{"id":678,"date":"2022-02-03T16:11:00","date_gmt":"2022-02-03T16:11:00","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=678"},"modified":"2022-02-02T16:14:40","modified_gmt":"2022-02-02T16:14:40","slug":"kasper-wiltons-teaterspoegelser","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=678","title":{"rendered":"Kasper Wiltons teatersp\u00f8gelser"},"content":{"rendered":"\n

Efter 25 \u00e5r som teaterchef har Kasper Wilton endelig f\u00e5et selvtillid nok til at instruere forestillingen \u201dFra regnormenes liv\u201d med fire stjerneskuespillere p\u00e5 scenen. Han har ogs\u00e5 f\u00e5et ridderkorset og vundet priser for sine forestillinger, bygget Folketeatret om og f\u00e5et tilskuertallet op over 150.000 om \u00e5ret. Alligevel omtaler han sig selv som kedelig og fantasil\u00f8s. Som et sikkert valg: En instrukt\u00f8r, der kan f\u00e5 folk ind og ud af scenen, uden at de st\u00f8der sammen. Og som en mand, der sparer op, bor sm\u00e5t og fors\u00f8ger at give sine b\u00f8rn en helt almindelig barndom, for det har han aldrig selv haft.<\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

Kasper Wiltons telefon ringer, og han hopper begejstret op fra stolen.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg tager lige den her. For det skal I ogs\u00e5 h\u00f8re. Det er helt sindssygt, siger Folketeatrets chef, mens han f\u00f8rer telefonen op til \u00f8ret og begynder at fort\u00e6lle:<\/p>\n\n\n\n

– En af vores nye praktikanter har set Sofus. Han kom g\u00e5ende nede i foyeren med en v\u00e6rkt\u00f8jskasse. F\u00f8rst troede hun, det var en af hendes medpraktikanter, men han stod bag ved hende. Hun vidste ikke noget om, at der er et sp\u00f8gelse her. Og s\u00e5 forsvandt manden med v\u00e6rkt\u00f8jskassen s\u00e5dan her.<\/p>\n\n\n\n

Han sl\u00e5r den frie h\u00e5nd ud til siden.<\/p>\n\n\n\n

– Er det ikke vildt? sp\u00f8rger han, da han vender sig fra telefonen og tilbage til m\u00f8debordet.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg har aldrig oplevet det, men det er der mange, der har. Det skulle v\u00e6re en scenemedarbejder, der hedder Sofus, som h\u00e6ngte sig af ulykkelig k\u00e6rlighed p\u00e5 scenen i 1950. Siden har han ikke forladt teatret. Der er flere, der har oplevet ham: Lone Hertz, Mathilde Norholt og Birgit Sadolin. Det er den sjoveste historie. Hun kommer g\u00e5ende med favnen fyldt med t\u00f8j hen mod en d\u00f8r, og s\u00e5 \u00e5bner den sig bare. Hun var fuldst\u00e6ndig chokeret, siger han med et grin.<\/p>\n\n\n\n

– Men p\u00e5 Odense Teater har jeg set noget. Der var helt sikkert et sp\u00f8gelse, men det siges, at han er holdt op nu. Han dukkede op p\u00e5 anden balkon. Da vi lavede \u201dJul i Gammelby\u201d i 2004, havde vi en masse nisseb\u00f8rn med, og de fortalte en dag, at \u201dmanden p\u00e5 det billede er altid s\u00e5 sur, n\u00e5r vi m\u00f8der ham\u201d. S\u00e5dan helt uskyldigt, for de vidste ikke, at det var en afd\u00f8d, de pegede p\u00e5. Og de havde ogs\u00e5 set ham p\u00e5 balkonen, fort\u00e6ller Kasper Wilton og afbryder sig selv:<\/p>\n\n\n\n

– N\u00e5, men nu skal det jo ikke handle om sp\u00f8gelser det hele.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 alligevel. For Kasper Wilton har sine egne personlige sp\u00f8gelser. De har hjems\u00f8gt ham, siden hans far, teaterdirekt\u00f8r Kai Wilton, blev fyret, forlod Odense Teater i van\u00e6re og f\u00e5 \u00e5r senere tog sit eget liv.<\/p>\n\n\n

2022-01-30_Tillaeg_-_30-01-2022<\/a><\/div>\n

<\/p>\n\n\n\n

Voksede op p\u00e5 teateret<\/h2>\n\n\n\n

Han griner ofte, Kasper Wilton. Han gestikulerer levende og banker gerne i bordet for at understrege en pointe. Andre gange gnider han h\u00e6nderne rundt i hovedet. Og ellers besk\u00e6ftiger de sig med brillerne, der ryger af og p\u00e5 og bliver pudset i en nissehue, der ligger bag skrivebordet p\u00e5 teaterchefens kontor.<\/p>\n\n\n\n

Her sidder han tit med f\u00f8dderne oppe i vindueskarmen og kigger ud over N\u00f8rre Voldgade, mens han arbejder. Men man f\u00e5r p\u00e5 fornemmelsen, at han ikke sidder stille alt for l\u00e6nge ad gangen.<\/p>\n\n\n\n

Siden 2010 har Kasper Wilton v\u00e6ret chef p\u00e5 Folketeatret i K\u00f8benhavn, og i den tid har han sat sit aftryk p\u00e5 stort set alt. Han har lavet gennemgribende ombygninger for millioner, overv\u00e6ret, hvordan teatersalens loft blev malet sirligt op, og bestemt en ny h\u00e6ldning p\u00e5 s\u00e6derne, der giver ekstra benplads. Han har opn\u00e5et tilskuertal p\u00e5 over 150.000 om \u00e5ret, hvis man t\u00e6ller turn\u00e9-forestillingerne med. Foruden at instruere og endda spille med i en enkelt forestilling.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg har ikke st\u00e5et p\u00e5 scenen i 20 \u00e5r bortset fra sidste s\u00e6son, hvor Mads Reuter, en ung, flot skuespiller, var blevet syg af corona. Og i stedet for at aflyse gik jeg ind og spillede den unge elsker p\u00e5 18 \u00e5r, siger han med et af sine brede smil.<\/p>\n\n\n\n

– Er det s\u00e5dan noget, man kun f\u00e5r lov til, n\u00e5r man er teaterdirekt\u00f8r?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, men jeg gjorde det med en bog i h\u00e5nden, mine briller p\u00e5 og i mit eget t\u00f8j, s\u00e5 det var tydeligt, at jeg ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de skulle pr\u00f8ve at v\u00e6re ham. Men det var sjovt, publikum fik nogle gode grin, og vi fik gennemf\u00f8rt vores forestillinger, fort\u00e6ller Kasper Wilton, der debuterede p\u00e5 teaterscenen som fire\u00e5rig.<\/p>\n\n\n\n

Det var i \u201dKaramelmaskinen\u201d i 1965 p\u00e5 Odense Teater.<\/p>\n\n\n\n

– Selv om der ikke er noget teater, jeg har p\u00e5virket s\u00e5 meget som Folketeatret – is\u00e6r med den store ombygning til 48 millioner kroner – er det sted, hvor jeg virkelig f\u00f8ler mig hjemme, Odense Teater. Fordi jeg tilbragte min barndom der. Bogstavelig talt voksede jeg op der, og der er ikke en krog, jeg ikke kender p\u00e5 det teater, siger han.<\/p>\n\n\n\n

Han var kun f\u00e5 m\u00e5neder, da han f\u00f8rste gang blev b\u00e5ret ind p\u00e5 teateret af sin mor, skuespillerinden Grethe Holmer, der senere blev rektor p\u00e5 skuespillerskolen i Odense, og sin far, teaterdirekt\u00f8r og -instrukt\u00f8r Kai Wilton.<\/p>\n\n\n\n

Han var n\u00e6sten et \u00e5r, da han optr\u00e5dte p\u00e5 et billede i avisen f\u00f8rste gang. Hans mor st\u00e5r med den bredkindede baby i armene, mens hans far plukker \u00e6bler. Det er taget i haven til Hunderup-villaen – det fine kvarter i byen.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg har aldrig nogensinde oplevet et normalt liv. Jeg debuterede som fire\u00e5rig. Alts\u00e5, det er jo sygt. Og jeg var med i alle mulige barneroller hele tiden, siger Kasper Wilton.<\/p>\n\n\n\n

Det er bare teater<\/h2>\n\n\n\n

Alligevel var det en tilf\u00e6ldighed, der gjorde, at han ikke blev pr\u00e6st, men skuespiller. I 79 fik han sin f\u00f8rste rolle p\u00e5 Det Ny Teater, der lige manglede en ung mand til at spille Poul Reichhardts s\u00f8n i stykket \u201dFar\u201d. Derefter kom han i mesterl\u00e6re p\u00e5 Aalborg Teater.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg kunne jo ikke noget. Men jeg var ung, og jeg fik da ogs\u00e5 gode anmeldelser, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– Du har vel ogs\u00e5 l\u00e6rt lidt af dine for\u00e6ldre undervejs?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Selvf\u00f8lgelig har jeg det. De l\u00e6rte mig ikke noget konkret, men man l\u00e6rer jo ubevidst en masse ting. Det var det samme, da jeg blev teaterchef. For jeg havde jo set p\u00e5 min far. Og – det er sagt i al k\u00e6rlighed – s\u00e5 er han p\u00e5 mange m\u00e5der mit kors og min antihelt. Fordi jeg synes, at han var en frygtelig chef. Og at se det kan ogs\u00e5 v\u00e6re ganske godt, for det kan man l\u00e6re meget af. Da jeg kom til Odense Teater i 2000, var der en gammel scenearbejder, som ogs\u00e5 havde v\u00e6ret der, da jeg var barn, og han sagde: \u201dDu ska\u2019 bare vi\u2019e no\u2019et. Din far – han var verdens d\u00e5rligste teaterchef, men verdens bedste teatermand,\u201d siger Kasper Wilton.<\/p>\n\n\n\n

– Far var en teatermand. Han fik k\u00e6mpe ting til at ske. Ting, som jeg aldrig nogensinde kommer til. Men rent fagligt som chef, der sejlede det. Det gjorde det.<\/p>\n\n\n\n

Da Kai Wilton i 1976 blev fyret fra Odense Teater, flyttede familien fra Hunderup-villaen til en lejlighed – godt nok i Hellerup – men for Kasper Wilton var alt et tilbageslag fra Odense. Han var 15 \u00e5r, og omv\u00e6ltningen satte sine spor.<\/p>\n\n\n\n

– Det var forf\u00e6rdeligt, og det sidder i mig endnu. Det er ogs\u00e5 derfor, at min kone og jeg og vores to b\u00f8rn bor i en lille lejlighed. En sk\u00f8n, lille lejlighed ude i Skovshoved. Men folk sp\u00f8rger, hvorfor vi ikke flytter til noget st\u00f8rre. Det g\u00f8r vi ikke, for den lille lejlighed kan vi altid have. Og s\u00e5 ved vores b\u00f8rn, at det er deres barndomshjem. Det kan godt v\u00e6re, at det ikke er stort, men det forandrer sig ikke. Det er vigtigt at give dem den tryghed, som jeg ikke har oplevet. Simpelthen. Hvis man som min far s\u00e6tter hele sin tilv\u00e6relse ind p\u00e5 det kort, der hedder, at jeg er teaterchef, er man jo d\u00f8mt til at miste det. Og som Ghita N\u00f8rby sagde til mig engang: \u201dDet er jo bare teater, alts\u00e5,\u201d siger han og gentager ordene, som sine egne:<\/p>\n\n\n\n

– Fuck, det er bare teater.<\/p>\n\n\n\n

– Mine b\u00f8rn har heller aldrig v\u00e6ret statister. Vi har aldrig pustet til noget i den retning. Og vi pr\u00f8ver s\u00e5 vidt muligt at lave et fornuftigt familieliv, selv om det er sv\u00e6rt, for jeg arbejder meget, og Jeanette arbejder i perioder meget. Men vi er ude at se fodbold hver weekend og pr\u00f8ver s\u00e5 godt, som det nu kan lade sig g\u00f8re, siger Kasper Wilton og l\u00e6ner sig tilbage i stolen og sl\u00e5r ud med h\u00e6nderne.<\/p>\n\n\n\n

Han holder en pause. Og vender tilbage til teenage\u00e5rene.<\/p>\n\n\n\n

– Det var en rigtig h\u00e5rd periode i mit liv. Ogs\u00e5 fordi min far var misbruger og alkoholiker. Han tog piller. Ketogan, kan jeg huske, der var noget, der hed. Det er vist noget v\u00e6rre noget. Det var nogle frygtelige \u00e5r. Han instruerede lidt efter tiden i Odense, men det var ikke s\u00e6rlig godt. Han var f\u00e6rdig. Han var kun 63 \u00e5r, da han d\u00f8de. Han tog sit eget liv. Det var nogle h\u00e6slige \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

– Hvordan var det s\u00e5 at komme tilbage til Odense Teater, da du blev chef der i 2000? Hvordan turde du?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Det var fantastisk.<\/p>\n\n\n\n

– P\u00e5 en eller anden m\u00e5de, har jeg altid vidst – apropos sp\u00f8gelser og overtro – at jeg skulle v\u00e6re chef for Odense Teater. Det har v\u00e6ret en meget st\u00e6rk viljepr\u00e6gning. S\u00e5 at blive chef for Odense Teater som 38-\u00e5rig, det var det, der var meningen, siden jeg blev b\u00e5ret ind i det hus som baby. Det var 10 fede \u00e5r. H\u00e5rde \u00e5r og dejlige \u00e5r. Vi fik trukket teateret op, siger han.<\/p>\n\n\n\n

– Og du fik ryddet op efter din far?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, ogs\u00e5 p\u00e5 det fysiske plan. Der var nogle h\u00e6slige ting efter hans ombygning, som jeg fik lavet om. For eksempel en trappe, som i personalets folkemunde blev kaldt Kai Wiltons h\u00e6vn, for den var simpelthen s\u00e5 grim. Den fik jeg muret og malet om. Det var ogs\u00e5 en form for renselse. Jeg opdagede, at det var fuldst\u00e6ndig rimeligt, at min far blev fyret fra teateret. Og hele den proces: at g\u00e5 fra at synes, at alt var synd for min far til at se mere objektivt p\u00e5 det, og s\u00e5 endda komme derhen, hvor jeg f\u00e5r ryddet op og – det lyder m\u00e5ske lidt h\u00f8jr\u00f8vet, men s\u00e5dan er det ikke ment – f\u00e5r reetableret navnet. Det bet\u00f8d meget for mig. Det m\u00e5 jeg sige.<\/p>\n\n\n\n

Teaterchef eller teatermand?<\/h2>\n\n\n\n

– Er du mere en teaterchef end en teatermand?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Ja, svarer han straks.<\/p>\n\n\n\n

– Som en mods\u00e6tning til din far?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Min far havde et vanvid – alts\u00e5 vanvid i positiv forstand – som jeg ikke har arvet. Hvis jeg har, har jeg br\u00e6ndt det ud. Til geng\u00e6ld er jeg en chef, der har orden i butikken. Det k\u00f8rer stabilt. Men jeg er lidt kedelig og sikker. Arh, nu er jeg ogs\u00e5 selvkritisk, for jeg overtog Folketeatret, da det var k\u00f8rt i s\u00e6nk. Vi skulle stille hver tredje m\u00e5ned p\u00e5 Kulturstyrelsen med vores regnskaber, og der kom ingen folk i salen. Men det g\u00f8r der nu. S\u00e5 helt kedeligt er det jo ikke. De meget store armbev\u00e6gelser har jeg ikke, men jeg har nogle armbev\u00e6gelser. S\u00e5dan tror jeg nok, at jeg vil sige det.<\/p>\n\n\n\n

– Men jeg er blevet en forsigtigper p\u00e5 mange punkter. B\u00e5de i mit privatliv og i mit arbejde. Ogs\u00e5 for meget. Jeg sad med en chefkollega, som fortalte om, hvordan han k\u00f8bte hus i K\u00f8benhavn for nogle \u00e5r siden, og hvor meget han har tjent i prisstigning. Jeg har ikke haft mod til at g\u00e5 ud og k\u00f8be et hus. Jeg er meget forsigtig. Og lidt kedelig.<\/p>\n\n\n\n

– Det bliver du ved med at sige. At du er kedelig?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, er jeg ikke? griner han.<\/p>\n\n\n\n

– Men jeg har selvf\u00f8lgelig sparet helt vildt op. S\u00e5dan er jeg jo. Da jeg gik ind p\u00e5 Det Ny Teater og fik min f\u00f8rste rolle som 18-\u00e5rig, startede jeg en selvpension.<\/p>\n\n\n\n

Bam. Han sl\u00e5r i bordet.<\/p>\n\n\n\n

– 200 kroner ind om m\u00e5neden. Jeg har sparet op hele mit liv. Jeg tror, det er, fordi jeg har en generel usikkerhed. Det er sjovt, at du sp\u00f8rger om det der. For jeg tror, at det har gjort st\u00e6rkere indtryk p\u00e5 mig at flytte fra det store hus i Hunderup, end jeg egentlig havde v\u00e6ret klar over, siger han.<\/p>\n\n\n\n

Selvtilliden og stjernerne<\/h2>\n\n\n\n

Efter mere end 25 \u00e5r som teaterchef har Kasper Wilton endelig f\u00e5et selvtillid nok til at instruere en forestilling, han altid har dr\u00f8mt om at lave, og til at arbejde med de store stjerner, som stykket kr\u00e6ver. \u201dFra regnormenes liv\u201d af Per Olov Enquist ligger p\u00e5 bordet i en godt gennembladret udgave. Han har vel l\u00e6st den en 30-40 gange og har dr\u00f8mt om at s\u00e6tte kammerspillet op i mere end 30 \u00e5r. Det sker nu.<\/p>\n\n\n\n

I et pr\u00f8velokale et par etager h\u00f8jere oppe sidder halvdelen af stjerne-castet, Ellen Hillings\u00f8 og Ole Lemmeke, og diskuterer teksten og rollerne som Johanne Luise Heiberg og H.C. Andersen.<\/p>\n\n\n\n

Preben Kristensen og Lisbet Lundquist er de andre skuespillere i forestillingen, der spiller i N\u00f8rregade fra 4. februar.<\/p>\n\n\n\n

– Det lyder som en klich\u00e9, men det er et stykke, der kr\u00e6ver fire stjerner. Og det har vi f\u00e5et, siger Kasper Wilton.<\/p>\n\n\n\n

– Hvordan kan det v\u00e6re, at du f\u00f8rst laver det nu, hvis du har dr\u00f8mt om det i 30 \u00e5r?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Jeg har nok altid sat teaterets tarv over mit eget tarv. Jeg er s\u00e5dan en instrukt\u00f8r, der kan finde ud af at f\u00e5 folk ind og ud ad en d\u00f8r, uden at de st\u00f8der sammen, s\u00e5 jeg har taget de folkelige familieforestillinger, de mindre pr\u00e6tenti\u00f8se opgaver, p\u00e5 mig, og s\u00e5 har jeg overladt de sp\u00e6ndende opgaver til andre. Hvis der er noget, jeg fortryder, er det m\u00e5ske netop det, siger instrukt\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n

– Selv om det m\u00e5ske ikke ser s\u00e5dan ud, er jeg ikke et menneske, der har f\u00e5et meget selvtillid med i bagagen, alts\u00e5 slet ikke endda. Men efter jeg har v\u00e6ret teaterchef i s\u00e5 mange \u00e5r, har det givet mig den selvtillid, at jeg nu kan g\u00e5 ind i et pr\u00f8verum med fire store stjerner og udstr\u00e5le den naturlige autoritet og tage f\u00f8ringen. Det, jeg laver nu, kunne jeg ikke have lavet for 30 \u00e5r siden, siger han.<\/p>\n\n\n\n

Det er noget interessant noget med den selvtillid. Da han spillede Henrik i Holbergs \u201dDen politiske kandest\u00f8ber\u201d p\u00e5 Aalborg Teater i start-80\u2019erne, stod han mellem koryf\u00e6erne Bodil Udsen og Preben Neergaard. Og det gik ikke, husker han.<\/p>\n\n\n\n

– Det var for stor en mundfuld for mig. M\u00e5ske var jeg heller ikke s\u00e5 god en skuespiller, som jeg gik og troede dengang. Men det, jeg is\u00e6r husker, er, at efter premieren ville min mor ikke have noget med mig at g\u00f8re. Hun undgik mig, fordi hun syntes, jeg var d\u00e5rlig. Det er ikke noget, der befordrer ens selvtillid. N\u00e5r man har s\u00e5dan noget med i bagagen, s\u00e5 sidder det. Jeg tror ikke, at det er noget, man kan komme over, men man kan m\u00e5ske komme forbi det.<\/p>\n\n\n\n

Smilet er forsvundet fra hans ansigt.<\/p>\n\n\n\n

– Som instrukt\u00f8r havde jeg ogs\u00e5 en frygtelig proces i slutningen af 80\u2019erne, hvor jeg instruerede Birgitte Federspiel p\u00e5 Odense Teater. Hun syntes, at jeg var verdens d\u00e5rligste instrukt\u00f8r, og jeg havde slet ikke noget til at st\u00e5 imod med.<\/p>\n\n\n\n

– Er det derfor, du stod for alle juleforestillingerne?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Nej, det er, fordi jeg kan lide det. Og det er saftsuseme vigtigt, at det er gode forestillinger, for det er der, at mange b\u00f8rn f\u00f8rste gang m\u00f8der teateret, og s\u00e5 skal det v\u00e6re godt. P\u00e5 Odense Teater var det altid A-k\u00e6den af skuespillere, vi k\u00f8rte ind til familieforestillingerne, og de gjorde det fremragende. Det har jeg ogs\u00e5 gjort herovre. Jeg er nok den eneste teaterchef, der nogensinde har headhuntet en nisse, griner han stort.<\/p>\n\n\n\n

Selv om fortiden stadig sp\u00f8ger, har han f\u00e5et b\u00e5de Reumertpriser og ridderkorset til at stive selvtilliden af. Det sidste fik han overrakt p\u00e5 sin 60-\u00e5rs f\u00f8dselsdag. S\u00e5 p\u00e5 en m\u00e5de er han vel lykkedes med at blive ber\u00f8mt, medgiver han. Det var det, der var m\u00e5let med at lave teater, da han var yngre. Nu er dr\u00f8mmen at dele oplevelserne, f\u00f8lelserne og fort\u00e6llingerne med andre.<\/p>\n\n\n\n

– Hvorfor har du arbejdet med teateret hele dit liv? Hvad er det, det kan?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ved du hvad, jeg kan svare p\u00e5 det, og det kunne jeg ikke have gjort for nogle \u00e5r siden. Vi lavede en rigtig vellykket version af \u201dFr\u00f8ken Nitouche\u201d, der havde premiere p\u00e5 V\u00e6rket i Randers. Der var buldrende udsolgt med omkring 1000 mennesker i salen. Jeg stod i lysrummet med min s\u00f8n, der var med deroppe, og han spurgte mig: \u201dHvorfor er du s\u00e5 glad, far?\u201d Og jeg svarede: \u201dFordi der er 1000 mennesker, der alle sammen er glade for det, din far har lavet.\u201d Det er da det hele v\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n

– S\u00e5 jeg laver teater for at g\u00f8re folk glade, g\u00f8re folk eftert\u00e6nksomme og for at dele. Det er g\u00e5et op for mig. Da jeg var yngre, ville jeg lave teater, fordi jeg ville v\u00e6re ber\u00f8mt. Det var den eneste grund. Nu vil jeg gerne dele. Det er kommet med alderen.<\/p>\n\n\n\n

Han griner igen.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Bl\u00e5 bog: Kasper Wilton<\/h2>\n\n\n\n

61 \u00e5r.<\/strong> Teater- og operainstrukt\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Har v\u00e6ret chef<\/strong> p\u00e5 Folketeatret i N\u00f8rregade i K\u00f8benhavn siden 2010. Hans kontrakt udl\u00f8ber om to \u00e5r, derefter vil han leve af at instruere teater og opera i Danmark og udlandet.<\/p>\n\n\n\n

Fra 2000 til 2010<\/strong> var han teaterchef p\u00e5 Odense Teater, og f\u00f8r det var han fem \u00e5r som chef p\u00e5 Vendsyssel Teater.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8n af<\/strong> teaterdirekt\u00f8r Kai Wilton (1916-1980) og skuespiller Grethe Holmer (1924-2004).<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8dt p\u00e5 Frederiksberg,<\/strong> men opvokset i Odense, hvor hans far var teaterdirekt\u00f8r fra 1961 til 1976.<\/p>\n\n\n\n

Debuterede som skuespiller<\/strong> p\u00e5 Det Nye Teater i 1979 i \u201dFar\u201d, hvor han spillede Poul Reichhardts s\u00f8n. Kom derefter i mesterl\u00e6re p\u00e5 Aalborg Teater. Har dog ikke st\u00e5et p\u00e5 scenen de sidste 20 \u00e5r. Fra 1990 har han prim\u00e6rt arbejdet som instrukt\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Modtog i 2009<\/strong> en Reumertpris for bedste forestilling for sin ops\u00e6tning af \u201dBreaking the Waves\u201d p\u00e5 Odense Teater. I 2020 blev han ben\u00e5det med ridderkorset af f\u00f8rste grad.<\/p>\n\n\n\n

Han er gift med<\/strong>\u00a0skuespiller og koreograf Jeanette Binderup-Schultz. Sammen har de to b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers kulturmagasin “Teater, koncerter og museer” den 30. januar 2022. <\/a><\/p>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Efter 25 \u00e5r som teaterchef har Kasper Wilton endelig f\u00e5et selvtillid nok til at instruere forestillingen \u201dFra regnormenes liv\u201d med fire stjerneskuespillere p\u00e5 scenen. Han har ogs\u00e5 f\u00e5et ridderkorset og vundet priser for sine forestillinger, bygget Folketeatret om og f\u00e5et tilskuertallet op over 150.000 om \u00e5ret. Alligevel omtaler han sig selv som kedelig og fantasil\u00f8s. Som et sikkert valg: En instrukt\u00f8r, der kan f\u00e5 folk ind og ud af scenen, uden at de st\u00f8der sammen. Og som en mand, der sparer op, bor sm\u00e5t og fors\u00f8ger at give sine b\u00f8rn en helt almindelig barndom, for det har han aldrig selv haft. L\u00e6s mere Kasper Wiltons teatersp\u00f8gelser<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[25,26,20],"class_list":["post-678","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil","tag-kunst","tag-portraet","tag-teater"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-aW","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/678","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=678"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/678\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":683,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/678\/revisions\/683"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=678"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=678"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=678"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}