<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
2500 publikummere rejste sig og klappede ad Steven McRae i fem minutter, da han dansede sine f\u00f8rste trin efter at have k\u00e6mpet en to \u00e5r lang kamp for at vende tilbage efter en skade. Til sommer kan du opleve den australske balletdanser p\u00e5 Verdensballettens turn\u00e9 i Danmark.<\/strong><\/p>\n\n\n\n De stillede sig op og klappede, da han tr\u00e5dte de f\u00f8rste ballettrin p\u00e5 scenen. Som Romeo vendte Steven McRae tilbage til Londons Royal Opera House efter en \u00f8delagt akillessene. Det var to \u00e5r siden, n\u00e6rmest p\u00e5 dagen, at han var kommet s\u00e5 voldsomt til skade i et spring p\u00e5 samme scene, at mange mente, at han aldrig kunne danse igen.<\/p>\n\n\n\n Selv om han fysisk var klar og mentalt havde forberedt sig p\u00e5 det pres, det ville v\u00e6re at st\u00e5 p\u00e5 scenen igen, havde intet kunnet forberede ham p\u00e5 publikums reaktion.<\/p>\n\n\n\n I fem minutter klappede 2500 mennesker s\u00e5 h\u00f8jt, at det overd\u00f8vede orkesteret og gjorde det noget n\u00e6r umuligt for ham at forts\u00e6tte. Men det virker, som om intet er umuligt for den australske balletdanser, der elsker en udfordring.<\/p>\n\n\n\n – Jeg havde ikke forventet den varme og den respons fra publikum. Jeg pr\u00f8vede at danse videre, men det udl\u00f8ste hormoner og kemikalier i min krop, s\u00e5 jeg krampede helt op. Det var et meget f\u00f8lelsesladet \u00f8jeblik, og jeg kunne m\u00e6rke, at jeg var ved at bryde sammen. Men jeg var p\u00e5 scenen. Jeg var ved at optr\u00e6de, s\u00e5 jeg var n\u00f8dt til at forts\u00e6tte. I hele den to \u00e5r lange proces, det var at komme tilbage p\u00e5 scenen, havde jeg aldrig givet mig selv lov til at acceptere, hvor sv\u00e6rt det var. Hvor stor en udfordring det var. S\u00e5 da de begyndte at klappe, kunne jeg m\u00e6rke, at jeg \u00e5bnede mig selv. Men det var ikke, f\u00f8r t\u00e6ppet s\u00e6nkede sig, at jeg endelig lod det komme ud, fort\u00e6ller Steven McRae, og med et bredt grin i det r\u00f8de sk\u00e6g forts\u00e6tter han:<\/p>\n\n\n\n – Og min kone sagde: \u201dEndelig! Endelig lod du det komme ud. Du kan gr\u00e6de. Du er menneskelig.\u201d<\/p>\n\n\n\n – Er det sv\u00e6rt at lade sig selv v\u00e6re menneskelig i det job, du har? N\u00e5r man vil v\u00e6re den bedste til det, man g\u00f8r?<\/em><\/p>\n\n\n\n – Ja, det er sv\u00e6rt. Og hvis jeg havde sat mig ned og indr\u00f8mmet, hvor<\/em> sv\u00e6rt det ville v\u00e6re at komme tilbage efter min skade, havde det v\u00e6ret for overv\u00e6ldende. Men jeg gav ikke mig selv lov til at t\u00e6nke de tanker. Jeg besluttede mig helt ensporet bare for at g\u00f8re det, siger 37-\u00e5rige Steven McRae.<\/p>\n\n\n\n Han har brugt sin uforbeholdne m\u00e5lrettethed til at blive en af verdens bedste balletdansere, ansat i snart 20 \u00e5r ved The Royal Ballet i Covent Garden og kunstnerisk leder af Verdensballetten, der turnerer Danmark rundt hver sommer.<\/p>\n\n\n\n Men det har ikke v\u00e6ret uden omkostninger for krop og psyke. Han har haft udsl\u00e6t af angst, v\u00e6ret udbr\u00e6ndt og f\u00e5et skader. Men ingen s\u00e5 alvorlige som akillessenen, der sprang. Det var hans krops m\u00e5de at sige stop, mener han. Og efter den h\u00e5rde kamp for at komme tilbage p\u00e5 scenen har han l\u00e6rt at tage bedre vare p\u00e5 sig selv. Han h\u00e5ber, balletverdenen kan l\u00e6re at g\u00f8re det samme.<\/p>\n\n\n\n Fra motorsport til ballet<\/strong><\/p>\n\n\n\n Han sidder i skr\u00e6dderstilling og l\u00e6ner ryggen op ad v\u00e6ggen. Drejer han hovedet, kan han kigge ud over Londons tage og den lyse, bl\u00e5 himmel over dem her fra femte etage i Royal Opera House.<\/p>\n\n\n\n Vi m\u00f8der balletdanser Steven McRae mellem to af dagens tr\u00e6ningspas i den engelske kongelige ballet, hvor han har arbejdet som solodanser i snart 20 \u00e5r. Som 17-\u00e5rig blev han sendt med den enkeltbillet, hans familie havde r\u00e5d til, om p\u00e5 den anden side af Jorden for at udleve sin passion og sin mission: at blive en af verdens bedste balletdansere.<\/p>\n\n\n\n Det var absolut ikke givet, at den r\u00f8dh\u00e5rede australske dreng, der voksede op i en motorsportsfamilie, skulle blive netop det.<\/p>\n\n\n\n – Jeg kommer ikke fra den verden, siger han og l\u00e6gger tryk p\u00e5 budskabet:<\/p>\n\n\n\n – Overhovedet ikke.<\/p>\n\n\n\n – Jeg er vokset op p\u00e5 en racerbane. Mine for\u00e6ldre havde deres bryllupsrejse p\u00e5 en racerbane. Min far k\u00f8rte drag race, hans fag var auto-elektriker, og hele deres liv drejede sig om motorl\u00f8b. Men min s\u00f8ster, der er syv \u00e5r \u00e6ldre end mig, var en rigtig dygtig gymnast, og hun dansede ogs\u00e5. S\u00e5 da jeg var syv \u00e5r, spurgte jeg: \u201dM\u00e5 jeg pr\u00f8ve at danse?\u201d Min mor og far sagde straks: \u201dJa, g\u00f8r det.\u201d Jeg var en meget genert og stille dreng, jeg snakkede ikke med nogen, s\u00e5 de har nok t\u00e6nkt, at det ville v\u00e6re godt for mig. Jeg var ogs\u00e5 ret syg som barn. Jeg led af voldsom astma og var p\u00e5 meget medicin gennem hele min barndom. Og de t\u00e6nkte nok, at det ville v\u00e6re godt for mig at v\u00e6re aktiv. Det hjalp helt bestemt. Jo mere jeg dansede, des bedre blev mit helbred. Og nu er jeg ikke p\u00e5 nogen former for medicin, siger Steven McRae.<\/p>\n\n\n\n – Hvordan var det at vokse op i et motorsportsmilj\u00f8 og s\u00e5 blive balletdanser som dreng?<\/em><\/p>\n\n\n\n – Mange mennesker vil sikkert tro, at en motorsportsfamilie ville have et problem med, at jeg som dreng ville v\u00e6re danser. Men det er faktisk lige det modsatte. For i drag race konkurrerer kvinder og m\u00e6nd mod hinanden. Det handler bare om, hvem der kan f\u00e5 bilen over m\u00e5lstregen f\u00f8rst. Bilen er ligeglad med, hvem der k\u00f8rer den. Jeg voksede op med den mentalitet, at kvinder og m\u00e6nd kan g\u00f8re alting. S\u00e5 da jeg begyndte at danse, og folk begyndte at have et problem med det, forvirrede det mig meget, forklarer han.<\/p>\n\n\n\n Steven McRae husker en dag p\u00e5 motorbanen, hvor han som dreng stod ved siden af sin far, da en mand spurgte ham: \u201dN\u00e5, vi h\u00f8rer, at din s\u00f8n er begyndt at danse?\u201d Stevens far svarede: \u201dJa, og han er rigtig god til det. Du skulle komme og se det en dag.\u201d<\/p>\n\n\n\n Hans ansigt lyser op i et smil, da han fort\u00e6ller historien.<\/p>\n\n\n\n – Det var slutningen p\u00e5 den samtale, som m\u00e5ske kunne have endt et helt andet sted. Da jeg et par \u00e5r senere begyndte i gymnasiet – jeg var en ung og lille dreng – og de her 17-18-\u00e5rige fyre kom over til mig: \u201dHvad er det, vi h\u00f8rer? Er du danser?\u201d – s\u00e5 huskede jeg, hvad min far havde sagt, og svarede: \u201dJa, og jeg er \u00e5benbart ret god til det. I skulle komme og se det en dag.\u201d Og det var det. S\u00e5 lod de mig v\u00e6re i fred.<\/p>\n\n\n\n – Alts\u00e5, der var selvf\u00f8lgelig kommentarer, der blev kastet min vej. S\u00e5dan har det altid v\u00e6ret. Hele min barndom har jeg v\u00e6ret n\u00f8dt til at v\u00e6re tykhudet. Men der er ikke nogen kommentarer, der nogensinde har kunnet stoppe mig. De har aldrig oplevet, hvad jeg allerede havde oplevet i en meget ung alder p\u00e5 scenen, at bruge min energi p\u00e5 noget, jeg virkelig elskede. Jeg h\u00e5ber for alle mennesker, at de f\u00e5r lov til at opleve, hvordan det er at udleve sin passion, om det er en hobby eller i et job. For jeg kan ikke forestille mig et liv uden. S\u00e5 de mennesker, som mobbede, jeg \u00f8nsker dem alt det bedste og h\u00e5ber, at de har fundet noget at bruge deres energi p\u00e5, siger han.<\/p>\n\n\n\n Enkeltbillet til London<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det er sv\u00e6rt at h\u00f8re den australske barndom i hans stemme. Der er ingen sk\u00f8re vokaler eller sammentr\u00e6kninger i hans sprog. Bare velartikuleret standard-engelsk, som det passer sig i midten af London. Men den australske dialekt er ikke l\u00e6ngere v\u00e6k, end at den ville tr\u00e6de frem, hvis han skulle \u201dtale med kronprinsesse Mary\u201d, som han siger.<\/p>\n\n\n\n Han har danset for hende og andre medlemmer af den kongelige familie, n\u00e5r han har turneret Danmark rundt med Verdensballetten, som han er kunstnerisk leder for. Hvert \u00e5r kan publikum se ham steppe over scenerne i sit traditionsrige og overraskende stepnummer. Sidste \u00e5r i virtuost samspil med klassisk pianist Alexander McKenzie, der for resten er dansk-australsk.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 du danser ikke kun ballet?<\/em><\/p>\n\n\n\n – Nej, i Australien sagde mine dansel\u00e6rere altid, at du skal behandle din danseuddannelse p\u00e5 samme m\u00e5de som din akademiske uddannelse. Ligesom man ikke kun l\u00e6rer matematik eller naturvidenskab, men alle fagene i grundskolen, skal man ogs\u00e5 l\u00e6re flere danse. N\u00e5r man bliver \u00e6ldre, kan man v\u00e6lge det, man bedst kan lide eller er bedst til. Jeg dansede alts\u00e5 ikke kun ballet eller step, men ogs\u00e5 jazz, flamenco, moderne dans og hiphop. Selvf\u00f8lgelig kan man ikke v\u00e6re den bedste til det hele, men det giver flere lag til mine evner, forklarer Steven McRae, der, ligesom hans far sagde dengang p\u00e5 racerbanen, hurtigt blev god til at danse.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 god, at han havde brug for nye og bedre l\u00e6rere, der kunne hj\u00e6lpe ham videre.<\/p>\n\n\n\n – Mine l\u00e6rere var altid s\u00e5 uselviske. N\u00e5r de f\u00f8lte, de ikke kunne hj\u00e6lpe mig mere, sendte de mig videre til en ny l\u00e6rer. Det var fantastisk. Den sidste l\u00e6rer, som jeg var blevet sendt til i Sydney, sagde, at nu skulle jeg videre til Royal Ballet. Men jeg vidste ikke, hvad det var. Jeg troede m\u00e5ske det l\u00e5 i Melbourne. Alts\u00e5, som sagt kommer jeg ikke fra den verden. Jeg havde aldrig set en balletforestilling. Men min familie havde overhovedet ikke r\u00e5d til at sende mig til London, fort\u00e6ller han.<\/p>\n\n\n\n Derfor blev vejen til balletskolen i England brolagt med konkurrencer, som han skulle vinde. Den f\u00f8rste balletkonkurrence afholdt af The Royal Ballet Academy i Sydney vandt han. Pengene blev brugt til en flybillet til Europa, s\u00e5 han kunne deltage i Prix de Lausanne, hvor pr\u00e6mien var et legat til det kongelige balletakademi i London. Den vandt han ogs\u00e5. Men da familien ikke havde r\u00e5d til at flyve hjem til Australien og tilbage til Europa igen, tog han direkte fra Schweiz til London. Som 17-\u00e5rig var han flyttet alene om p\u00e5 den anden side af jordkloden.<\/p>\n\n\n\n – Hvordan var det?<\/em><\/p>\n\n\n\n – Traumatisk. Mit liv \u00e6ndrede sig p\u00e5 et \u00f8jeblik. Jeg deltog i konkurrencen s\u00f8ndag aften og n\u00e6ste morgen fl\u00f8j jeg til London og startede p\u00e5 balletskolen n\u00e6ste dag. Jeg har ikke boet i Australien siden, siger han og uddyber:<\/p>\n\n\n\n – Jeg havde aldrig v\u00e6ret i Europa f\u00f8r. Jeg havde aldrig bes\u00f8gt London f\u00f8r. Jeg havde aldrig boet alene. Pludselig skulle jeg g\u00f8re alt selv. Jeg skulle \u00e5bne en bankkonto, jeg skulle lave mad og g\u00f8re rent. Jeg boede p\u00e5 et vandrerhjem med fremmede mennesker i de f\u00f8rste seks m\u00e5neder. Min hjemve var lammende. Jeg havde ingen venner eller familie, som jeg kunne tage hjem til en s\u00f8ndag aften, spise et stort m\u00e5ltid mad og sige \u201dah!\u201d og bare slappe af. S\u00e5 jeg blev ret syg. Jeg fik alle de her udsl\u00e6t af angst og s\u00e5dan nogle ting. Det er snart 20 \u00e5r siden, og dengang talte vi ikke rigtig om mental sundhed. S\u00e5 det var bare at kl\u00f8 p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n – S\u00e5 tr\u00e6nede du bare endnu h\u00e5rdere?<\/em><\/p>\n\n\n\n – Nemlig. Jeg var her p\u00e5 en mission for min karriere. Jeg fortsatte med at ignorere mit helbred og velv\u00e6re og fokuserede p\u00e5 dansen. Jeg kastede mig selv ind i arbejde, arbejde, arbejde. Hvilket selvf\u00f8lgelig var godt, men d\u00e5rligt. Det har begge sider. Resultaterne begyndte at komme. Jeg steg i hierarkiet, jeg blev solodanser, jeg har danset alle de roller, som jeg gerne ville danse. Men det er kun s\u00e5 l\u00e6nge, at ens krop kan klare alt det. Og jeg passede ikke p\u00e5 min krop med den rette ern\u00e6ring eller passede p\u00e5 mit mentale helbred. S\u00e5 blev jeg far. Og den lille smule restitution, jeg plejede at klynge mig til, var s\u00f8vn. N\u00e5r man bliver for\u00e6lder, f\u00e5r man ikke l\u00e6ngere det. Der gik ikke lang tid, f\u00f8r min krop lukkede ned, og jeg oplevede, at jeg var udbr\u00e6ndt. Til sidst sagde min krop stop. Og da var det, at min akillessene sprang p\u00e5 scenen hernede, siger han.<\/p>\n\n\n\n Klog af skade<\/strong><\/p>\n\n\n\n Scenen var t\u00f8mt for dansere, da lyset fyldte den til afslutningen p\u00e5 andet akt af \u201dManon\u201d. Steven McRae, der dansede Des Grieux, gjorde klar til at springe ind p\u00e5 scenen. Men midt i springet m\u00e6rkede han \u2026 noget. Han forstod ikke, hvad der var sket, og fors\u00f8gte at fors\u00e6tte piruetterne, men manglede sit ene ben at st\u00f8tte p\u00e5. Akillessenen var revet over.<\/p>\n\n\n\n – Jeg tror, publikum vidste, der var noget galt, f\u00f8r jeg gjorde. T\u00e6ppet kom ned, og orkesteret stoppede. Vores t\u00e6ppe er ikke lydt\u00e6t, s\u00e5 hele salen med 2500 publikummere kunne h\u00f8re mig skrige i smerte, fort\u00e6ller balletdanseren.<\/p>\n\n\n\n – Det tog et \u00e5r, f\u00f8r jeg bare kunne g\u00e5 normalt igen. Bagefter skulle jeg l\u00e6re at danse igen, for mit ben var ikke l\u00e6ngere det ben, jeg havde danset p\u00e5, siden jeg var syv \u00e5r. Det er blevet rekonstrueret, og der er ting i det, som jeg ikke er f\u00f8dt med. Det tog to \u00e5r, n\u00e6sten p\u00e5 dagen, f\u00f8r jeg var tilbage p\u00e5 scenen igen. Det var en meget stressende tid, for jeg kunne ikke arbejde, og jeg kommer ikke fra en familie, der bare kan betale mit husl\u00e5n og betale for mine b\u00f8rn. Hvis jeg ikke g\u00f8r det, s\u00e5 st\u00e5r vi p\u00e5 gaden. Men det var ogs\u00e5 motiverende for mig, at det ikke kun handlede om mig. Det handlede om livets realiteter. Om at kunne betale regningerne. Men ogs\u00e5 om, at kunne inspirere min b\u00f8rn. For de vil ogs\u00e5 m\u00f8de udfordringer i livet. Og nogle gange vil hele verden sige, at det ikke kan lade sig g\u00f8re, men jeg ville vise dem, at man alligevel kan finde en vej.<\/p>\n\n\n\n Allerede dagen efter skaden skrev han til sine flere hundredetusinde f\u00f8lgere p\u00e5 de sociale medier, at han ville komme tilbage til scenen. Og da han endelig stod der igen efter to \u00e5rs genoptr\u00e6ning, kunne hele salen klappe ham igennem en f\u00f8lelsesladet ballet, hvor han dansede sin yndlingsrolle som Romeo. Det var den f\u00f8rste ballet, han dansede i Royal Ballet som 18-\u00e5rig.<\/p>\n\n\n\n Men det er ikke kun p\u00e5 grund af akillessenen, der er forandret. Han er en sundere og st\u00e6rkere udgave af sig selv. For skaden har l\u00e6rt ham nogle ting om at g\u00f8re op med en balletkulturs fokus p\u00e5 h\u00e5rdt arbejde, manglende ern\u00e6ring og et usundt kropsideal.<\/p>\n\n\n\n – Jeg l\u00e6rte i min genoptr\u00e6ning at tage en dag om ugen til restitution. Det er aldrig f\u00f8r sket i dansens verden. Men i sportens verden g\u00f8r man det hele tiden. Vi plejer at arbejde 12 timer om dagen, 6 dage om ugen. S\u00e5 er det jo klart, at man g\u00e5r i stykker. Og s\u00e5 har jeg l\u00e6rt, at jeg skal n\u00e6re min krop, for jeg har aldrig givet min krop det rigtige br\u00e6ndstof. Danseverdenen er fyldt med problemer om sund kost og kropsbillede. Jeg plejede ogs\u00e5 at danse hele dagen uden at spise. N\u00e5r jeg ser p\u00e5 billeder af, da min datter, som er mit f\u00f8rste barn, blev f\u00f8dt, og jeg holdt hende, ser jeg ud som en 12-\u00e5rig dreng med sm\u00e5, spinkle arme og et tr\u00e6t ansigt med sorte rande under \u00f8jnene. Jeg var 28 \u00e5r og s\u00e5 forf\u00e6rdelig ud. Det var i hvert fald ikke et sundt syn, siger han og tr\u00e6kker sin kinder ned ad for at understrege pointen.<\/p>\n\n\n\n Nu er armene st\u00e6rke, musklerne er markerede, og brystkassen bred. De bl\u00e5 \u00f8jne glimter af liv i ansigtet.<\/p>\n\n\n\n – Jeg synes, det er vigtigt at itales\u00e6tte det. Jeg var meget heldig, da jeg voksede op i Australien, h\u00f8rte jeg aldrig nogen kommentere min krop, men da jeg blev en del af elitemilj\u00f8et, var det en kultur, man blev suget ind i. Jeg tror ikke, det vil \u00e6ndre sig, f\u00f8r man ogs\u00e5 \u00e6ndrer, hvad man ser p\u00e5 scenerne. Hvis man ser de her uopn\u00e5elige dansere og deres uopn\u00e5elige kroppe, tror man, at det skal v\u00e6re s\u00e5dan. Men det beh\u00f8ver det ikke. Det er slet ikke rigtigt, og det er ikke sundt. Nu har jeg selv b\u00f8rn, der danser, og det forf\u00e6rder mig at t\u00e6nke p\u00e5, at de m\u00e5ske m\u00f8der en l\u00e6rer, der vil kommentere deres kroppe, og at de kommentarer kan sidde fast i dem resten af livet, siger han.<\/p>\n\n\n\n Dans for alle<\/strong><\/p>\n\n\n\n – T\u00e6nker du p\u00e5, at der er et liv efter balletten? Hvad skal du, n\u00e5r du ikke l\u00e6ngere kan danse?<\/em><\/p>\n\n\n\n – Jeg kommer ikke fra en verden, hvor det kun var ballet, ballet, ballet. Alts\u00e5 som barn elskede jeg matematik og latin, hvilket barn g\u00f8r lige det? S\u00e5 jeg har altid t\u00e6nkt, at der skulle v\u00e6re et liv bagefter, og jeg har holdt mine \u00f8jne \u00e5bne. Derfor har jeg ogs\u00e5 taget en bachelor i business, og for nylig f\u00e6rdiggjorde jeg en kandidat i marketing, for det er jo i essensen det, vi laver som dansere ogs\u00e5. Men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ville elske at lede et kompagni eller en balletskole. For balletten har givet mig et liv, jeg aldrig havde kunnet dr\u00f8mme om. Men der er brug for massive forandringer b\u00e5de i, hvordan danserne bliver behandlet, respekteret og i, hvordan dansen bliver opfattet i samfundet. Vi skal bryde barriererne ned og vise, at dansen og balletten er for alle, siger han.<\/p>\n\n\n\n Bl\u00e5 bog: Steven McRae<\/strong><\/p>\n\n\n\n 37-\u00e5rig australsk balletdanser.<\/strong> Blev som 17-\u00e5rig optaget p\u00e5 The Royal Ballet School i London. \u00c5ret efter blev han ansat i The Royal Ballet, hvor han har v\u00e6ret siden.<\/p>\n\n\n\n Foruden at have<\/strong> danset alle de store roller som solodanser i London har han ogs\u00e5 medvirket i filmen \u201dCats\u201d sammen med blandt andre Judi Dench.<\/p>\n\n\n\n Siden 2014<\/strong> har Steven McRae v\u00e6ret en del af Verdensballetten, der turnerer i Danmark hver sommer. Han er b\u00e5de danser og kunstnerisk leder. <\/p>\n\n\n\n Har desuden en<\/strong> kandidatuddannelse i marketing og en bachelor i business management og lederskab.<\/p>\n\n\n\n Steven McRae<\/strong> er gift med Elizabeth McRae (tidligere Harrod), der ogs\u00e5 har v\u00e6ret balletdanser ved The Royal Ballet. Sammen har de en datter og to s\u00f8nner.<\/p>\n\n\n\n Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin Livsstil 18. juni 2023 og p\u00e5 avisendanmark.dk.<\/a><\/p>\n <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
\n\n\n\n
\n\n\n\n