{"id":728,"date":"2022-09-28T16:17:49","date_gmt":"2022-09-28T16:17:49","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=728"},"modified":"2023-12-02T08:04:45","modified_gmt":"2023-12-02T08:04:45","slug":"peter-sommer-jeg-taenker-ikke-laengere-paa-at-jeg-har-en-maerkelig-stemme","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=728","title":{"rendered":"Peter Sommer: Jeg t\u00e6nker ikke l\u00e6ngere p\u00e5, at jeg har en m\u00e6rkelig stemme"},"content":{"rendered":"\n

For 15 \u00e5r siden lavede Peter Sommer sin stemme om, n\u00e5r han sang. Nu synger han, som han taler: dybt, roligt og fyndigt. Det er som om, han er kommet p\u00e5 omgangsh\u00f8jde med b\u00e5de sin stemme og sig selv. – Jeg har f\u00f8lt mig som en, der kom for sent i gang med musik, og at jeg egentlig ikke havde lov til at v\u00e6re der lige s\u00e5 meget som alle de andre, siger den 48-\u00e5rige sanger og sangskriver fra Skanderborg. I september er han aktuel med teaterkoncerten \u201dI morgen er alt muligt\u201d p\u00e5 Aveny-T.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Man skal kante sig forbi barnevogn og t\u00f8rrestativ for at n\u00e5 hovedd\u00f8ren, der st\u00e5r helt \u00e5ben. Inde i entreen flyder leget\u00f8j ud over gulvet. Jeg banker p\u00e5 d\u00f8rkarmen og pr\u00f8ver med et \u201dhej?\u201d, inden Peter Sommer i mokkasiner og str\u00e5hat dukker op.<\/p>\n\n\n\n

– Skal vi ikke g\u00e5 en tur og f\u00e5 en kop kaffe? Der er lidt flytterodet her, siger han og r\u00e5ber ind i huset, at han er v\u00e6k et par timer til det der interview.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 vej ud ad havegangen ser vi en forhave, der er gravet lidt op. Husgavlen af tr\u00e6 har nogle f\u00e5 striber af en ny farve, der skal males p\u00e5. Det er Peter Sommers barndomshjem, som han og hans hustru netop har overtaget.<\/p>\n\n\n\n

– Med en baby p\u00e5 et \u00e5r, og det er fra klokken fem om morgenen til om aftenen, og de fire andre b\u00f8rn, vi har, samt et hus, der skal fikses, er der simpelthen bare ikke noget, der ligner sommerferie i \u00e5r. Det her er nok det t\u00e6tteste, jeg kommer p\u00e5 en ferietur med et par timer ude. S\u00e5 det skal da udnyttes til at f\u00e5 lidt at spise, noget kaffe og en cigaret, siger han med et smil, mens vi g\u00e5r p\u00e5 fortovet langs den stille villavej, hvor b\u00f8geh\u00e6kkene er nyklippede, og parcelhus-haverne ender i badebroer nede ved Skanderborg S\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

– Hvad var det for et kvarter, da du voksede op her?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Det var da en af de bedre gader. Men det var noget andet dengang. Alts\u00e5 udsigten har altid v\u00e6ret god, men det er, som om folk nu l\u00e6gger enormt meget v\u00e6gt p\u00e5, hvor man bor henne. Jeg tror ikke, at det bet\u00f8d s\u00e5 meget dengang for min familie. Det gjorde det heller ikke for mig. Men det var et fint hus, og s\u00e5 kunne man hoppe i s\u00f8en en gang imellem. Det var bare l\u00e6kkert, ikk\u2019, siger Peter Sommer.<\/p>\n\n\n\n

– At komme tilbage til Skanderborg indimellem kan det samme som det med at overtage mine for\u00e6ldres hus. Det er det sted, jeg er vokset op. N\u00e5r man vender tilbage til det som voksen, giver det nogle ret interessante tilbagebetalinger fra noget, som man har investeret f\u00f8lelser i som barn. Hvis man g\u00e5r ad sin skolevej s\u00e5dan en dag i juli, og der er et tr\u00e6, der altid har st\u00e5et der, som blomstrer og dufter, f\u00e5r man lov til at genopleve alt det, man har g\u00e5et og t\u00e6nkt over, f\u00f8lt og registreret dengang. Eller n\u00e5r lyset st\u00e5r p\u00e5 en bestemt m\u00e5de ind i stuen, husker man en situation, hvor der m\u00e5ske blev sagt noget vigtigt i familien. S\u00e5dan noget g\u00e5r jeg og l\u00e6gger m\u00e6rke til. Jeg kan godt lide at g\u00e5 i mine barndomslandskaber p\u00e5 den m\u00e5de, forklarer han.<\/p>\n\n\n\n

– Er det lidt sentimentalt?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, det er det vel. Men det er ogs\u00e5 en f\u00f8lelse af, at man har v\u00e6ret her noget tid, svarer han.<\/p>\n\n\n\n

Sangeren og sangskriveren Peter Sommer har v\u00e6ret her i 48 \u00e5r og cirka 20 af dem i radioen, i pladebutikken og p\u00e5 koncertsteder i hele landet. Til september er han aktuel med en teaterkoncert, der ikke (kun) kigger tilbage. Og dog alligevel lidt.<\/p>\n\n\n\n

Stemmen<\/h2>\n\n\n\n

Vi har sl\u00e5et os ned ved et caf\u00e9bord uden for Kulturhuset i Skanderborg. Her er udsigt til s\u00f8badet og den falske \u00f8 Sct. Thomas. Peter Sommer fisker en stor saks op af sin taske.<\/p>\n\n\n\n

– Os med sm\u00e5b\u00f8rn, der gerne vil ryge lidt, siger han, som om det er forklaring nok.<\/p>\n\n\n\n

Saksen bruger han til at holde sm\u00f8gen, s\u00e5 han ikke f\u00e5r nikotin og r\u00f8g p\u00e5 fingrene. Mens han ryger, fort\u00e6ller han historien om \u00f8en:<\/p>\n\n\n\n

– Det er et lod, som h\u00f8rer til en ejendom hernede, og for mange, mange, mange \u00e5r siden var der en bagermester, som – jeg ved ikke, om han byggede, eller hvad han gjorde – men hver gang, der var is p\u00e5 s\u00f8en, k\u00f8rte han sit affald derud, og lagde det i en bunke. Det gjorde han \u00e5r efter \u00e5r. S\u00e5 det er en \u00f8 bygget p\u00e5 skrald. Nu yngler der svaner, og man kan sejle derud i kano.<\/p>\n\n\n\n

Hans stemme er dyb. Han bruger den langsomt, holder pauser og giver sig tid til at t\u00e6nke sig om, inden s\u00e6tninger fyldt med metaforer, sammenligninger og fyndige gentagelser kommer formfuldendt ud. Indimellem er de overraskende, andre gange sjove og for det meste \u00e6rlige og dybsindige. Ligesom n\u00e5r han synger sine sange.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg har egentlig haft det meget sv\u00e6rt med min stemme. Hvis man lytter til den musik, jeg lavede for 15 \u00e5r siden, gjorde jeg min stemme lysere, end den er, fordi jeg t\u00e6nkte, at sangene l\u00f8d bedre s\u00e5dan. Jeg var ikke s\u00e5dan cut for<\/em> at v\u00e6re en, der skulle synge og skrive musik, for jeg kommer ikke fra en kunstnerisk baggrund. Jeg begyndte at synge, fordi vi ikke kunne finde nogen anden, der kunne synge de tekster, vi havde, syntes vi. Men det er ligesom f\u00f8rst de sidste fem \u00e5r, at jeg faktisk har nydt at stille mig op p\u00e5 en scene og st\u00e5 og synge og fort\u00e6lle noget mellem numrene. Det er, som om jeg er kommet mere p\u00e5 omgangsh\u00f8jde med min stemme og mig selv. Det er en helt fantastisk oplevelse efter alle de \u00e5r. Men det er ikke, fordi det har v\u00e6ret en pinsel, hallo, det var det ikke. Men det var den del af jobbet, jeg mindst kunne lide.<\/p>\n\n\n\n

– Og det er lidt pudsigt, fordi nu sidder vi her, og grunden til dette interview er jo min ultimative stillen mig frem og ud p\u00e5 en skr\u00e5 scene. Det er meget mere, end hvad en dreng fra Skanderborg normalt ville turde g\u00f8re. S\u00e5dan en som mig i hvert fald. S\u00e5 m\u00e5 jeg se, om det er roser eller tomater, der kommer min vej, siger Peter Sommer, der vil v\u00e6re i centrum p\u00e5 en hel ny m\u00e5de, n\u00e5r han optr\u00e6der med teaterkoncerten \u201dI morgen er alt muligt\u201d bygget op omkring mere end 20 af hans egne sange.<\/p>\n\n\n\n

De handler om, hvordan man bruger og misbruger sin tid. Der er k\u00e6rlighedssange. Sange om spildt liv og spildte chancer. Om hvordan noget ikke blev s\u00e5 st\u00e6rkt og dybt, som man kunne h\u00e5be. Teaterkoncerten bliver m\u00f8rk og melankolsk, men ogs\u00e5 farverig og h\u00e5befuld.<\/p>\n\n\n\n

– Min tekster s\u00e6tter ofte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om livet er noget, der bare skal afvikles og overst\u00e5s. Og om det m\u00e5ske er fint nok. Men nej, det er ikke fint nok. Man bliver n\u00f8dt til lige at pr\u00f8ve og kraftedeme forst\u00e5 det liv. For mig er teaterkoncerten en m\u00e5de at fors\u00f8ge at fors\u00f8ge noget. Nu har jeg l\u00e6rt at st\u00e5 p\u00e5 en scene og v\u00e6re s\u00e5 \u00e6gte, som jeg kan v\u00e6re, s\u00e5 nu bringer jeg mig ud af min komfortzone og pr\u00f8ver at tage nogle af de chancer, jeg ikke har taget i de 20 \u00e5r, jeg har st\u00e5et p\u00e5 en scene. Der er det, at jeg aldrig rigtig har haft brug for at st\u00e5 s\u00e5 meget ved, at jeg er kunstner og sangskriver, og at jeg f\u00f8ler alle mulige m\u00e6rkelige ting. Det er mest noget, jeg g\u00f8r i mit arbejde. Men som mig i mit familieliv er jeg meget korkpropsagtig og ikke s\u00e6rlig dyb, siger han og griner:<\/p>\n\n\n\n

– Ja, jeg griner lidt af det. Men jeg m\u00e5 bare registrere, at det med at g\u00e5 dybt og forst\u00e5 sit liv er noget, jeg n\u00e6rmest kun g\u00f8r, n\u00e5r jeg skriver sange. Og selvf\u00f8lgelig i mit private rum sammen med min kone.<\/p>\n\n\n\n

– Hvad mener du med, at du ikke er s\u00e6rlig dyb?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– At jeg bare afvikler. Men nu har jeg taget den her chance for at udvikle lidt.<\/p>\n\n\n\n

Fra et omkl\u00e6dningsrum<\/h2>\n\n\n\n

Det l\u00e5 ikke i kortene, at Peter Sommer skulle v\u00e6re kunstner. Han gik til fodbold og h\u00e5ndbold i de lokale sportsforeninger. Og skrev kampreferater fra tipskampe p\u00e5 farens skrivemaskine. Egentlig ville han v\u00e6re journalist. Men n\u00e5r han skrev noget, blev det altid kort, poetisk, og s\u00e5 rimede det ofte.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg t\u00e6nkte ikke, at jeg skulle noget med det, indtil jeg sad med en guitar og havde lavet en lille melodi. Det var det, jeg skulle bruge det til. Det var popsangsformatet, der var perfekt for s\u00e5dan en, der gerne vil skrive noget, og som tillader sig at f\u00f8le alle mulige ting og samtidig laver rim, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– Du har sagt nogle gange, at du tillader dig at f\u00f8le noget, eller du stiller dig frem, som en dreng fra Skanderborg ikke t\u00f8r g\u00f8re. Hvad betyder det? Clasher alle f\u00f8lelserne med et ideal om en mand eller en dreng fra Midtjylland?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Jeg er jo rundet af at komme herfra. Jeg voksede op i et omkl\u00e6dningsrum, og min ungdom bestod af sport. Og der var min taktik aldrig at bl\u00e6re mig. Min taktik var ikke at vise mig frem. Det var bare at klare mig okay og v\u00e6re lidt i midten af det hele. Jeg var nogle gange p\u00e5 f\u00f8rsteholdet og nogle gange den bedste p\u00e5 andetholdet, og jeg ville da gerne noget mere, men jeg turde da slet ikke udtrykke, at jeg faktisk ville v\u00e6re blandt de bedste. Da jeg fandt det med at skrive, kunne jeg af uforklarlige \u00e5rsager kigge p\u00e5 det, jeg havde skrevet, og sige, at det var ret godt. Og nu siger jeg det h\u00f8jt til \u00e6re for Jysk Fynske Medier: \u201dJeg synes, at jeg er en af de bedste til at skrive p\u00e5 dansk.\u201d N\u00e5r jeg kigger rundt, er der ikke noget, der f\u00e5r mig til at sige, at \u201doh, shit<\/em>, bare jeg kunne skrive ligesom Andreas Odbjerg eller Steffen Brandt,\u201d eller hvad det kunne v\u00e6re. Jeg er rigtig godt tilfreds med at skrive, som jeg skriver. Det er ligesom at hoppe ud af omkl\u00e6dningsrummet – og m\u00e5ske har jeg glemt at tage t\u00f8j p\u00e5 – men her st\u00e5r jeg og er langt hen ad vejen tilfreds med de tekster, jeg har skrevet, siger Peter Sommer.<\/p>\n\n\n\n

I barndommens landskab<\/h2>\n\n\n\n

Vi rejser os og g\u00e5r en tur rundt i hans barndomsby. Op i hovedgaden, hvor han susede rundt som buddreng for farens trykkeri. Ind og ud af butikker med tryksager.<\/p>\n\n\n\n

Der er nogle, der hilser og synes, det er rart at se ham i byen. Et par af hans for\u00e6ldres venner f\u00e5r et knus og en snak om huset og lidt af hvert. Vi stopper foran caf\u00e9en Valby Bakke, som Peter Sommer engang var involveret i og kom ud af med \u201dlort langt op ad benene.\u201d Det m\u00e5 v\u00e6re midtjysk for et \u00f8konomisk underskud. Men det g\u00f8r ham nu ikke mindre stolt over at tale om projektet og vise stedet frem.<\/p>\n\n\n\n

– Det er rart at pr\u00f8ve at g\u00f8re noget andet. Nu t\u00e6nker jeg ogs\u00e5 p\u00e5 teaterkoncerten. For jeg har vel udgivet en 10 -12 plader i mit liv og har ligesom pr\u00f8vet det der. Man udgiver en plade, snakker med nogle journalister om, hvor fantastisk man synes, den er, og hvad man har gennemg\u00e5et denne gang. S\u00e5 tager man ud og pr\u00f8ver at spille den op p\u00e5 alle mulige spillesteder og h\u00e5ber, der kommer nogle folk. Og det har vi da v\u00e6ret heldige med, at der har gjort mange gange. S\u00e5 spiller man turn\u00e9 og er v\u00e6k fra familien den sommerferie, og s\u00e5 begynder man at lave en ny plade. Men i \u00e5r skal jeg bruge sommeren p\u00e5 at flytte jord, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– Det er enormt rart for s\u00e5dan en type som mig at have muligheden for at sige: \u201dHer er et bed, her er noget jord. Det skal op i en trilleb\u00f8r. Mange trilleb\u00f8re. Og flyttes hen og l\u00e6gges i en bunke et andet sted. Her er et hus, der skal males. Du starter i det hj\u00f8rne og slutter omme p\u00e5 den anden side.\u201d Det er den store gave til mig denne sommer, at jeg bare skal g\u00e5 og t\u00e6nke p\u00e5 min teaterkoncert og flytte noget jord og male et hus. Det er kontrasten til alt det der f\u00f8lelsesliv, hvor man altid er i tvivl om, hvad der er rigtigt at synes her, f\u00f8le her, sige her. S\u00e5dan er livet jo for de fleste mennesker langt hen ad vejen. \u201dGjorde jeg det godt nok?\u201d \u201dSagde jeg det fedt nok?\u201d \u201dMente jeg det egentlig dybt nok det her?\u201d \u201dBrugte jeg min tid sammen med et andet menneske p\u00e5 en m\u00e5de, der gav mening for os begge to?\u201d Det er man fri for at t\u00e6nke p\u00e5, n\u00e5r man bare flytter jord, hvilket er utroligt dejligt. N\u00e5r bunken er flyttet, s\u00e5 er du f\u00e6rdig, ikk\u2019, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– Det kan v\u00e6re, det er derfor, bageren lavede \u00f8en?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Lige pr\u00e6cis. Det er en fantastisk ting.<\/p>\n\n\n\n

– Men bliver du ved med at v\u00e6re s\u00e5 s\u00f8gende og sp\u00f8rgende et menneske? Er der ikke nogle ting, der s\u00e5dan falder p\u00e5 plads med alderen?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Jeg kan nemt blive ved med at s\u00f8ge musikalsk. Det har jeg altid gjort. Jeg har lavet dyb, elektronisk musik, jazz, singer-songwriter-trubadur-tingen og ogs\u00e5 voldsom rockende musik. Det skal ikke v\u00e6re alt for let vel. Men der synes jeg, det giver mening at blive ved med at s\u00f8ge, s\u00e5dan at ti\u00f8ren aldrig falder helt, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– I livet kan jeg godt m\u00e6rke, at jeg p\u00e5 nogle m\u00e5der bliver mere afklaret. Man bliver forh\u00e5bentlig ogs\u00e5 mere mild med sig selv med \u00e5rene. Men man er jo stadig den, man er. S\u00e5 meget mere fatter jeg jo heller ikke.<\/p>\n\n\n\n

Han holder en af sine lange pauser.<\/p>\n\n\n\n

– Man har sin familie, man har sine b\u00f8rn, og man oplever, at det betyder enormt meget. Mere og mere. Det er en meget generel ting at sige, men det opleves for hvert enkelt menneske som en pr\u00e5s, der g\u00e5r op for en alt for sent. At det –\u00a0at the end of the day<\/em>, n\u00e5r du ligger der – er de ting, du vil k\u00e6re dig om. Om du var der. M\u00e5ske finder man ogs\u00e5 ud af, at det mindre og mindre kan betale sig at g\u00e5 og frygte alle mulige ting eller v\u00e6re bange for at blive afsl\u00f8ret i, at man ikke kan alt det, folk troede, man kunne, eller troede, man var. M\u00e5ske st\u00e5r man mere og mere ved sig selv. M\u00e5ske kan man tillade sig at elske sig selv. \u00d8hm. M\u00e5ske er det enormt rart for alle andre omkring en, at man endelig tog sig sammen til at holde af sig selv. Det er det, man sidder og siger til ens b\u00f8rn: \u201dDu er god nok. Du er lige, som du skal v\u00e6re. Du skal ikke lave om p\u00e5 noget.\u201d Og s\u00e5 kommer man til at v\u00e6re sur og bede dem om at g\u00f8re alle mulige ting, og s\u00e5 fortryder man det bagefter. Men man har ikke engang selv fattet det endnu, siger og skriver 48 \u00e5r her.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 stamv\u00e6rtshus<\/h2>\n\n\n\n

– N\u00e5r du siger, at du er blevet bedre til at st\u00e5 ved dig selv, h\u00e6nger det s\u00e5 ogs\u00e5 sammen med, at du er begyndt at slappe af med din stemme og nyde at st\u00e5 p\u00e5 scenen?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, vi kan faktisk binde en knude her. Jeg har f\u00f8lt mig som en, der kom for sent i gang med musik, og at jeg egentlig ikke havde lov til at v\u00e6re der lige s\u00e5 meget som alle de andre. Undtagen lige, hvad angik det med ordene og teksterne, for der havde jeg en enorm selvtillid. Det var et misforhold inde i mig selv, som ikke har v\u00e6ret s\u00e5 slemt de sidste fem \u00e5r. Jeg har v\u00e6nnet mig til min stemme. Jeg t\u00e6nker ikke l\u00e6ngere p\u00e5, at det er en m\u00e6rkelig stemme. P\u00e5 scenen st\u00e5r jeg heller ikke s\u00e5 meget og koncentrerer mig om dem, man kan se, der ikke s\u00e5 godt kan lide musikken og t\u00e6nker, at det er noget m\u00e6rkeligt selvoptaget pis, det, jeg laver. Man kan ogs\u00e5 kigge p\u00e5 dem, der synes, det er modigt at v\u00e6re en mand, der t\u00f8r synge om sig selv og sit liv.<\/p>\n\n\n\n

– En stemme er jo ogs\u00e5 meget personlig og s\u00e5rbar?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Willi J\u00f8nsson, som jeg fik \u00e6ren af at spille med f\u00f8rst i min karriere og var mange ture rundt i landet med, sagde mange kloge ting, men en af dem var, at stemmen er og bliver det vildeste instrument. Slut, prut, finale. Der er ikke noget, der blotl\u00e6gger personligheden s\u00e5 meget som stemmen. Der er ikke noget, der v\u00e6kker s\u00e5 mange f\u00f8lelser, gode som d\u00e5rlige, som n\u00e5r folk h\u00f8rer en stemme. Derfor er det ogs\u00e5 ret sjovt, at det var den, der blev mit instrument, siger han.<\/p>\n\n\n\n