{"id":669,"date":"2022-02-02T15:58:49","date_gmt":"2022-02-02T15:58:49","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=669"},"modified":"2022-02-02T16:00:06","modified_gmt":"2022-02-02T16:00:06","slug":"stig-rossen-faldt-i-soevn-paa-scenen-midt-i-en-forestilling-jeg-havde-slaaet-hjernen-fra-og-sendte-kun-kroppen-paa-arbejde","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=669","title":{"rendered":"Stig Rossen faldt i s\u00f8vn p\u00e5 scenen midt i en forestilling: – Jeg havde sl\u00e5et hjernen fra og sendte kun kroppen p\u00e5 arbejde"},"content":{"rendered":"\n

Efter mere end 700 forestillinger som Jean Valjean i \u201dLes Mis\u00e9rables\u201d faldt Stig Rossen i s\u00f8vn p\u00e5 scenen. Han havde i lang tid sl\u00e5et hjernen fra og sendt sin krop p\u00e5 arbejde. Men med et s\u00e6t v\u00e5gnede han – b\u00e5de i bogstavelig forstand og overf\u00f8rt betydning. Nu arbejder han hver dag p\u00e5 at g\u00f8re sig umage, v\u00e6re nysgerrig og hele tiden forbedre sig. Det er i detaljerne, at lykken og n\u00e6rv\u00e6ret findes. Avisen har fulgt skuespilleren under forberedelserne til forpremieren p\u00e5 musicalen \u201dAtlantis\u201d.<\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Han sidder p\u00e5 en tr\u00e6kasse med ryggen til publikum og hviler hovedet i h\u00e6nderne. Koret af studenter-revolution\u00e6re synger blidt og poetisk \u201dDrink with me \/ To days gone by\u201d, som de har gjort det over 700 gange f\u00f8r i musicalen \u201dLes Mis\u00e9rables\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Men i dag h\u00f8rer Stig Rossen ikke mere af sangen, for han lukker \u00f8jnene et \u00f8jeblik for at samle energien til sin store falset-arie, som han i hovedrollen som Jean Valjean skal til lige om lidt.
Da han v\u00e5gner, er der helt stille. B\u00e5de p\u00e5 scenen og i salen. Og han har ingen anelse om, hvor l\u00e6nge han har sovet.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg vidste med det samme, at de bare ventede p\u00e5 mig. At dirigenten ventede p\u00e5, jeg rejste mig, s\u00e5 han kunne begynde forspillet. Jeg turde n\u00e6sten ikke rejse mig for hvad nu, hvis der var g\u00e5et flere minutter, siger Stig Rossen, der dog kom hurtigt p\u00e5 benene, s\u00e5 den stille harpe kunne sl\u00e5 tonerne an, inden han br\u00f8d ud i falset: \u201dGod on high \/ Hear my prayer …\u201d<\/p>\n\n\n\n

Han er rystet. Men ingen lader sig m\u00e6rke med den lille pause. M\u00e5ske, skrev han i sin biografi fra 2006, fordi hans kolleger er lige s\u00e5 frav\u00e6rende som han selv. Efter forestillingen g\u00e5r han hen til dirigenten for at undskylde, men inden han n\u00e5r s\u00e5 langt, bliver han rost for sin utilsigtede kunstpause.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg sagde bare \u201dtak, man bliver n\u00f8dt til at pr\u00f8ve noget nyt en gang imellem\u201d. Men jeg havde alts\u00e5 siddet og snorksovet p\u00e5 scenen foran 2500 betalende publikummere. Det var helt grotesk. S\u00e5 langt kan man komme ud p\u00e5 automatpilot, at man falder i s\u00f8vn midt i en k\u00e6mpe forestilling i en dr\u00f8mmerolle, siger Stig Rossen.<\/p>\n\n\n\n

– Mon ikke, der er mange af os, der falder i s\u00f8vn, m\u00e5ske ikke bogstavelig talt, men s\u00e5 i overf\u00f8rt betydning, i l\u00f8bet af vores arbejdsliv?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Jo, og jeg tror, at de fleste mennesker slet ikke ved, at de har sl\u00e5et automatpiloten til. Tiden g\u00e5r bare. Man skal fandeme en gang imellem lige sp\u00f8rge: Er jeg p\u00e5 vej det rigtige sted hen? Vil jeg det her? Og kan jeg g\u00f8re det bedre? Det er derfor, jeg begyndte at udvikle min groundhog-teknik, siger Stig Rossen.<\/p>\n\n\n\n

En del af teknikken g\u00e5r ud p\u00e5 altid at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende. Altid at v\u00e6re \u00e5ben og nysgerrig. Altid at v\u00e6re v\u00e5gen. Og siden har han aldrig kedet sig p\u00e5 scenen. Heller ikke selv om han rundede 1500 forestillinger som den forfulgte helt Jean Valjean i den episke musical.<\/p>\n\n\n\n

I garderoben<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Stig Rossen er ved at skifte t\u00f8j, da han \u00e5bner d\u00f8ren til garderoben. Vi er velkomne og skal s\u00e6tte os ned, mens han siger, at han lige tager kostumet p\u00e5, s\u00e5 interviewet ikke skal foreg\u00e5 halvt p\u00e5kl\u00e6dt.<\/p>\n\n\n\n

Vi m\u00f8der skuespilleren et par timer f\u00f8r forpremieren p\u00e5 musicalen \u201dAtlantis\u201d i Tivolis Koncertsal, hvor han spiller skurken Jabbadoor, der forf\u00f8rer et helt folk og leder det mod en uundg\u00e5elig undergang.<\/p>\n\n\n\n

I garderoben er to sminkeborde og en l\u00e6nestol. En duft af candyfloss og hvinende b\u00f8rnestemmer fra rutsjebanerne finder ind gennem det \u00e5bne vindue. Musicalsange spiller over h\u00f8jttaleranl\u00e6gget. Og p\u00e5 bordet st\u00e5r kamillete, en kaffemaskine og en enkelt bl\u00e5 kop.<\/p>\n\n\n\n

Foran spejlet foreg\u00e5r en helt fastlagt rutine, som Stig Rossen gennemg\u00e5r inden en forestilling.<\/p>\n\n\n\n

– I det \u00f8jeblik jeg g\u00e5r i gang med sminken 18.30, ved jeg, at jeg ikke kan andet. Nu er det fuldst\u00e6ndig ligegyldigt, om telefonen ringer, om der kommer mails eller sms\u2019er ind, for jeg kan ikke tage mig af det nu. N\u00e5r jeg vender mig mod spejlet, ved jeg, at nu og frem til 22.15 er det Jabbadoor. Det giver en vidunderlig ro, at jeg ved, at lige meget, hvad der sker ude omkring i verden, er det her det eneste, jeg beh\u00f8ver at besk\u00e6ftige mig med. Uanset, hvad der er sket i l\u00f8bet af dagen, nulstiller jeg helt, n\u00e5r jeg n\u00e5r til sminken. Stille og roligt tuner jeg ind p\u00e5 det, og kan se, at jeg begynder at ligne Jabbadoor, og s\u00e5 bliver alt andet lige meget, forklarer han.<\/p>\n\n\n\n

– Kan du lukke alt ude, ligegyldigt hvad der er foreg\u00e5r i dit liv eller i verden?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, fuldst\u00e6ndig. I det \u00f8jeblik, jeg sminker, findes der ikke andet. Selv hvis man kone ringer en halv time f\u00f8r forestillingen, tager jeg ikke telefonen. Jeg s\u00e6tter den som regel p\u00e5 flyfunktion, for jeg gider heller ikke se, at der kommer en foresp\u00f8rgsel p\u00e5 et job i maj 2022. Det forstyrrer bare mit fokus p\u00e5 rollen. Men jeg er ikke overtroisk, s\u00e5 jeg kan godt synge, uden jeg f\u00e5r en brusetablet, og skulle der v\u00e6re et trafikuheld p\u00e5 motorvejen, og jeg landede her et kvarter f\u00f8r, ville jeg sagtens kunne n\u00e5 det. Jeg elsker bare at have god tid til processen, til at lave en kop kaffe og til at fokusere. Jeg har gjort det i s\u00e5 mange \u00e5r, at det er blevet min m\u00e5de at forberede mig p\u00e5, siger den 59-\u00e5rige skuespiller, der har spillet musicals og koncerter over hele verden, men begyndte sin karriere ved Kolding Festspil.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Fra Kolding til London<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det var faktisk opv\u00e6ksten i den jyske by, der gjorde det muligt for en 25-\u00e5rig Stig Rossen at blive optaget p\u00e5 den engelske skuespilskole Guildhall School of Music and Drama i 1988. For da han havde brugt hele sin opsparing p\u00e5 at tage til optagelsespr\u00f8ver p\u00e5 fem skoler i England og overraskende for ham selv blev optaget i f\u00f8rste fors\u00f8g, havde han ingen penge til at betale for uddannelsen.<\/p>\n\n\n\n

Den knibe h\u00f8rte Kolding Flisepudser Laug om, og de koldingensiske forretningsfolk, der hvert \u00e5r pudser flisen, som viser, at Kolding i 1981 blev k\u00e5ret til \u00e5rets by, gik sammen om at skaffe de 110.000 kroner, som skuespillerspiren manglede. S\u00e5 med byens opbakning uddannede Stig Rossen sig som f\u00f8rste dansker fra den prestigefyldte skole, hvor ogs\u00e5 James Bond, skuespilleren Daniel Craig, gik. Han – alts\u00e5 Stig Rossen – gik direkte ud af skuespillerskolen og ind p\u00e5 Palace Theatre i London, hvor han spillede tre m\u00e5neder i koret i \u201dLes Mis\u00e9rables\u201d, inden han overtog den ikoniske hovedrolle som eks-fangen Jean Valjean.<\/p>\n\n\n\n

– Ofte virker det, som om skuespillere nemt bliver sat i b\u00e5s. Var din f\u00f8rste rolle definerende for hele din karriere?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja. N\u00e5r man har en st\u00e6rk sangstemme, kan det v\u00e6re sv\u00e6rt for folk at se videre end det. Men jeg er jo skuespiller f\u00f8rst og fremmest, siger Stig Rossen.<\/p>\n\n\n\n

– Kunne du t\u00e6nke dig, at det var g\u00e5et anderledes? At du var havnet et andet sted?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– N\u00e6h, for det er jo en fantastisk historie. Jeg kom op p\u00e5 1530 forestillinger som Jean Valjean. Og det er en af de bedste manderoller, der er skrevet i moderne musicals. P\u00e5 den m\u00e5de kunne jeg ikke have forestillet mig en bedre start p\u00e5 karrieren.<\/p>\n\n\n\n

– Det var ogs\u00e5 en god m\u00e5de at l\u00e6re p\u00e5. Vi spillede otte gange om ugen. Man kan ikke forestille sig, hvordan det er, n\u00e5r man g\u00e5r p\u00e5 skuespillerskolen. Otte gange: dobbelt torsdag og dobbelt l\u00f8rdag og kun fri om s\u00f8ndagen. Efter den f\u00f8rste uge t\u00e6nker man, fuck, det var h\u00e5rdt, og s\u00e5 har man en fridag, inden det starter forfra. Man spiller 400 forestillinger om \u00e5ret med to ugers ferie. P\u00e5 et tidspunkt f\u00f8lte jeg, at jeg gik ind p\u00e5 en fabrik, gjorde hvad jeg skulle, gik hjem igen, og ind og hjem, ind og hjem. Man bliver en zombie. Dengang havde jeg ikke udviklet min groundhog-teknik, s\u00e5 jeg var en zombie ligesom de andre. Og jeg t\u00e6nkte: \u201dHvor er det h\u00e5rdt, s\u00e5 kan jeg bedre forst\u00e5, at man f\u00e5r s\u00e5 mange penge for det.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Et par opsp\u00e6rrede \u00f8jne i mit ansigt f\u00e5r ham til at uddybe:<\/p>\n\n\n\n

– Det er ikke l\u00f8gn, jeg t\u00e6nkte s\u00e5dan, for det var jo med livet som indsats. Der var folk, der fik nervesammenbrud. Folk, der gik rundt med tomme \u00f8jne. Og jeg h\u00f8rte folk sidde og gr\u00e6de p\u00e5 kontoret, og s\u00e5 \u201dUnderstudy!\u201d<\/em>, \u201dSwing ready – Michael\u2019s off!<\/em>\u201d<\/p>\n\n\n\n

Det sidste r\u00e5ber Stig Rossen ud i garderoben, som tilkaldte han dubleanter p\u00e5 det engelske teater.<\/p>\n\n\n\n

– Det var forf\u00e6rdeligt. Og da jeg faldt i s\u00f8vn p\u00e5 scenen, da vi spillede i Hongkong, gik det op for mig, at jeg havde sl\u00e5et hjernen helt fra. Jeg sendte bare kroppen p\u00e5 arbejde. Jeg lirede lortet af ligesom i g\u00e5r og h\u00e6vede mine penge uden at investere mig selv i det. Da l\u00e6rte jeg, at man skal blive ved med at investere sig selv, s\u00f8ge nye nuancer, overraske sig selv og forblive nysgerrig. Og pludselig …, siger han og klapper h\u00e6nderne rungende sammen.<\/p>\n\n\n\n

– S\u00e5 blev det fedt igen.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Gl\u00e6den og detaljerne<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Han vender blikket mod spejlet og tegner ansigtet op. Sorter streger og skygger, der \u00e6ndrer ansigtets udtryk, fremh\u00e6ver \u00f8jnene og markerer kindbenene. Det rolige, rare ansigt f\u00e5r et strejf af ondskab.<\/p>\n\n\n\n

– Dit arbejde er jo at gentage det samme aften efter aften. Hvordan f\u00e5r du det til at v\u00e6re frisk og sp\u00e6ndende hele tiden?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– N\u00e5r jeg er begejstret for en rolle, som den jeg har nu, er det utroligt nemt. Jeg gl\u00e6der mig bare til at skulle ind og spille den og bev\u00e6ge mig gennem den udviklingsbue, som der er i Jabbadoor. Jeg gl\u00e6der mig til at g\u00e5 ind hver gang og f\u00e5 finpudset de der sm\u00e5 ting – m\u00e5ske er det noget, publikum ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til, men som skuespiller g\u00f8r man – n\u00e5r man fanger nogle \u00f8jne eller et lys. Man kan blive ved med at finde nye detaljer, hvis man har \u00f8je for det. Der kan v\u00e6re sm\u00e5 nuancer i intonationen. Kan jeg holde tonen lidt l\u00e6ngere. Eller skal jeg forkorte den. Alle de der sm\u00e5 ting.<\/p>\n\n\n\n

– Det er simpelthen detaljerne, du tager fat p\u00e5, for at holde fokus og v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, hver eneste lille nuance. Det hele kan optimeres. Og jeg elsker at finjustere. Og bliver man ved med at g\u00f8re det og v\u00e6re nysgerrig, bliver det aldrig kedeligt.<\/p>\n\n\n\n

– Og du f\u00f8ler dig aldrig bare lidt doven en dag og tager den p\u00e5 rutinen?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Nej, nej, nej, fordi det er jo ogs\u00e5 blevet en sport. Og s\u00e5 synes jeg faktisk, det er en del af mit arbejde at g\u00f8re mig umage. Det er en enorm gave at f\u00e5 lov til at st\u00e5 p\u00e5 scenen og p\u00e5virke mennesker. Da jeg skulle overtage hovedrollen i \u201dLes Mis\u00e9rables\u201d, sagde Trevor Nunn (en legendarisk London-musicalinstrukt\u00f8r, red.<\/em>) til mig: \u201dDu skal aldrig glemme, at vi har en mulighed for, at de 2000 mennesker, der sidder derude, er nogle andre, n\u00e5r de g\u00e5r ud af teatret, end da de kom ind. Vi har mulighed for at p\u00e5virke og inspirere mennesker, n\u00e5r de i to en halv time kun kigger p\u00e5 os. Alt, hvad vi g\u00f8r, suger de til sig.\u201d Hvis man kan ramme publikum i hjertet, t\u00e6nker de over det, n\u00e5r de g\u00e5r ud af teatret. Det ved jeg, for det oplevede jeg selv, f\u00f8rste gang at jeg s\u00e5 \u201dLes Mis\u00e9rables\u201d. Jeg har ofte refereret til den oplevelse og reflekteret over Jean Valjeans m\u00e5de at g\u00f8re tingene p\u00e5, siger Stig Rossen.<\/p>\n\n\n\n

– Det er det, teater kan, fordi det er s\u00e5 umiddelbart. N\u00e5r publikum sidder foran scenen og et 20-mandsorkester spiller, siger det …, og med et klask banker hans h\u00e5ndflade ind i brystkassen.<\/p>\n\n\n\n

– Og man bliver ramt. Man g\u00e5r p\u00e5 r\u00f8ven over musikken, lyss\u00e6tningen, kostumerne og scenografien, og s\u00e5 skal vi endda ogs\u00e5 fort\u00e6lle vores historie over et par timer. Det g\u00e5r lige ind.<\/p>\n\n\n\n

Der st\u00e5r en sky af hvidt pudder ud fra hans ansigt. Det fikserer makeuppen, s\u00e5 de onde streger stadig sidder der, n\u00e5r projekt\u00f8rerne, de tunge l\u00e6derkostumer og de store sange f\u00e5r ham til at svede p\u00e5 scenen.<\/p>\n\n\n\n

Vi f\u00f8lger ham fra garderoben til de sidste forberedelser: Mikroport og mikrofon bliver f\u00e6stnet under det sorte t\u00f8j. En kappe bliver h\u00e6ngt op p\u00e5 b\u00f8jlen, s\u00e5 den er klar til tredje kostumeskift. Og de sidste dessiner kommer fra forestillingslederen. En eventyrkongen kl\u00e6dt i hvidt g\u00e5r ned ad trappen, efterfulgt af en h\u00f8j kvinde i en smuk, gr\u00e6sk kjole. Flere krigere og s\u00f8m\u00e6nd finder vej til scenen, og Stig Rossen st\u00e5r selv helt kampkl\u00e6dt i sort.<\/p>\n\n\n\n

– Er der mere, du vil sp\u00f8rge om? siger han og \u00e5bner armene.<\/p>\n\n\n\n

– Nu hvor publikum sidder i salen, og der er 10 minutter til forpremieren, er der s\u00e5 stadig slet ingen nerver?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– N\u00e6h, jeg gl\u00e6der mig, siger han smilende.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin “Teater, koncerter og museer” 26. september 2021. <\/a><\/p>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Efter mere end 700 forestillinger som Jean Valjean i \u201dLes Mis\u00e9rables\u201d faldt Stig Rossen i s\u00f8vn p\u00e5 scenen. Han havde i lang tid sl\u00e5et hjernen fra og sendt sin krop p\u00e5 arbejde. Men med et s\u00e6t v\u00e5gnede han – b\u00e5de i bogstavelig forstand og overf\u00f8rt betydning. Nu arbejder han hver dag p\u00e5 at g\u00f8re sig umage, v\u00e6re nysgerrig og hele tiden forbedre sig. Det er … L\u00e6s mere Stig Rossen faldt i s\u00f8vn p\u00e5 scenen midt i en forestilling: – Jeg havde sl\u00e5et hjernen fra og sendte kun kroppen p\u00e5 arbejde<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[26,20],"class_list":["post-669","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil","tag-portraet","tag-teater"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-aN","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/669","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=669"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/669\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":677,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/669\/revisions\/677"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=669"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=669"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=669"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}