 det blev min redning at kunne tegne og at have den vidunderlige natur lige udenfor. Jeg kunne g\u00e5 ud i den og finde en skat, tegne den og f\u00e5 den med hjem. Dengang var man jo en lille smule selvbetaget, n\u00e5r man kunne tegne s\u00e5dan nogle fine, sm\u00e5 blomster, fuldst\u00e6ndig s\u00e5 de ligner. Men det g\u00e6lder jo ligesom ikke i dag. Det er teknik, og det kan alle l\u00e6re. Da jeg gik i skole, havde jeg en formningsl\u00e6rer, der sagde til mig, at jeg var rigtig dygtig, s\u00e5 nu skulle jeg tegne \u00e6blerne, ikke s\u00e5 de lignende, men s\u00e5 de duftede. Det er der, kunsten kommer ind. Det er jo bly p\u00e5 papir, hvordan kan det dufte? Det er det uh\u00e5ndgribelige, poesien, som g\u00f8r det til kunst, siger hun.<\/p>\n\n\n\n – Hvorn\u00e5r gik du s\u00e5 fra at tegne til at lave kunst?<\/em><\/p>\n\n\n\n – Det gjorde jeg lige der i f\u00f8rste real, da han sagde det til mig. Inden da havde jeg tegnet tusindvis af hestetegninger til alle mine klassekammerater. Det er sjovt, n\u00e5r jeg ser p\u00e5 nogle af de ting, som jeg tegnede dengang, var det altid kun naturen. Det var ikke mennesker. Jeg kunne ikke forholde mig til mennesker, n\u00e5r jeg levede en barndom med en mor, der var alkoholiker, og en far, der var voldelig. Og jeg havde mine to sm\u00e5 s\u00f8skende, som jeg elskede og skulle passe p\u00e5. Jeg stolede simpelthen ikke p\u00e5 mennesker, s\u00e5 jeg kunne ikke sidde og kigge p\u00e5 dem og tegne dem, men naturen, dyrene, lyset og farverne. Og fuglene. Jeg kan love dig for, at jeg elsker fugle. Og n\u00e5r jeg er ude i naturen sammen med dem, er jeg i mit es.<\/p>\n\n\n\n – Jeg er slet ikke et bymenneske, selv om der er sp\u00e6ndende i byen. Men n\u00e5r jeg er i New York og har mine udstillinger der, h\u00f8rer jeg en lille lyd, og jeg ser op. S\u00e5 er der en lille r\u00f8d kardinal, den r\u00f8deste, r\u00f8deste fugl, der overhovedet findes, som sidder i en lygtep\u00e6l. S\u00e5dan finder jeg altid naturen, for jeg s\u00f8ger den, og den gl\u00e6de, der kommer fra den, fort\u00e6ller Maja Lisa Engelhardt.<\/p>\n\n\n\n Hun voksede op i Raklev, 10 kilometer fra Kalundborg, p\u00e5 et husmandssted, hvor familien dyrkede jorden biodynamisk og levede vegetarisk. Men der var ingen, der holdt \u00f8je med, om pigerne havde rene negle eller sk\u00e6ldte dem ud, hvis de havde revet hul p\u00e5 bukserne.<\/p>\n\n\n\n – M\u00e5ske er det derfor, jeg godt kan lide, der er orden omkring mig, siger hun og kigger sig om i atelieret.<\/p>\n\n\n\n – Fordi det var der jo ikke derhjemme. Min far var sk\u00f8r. Der kom nogle gange unge mennesker op til os, som var helt betaget af ham. Han var en guru for dem og gav gode r\u00e5d. N\u00e5r de s\u00e5 var taget af sted, var han den samme m\u00e6rkelige mand igen. Og min mor drak og var bange for ham. S\u00e5 kom de op at sk\u00e6ndes, og vi kendte det der m\u00f8nster fuldst\u00e6ndig. Det er ogs\u00e5 derfor, jeg arbejder i forskellige sammenh\u00e6nge for b\u00f8rn i voldsramte familier, fordi p\u00e5 den m\u00e5de kan jeg acceptere det og ikke f\u00f8le mig som et offer. Men jeg vil heller ikke gemme det v\u00e6k. Mine for\u00e6ldre gjorde det jo ikke for at v\u00e6re onde, de kunne bare ikke. Alkoholisme er jo en sygdom, og det var synd for hende. Men det der med som ung pige at skulle ind og finde sin mor, der sidder sammen med ikke s\u00e5 behagelige m\u00e6nd, det er ikke rart. Men p\u00e5 en eller anden m\u00e5de f\u00e5r man ogs\u00e5 en styrke. Og den styrke fandt jeg b\u00e5de i min tro og min kunst.<\/p>\n\n\n\n – Og i naturen?<\/em><\/p>\n\n\n\n – Ja, naturen er en stor gave til os alle sammen. Det er bare, om man \u00e5bner \u00f8jnene. N\u00e5r du g\u00e5r derude, is\u00e6r hvis du g\u00e5r alene i naturen, oplever man den ensomhed, den tomhed, der kan give en f\u00f8lelse af lykke, som er ubeskrivelig. Det er det, jeg kalder troen. At vide, at der er noget ud over mig, som er godt.<\/p>\n\n\n\n – Jeg kan ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke, at det var heldigt, at du voksede op herude. At det ikke var midt p\u00e5 Vesterbro?<\/em><\/p>\n\n\n\n – Det kan du ogs\u00e5 tro, jeg har t\u00e6nkt. At det var mit held – ogs\u00e5 som kunstner. Hvad skulle jeg have tegnet der? Hvor skulle jeg have g\u00e5et ud og v\u00e6ret alene? Her kunne jeg jo g\u00e5 kilometer efter kilometer ud ad Vr\u00f8jet uden at m\u00f8de nogen mennesker. Og s\u00e5 fandt jeg stenredskaber. Det er en lidenskab. Jeg g\u00e5r ligesom en h\u00f8ne og finder rav og flint, mens jeg griner ad mig selv. Det var ligesom at finde en skat, n\u00e5r jeg fandt v\u00e6ttelys eller forstenede s\u00f8pindsvin. Jeg tog det med i skole og viste det til en l\u00e6rer, der fortalte mig, hvad det var. Men jeg m\u00e5tte skjule det for min far, som var jaloux over, at jeg kunne finde de ting. Han fandt aldrig noget. Jeg gemte ogs\u00e5 mine tegninger, for han blev jaloux, hvis han h\u00f8rte nogen rose dem, fort\u00e6ller hun og rejser sig.<\/p>\n\n\n\n Bagerst i atelieret st\u00e5r tre glasvitriner med noget af alt det, hun elsker: udstoppede fugle og skattene fra jorden. Hun finder en fl\u00e6kke, slagbuer og sm\u00e5 pilespidser af flint frem, som hun har samlet op p\u00e5 sine ture i naturen.<\/p>\n\n\n\n – N\u00e5r vi k\u00f8rer gennem det her landskab i dag, siger jeg \u201dstop\u201d til min mand, \u201djeg skal lige ud\u201d. For jeg kan m\u00e6rke, at der er et eller andet derude. S\u00e5 g\u00e5r jeg over en mark og kommer altid tilbage med noget, smiler hun.<\/p>\n\n\n\n Der er en form for naturkraft over Maja Lisa Engelhardt, som lever hun i pagt og takt med \u00e5rstidernes og d\u00f8gnets rytme. Hun maler kun i dagslys, for ellers bliver farverne forvanskede. Hun tiltr\u00e6kker dyrene, s\u00e5 snart hun \u00e5bner d\u00f8ren til sit atelier. En dag sad en ugle p\u00e5 marken og kiggede forundret og nysgerrigt p\u00e5 hende. Landskabet er blevet en del af hende og hun en del af det.<\/p>\n\n\n\n – Det er den, jeg er. Det er den kilde, jeg \u00f8ser af, siger hun.<\/p>\n\n\n\n Og derfor undrer det ikke, at hun ogs\u00e5 er i s\u00e5 t\u00e6t kontakt med den brune muld – en farve, der g\u00e5r igen i hendes malerier – at hun kan m\u00e6rke, n\u00e5r den har l\u00f8ftet et levn fra forhistorien op til overfladen, s\u00e5 hun kan finde det.<\/p>\n\n\n\n Historien interesserer hende. Ikke kun den, der ligger under jorden, men ogs\u00e5 den, der findes i b\u00f8ger og i malerier. Filosofien og kunsthistorien blev en del af det solide fundament, hun skabte for sig selv som barn. I bogreolen finder hun en gammel, slidt b\u00f8rnebog.<\/p>\n\n\n\n – Den l\u00e6ste jeg h\u00f8jt af for mine s\u00f8stre, siger hun og lader fingrene glider hen over illustrationerne p\u00e5 siderne.<\/p>\n\n\n\n De sirlige tegninger af dyrene fra fort\u00e6llingerne er skabt af guldaldermaleren Johan Th. Lundbye, der stammer fra Kalundborg. Han er rundet af samme landskab, af samme renf\u00e6rdige gl\u00e6de ved naturen og dyrene, som Maja Lisa Engelhardt f\u00f8ler.<\/p>\n\n\n\n – Og han l\u00e6ste ogs\u00e5 Kierkegaard, ligesom jeg gjorde, siger hun.<\/p>\n\n\n\n Maja Lisa Engelhardt debuterede f\u00f8rst som 29-\u00e5rig i Nikolaj Kunsthal. Indtil da havde ingen f\u00e5et lov til at se hendes kunst, ikke engang hendes mand, Peter Brandes. Hendes store idol, guldaldermaleren Johan Th. Lundbye, d\u00f8de som 29-\u00e5rig, men havde da allerede skabt et helt livsv\u00e6rk. Det var kunsthistorikeren Hans Edvard N\u00f8rreg\u00e5rd-Nielsen, der gjorde hende opm\u00e6rksom p\u00e5 sammenfaldet.<\/p>\n\n\n\n Hun havde malet i mange \u00e5r. Altid egentlig. Men da hun i 1981 flyttede sammen med Peter Brandes i Paris, gemte hun sig p\u00e5 loftv\u00e6relset, n\u00e5r hun arbejdede. F\u00f8rst efter fire-fem \u00e5r var hun klar til at vise v\u00e6rkerne frem til kunsthistorikeren Lise Funder, der insisterede. Hendes mand m\u00e5tte stadig blive ude.<\/p>\n\n\n\n – Jeg tror, det havde noget at g\u00f8re med, at Peter var en del \u00e6ldre end mig og allerede en etableret kunstner. S\u00e5 han skulle ikke indover. Men jeg har det stadig s\u00e5dan, at jeg arbejder alene. Jeg k\u00e6mper min kamp med malerierne alene, det er bedst s\u00e5dan, siger hun med et grin.<\/p>\n\n\n\n – Men hvorfor bliver du ved med at k\u00e6mpe den kamp ved malerierne? Det er nemt at forst\u00e5, hvordan naturen og kunsten hjalp dig i barndommen, men hvorfor bliver du ved at uds\u00e6tte dig selv for kampen og mareridtet nu?<\/em><\/p>\n\n\n\n – Det er et kald. Det er noget, jeg skal, og jeg kan simpelthen ikke andet. Det var ogs\u00e5 det, der gav mig styrke, at jeg vidste, at kunsten ventede p\u00e5 mig. N\u00e5r jeg maler, er jeg ikke et offer. Jeg synes s\u00f8rme ikke, at det har v\u00e6ret synd for mig, at jeg har haft den opv\u00e6kst og skulle passe mine s\u00f8stre. Det var vilk\u00e5ret, og jeg har aldrig f\u00f8lt mig som et offer. Men det er ogs\u00e5 p\u00e5 grund af Kierkegaard, at jeg har kunnet h\u00e5ndtere det. S\u00e5 jeg maler, fordi det er det, jeg skal bruge mit liv til. S\u00e5 enkelt er det.<\/p>\n\n\n\n Da vi siger farvel, giver hun os en pose i h\u00e5nden. Den er fyldt med de l\u00e6kre k\u00e6rnem\u00e6lkshorn, som vi ikke kunne spise.<\/p>\n\n\n\n – De er bagt til jer, siger hun, da vi h\u00f8fligt protesterer.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 vej hjem stopper vi ved Tiss\u00f8, for at se de gyldne siv, g\u00e6ssene og lyset, som Maja Lisa Engelhardt er formet af.<\/p>\n\n\n\n 67 \u00e5r.<\/strong> Dansk billedkunstner.<\/p>\n\n\n\n Er kendt for<\/strong> sine abstrakte landskabsmalerier, sine kirkeudsmykninger i glasmosaikker og sine bronzeskulpturer og relieffer.<\/p>\n\n\n\n Har blandt andet<\/strong> solgt v\u00e6rker til Statens Museum for Kunst og Ball State Museum i USA.<\/p>\n\n\n\n Har udsmykket <\/strong>mere end 30 danske kirker og flere amerikanske kirker.<\/p>\n\n\n\n Hun har modtaget<\/strong> Rockwool Prisen (1988), Prins Henriks Legat (1989), Kristeligt Dagblads Pris (2009), Skovgaard Medaljen (2012) og Ridderkorset (2023).<\/p>\n\n\n\n Siden 2001<\/strong> har hun v\u00e6ret medlem af kunstnersammenslutningen Corner.<\/p>\n\n\n\n Har siden 1981<\/strong> boet sammen med \u00e6gtef\u00e6llen Peter Brandes i Paris i Asger Jorns gamle hus. K\u00f8bte i 2000 et husmandssted i Eskebjerg ikke langt fra Raklev nord for Kalundborg, hvor hun voksede op. Kunstnerparret arbejder desuden i Italien p\u00e5 et bronzev\u00e6rksted og p\u00e5 Fyn med keramik- og glasv\u00e6rksteder. Derudover har de en lejlighed i Gr\u00e6kenland.<\/p>\n\n\n\n Til efter\u00e5ret<\/strong> udstiller Maja Lisa Engelhardt nye v\u00e6rker p\u00e5 Galerie Moderne i Silkeborg. Her kan du blandt andet opleve serien med skovkilder, som hun arbejdede p\u00e5, da denne artikel blev til. Udstillingen kan ses fra 19. september 2023.<\/p>\n\n\n\n Samtidig udstiller<\/strong> hun i Los Angeles resten \u00e5ret. Her kan man opleve over 50 v\u00e6rker, som en amerikansk kunstsamler og m\u00e6cen har samlet.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 den anden side<\/strong> af Atlanten kan man ogs\u00e5 se hendes kirkeudsmykninger. Men kommer man ikke s\u00e5 langt v\u00e6k, er der omkring 30 kirker i Danmark, der er prydet med hendes maler- eller glaskunst. Blandt andet i domkirken i Viborg, i Raklev Kirke, Gjellerup Kirke, Frederiks Kirke, Holsted Kirke og Skelund Kirke.<\/p>\n\n\n\n Artiklen har v\u00e6ret bragt i Jysk Fynske Mediers magasin “Teater, koncerter og museer” i august 2023.<\/a> Og p\u00e5 blandt andet fyens.dk.<\/a><\/em><\/p>\n <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Et hus med gl\u00e6de<\/h2>\n\n\n\n
Barndommens landskab<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/IMG_8540.jpeg?resize=720%2C960\")
Et kald<\/h2>\n\n\n\n
\n\n\n\nBl\u00e5 bog: Maja Lisa Engelhardt<\/h2>\n\n\n\n
\n\n\n\nOplev Maja Lisa Engelhardts kunst<\/h2>\n\n\n\n
\n\n\n\n