{"id":736,"date":"2022-10-05T16:35:00","date_gmt":"2022-10-05T16:35:00","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=736"},"modified":"2022-09-28T16:44:25","modified_gmt":"2022-09-28T16:44:25","slug":"porcelaenets-pendant-til-kronjuvelerne-flytter-til-koldinghus","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=736","title":{"rendered":"Porcel\u00e6nets pendant til kronjuvelerne flytter til Koldinghus"},"content":{"rendered":"\n

Koldinghus \u00e5bner i oktober en hidtil udset stor udstilling af Flora Danica-stellet. I de over 900 udvalgte stykker porcel\u00e6n ligger en uvurderlig historie – og v\u00e6rdi – om kongehuset og om en tid, som har formet b\u00e5de vores natur, kultur og vores selvforst\u00e5else.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Verdens vildeste stel kalder historiker og museumsinspekt\u00f8r Jesper Munk Andersen Flora Danica-stellet. Han har netop \u00e5bnet d\u00f8ren til Koldinghus\u2019 bibliotekssal, der er ved at blive omdannet til skatkammer og udstillingsrum for det kongelige porcel\u00e6n. 916 stykker Flora Danica er fragtet forsigtigt fra K\u00f8benhavn til det 750 \u00e5r gamle slot i Kolding.<\/p>\n\n\n\n

Hovedparten af stellet er fundet frem fra Kongernes Samlings og Statsinventariets magasiner og bliver for f\u00f8rste gang i mange \u00e5r, m\u00e5ske nogensinde, vist i s\u00e5 storstilet en ops\u00e6tning. Hele Bibliotekssalen er indrettet til porcel\u00e6net, og en 10,8 meter lang montre er dyppet i guld, der skinner og giver det hele lidt velanbragt kongelig glans.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske kan man ogs\u00e5 kalde stellet det allerf\u00f8rste danish design, selv om der er langt fra de overdekorerede guldbelagte porcel\u00e6nstallerkener til enkelheden og funktionaliteten i det design, Danmark blev kendt for 150 \u00e5r senere.<\/p>\n\n\n\n

Kongernes Samlings direkt\u00f8r, Thomas C. Thulstrup, kalder det ogs\u00e5 porcel\u00e6nets svar p\u00e5 kronjuvelerne. B\u00e5de fordi det er s\u00e5 overd\u00e5digt og kostbart et stel, og fordi det ligesom kronjuvelerne, der til daglig er udstillet p\u00e5 Rosenborg Slot, stadig er i brug, og bliver hentet, n\u00e5r kongefamilien \u00f8nsker det.<\/p>\n\n\n\n

Senest blev der d\u00e6kket op med Flora Danica i januar 2022 til regentens 50-\u00e5rs jubil\u00e6umsmiddag med den n\u00e6rmeste familie. F\u00f8r det blev det brugt til Dronning Ingrids 80-\u00e5rs f\u00f8dselsdag. Man ved ikke, hvor ofte det har v\u00e6ret fremme p\u00e5 bordene, men det er snart 220 \u00e5r siden, at de sirligt fremstillede porcel\u00e6nsdele f\u00f8rste gang prydede et kongeligt bord.<\/p>\n\n\n\n

Stellet blev til<\/h2>\n\n\n\n

Vi ved p\u00e5 dato og n\u00e6rmest p\u00e5 klokkesl\u00e6t, hvorn\u00e5r Flora Danica blev taget i brug. \u00c5ret er 1803, datoen er 29. januar, og klokken m\u00e5 have v\u00e6ret cirka kvart i tre, da desserten blev serveret p\u00e5 det florabemalede porcel\u00e6nsstel for kong Christian den 7.s f\u00f8dselsdagsg\u00e6ster.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r det handler om kongelig historie, findes der i mange perioder minuti\u00f8se optegnelser, og det er dem, historiker Jesper Munk Andersen henviser til, n\u00e5r han fort\u00e6ller s\u00e5 pr\u00e6cise detaljer.<\/p>\n\n\n\n

Fra arkivalierne ved han ogs\u00e5, at der gik b\u00e5de en dyb og en flad desserttallerken til taflet, og at der derfor kun fandtes 1800 steldele efter f\u00f8dselsdagsfejringen. Efter to \u00e5rhundreder er der omtrent 1530 tilbage, s\u00e5 det var bestemt ikke det eneste kongelige taffel, hvor der r\u00f8g noget porcel\u00e6n.<\/p>\n\n\n\n

Alligevel er der ingen, der kan sige, hvorn\u00e5r pr\u00e6cist Flora Danica-stellet blev til. Form\u00e5let med det forsvinder ogs\u00e5 i fortidens t\u00e5ge. Og m\u00e5ske derfor er der opst\u00e5et flere myter om stellet igennem tiderne. Dem vender vi tilbage til. F\u00f8rst skal vi h\u00f8re, hvad Jesper Munk Andersen har fundet frem til i arkiverne.<\/p>\n\n\n\n

– Vi ved ikke, hvem der laver opdraget, og hvem der bestiller stellet. Den viden har vi ikke. Men vi har rejsebeskrivelser fra udenlandske bes\u00f8gende, der har v\u00e6ret forbi Den Kongelige Danske Porcel\u00e6nsfabrik. Den var must-see i K\u00f8benhavn i 1780\u2019erne og -90\u2019erne. Den f\u00f8rste beretning er fra skotten James Wright, der i 1789 skriver, at han har set \u201dFlora Danica\u201d blive malet p\u00e5 tallerkner. Vi har ogs\u00e5 to franske rejsende, der i 1790 beretter om, hvordan porcel\u00e6nsmalerne er i gang med arbejdet med Flora Danica-stellet, og hvordan de v\u00e6grer sig ved det, fordi der ikke er meget kunstnerisk frihed i arbejdet med at overf\u00f8re Flora Danica-motiverne en-til-en fra bogv\u00e6rket til porcel\u00e6net, fort\u00e6ller han.<\/p>\n\n\n\n

Flora Danica-v\u00e6rket<\/h2>\n\n\n\n

Nogle \u00e5r tidligere var der begyndt et ambiti\u00f8st registreringsarbejde af vilde danske planter. Med dansk mentes dengang alt lige fra de tyske grevskaber i syd til Finmarken og Gr\u00f8nland i nord. I kobberstik blev planterne gengivet i farver og registreret med b\u00e5de danske, tyske og latinske navne. Da arbejdet var f\u00e6rdigt efter mere end 120 \u00e5r, var over 3000 planter registreret.<\/p>\n\n\n\n

– De fleste af os ser i dag \u201dFlora Danica\u201d som en hyldest til biodiversiteten og den vilde danske natur, men det er det ikke. Det er en registrering af en vild natur, som man \u00f8nsker at systematisere og strukturere for at kunne udnytte og profitmaksimere den. Det er oplysningstidens grundtanke. Oplysningstiden handler nemlig ikke kun om viden. Den handler i h\u00f8j grad om at skabe fremdrift og udnytte Vorherres skaberv\u00e6rk. Man mente p\u00e5 dette tidspunkt, at naturens ressourcer var givet af Gud til mennesker, og det handlede om, at det bedste menneske og det bedste samfund forstod at oms\u00e6tte ressourcerne til noget nyttigt. Det er grundtanken bag \u201dFlora Danica\u201d-bogv\u00e6rket. Stellet, der gengiver den videnskabelige tanke, er en reklame for den moderne, fremdrifts- og profitorienterede monark i det danske rige. N\u00e5r g\u00e6ster og bes\u00f8gende s\u00e5 det, skulle man gerne v\u00e6re imponeret over, hvor hypermoderne Danmark var, forklarer historikeren.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den m\u00e5de er det kongelige stel ikke kun en spejling af den tid, det er skabt i. Det er ogs\u00e5 et billede p\u00e5, hvorfor vi er, som vi er i dag. Den m\u00e5de, vi t\u00e6nker p\u00e5, og den m\u00e5de, vi strukturerer vores verdensforst\u00e5else p\u00e5, blev grundlagt p\u00e5 samme tid, som stellet blev skabt af de modvillige porcel\u00e6nsmalere.<\/p>\n\n\n\n

– Man kan jo godt v\u00e6re f\u00f8dt til guld og gl\u00e6de, men det, vi virkelig hylder i vores kultur, er de der entreprenante, selv-gjorte mennesker. Den tankegang stammer fra tiden i slutningen af 1700-tallet, hvor det handlede om at v\u00e6re driftig og skabe profit. Det sidder jo stadig i os i dag. Derfor fort\u00e6ller Flora Danica-stellet ogs\u00e5 noget om dig og mig, om vores natursyn, og om, hvorfor vi er endt, hvor vi er endt, siger Jesper Munk Andersen.<\/p>\n\n\n\n

Stellet blev til i den systematiske tankegangs sp\u00e6de begyndelse og er skabt i sp\u00e6ndingsfeltet mellem struktur og kaos. Det vil g\u00e5 igen i fort\u00e6llingerne i udstillingen.<\/p>\n\n\n\n

Her kan man opleve, hvordan man registrerede alle vilde planter, men satte r\u00e6kkef\u00f8lgen efter sk\u00f8nhedsfaktor: blomsterne forrest, algerne bagerst. Man kan opleve, hvordan der m\u00f8jsommeligt blev registreret, n\u00e5r steldele gik i stykker, men ingen kan dog redeg\u00f8re for, hvorfor der findes flere bestikskafter nu, end da stellet blev lavet. Man vil se, at man d\u00e6kkede bordene symmetrisk med det smukke stel, men dog ikke s\u00e5 symmetrisk, at de kongelige ikke havde mere albuerum ved taffelbordet end de almindelige d\u00f8delige.<\/p>\n\n\n\n

Porcel\u00e6nets hemmelighed<\/h2>\n\n\n\n

Udover at vise kongens og rigets fremsynethed var stellet ogs\u00e5 en reklame for den n\u00e6sten ny\u00e5bnede porcel\u00e6nsfabrik i K\u00f8benhavn, forklarer Jesper Munk Andersen.<\/p>\n\n\n\n

Med den stigende samhandel med Kina i 1600-tallet var porcel\u00e6n blevet en eftertragtet vare.<\/p>\n\n\n\n

– Men kineserne ville ikke afsl\u00f8re hemmeligheden bag porcel\u00e6net, s\u00e5 man lavede eksperimenter i hele Europa, ligesom man ogs\u00e5 eksperimenterede med at fremstille guld. Det lykkedes ikke med guld, men det lykkedes med porcel\u00e6net. I 1708 i Meissen i Tyskland kn\u00e6kkede man koden, og s\u00e5 spredte det sig som en steppebrand ud over de europ\u00e6iske hoffer: Hvis man var noget ved musikken, havde man sin egen porcel\u00e6nsfabrik. Det ville man ogs\u00e5 have i Danmark, men det kr\u00e6vede, at man ogs\u00e5 havde r\u00e5stofferne til at lave porcel\u00e6n af. Dem fandt man p\u00e5 Bornholm, og det originale Flora Danica blev lavet for st\u00f8rstedelens vedkommende af bornholmsk ler. Efter man havde fundet de rette r\u00e5stoffer, manglede man bare blandingsforholdet, og det var en apoteker, der hed Franz Henrich M\u00fcller, som fandt frem til det, siger historikeren.<\/p>\n\n\n\n

I 1775 stiftede han porcel\u00e6nsfabrikken, og enkedronning Juliane Marie k\u00f8bte aktier i den. Fire \u00e5r senere, overtog kongehuset hele produktionen, og den fik navnet Den Kongelige Danske Porcel\u00e6nsfabrik. I dag hedder den Royal Copenhagen, men det eneste af produktionen, der stadig findes i Danmark, er Flora Danica-stellet, som bliver h\u00e5ndmalet p\u00e5 bestilling i Glostrup.<\/p>\n\n\n\n

– De f\u00f8rste mange \u00e5r kopierede man stel, som man kendte fra Europa, som for eksempel det musselmalede. Men Flora Danica var helt igennem porcel\u00e6nsfabrikkens eget. Det var skabt p\u00e5 en dansk stelmodel, perlemodellen, det havde et dansk motiv, det var danske r\u00e5stoffer og lavet p\u00e5 en danske porcel\u00e6nsfabrik. Man kan sige, at det var starten p\u00e5 danish design, siger Jesper Munk Andersen.<\/p>\n\n\n\n

Da Flora Danica blev skabt, var porcel\u00e6n stadig en kostbar aff\u00e6re, men det devaluerer i takt med, at flere og flere kan producere porcel\u00e6n. I 1800-tallet, da man begyndte at seriefremstille porcel\u00e6nstallerkener i stedet for at h\u00e5nddreje dem, bliver det allemandseje. I dag kan man k\u00f8be sine kridhvide porcel\u00e6nstallerkener i Ikea.<\/p>\n\n\n\n

I 1700-tallet var det tynde og hvide porcel\u00e6n sv\u00e6rt at opn\u00e5, og samtidig var det det mest eftertragtede, da det hang sammen med tankegangen om, at jo mere forarbejdet, jo mere raffineret, jo bedre. Eller ligesom natursynet, der gennemsyrer Flora Danica-bogv\u00e6rket: jo mere kultiveret, jo bedre.<\/p>\n\n\n\n

Maden og myterne<\/h2>\n\n\n\n

Den samme tanke udspillede sig i maden, der blev serveret p\u00e5 det overd\u00e5dige porcel\u00e6n, der er skabt til en madtradition, der p\u00e5 mange m\u00e5der adskiller sig fra den, vi kender i dag.<\/p>\n\n\n\n

– Stellet er voldsomt bearbejdet, voldsomt dekoreret, og maden, der blev serveret p\u00e5 det, har v\u00e6ret voldsomt kultiveret. I tiden var kulturen i h\u00f8js\u00e6det, og det gjaldt ogs\u00e5 p\u00e5 bordet. Det er i forarbejdningen, at v\u00e6rdien ligger. S\u00e5 man spiste ikke frisk frugt eller r\u00e5 salat. Der er godt nok saladiers i stellet, men salaterne ville v\u00e6re en kogt b\u00f8nne vendt i marinade. I 1700-tallet ville ingen heller bryde sig om at spise i n\u00e6rheden af friske blomster, s\u00e5 i stedet brugte man de modellerede porcel\u00e6nsblomster, der er en del af stellet, eller silkeblomster. Igen er vi tilbage i det med, at jo mere kultiveret, man er, jo mere opl\u00f8ftet, majest\u00e6tisk og fornem er man, fort\u00e6ller Jesper Munk Andersen.<\/p>\n\n\n\n

Og inden vi forlader ham og Bibliotekssalen, skal vi lige h\u00f8re om myterne, der i 200 \u00e5r har fulgt det vilde stel. Var det den russiske kejserinde Katarina den Store, som skulle have modtaget stellet som gave fra den danske konge? Og blev alle 1802 dele malet af den samme porcel\u00e6nsmaler, Bayer, som det st\u00e5r beskrevet i den danske kulturkanon, og mistede han sit syn af arbejdet?<\/p>\n\n\n\n

Det sidste er nemmest at svare p\u00e5: nej.<\/p>\n\n\n\n

– If\u00f8lge beretningerne, vi har fra den tid, er der flere porcel\u00e6nsmalere i gang. Men misforst\u00e5elsen er opst\u00e5et fordi porcel\u00e6nsmaleren Bayer s\u00f8ger om pension p\u00e5 grund af d\u00e5rligt syn samme \u00e5r, som produktionen fra den ene dag til den anden stopper, siger Jesper Munk Andersen, som ogs\u00e5 helst vil aflive den anden myte, der smyger sig om historien om stellet.<\/p>\n\n\n\n

– Myten om Katarina den Store som tilt\u00e6nkt modtager af stellet har jeg personligt meget sv\u00e6rt ved at tro p\u00e5. Men svaret er, at vi ved det faktisk ikke. Vi kan dog ikke finde noget i arkivalierne, der viser, at det skulle have v\u00e6ret en gave. Forud for en s\u00e5 stor gave vil der ofte v\u00e6re brevveksling eller udveskling af porcel\u00e6nspr\u00f8ver, og det er der ikke. Men der er ogs\u00e5 andre ting, der peger imod. Vi ved, at Katarina den Store var glad for porcel\u00e6n, og hun modtog flere stel i gaver fra europ\u00e6iske lande. Men de var hver gang bemalet med hendes monogrammer eller med motiver som russiske soldater, der t\u00e6vede tyrkerne, som de lige havde v\u00e6ret i krig med. Flora Danica er s\u00e5 gennemsyret af danskhed, at det ikke ville v\u00e6re noget, man gav til en fremmede kejserinde.<\/p>\n\n\n\n

– Men det er en myte, der er flere hundrede \u00e5r gammel. I sommeren 1790 bliver der skrevet en nyhed om stellet i aviser i Hamborg, hvor man n\u00e6vner, at det muligvis er en gave til en udenlandsk monark. 14 dage efter skriver en avis i K\u00f8ln om stellet, og der n\u00e6vnes det, at det er en gave til Katarina den Store. Det f\u00f8rste dansk vidnesbyrd er fra en sindsforvirret, bornholmsk l\u00e6ge, der nedf\u00e6lder i sin dagbog i 1794, at Flora Danica-stellet er til en kejserinde. Om det er en vandrehistorie, der har rejst Europa rundt og er landet p\u00e5 Bornholm, det ved vi ikke. Men jeg tror ikke p\u00e5 fort\u00e6llingen, siger Jesper Munk Andersen.<\/p>\n\n\n\n

Hans et \u00e5r lange arbejde med at dykke ned i rigsarkivets arkivalier og finde historien om Flora Danica frem, kulminerer, n\u00e5r prinsesse Benedikte 6. oktober klipper snoren til bibliotekssalen og den permanente Flora Danica-udstilling p\u00e5 Koldinghus.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin “Teater, koncerter og museer” i september 2022. <\/a> Billede \u00f8verst er taget af Iben Kaufmann og kommer fra Kongernes Samlings pressemateriale.<\/p>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Koldinghus \u00e5bner i oktober en hidtil udset stor udstilling af Flora Danica-stellet. I de over 900 udvalgte stykker porcel\u00e6n ligger en uvurderlig historie – og v\u00e6rdi – om kongehuset og om en tid, som har formet b\u00e5de vores natur, kultur og vores selvforst\u00e5else. Verdens vildeste stel kalder historiker og museumsinspekt\u00f8r Jesper Munk Andersen Flora Danica-stellet. Han har netop \u00e5bnet d\u00f8ren til Koldinghus\u2019 bibliotekssal, der er … L\u00e6s mere Porcel\u00e6nets pendant til kronjuvelerne flytter til Koldinghus<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":740,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[5,34],"tags":[28,38,37,39],"class_list":["post-736","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-design-og-bolig","category-kultur","tag-design","tag-historie","tag-museum","tag-porcelaen"],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/Fra-bog-til-porcelen-Flora-Danica.-Fotograf-Iben-Kaufmann.jpeg?fit=640%2C492","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-bS","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/736","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=736"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/736\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":742,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/736\/revisions\/742"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/740"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=736"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=736"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=736"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}