\u00d8jnene f\u00f8lger lyset ind i junglen, hvor en okapi med brun- og hvidstribet bagparti st\u00e5r og kigger ud fra lysningen.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 den skyggefulde side af maleriet bader tre elefanter i en bl\u00e5lig skovs\u00f8. Andre sm\u00e5 v\u00e6sener dukker op, n\u00e5r blikket f\u00e5r bev\u00e6get sig l\u00e6rredet rundt: fugle, firben, sommerfugle, slanger, svingende aber i tr\u00e6erne eller en skildpadde mellem bregner og blomster. Man finder ofte en stilf\u00e6rdig skildpadde i Hans Scherfigs billeder, hvis man kigger l\u00e6nge nok.<\/p>\n\n\n\n Man kan n\u00e6rmest m\u00e6rke den varme fugtighed mod huden, n\u00e5r man st\u00e5r over for de enorme junglemalerier, der lyser op i al deres gr\u00f8nne frodighed, hvor dyrene betragter os med deres forunderlige \u00f8jne. Men de omfavnende og gribende malerier er malet af en mand, der aldrig har v\u00e6ret i n\u00e6rheden af en jungle. Andet end den, der voksede i eksporterede bidder i Botanisk Haves palmehus, n\u00e5r han som dreng gik hjem fra endnu en lang dag i Metropolitanskolen med virkelighedens lektor Blommer.<\/p>\n\n\n\n Hans Scherfig var b\u00e5de billedkunstner og forfatter.<\/p>\n\n\n\n Vi kender alle hans skolegang fra beskrivelserne i \u201dDet fors\u00f8mte for\u00e5r\u201d. Hans foretrukne fristed fra den sorte skoles nedbrydning af fantasi og selvst\u00e6ndighed var K\u00f8benhavns botaniske have. Og han var s\u00e5 glad for plante- og dyrelivet, at han studerede zoologi, inden billedkunsten tog over.<\/p>\n\n\n\n Livet igennem arbejdede den ellers satiriske forfatter ogs\u00e5 p\u00e5 en afhandling om insekter. Et arbejde, han selv har kaldt det vigtigste, han lavede.<\/p>\n\n\n\n Senere i livet malede han de flere kvadratmeter store malerier af gr\u00f8nne jungler, der emmer af gl\u00e6de, frihed og dr\u00f8mmen om et bedre liv. Eller som den chilenske digter og kommunist Pablo Neruda formulerede det i 1957 efter at have set et af Scherfigs junglemalerier p\u00e5 et bes\u00f8g i K\u00f8benhavn:<\/p>\n\n\n\n \u201dDeres billede indeholder al den omstrejfende poesi, som ingen er i stand til at finde.\u201d<\/p>\n\n\n\n En anden verden<\/strong><\/p>\n\n\n\n Den indfangne poesi er for tiden udstillet p\u00e5 Kunstmuseum Brandts i Odense. Bag lukkede d\u00f8re har junglen og dyrene h\u00e6ngt p\u00e5 v\u00e6ggene siden slutningen af januar og ventet p\u00e5, at g\u00e6sterne igen m\u00e5tte komme og se dem. Inden da har en del af udstillingen \u201dHans Scherfig – Myter og dr\u00f8mme\u201d v\u00e6ret vist p\u00e5 Nivaagaards Malerisamling, hvor museumsdirekt\u00f8ren Andrea Rygg Karberg l\u00e6nge har besk\u00e6ftiget sig med Scherfigs kunst.<\/p>\n\n\n\n – Hvor han med en satirisk og skarp pen spidder samfundet og mennesketyper i sine romaner, hengiver han sig fuldst\u00e6ndigt til sk\u00f8nheden og fantasien i sine malerier. Han skildrer junglen, savannen og dyrene med en helt unik renhed, s\u00e5 man bliver helt syg af l\u00e6ngsel efter at v\u00e6re et lille barn, der g\u00e5r p\u00e5 opdagelse i billederne, peger og finder insekter. Det er s\u00e5 rent, at man kan blive helt r\u00f8rt over det. Han maler dr\u00f8mmen om en bedre verden. Og det er jo det, der adskiller os mennesker fra dyrene, at vi kan forestille os, at verden kan v\u00e6re anderledes og handle efter det, siger museumsdirekt\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n Hans Scherfig arbejdede p\u00e5 sin egen m\u00e5de for en anden, mere fri verden. Og var, som Andrea Ryyg Karberg sagde, ikke bleg for at kritisere den gamle, konservative, som han selv var vokset op i. Han kom fra en borgerlig familie og l\u00e6ste efter skolen videre p\u00e5 universitet, men opgav studierne for at blive billedkunstner. En dr\u00f8m, han altid havde haft. Hans far var direkt\u00f8r i et bogtrykkeri og tog j\u00e6vnligt kasseret papir med hjem til sin s\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet bet\u00f8d, jeg fik en m\u00e6gtig lyst til at tegne og male … Jeg syntes, at det at v\u00e6re kunstmaler m\u00e5tte v\u00e6re noget af det yndigste her i verden. Jeg forestillede mig gode mennesker, der stod ude i naturen og malede hjorte i dyrehaven, Jeg vidste jo ikke, hvor intrigante de var i virkeligheden,\u201d har han engang sagt i en samtale med Dea Trier M\u00f8rch<\/a>.<\/p>\n\n\n\n \ufeffScherfig debuterede p\u00e5 Kunstnernes Efter\u00e5rsudstilling i 1928 med tre billeder af Paradiset malet i en stil, der blander Picasso, dadaisme og en skoledrengs tegninger, som datidens kritik l\u00f8d. P\u00e5 Brandts fremh\u00e6ver formidlingsinspekt\u00f8r Henriette Nielsen de tre debut-maleriers flade billedrum, som var de inspireret af middelalderens kalkmalerier.<\/p>\n\n\n\n – Der er ingen tvivl om, at han kunne sin kunsthistorie og sin historie og mytologi i det hele taget, n\u00e5r man ser de malerier, siger hun.<\/p>\n\n\n\n I 1929 rejste Hans Scherfig til New York, hvor han gens\u00e5 den \u00f8strigske kunstner, kommunist – og et par \u00e5r senere Scherfigs kone – Elisabeth Karlinsky. Her blev hans politiske overbevisning – en st\u00e6rk modvilje mod kapitalismen – bekr\u00e6ftet. Fra 1932 og frem til sin d\u00f8d var han et fremtr\u00e6dende medlem af Danmarks Kommunistiske Parti. Det bet\u00f8d ogs\u00e5, at han ligesom forfatterkollegerne Martin Andersen Nex\u00f8 og Hans Kirk blev arresteret under anden verdenskrig.<\/p>\n\n\n\n – Han blev sat i Vestre F\u00e6ngsel. Men p\u00e5 det tidspunkt var Scherfig n\u00e6sten blind p\u00e5 begge \u00f8jne. Han havde en planlagt \u00f8jenoperation og fik derfor lov til at forlade f\u00e6ngslet. Efter operationen fik han synet tilbage og fik de karakteristiske hinkestensbriller, man kender fra billeder af ham. Af uransagelige \u00e5rsager blev han aldrig hentet ind igen. S\u00e5 han levede i Danmark under hele krigen, mens andre kommunister kom i Horser\u00f8d eller blev likvideret. Men han m\u00e5tte love, at han ikke ytrede sig offentligt om bes\u00e6ttelsesmagten, fort\u00e6ller Henriette Nielsen.<\/p>\n\n\n\n Han malede dog nogle meget politiske billeder i den tid. \u201dRottef\u00e6ngeren\u201d, som umiskendeligt ligner Hitler, der lokker b\u00f8rn med sig. Eller \u201dElefantkirkeg\u00e5rden\u201d, der er et dystopisk billede p\u00e5 fremtiden. Som om dr\u00f8mmen om et bedre liv er d\u00f8d. I de \u00e5r blev hans roman \u201dIdealisterne\u201d smuglet til Sverige for at blive udgivet. Selv sov Scherfig ikke hjemme en eneste nat resten af krigen af frygt for, at Gestapo ville finde ham.<\/p>\n\n\n\n Gennem andre \u00f8jne<\/strong><\/p>\n\n\n\n Da han knap kunne se, fortabte han sig ofte i detaljerne og kompositionerne i sine billeder fra f\u00f8r krigen er lidt l\u00f8se i det. Som mistede han overblikket undervejs. Men efter \u00f8jenoperationen og krigens afslutning begyndte han at lave sine klare, dr\u00f8mmende malerier – nogle store som en bus – fra de jungler og savanner, han aldrig havde bes\u00f8gt.<\/p>\n\n\n\n Okapiens, elefanternes og tapirernes \u00f8jne f\u00f8lger beskueren rundt i udstillingen. Et s\u00e6rlig insisterende blik har et ensomt n\u00e6sehorn p\u00e5 en korngul savanne.<\/p>\n\n\n\n – Hvad mon det ser? N\u00e6sehornet er et farligt dyr, men sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om vi mennesker ikke er endnu farligere? sp\u00f8rger Henriette Nielsen.<\/p>\n\n\n\n Scherfig kunne noget med at st\u00e5 udenfor og betragte samfundet og mennesker p\u00e5 afstand.<\/p>\n\n\n\n – Han er virkelig en betragter fra et andet st\u00e5sted, hvor han kan se p\u00e5 os med friske \u00f8jne, ligesom man ser p\u00e5 en verden, man ikke kender. Den ydre position er sp\u00e6ndende: Han maler en verden, han aldrig har v\u00e6ret i, og han skriver om den kapitalistiske samfundsmodel, han har sat sig selv uden for. Og s\u00e5 maler han dyr, der kigger direkte p\u00e5 publikum. M\u00e5ske f\u00e5r de os til at se p\u00e5 os selv og den m\u00e5de, vi behandler naturen p\u00e5, med et andet blik, siger Andrea Rygg Karberg, der mener, at kunstnerens malerier blev bedre af, at han malede fra en blanding af fantasi og zoologisk viden.<\/p>\n\n\n\n – Han skaber den ideelle verden, hvor freden, stilheden og poesien vinder. Det er s\u00e5 l\u00e6ngselsfuldt. M\u00e5ske blev hans kunstneriske gengivelser af junglen bedre af, at han aldrig kom til Afrika eller Sydamerika og s\u00e5 den. Man kan l\u00e6se, at han var en lidt forsigtig type, der var bange for hunde, s\u00e5 tigre og andre vilde dyr var m\u00e5ske ikke s\u00e5 tillokkende i virkeligheden. M\u00e5ske har han erkendt, at kunsten var bedst, hvis den var fuld af l\u00e6ngsel efter noget andet, og at det billede ville smuldre, hvis han s\u00e5 det i virkeligheden, vurderer hun.<\/p>\n\n\n\n Gl\u00e6de ved at male<\/strong><\/p>\n\n\n\n N\u00e5r han satte penslen i den gr\u00f8nne maling og fik palmer til at rejse sig p\u00e5 l\u00e6rredet, var det hver gang en gl\u00e6de. Han sagde, at det morede ham meget mere at male end at skrive. For der er noget h\u00e5ndgribeligt og h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssigt over at blande farverne og male dem p\u00e5 l\u00e6rredet. Mens arbejdet ved skrivemaskinen var mere \u201dnerv\u00f8st\u201d og nogle gange \u201dtil at rive sig h\u00e5ret over\u201d.<\/a><\/p>\n\n\n\n – Scherfig elskede at male og sagde \u201dat det er godt, hvis noget af forn\u00f8jelsen bliver i billedet\u201d. Og det kan man se. Malerierne er s\u00e5 fortryllende og fyldt med poesi, at vi bliver draget af og opl\u00f8ftet af deres sk\u00f8nhed, siger Henriette Nielsen.<\/p>\n\n\n\n Og i poesien kan noget s\u00e5 kontroversielt som en kommunists kunst v\u00e6re samlende. Der er ikke mange danskere i de seneste tre-fire generationer, der ikke kender en Scherfig-elefant eller en af hans giraffer. Nogle elsker m\u00e5ske flodhestene eller de iriserende insekter mest. Andrea Rygg Karberg fort\u00e6ller, at malerierne i udstillingen er udl\u00e5nt af ejere i alle samfundslag og af alle politiske overbevisninger.<\/p>\n\n\n\n – Hans Scherfig er en af Danmarks mest folkek\u00e6re malere. S\u00e6rligt fra slutningen af 1960\u2019erne opn\u00e5ede hans litografier en enorm udbredelse, og enkle motiver af de mest kendte dyr er en del af dansk visuel kultur. Han \u00f8nskede selv, at det skulle v\u00e6re muligt for alle at have et af hans billeder, og derfor blev de masseproduceret. Men n\u00e5r en kunstner bliver s\u00e5 massivt reproduceret, som Scherfig blev og bliver, sker det, at publikum mister interessen, da v\u00e6rkerne opfattes som mindre elit\u00e6re, intime og betydningsfulde. Og den sk\u00e6bne har ramt Hans Scherfig, der er vist meget lidt p\u00e5 museer, og det er synd, for is\u00e6r malerierne er meget overv\u00e6ldende og en helt anden sanselig oplevelse, n\u00e5r man ser dem i virkeligheden, siger Andrea Rygg Karberg.<\/p>\n\n\n\n – Hvad er det, der g\u00f8r Scherfigs malerier interessante og relevante stadigv\u00e6k?<\/em><\/p>\n\n\n\n – Hans billeder handler om noget, der er i os alle sammen: Dr\u00f8mmene, naturen og alle de modsatrettede kr\u00e6fter, vi alle sammen indeholder. Han har aldrig selv sagt, at han malede den kommunistiske, ideelle verden – det er noget, vi senere har fortolket ind i billederne. Men han malede med gl\u00e6de, og han malede med f\u00f8lelsen af frihed, som han fik i turene i botanisk have som dreng, siger museumsdirekt\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n Hans Scherfig d\u00f8de i 1979. Han er begravet i en navnl\u00f8s, godt skjult grav p\u00e5 Assistens Kirkeg\u00e5rd i K\u00f8benhavn. Oven p\u00e5 graven st\u00e5r en skildpadde skabt af billedhugger Carl Otto Johansen og modeleret efter en af Scherfigs egne skildpadder. Hans to skildpadder er stadig i live og bor hos hans datter Christine.<\/p>\n\n\n Oplev: \u201dHans Scherfig – Myter og dr\u00f8mme\u201d<\/b><\/p>\n Udstillet p\u00e5 Kunstmuseum Brandts i Odense frem til 20. juni 2021.<\/p>\n Er blevet til i samarbejde mellem Nivaagaards Malerisamling, Ribe Kunstmuseum og Kunstmuseum Brandts.<\/p>\n Udstillingen viser Scherfigs malerier fra de f\u00f8rste debutmalerier fra Kunstnernes Efter\u00e5rsudstilling i 1929 til det sidste uf\u00e6rdige v\u00e6rk, som han arbejdede p\u00e5 til sin d\u00f8d i 1979.<\/p>\n Man kan ogs\u00e5 opleve to store v\u00e6gmalerier, der blev malet p\u00e5 v\u00e6ggene i Carlsberg Bryggeriernes b\u00f8rnedagshjem, men p\u00e5 vidunderlig teknisk vis blev overf\u00f8rt til l\u00e6rreder, s\u00e5 de kunne bevares for eftertiden, da bygningen skulle rives ned. De h\u00e6nger i udstillingens b\u00f8rnehj\u00f8rne, hvor man ogs\u00e5 kan tegne efter en lille model af Carl Otto Johansens skildpadde og se kollage-billedb\u00f8gerne, som Scherfig lavede til sine tre b\u00f8rn. Her kan man ogs\u00e5 lytte til Mathias Hundeb\u00f8lls podcastfort\u00e6llinger, som er skabt til udstillingen. Lydfort\u00e6llingerne er gratis og kan hentes fra alle podcastplatforme, som en del af Konfetti Fabrikkens b\u00f8rnelydsunivers<\/a>.<\/p>\n Udstillingen viser ogs\u00e5 nogle af de billeder, man sj\u00e6ldent har set fra Scherfig. Ud over dyr malede han ogs\u00e5 mennesker, oftest n\u00f8gne og i naturen. S\u00e5dan var de i antikken og den varme jungle – og s\u00e5dan blev kroppen ogs\u00e5 dyrket i det kulturradikale friluftsliv, da Scherfig var ung. Man kan blandt andet se malerens egen, frigjorte udgave af \u201dFrokost i det gr\u00f8nne\u201d.<\/p>\n Og ingen Scherfig-udstilling uden en forbindelse til hans litteratur. De vil ogs\u00e5 v\u00e6re at finde sammen med et videointerview med Arne Hardis, forfatter til Hans Scherfig-biografien \u201dIdealisten\u201d.<\/p>\n Se mere om priser og \u00e5bningstider p\u00e5 brandts.dk.<\/a><\/p>\n Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers Teater, koncerter, museer-till\u00e6g i marts 2021 og p\u00e5 fyens.dk den 28. marts 2021.\u00a0<\/a><\/span><\/em><\/p>\n \u00a0<\/p> <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/image.jpeg?resize=720%2C541\")
<\/figure><\/li>![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/P1020353-2.jpg?resize=720%2C742\")
<\/figure><\/li>![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/P1020343.jpg?resize=720%2C541\")
<\/figure><\/li>![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/P1020344-2.jpg?resize=720%2C541\")
<\/figure><\/li><\/ul><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n