{"id":744,"date":"2022-09-08T08:16:00","date_gmt":"2022-09-08T08:16:00","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=744"},"modified":"2022-10-01T08:17:53","modified_gmt":"2022-10-01T08:17:53","slug":"keld-mistede-livsglaeden-da-hilda-bad-ham-holde-op-med-musikken-nu-har-de-sunget-sammen-i-41-aar","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=744","title":{"rendered":"Keld mistede livsgl\u00e6den, da Hilda bad ham holde op med musikken: Nu har de sunget sammen i 41 \u00e5r"},"content":{"rendered":"\n

Selv om dansktopduoen Keld og Hilda Heick udgav deres sidste album i januar, har de mere travlt end nogensinde. \u00c6gteparret p\u00e5 75 og 76 har turneret sammen i 41 \u00e5r og haft b\u00e5de datter, hund og campingvogn med rundt i hele landet. Men de har lovet sig selv at skrue ned for tempoet efter sankthans og holde sig til to jobs om ugen. Hvis de da kan finde ud af at sige nej. Keld og Hilda er aktuelle p\u00e5 Langelandsfestivalen og dansktopfestivalen i Svendborg til sommer<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Hilda Heick kiggede ud bag scenet\u00e6ppet og s\u00e5 de 700 festkl\u00e6dte mennesker i salen. Pludselig \u00f8nskede hun sig alle andre steder hen. Allerhelst hjem under dynen i sin seng. Hun kiggede p\u00e5 Keld.<\/p>\n\n\n\n

– Det g\u00f8r jeg bare ikke. Jeg t\u00f8r ikke, sagde hun og satte sig ned og tudede.<\/p>\n\n\n\n

Hun havde aldrig st\u00e5et p\u00e5 en scene f\u00f8r og havde gennem \u00e5rene sagt nej talrige gange, n\u00e5r hun blev opfordret til det. Men parret havde \u00f8vet sig hjemme i stuen med lydanl\u00e6g og et publikum af familie, venner og naboer. Og Keld, der allerede havde 20 \u00e5rs erfaring som sanger, havde forvisset hende om, at det v\u00e6rste var at optr\u00e6de for folk, man kender. Men de 700 ukendte, forventningsfulde ansigter var nu alligevel mere skr\u00e6mmende for Hilda.<\/p>\n\n\n\n

– S\u00e5 fik jeg Jordens st\u00f8rste skideballe af dig, husker Hilda, mens hun kigger p\u00e5 sin mand.<\/p>\n\n\n\n

– Du sagde, s\u00e5dan g\u00e5r det ikke. N\u00e5r man har sagt ja, har man sagt ja. Og det mener jeg jo ogs\u00e5, s\u00e5 jeg m\u00e5tte tage mig sammen. Heldigvis var folk s\u00e5 s\u00f8de. De kunne jo se, at jeg var faldet ned fra M\u00e5nen, men de bar mig igennem med deres sympati. Men man er jo ikke ligefrem verdensstjerne, n\u00e5r man st\u00e5r der for f\u00f8rste gang. N\u00e5r alle kigger p\u00e5 en, og man ikke ved, hvor man skal g\u00f8re af sig selv og sine h\u00e6nder. S\u00e5dan havde jeg det i lang tid, siger hun.<\/p>\n\n\n\n

– Men du kom til at synes om det, smiler Keld Heick tilbage til sin hustru.<\/p>\n\n\n\n

– Det gik jo meget godt. Og efter et halvt \u00e5r, hvor jeg var med ude at synge, kunne jeg godt se, at jeg ikke b\u00e5de havde tid til at l\u00e6se til merkonom, passe mit job p\u00e5 Lundbeck og synge i weekenderne. Vores hjem s\u00e5 forf\u00e6rdeligt ud, og jeg bryder mig ikke om at have rod. Jeg syntes ogs\u00e5, lille Annette blev fors\u00f8mt, siger Hilda, der sagde sit job op og blev fuldtids-duetsanger med sin allerede ber\u00f8mte mand.<\/p>\n\n\n\n

Siden deres f\u00f8rste optr\u00e6den sammen p\u00e5 Pejseg\u00e5rden ved Br\u00e6dstrup er der g\u00e5et 41 \u00e5r. Og selv om parret i \u00e5r har udgivet deres sidste album, er de lige nu travlere end nogensinde.<\/p>\n\n\n\n

Matcher hinanden<\/h2>\n\n\n\n

Der st\u00e5r et fad ostemadder p\u00e5 spisebordet, og Hilda Heick pisker fl\u00f8deskum til kagen, mens hendes mand laver kaffen. Hun er kl\u00e6dt i hvidt og beige, og han har en blomstret skjorte p\u00e5 i lilla, gr\u00f8nne og bl\u00e5 farver, som skulle han matche hendes \u00f8jne. I det hele taget virker de som et par, der matcher hinanden.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r hun glemmer et ord i en sang, er han klar til at synge det. N\u00e5r han glemmer, hvor de skal v\u00e6re p\u00e5 s\u00f8ndag, ved hun det p\u00e5 fingerspidserne. Og n\u00e5r han sidder med guitaren et par timer, g\u00f8r hun rent eller ordner haven. Han er dr\u00f8mmeren og romantikeren, og hun er den praktiske.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg er nok lidt en arbejdshest, siger Hilda Heick.<\/p>\n\n\n\n

– Du er overpligtopfyldende, siger hendes mand.<\/p>\n\n\n\n

– Ja, sig det bare: Jeg er irriterende. For det sagde han til mig s\u00e5 sent som i g\u00e5r. Vi var kommet hjem, og s\u00e5 sagde Keld: \u201d\u00c5rh, skal vi ikke bare s\u00e6tte os ud p\u00e5 terrassen i fem minutter?\u201d Og jeg kan ikke sidde stille s\u00e5 lang tid, for jeg skal lige … S\u00e5 siger Keld: \u201dS\u00e6t dig ned!\u201d, fort\u00e6ller Hilda.<\/p>\n\n\n\n

– \u201dNej, den er ikke blevet klippet p\u00e6nt, den der. Den skal jeg lige rette p\u00e5.\u201d Og \u201dpr\u00f8v lige at se, det ser jo forf\u00e6rdeligt ud, det er jeg lige n\u00f8dt til at ordne\u201d, parodierer Keld sin hustru.<\/p>\n\n\n\n

– Ja, det er noget, jeg har l\u00e6rt hjemmefra. Jeg havde en mor, der var militaristisk i sin orden. Og n\u00e5r man er opdraget til det, er det ogs\u00e5 s\u00e5dan, n\u00e5r man f\u00e5r sit eget hjem. Det kan man nok ikke l\u00e6gge af sig. Og n\u00e5r Keld s\u00e5 slapper af, n\u00e5r jeg lige det, jeg havde regnet med, at han n\u00e5ede, ogs\u00e5, griner hun.<\/p>\n\n\n\n

Keld og Hilda Heick har kendt hinanden siden de gik i 2. klasse og v\u00e6ret k\u00e6rester, siden de var 14 \u00e5r. Det er 61 \u00e5r siden, og der er stadig hele tiden kontakt mellem dem – enten med h\u00e6nderne eller \u00f8jnene. Ogs\u00e5 n\u00e5r de driller hinanden lidt.<\/p>\n\n\n\n

Musik og livsgl\u00e6de<\/h2>\n\n\n\n

Som teenagere sad de p\u00e5 Hildas v\u00e6relse og sang duetter, mens de optog p\u00e5 spoleb\u00e5ndoptageren. Nina & Frederik, The Everly Brothers og Willie Nelson var p\u00e5 repertoiret. Mens Hilda fik flidspr\u00e6mier i skolen, gik Keld mere op i musikken. S\u00e5 meget, at hans for\u00e6ldre syntes, det gik ud over hans skolegang. Og da Hilda ogs\u00e5 mente, at han burde bruge tiden mere fornuftigt, lagde han guitaren fra sig.<\/p>\n\n\n\n

– Det var min store lidenskab, s\u00e5 jeg brugte alt for meget tid p\u00e5 musik. Det kan man jo ikke sige i dag, for det endte jo med at blive min livsvej og min karriere. Jeg kunne nu godt leve med, at mine for\u00e6ldre var tr\u00e6tte af, at jeg spillede musik, men at Hilda ikke var glad for det, det duede ikke. S\u00e5 jeg sagde til de andre i The Donkeys, at jeg stoppede. Vi opl\u00f8ste orkesteret. Der gik nogle m\u00e5neder, inden Hilda en dag sagde til mig: \u201dDu er alts\u00e5 ikke min gamle Keld mere. Du virker trist og ked af det. Jeg kan m\u00e6rke, du ikke har det godt. Savner du musikken?\u201d. \u201dJa, det g\u00f8r jeg selvf\u00f8lgelig\u201d. Og s\u00e5 spurgte hun mig, om jeg ikke ville v\u00e6re s\u00f8d og spille igen. S\u00e5 fik hun sin gamle Keld igen, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– Han blev fuldst\u00e6ndig indesluttet. Der var ingen hum\u00f8r tilbage, han var bare en trist, ung mand at se p\u00e5. Og jeg t\u00e6nkte, det g\u00e5r ikke. N\u00e5r han er s\u00e5 glad for musik, kan det ikke nytte noget, at jeg synes, han skal v\u00e6re en almindelig mand, der g\u00e5r p\u00e5 arbejde fra 8 til 16. Jeg kunne jo lide ham, og jeg kunne se, jeg slog ham ihjel ved at sige, at han ikke m\u00e5tte spille, siger hun.<\/p>\n\n\n\n

– Hvis nogen dengang havde sagt, at nu sidder vi her som 75-76-\u00e5rige …, siger Keld, og Hilda afslutter hans s\u00e6tning:<\/p>\n\n\n\n

– … og stadigv\u00e6k har travlt, havde vi sagt, at den m\u00e5tte de l\u00e6ngere ud p\u00e5 landet med. Det havde vi aldrig dr\u00f8mt om.<\/p>\n\n\n\n

Han nikker bekr\u00e6ftende.<\/p>\n\n\n\n

Da Keld samlede The Donkeys igen, gik der bare tre m\u00e5neder, f\u00f8r de var danmarksmestre i pigtr\u00e5d og havde en pladekontrakt. Men de f\u00f8rste sange, bandet indspillede, blev ikke en st\u00f8rre succes, og de overvejede at stoppe med musikken for at studere.<\/p>\n\n\n\n

– Men vi blev overtalt til endnu en plade. Denne gang p\u00e5 dansk. Jeg fik en stak noder, som jeg sad og klimprede mig igennem efter bedste evne. Og s\u00e5 kom jeg til en gammel slager. Jeg t\u00e6nkte, den var ikke helt tosset, hvis man lige \u00e6ndrede den fra tre fjerdedele til fire fjerdedele, s\u00e5 den blev lidt mere pigtr\u00e5dsagtig. Det kunne man godt pr\u00f8ve. Det var \u201dVed landsbyens gadek\u00e6r\u201d. Det var bare et svineheld, at vi lige dumpede ind i et k\u00e6mpehit. Og s\u00e5 fortsatte vi, siger han.<\/p>\n\n\n\n

\u201dVed landsbyens gadek\u00e6r\u201d overhalede The Beatles\u2019 \u201dYellow Submarine\u201d og fik en f\u00f8rsteplads p\u00e5 Top20, da den udkom i 1966.<\/p>\n\n\n\n

Duetterne<\/h2>\n\n\n\n

Keld Heick fortsatte med The Donkeys, indtil han fik en knude p\u00e5 stemmeb\u00e5ndet og en formaning om at l\u00e6gge sit liv om. Det var slut med at synge 6 til 7 timer om dagen, s\u00e5 Keld forlod bandet i 1980 og tog ud som solist, hvor han kunne n\u00f8jes med at synge to gange 20 minutter.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg besluttede mig for, at s\u00e5dan m\u00e5tte det v\u00e6re. Og jeg sagde til Hilda, at det kunne v\u00e6re sjovt at st\u00e5 p\u00e5 scenen sammen, vi to. Vi havde jo sunget duet hjemme p\u00e5 v\u00e6relset, da vi var unge, og tre \u00e5r tidligere havde jeg overtalt hende til at komme i studiet og synge \u201dHoney I do\u201d, n\u00e5r jeg sang \u201dDo You Speak English?\u201d. Den sang, havde ligget p\u00e5 f\u00f8rstepladsen p\u00e5 hitlisten i syv uger. Men det var hun absolut ikke interesseret i. Jeg m\u00e5tte k\u00f8re alene p\u00e5 landevejen, og jeg kedede mig alts\u00e5 s\u00e5 forf\u00e6rdeligt. Og jeg var jo irriterende, for jeg ringede hjem hele tiden, siger Keld.<\/p>\n\n\n\n

– Ja, hver gang han s\u00e5 en telefonboks, ringede han, bryder hun ind.<\/p>\n\n\n\n

Og der var mange telefonbokse. Nogle gange gik der kun 20 minutter imellem, at telefonen ringede hjemme hos Hilda i Skovlunde.<\/p>\n\n\n\n

– Til sidst sagde Hilda, nu m\u00e5 du alts\u00e5 holde op med at ringe hele tiden. Jeg har travlt og skal alt muligt, jeg kan ikke hele tiden sidde ved telefonen. Men jeg syntes, det var s\u00e5 r\u00e6dselsfuldt at k\u00f8re de lange ture alene. S\u00e5 jeg spurgte hende igen, om vi ikke kunne finde ud af noget. \u201dNej, det kan vi ikke,\u201d fort\u00e6ller han.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig var der en impresario, der fra tid til anden ringede til Hilda og spurgte, om hun ikke snart skulle synge sammen med Keld. Hun sagde igen og igen nej. Det var hun alt for genert til.<\/p>\n\n\n\n

– Men en dag stod han og ringede p\u00e5 d\u00f8ren og spurgte: \u201dN\u00e5, kan man s\u00e5 overtale dig?\u201d. Og det var jo sv\u00e6rt at sige nej, n\u00e5r han stod der. S\u00e5 jeg endte med at sige ja til at tage med 10-12 gange, n\u00e5r jeg havde fri fra Lundbeck om l\u00f8rdagen eller s\u00f8ndagen. Men det kan man jo ikke n\u00f8jes med, for man skal ogs\u00e5 \u00f8ve et repertoire, s\u00e5 n\u00e5r jeg kom hjem fra kontoret, stod vi med lydanl\u00e6gget i stuen og \u00f8vede til klokken 22, og s\u00e5 kunne jeg st\u00e5 op n\u00e6ste dag og tage p\u00e5 arbejde igen, fort\u00e6ller Hilda.<\/p>\n\n\n\n

– Ja, det var h\u00e5rdt, skyder Keld ind.<\/p>\n\n\n\n

– S\u00e5 jeg t\u00e6nkte, nu tager jeg med de 10-12 gange, og s\u00e5 bliver han nok tr\u00e6t af det. Men nu er der g\u00e5et 41 \u00e5r, siger hun og smiler til ham.<\/p>\n\n\n\n

Familien p\u00e5 landevejen<\/h2>\n\n\n\n

De kaldte sig selv Cirkus Heick, n\u00e5r de sp\u00e6ndte campingvognen bag bilen og rejste ud i landet alle tre: Keld, Hilda og Annette. I begyndelsen havde de turneret mellem kedelige omkl\u00e6dningsrum og hotelv\u00e6relser med en ekstra opredning. Men Hilda fik ondt i maven af, at hendes 10-\u00e5rige datter skulle sidde i et iskoldt rum og vente p\u00e5, at for\u00e6ldrene havde sunget. Eller n\u00e5r Annette sagde, at hun var sulten klokken 22 om aftenen, og der ikke var andet end nogle lakridser i tasken.<\/p>\n\n\n\n

– Det havde jeg det forf\u00e6rdeligt med, s\u00e5 jeg sagde til Keld: Hvis det her skal forts\u00e6tte, skal vi have en campingvogn. \u201dEj, det skal vi ikke,\u201d sagde Keld. Men det skulle vi. Og da vi fik campingvognen, blev det rigtig hyggeligt. Vi fik ogs\u00e5 en hund, der kunne holde Annette med selskab. Selvf\u00f8lgelig var det besv\u00e6rligt at k\u00f8re rundt med, men det var ligesom at have vores hjem med alle steder, siger Hilda, der selv syede gardiner til det rullende hjem.<\/p>\n\n\n\n

– Jo, det var en hyggelig tid, medgiver Keld og fors\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n

– Vi har altid v\u00e6ret lidt usikre p\u00e5, hvordan Annette f\u00f8lte det. Var hun \u00e6rlig, n\u00e5r hun sagde, det var sjovt og hyggeligt, eller bare flink over for os? Men s\u00e5 skrev hun i sin bog (\u201dDatteren\u201d,\u00a0red.<\/em>), der kom sidste efter\u00e5r, at det var noget af den hyggeligste tid overhovedet. Det var godt at vide.<\/p>\n\n\n\n

– En gang imellem var hun dog tr\u00e6t af tivolipladser og r\u00f8de p\u00f8lser og \u00e6rgrede sig over, at vi aldrig kom ud og rejse i ferierne, fordi vi arbejdede. Men n\u00e5r hun kom tilbage til skolen, var de andre b\u00f8rn misundelige over, at hun havde brugt hele ferien p\u00e5 tivolier. S\u00e5dan er det jo. Vi arbejder p\u00e5 de tidspunkter, hvor andre har fri. Vi har m\u00e5ttet sige nej til mange af vennernes f\u00f8dselsdage og fester, men s\u00e5 var vi hjemme i hverdagene, og det var ogs\u00e5 sk\u00f8nt. Her p\u00e5 vores gamle dage er det mest hverdagsjobs, vi har, fordi vi henvender os til \u00e6ldre mennesker, som hellere vil ud i hverdagene, s\u00e5 de kan bruge weekenderne med familierne. S\u00e5dan skifter tiderne, forklarer Hilda.<\/p>\n\n\n\n

Selv om de stadig k\u00f8rer hele landet rundt, rejser de ikke l\u00e6ngere med campingvogn, men familiens hund, pudlen Bertil, har de med p\u00e5 turn\u00e9. Han ligger i sin kurv i omkl\u00e6dningsrummene og f\u00e5r en lur, mens de optr\u00e6der.<\/p>\n\n\n\n

Taknemmelighed<\/h2>\n\n\n\n

Sidste \u00e5r holdt de 100-\u00e5rs jubil\u00e6um som musikere, og de har v\u00e6ret over hele landet flere gange. Hvis de ikke lige har v\u00e6ret i en bestemt landsby, har de sikkert spillet inden for en radius af 10 kilometer. Men de har aldrig haft s\u00e5 travlt som nu.<\/p>\n\n\n\n

– P\u00e5 grund af coronakrisen har vi flyttet flere af vores jobs til dette for\u00e5r, men der l\u00e5 jo andre jobs i forvejen, s\u00e5 vi har m\u00e5ttet putte dem indimellem. Og vi putter stadig jobs ind. Samtidig er der blevet bevilget penge til underholdning til de \u00e6ldre, og det g\u00f8r ogs\u00e5, at vi er ret pressede. Men n\u00e5r vi n\u00e5r til sankthans, er det overst\u00e5et. Der bliver det normalt igen med et par jobs om ugen. Og det er fint, vi skal ikke have mere end det, for s\u00e5 hygger vi os mere med det. N\u00e5r man har fem eller seks jobs p\u00e5 en uge, bliver det lidt h\u00e5rdt. Men folk kan ikke m\u00e6rke det. De skal ikke m\u00e6rke, at man t\u00e6nker, \u201d\u00e5h, gud jeg orker det ikke\u201d, n\u00e5r man k\u00f8rer hjemmefra. Men n\u00e5r man s\u00e5 kommer ud til alle de dejlige mennesker, har man glemt det, siger Hilda.<\/p>\n\n\n\n

– S\u00e5 kommer adrenalinen, tilf\u00f8jer Keld.<\/p>\n\n\n\n

– Og s\u00e5 er det f\u00f8rst, n\u00e5r man kommer hjem igen, at man siger \u201d\u00e5rhhhh …\u201d, siger hun og fort\u00e6ller om alle de gange, de har optr\u00e5dt, hvor andre m\u00e5ske ville have aflyst.<\/p>\n\n\n\n

Da hun havde f\u00e5et opereret foden og m\u00e5tte hvile den p\u00e5 en slags rollator. Da Keld havde br\u00e6kket armen under en fodboldkamp og jo ikke kunne spille guitar. Eller dengang han fik opereret sin stemme og ikke m\u00e5tte sige et ord.<\/p>\n\n\n\n

– Vi havde det ad helvede til med det begge to, siger Keld.<\/p>\n\n\n\n

– Ja, vi ringede for at aflyse, men arrang\u00f8ren var helt ulykkelig. Og han spurgte, om vi ikke bare kunne mime. Vi m\u00e5tte sidde og lytte pladerne igennem og lave et b\u00e5nd. Det er meget sv\u00e6rere, for man synger ikke altid p\u00e5 samme m\u00e5de, og man skal ramme lige oveni. Jeg annoncerede det hele, og der er nok nogen, der har t\u00e6nkt, at nu har hun da overtaget hele roret hende der, siger Hilda og griner lidt.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg kunne ingenting sige. Men det f\u00f8ltes som snyd, n\u00e5r man stod der og lod som om. Der var ingen, der opdagede det, men vi var simpelthen s\u00e5 bange for, at b\u00e5ndet kn\u00e6kkede, og det hele ville blive afsl\u00f8ret, siger Keld.<\/p>\n\n\n\n

– Det g\u00f8r vi aldrig mere. Vi har ogs\u00e5 lovet os selv, at vi ikke siger ja til alt mere, siger Hilda.<\/p>\n\n\n\n

– Men det er sv\u00e6rt, n\u00e5r folk ringer og er s\u00f8de og siger, at en eller anden har f\u00f8dselsdag lige den aften, og det eneste, de \u00f8nsker sig, er, at vi kommer og synger. S\u00e5 siger man \u201dokay, vi kommer\u201d. Og bagefter hader man sig selv for det, siger Keld.<\/p>\n\n\n\n

– Selv om I er tr\u00e6tte og har travlt, kan I s\u00e5 altid v\u00e6re p\u00e5, n\u00e5r I st\u00e5r foran publikum?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, kommer det kort fra Keld.<\/p>\n\n\n\n

– Den dag, vi ikke kan v\u00e6re klar og ikke l\u00e6ngere f\u00f8ler, at det er sjovt og hyggeligt, og at vi g\u00f8r vores arbejde ordentligt, stopper vi helt sikkert. Men det er stadig hyggeligt og rart at synge. Bilturene kunne jeg dog godt undv\u00e6re, siger Hilda.<\/p>\n\n\n\n

Tidligere vendte de hele deres liv og alle deres tanker p\u00e5 bilturene. De snakkede om deres opv\u00e6kst og oplevelser med for\u00e6ldrene. Om hvordan de ville leve livet anderledes. Hvordan de ikke ville b\u00e6re nag, som Hildas for\u00e6ldre var gode til. Eller hvordan de ikke ville lave regler for, hvem Annette m\u00e5tte v\u00e6re k\u00e6rester med, som Kelds for\u00e6ldre fors\u00f8gte det, da han m\u00f8dte Hilda.<\/p>\n\n\n\n

– Vi har vendt og drejet hele livet, mens vi k\u00f8rte fra job til job, s\u00e5 vi n\u00e6sten ikke beh\u00f8ver at snakke mere, siger Hilda med et glimt i \u00f8jet.<\/p>\n\n\n\n

– Nogle gange vender vi os om mod hinanden og begynder at sige det samme. S\u00e5 t\u00e6nker man, ej, nu har vi v\u00e6ret gift for l\u00e6nge. Men p\u00e5 landevejene har vi haft tid til at snakke om alle de ting, som folk m\u00e5ske ikke n\u00e5r i deres travle hverdag, hvor man kommer hjem, henter b\u00f8rn, laver mad og vasker op, siger hun.<\/p>\n\n\n\n

– Der m\u00e5 man sige, at vi har f\u00e5et snakket godt igennem, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– Fra a til z og omvendt. Nu k\u00f8rer vi mere i tavshed, for vi har nok ikke s\u00e5 meget mere, vi skal have vendt, siger hun, og de griner begge to, inden hun forts\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n

– Men jeg sidder og l\u00e6ser avis p\u00e5 min telefon og s\u00e5 beretter jeg for Keld, hvad der er sket i verden.<\/p>\n\n\n\n

– Tror I nogensinde, I vil stoppe med at spille musik?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, det tror jeg, siger Keld, mens Hilda er mere t\u00f8vende.<\/p>\n\n\n\n

– Tror du? Vi har sagt til os selv, at vi tager \u201923 med, og s\u00e5 ser vi, hvordan det g\u00e5r. Vi har ikke nogen bookinger i \u201924. Og lad os nu se, om der kommer nogen, det kan jo ogs\u00e5 v\u00e6re folk siger, \u201dnej, nu er de for gamle, nu er det slut\u201d. Og m\u00e5ske er vi ogs\u00e5 selv ramt af et eller andet. Der kan ske mange ting i vores alder. S\u00e5 man skal bare gl\u00e6de sig over, at det g\u00e5r godt. Det siger vi ogs\u00e5 til hinanden n\u00e6sten hver dag. At vi er taknemmelige over, at vi har hinanden, og at vi har det forholdsvis godt, selv med de skavanker, der kommer til, n\u00e5r man bliver gammel. Man halter lidt en gang imellem, men hvor er vi privilegerede, at vi stadig kan g\u00e5 ud og lave alle de ting, vi gerne vil i vores alder. Og Annette, Jesper og ungerne har det godt. Hvad mere kan man forlange? siger hun og vender \u00f8jnene mod Keld.<\/p>\n\n\n\n

De smiler til hinanden.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Keld og Hilda Heick<\/h2>\n\n\n\n

Er b\u00e5de \u00e6gtepar<\/strong> og dansktop-duo, der udgav deres f\u00f8rste single, \u201dDo You Speak English?\u201d, i 1976.<\/p>\n\n\n\n

De er henholdsvis<\/strong> 76 og 75 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

M\u00f8dte hinanden,<\/strong> da de gik i 2. klasse og blev k\u00e6rester, da de var 14 \u00e5r. Dengang sang de ogs\u00e5 duetter hjemme p\u00e5 teenagev\u00e6relserne.<\/p>\n\n\n\n

Keld vandt med bandet<\/strong> The Donkey Danmarksmesterskabet i pigtr\u00e5d i 1965, og \u00e5ret efter slog de igennem med hittet \u201dVed landsbyens gadek\u00e6r\u201d. Indtil 1980 spillede Keld & The Donkeys sammen. Fra 1981 har han turneret med sin hustru Hilda.<\/p>\n\n\n\n

Hilda arbejdede som<\/strong> datalog hos Lundbeck, indtil hun blev fuldtidssanger.<\/p>\n\n\n\n

Keld Heick har skrevet<\/strong> over 2000 sange. Heriblandt en del melodi-grandprixtekster b\u00e5de til dem selv og andre sangere. Han har vundet det danske grandprix ni gange som sangskriver: f\u00f8rste gang med \u201dDisco Tango\u201d, sunget af Tommy Seebach. Han er ogs\u00e5 manden bag \u201dVi maler byen r\u00f8d\u201d, som Birthe Kj\u00e6r vandt med i 1989 og \u201dSku\u2019 du sp\u00f8rge fra no\u2019en\u201d sunget af Hot Eyes i 1985. Den fik ogs\u00e5 en f\u00f8rsteplads.<\/p>\n\n\n\n

Fra 1993-98 var parret<\/strong> i spidsen for Nyk\u00f8bing Falster Revyen. Fra 1998 til 2002 var Keld v\u00e6rt for tv-programmet \u201dMusikbutikken\u201d p\u00e5 DR1.<\/p>\n\n\n\n

De udgav deres sidste album<\/strong> \u201dHele vejen\u201d i januar 2022. Men de er ikke f\u00e6rdige med at optr\u00e6de live for publikum. De spiller blandt andet p\u00e5 Dansk Top Festivalen i Svendborg og har banko-underholdning p\u00e5 Langelandsfestivalen til sommer.<\/p>\n\n\n\n

Keld og Hilda blev gift<\/strong>\u00a0i 1968. De er for\u00e6ldre til Annette Heick, 50 \u00e5r, der er skuespiller, sanger og tv-v\u00e6rt.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin “Teater, koncerter og museer” i april 2022. <\/a><\/p>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Selv om dansktopduoen Keld og Hilda Heick udgav deres sidste album i januar, har de mere travlt end nogensinde. \u00c6gteparret p\u00e5 75 og 76 har turneret sammen i 41 \u00e5r og haft b\u00e5de datter, hund og campingvogn med rundt i hele landet. Men de har lovet sig selv at skrue ned for tempoet efter sankthans og holde sig til to jobs om ugen. Hvis de … L\u00e6s mere Keld mistede livsgl\u00e6den, da Hilda bad ham holde op med musikken: Nu har de sunget sammen i 41 \u00e5r<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[19,26],"class_list":["post-744","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil","tag-musik","tag-portraet"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-c0","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/744","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=744"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/744\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":748,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/744\/revisions\/748"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=744"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=744"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=744"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}