{"id":578,"date":"2020-10-25T11:15:00","date_gmt":"2020-10-25T11:15:00","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=578"},"modified":"2021-01-03T10:16:11","modified_gmt":"2021-01-03T10:16:11","slug":"phillip-faber-sangen-var-der-da-vi-havde-brug-for-den","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=578","title":{"rendered":"Phillip Faber: Sangen var der, da vi havde brug for den"},"content":{"rendered":"\n

Under coronanedlukningen fik dirigent og komponist Phillip Faber sit store folkelige gennembrud, da han samlede hundredtusinder danskere til f\u00e6llessang foran fjernsynet. Selv mener han, at det er sangen, der fik et gennembrud. Nu er han tilbage p\u00e5 sk\u00e6rmen med f\u00e6llessang p\u00e5 DR hver fredag aften indtil jul.<\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n

\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin “Teater, koncerter, museer” 25. oktober 2020.\u00a0<\/a><\/em><\/p>\n\n

\n
\n

F<\/h1>\n

F\u00f8rste gang Phillip Faber stod med sin nyf\u00f8dte s\u00f8n i armene, sang han. Det var f\u00f8rste gang i mange \u00e5r, at han bare sang. Umiddelbart. Fra hjertet. Uden at t\u00e6nke over toneart, eller hvilken sang det nu skulle v\u00e6re.<\/p>\n

Han sang uden at vide det. Og ligesom hans mor og far sang for ham, da han var barn.<\/p>\n

– Musikken findes i en helt ren form, hvor der ikke er tanker indover. N\u00e5r man synger for et barn, n\u00e5r man synger i badet eller i bilen for eksempel, siger Phillip Faber og afbryder sig selv med et grin.<\/p>\n

– Min sang for August, da han var helt nyf\u00f8dt, fl\u00f8d bare helt frit fra hjertet. Og det var et skridt p\u00e5 vejen i min tilbagevenden til kernen. Til gl\u00e6den og nysgerrigheden for musikken, siger han.<\/p>\n<\/div>\n

\u00a0<\/div>\n\n

\u00c6<\/h1>\n\n\n

\u00c6rlighed og k\u00e6rlighed er kernen i alting for dirigent, komponist og f\u00e6llessang-akkompagnat\u00f8r Phillip Faber. Han siger s\u00e6tninger som: \u201dHvis man ikke har noget p\u00e5 hjerte, skal man ikke sige noget.\u201d \u201dS\u00e5 l\u00e6nge, der er for\u00e6ldre, der elsker deres b\u00f8rn, findes der musik.\u201d Og: \u201dDet skal v\u00e6re drevet af nysgerrighed, k\u00e6rlighed og musikgl\u00e6de, ellers funker det ikke.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Han siger det overbevisende og med \u00f8jne, der funkler, s\u00e5 man forst\u00e5r, at han mener det. Men det har ikke altid v\u00e6ret s\u00e5dan. <\/p>\n\n\n\n

I sin str\u00e6ben efter viden og uddannelser, titler og karrieremuligheder mistede Phillip Faber sin musikalske uskyld og glemte, hvordan man m\u00e6rker musikken. <\/p>\n\n\n\n

Under coronanedlukningen i for\u00e5ret fik dirigenten sit store folkelige gennembrud, da han med f\u00e6llessang p\u00e5 DR skabte et samlingspunkt for 250.000 danskere, der hver morgen sang med p\u00e5 den danske sangskat. <\/p>\n\n\n\n

Selv kalder han det et gennembrud for f\u00e6llessangen.<\/p>\n\n\n\n

– Den danske f\u00e6llessang fik et k\u00e6mpe gennembrud. Jeg ved godt, at jeg ogs\u00e5 fik et gennembrud, men jeg ser det mere, som om jeg tilf\u00e6ldigvis var den, der sad og spillede til. Det er vigtigt for mig at finde frem til den rigtige v\u00e6rdi i det. Og den rigtige v\u00e6rdi var ikke, at jeg var p\u00e5 tv i 100 morgener. Den rigtige v\u00e6rdi var, at vi lavede en ramme, der bet\u00f8d meget for mange mennesker, der ligesom jeg var bekymret, bange og isoleret i den tid, siger han. <\/p>\n\n\n\n

I fredags var Phillip Faber tilbage bag flyglet p\u00e5 DR1 med en ny omgang f\u00e6llessang.<\/p>\n\n\n

L<\/h1>\n

Ligesom p\u00e5 tv, st\u00e5r der et flygel i Phillip Fabers stue. Men hverken instrument eller stue er den, som er kendt fra fjernsynet. Den \u00e6ldre, fotogene stue, som han akkompagnerede f\u00e6llessang fra, tilh\u00f8rte en chef p\u00e5 DR. Phillip Faber bor sammen med sin hustru og deres tre\u00e5rige s\u00f8n i en moderne bygning i et k\u00f8benhavnsk kvarter, der stadig er ved at vokse. Her er lyst og hvidt. Store vinduer. Leget\u00f8j p\u00e5 gulvet. Sangb\u00f8ger i reolen. Og s\u00e5 et sort, blankt flygel i hj\u00f8rnet.<\/p>\n

Det er her, han spiller \u201dSeptembers himmel er s\u00e5 bl\u00e5\u201d, n\u00e5r han opdager, at det er blevet efter\u00e5r. N\u00e5r det sner f\u00f8rste gang, er det tonerne af \u201dDer er ingenting i verden s\u00e5 stille som sne\u201d. Og n\u00e5r den f\u00f8rste for\u00e5rssol sender str\u00e5ler ind i stuen i marts, er det \u201dDen bl\u00e5 anemone\u201d, han synger.<\/p>\n\n

L<\/h1>\n

Lige siden han var seks \u00e5r, har han spillet klaver. Han er aldrig blevet n\u00f8det til det. Der var ingen for\u00e6ldre, der sagde, at han skulle \u00f8ve sine skalaer, l\u00e6re en sang udenad eller l\u00e6se sine noder. Det beh\u00f8vede de ikke.<\/p>\n

– Jeg faldt for musikken, ligesom n\u00e5r man falder for nogen. P\u00e5 den m\u00e5de har jeg m\u00f8dt musikken med hjertet f\u00f8rst. Jeg f\u00f8lte aldrig, at jeg \u00f8vede mig, ikke f\u00f8r jeg var 19-20 \u00e5r. Men det gjorde jeg jo hele tiden. For der kommer ikke noget uden h\u00e5rdt arbejde, men jeg f\u00f8lte det ikke s\u00e5dan, fordi det var drevet af nysgerrighed og fascination, siger Phillip Faber.<\/p>\n

I reolen finder han en bl\u00e5 sangbog, der hedder Sangbogen. Den kunne og kan han stadig udenad, for han st\u00f8vsugede den for informationer om noder, rytmer, sange, tekster og noter.<\/p>\n

– Jeg havde jo ingen af Mozarts partiturer, siger han og griner.<\/p>\n

– Jeg var s\u00e5 stolt, da jeg fik en af mine egne sange optaget i Sangbogen. Det var faktisk n\u00e6sten st\u00f8rre end at komme i H\u00f8jskolesangbogen. Men det var, fordi det var min f\u00f8rste.<\/p>\n

E<\/h1>\n

Efter den f\u00f8rste forelskelse i musikken gik han mere metodisk til v\u00e6rks.<\/p>\n

– Jeg spillede, lyttede, begyndte at skrive musik helt umiddelbart, men p\u00e5 et tidspunkt slog jeg hjernen til for at finde ud af, hvorfor det var s\u00e5 fantastisk det musik, hvad det bestod af, og hvordan jeg kunne l\u00e6re det. Jeg piskede igennem musikken i mange \u00e5r – s\u00f8gte ind p\u00e5 alle mulige konservatorier, s\u00e5 jeg kunne blive f\u00f8rst komponist, s\u00e5 kordirigent. Jeg f\u00f8lte, at jeg havde travlt med at blive til noget. Blive dygtig nok til at det gav mening. Men i al den s\u00f8gen og jagt kan man godt glemme, hvorfor man g\u00f8r det. Der sker et k\u00e6mpe uskyldstab undervejs i processen. I en \u00e5rr\u00e6kke var jeg martret af, at jeg havde haft s\u00e5 travlt med at uddanne mig, travlt med at finde ud af, hvad det hedder, hvordan det h\u00e6nger sammen, hvad er en subdominant og en parallel til tonika og bum, bum, bum – i den hjerneproces, uddannelsesproces, der tabte jeg poesien, siger Phillip Faber.<\/p>\n

Der var perioder, hvor han ikke m\u00e6rkede noget, n\u00e5r han h\u00f8rte musik. For nylig dukkede et 12 \u00e5r gammelt minde op p\u00e5 hans facebookside, hvor han skrev, at han var s\u00e5 glad, fordi han havde h\u00f8rt et stykke musik og var blevet r\u00f8rt.<\/p>\n

– I de sidste \u00e5r har jeg gjort meget ud af at finde tilbage til k\u00e6rligheden til musikken og insistere p\u00e5 at nyde de momenter, hvor jeg bare spiller klaver, fordi septemberhimlen er bl\u00e5, nyde, n\u00e5r jeg synger med min s\u00f8n August, og nyde de \u00f8jeblikke, hvor musikken findes i sin reneste form – hvor det ikke er hjerne og teori, men bare er i den rene urform, som n\u00e5r sm\u00e5 b\u00f8rn finder p\u00e5 deres egne sange.<\/p>\n

– S\u00e5 du er p\u00e5 en m\u00e5de p\u00e5 vej tilbage til udgangspunktet?<\/em><\/p>\n

– Pr\u00e6cis, men var jeg blevet i den barnlige uskyld, kunne jeg nok ikke have bragt det s\u00e6rlig langt. Jeg har v\u00e6ret igennem en bevidstg\u00f8rende proces, som har v\u00e6ret lang, og nu er jeg n\u00e5et til et punkt, hvor jeg kan kigge tilbage og finde tilbage til det umiddelbare igen. Jeg kan forst\u00e5, hvorfor jeg elsker sangene og symfonierne. Men det er vigtigt at vende tilbage til musikgl\u00e6den. Til f\u00f8lelsen af musikken, siger han.<\/p>\n

S<\/h1>\n
\n

Smilende fort\u00e6ller Phillip Faber, at den musikgl\u00e6de gennemsyrer alt, hvad han laver – som dirigent for DR Pigekoret, dirigent for forskellige orkestre, tv-v\u00e6rt p\u00e5 musikquizzen, indadvendt komponist ved flyglet, eller n\u00e5r han synger for p\u00e5 f\u00e6llessangs-programmerne p\u00e5 DR. Det hele handler om at g\u00f8re musik tilg\u00e6ngelig og gl\u00e6delig for dem, som vil have det.<\/p>\n

S<\/h1>\n

Sammen med en kvart million danskere begyndte han 100 morgener med f\u00e6llessang, da corona-restriktionerne lukkede landet ned. Med Phillip Faber bag flyglet og den danske sangskat som samlingspunkt blev f\u00e6llessang et af de mest popul\u00e6re indslag under corona-krisen. H\u00f8jskolesangbogen kom p\u00e5 bestsellerlisten, og i byerne sang beboere med altaner sammen med naboerne.<\/p>\n

– Hvorfor?<\/em><\/p>\n

– F\u00e6llessang er noget s\u00e6rligt dansk. Det er b\u00e5de det, at vi synger enstemmigt sammen, men ogs\u00e5 de sange, vi synger – den danske sangskat. Jeg har endnu ikke h\u00f8rt om et andet land, hvor man fra kyst til kyst og p\u00e5 tv\u00e6rs af alle de m\u00e5der, vi kunne opdele folk p\u00e5, har s\u00e5 stor en del af sange, som vi alle sammen kender. Jeg tror, at alle b\u00f8rn ved i, hvilket verdenshj\u00f8rne solen st\u00e5r op, og det er p\u00e5 grund af en sang fra 1837. At vi kender de sange er med til at binde os sammen og definere, hvem vi er. Det giver en fornemmelse af, at vi h\u00f8rer til et sted. Det er det, sangen kan, siger Phillip Faber.<\/p>\n

Han mener desuden at det er en unik m\u00e5de, at danskere synger sammen. Det er ikke stor harmonisk kunst, men en enstemmig f\u00e6llessang, hvor alle synger samme melodi. Og hvor alle kan v\u00e6re med uanset, hvordan man synger.<\/p>\n

– Det er n\u00e6rmest f\u00e6llessangens motto: Alle kan v\u00e6re med. Det er s\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let, om alle f\u00f8ler, at de kan v\u00e6re med, for der er s\u00e5 mange, der har f\u00e5et at vide, at de ikke kan synge i skolen. Der er nogle l\u00e6rere fra tidligere tider, der skulle skamme sig der. Men i teorien er f\u00e6llessang for alle. Og den form for f\u00e6llessang ser man heller ikke i andre kulturer i samme udstr\u00e6kning. Mange kan m\u00e5ske synge deres nationalsang eller enkelte andre sange som \u201dWe Shall Overcome\u201d eller \u201dAmazing Grace\u201d. Men i Danmark overskygger sangskatten det. Vi har ikke en sang at synge, vi har h\u00e5ndfulde, som vi alle sammen kender, forklarer han.<\/p>\n

A<\/h1>\n

At f\u00e6llessang er noget s\u00e6rligt dansk, skyldes Grundtvig, mener Phillip Faber. Pr\u00e6sten og h\u00f8jskolegrundl\u00e6ggeren samlede nogle str\u00f8mme af f\u00e6llessang fra forskellige eksisterende milj\u00f8er, der tilsammen blev til en flod, der oversv\u00f8mmede landet.<\/p>\n

– Der har v\u00e6ret f\u00e6llessang i kirken siden reformationen, men det har vist aldrig fungeret s\u00e6rligt godt. Jeg har l\u00e6st beskrivelser af, at det l\u00f8d r\u00e6dsomt. Fra 1770\u2019erne kender man ogs\u00e5 f\u00e6llessang i borgerlige klubber, hvor man nogle steder kunne blive optaget, hvis man selv havde en sang med. Det var alts\u00e5 i mere sn\u00e6vre kredse. Det har ogs\u00e5 eksisteret i menigheder rundt omkring og andre sm\u00e5 f\u00e6llesskaber, men Grundtvig samlede de b\u00e6kke, der havde l\u00f8bet i hundredvis af \u00e5r. Og s\u00e5 skete der noget, siger Phillip Faber.<\/p>\n

– Det er ikke noget, der er blomstret ud af ingenting lige p\u00e5 vores himmelstr\u00f8g eller er plantet i os med et tryllesalg. Der er mennesker og institutioner, der i hundredvis af \u00e5r har gjort en aktiv indsats for at f\u00e5 banket den kultur op. Det er sket i kirkerne, h\u00f8jskolerne og skolerne. Alting st\u00e5r p\u00e5 skuldrene af noget andet, siger han.<\/p>\n

Det samme gjorde hans eget program \u201dMorgensang\u201d p\u00e5 DR. Det er blevet sammenlignet med alsang under anden verdenskrig, hvor hundredtusinder af danskere m\u00f8dtes til f\u00e6llessangsst\u00e6vner og sang f\u00e6drelandssange under bes\u00e6ttelsen. Men ogs\u00e5 alsangen har stillet sig p\u00e5 skuldrene af en tradition.<\/p>\n

– Alsang havde ikke eksisteret, hvis Oluf Ring, som har skrevet \u201dSe nu stiger solen af havets sk\u00f8d\u201d, ikke i en \u00e5rr\u00e6kke havde haft et program i radioen med f\u00e6llessang. Det var i 30\u2019erne – n\u00e6sten for hundrede \u00e5r siden – og han g\u00f8dede vandene for f\u00e6llessang under krigen. I \u00f8vrigt sammen med Carl Nielsen og nogle andre, der ville brede sangene ud. Der er ingen kultur, der mirakul\u00f8st opst\u00e5r ud af ingenting, siger Phillip Faber.<\/p>\n

N<\/h1>\n

N\u00e5r man synger sammen, sker der ting i hjernen og kroppen. Det sker en form for samh\u00f8righed, man bliver en del af et f\u00e6llesskab. M\u00e5ske ogs\u00e5 selv om, man ikke fysisk er i samme rum.<\/p>\n

Under optagelserne til morgensang-programmet oplevede Phillip Faber, at sangene fik en anden energi, n\u00e5r kameraerne k\u00f8rte.<\/p>\n

– Jeg \u00f8vede mig inden og spillede lige sangene igennem og t\u00e6nkte, det er en smuk sang. Men n\u00e5r vi gik p\u00e5 live, \u00e6ndrede sangen sig. Jeg kunne m\u00e6rke energien fra alle dem, der sang med. Jeg f\u00f8lte, at jeg kunne m\u00e6rke, at vi var mange, der sang.<\/p>\n

– Under nedlukningen, hvor vi var isolerede og ensomme, blev sangen en genvej til at m\u00e6rke, at man ikke var alene. At man var en del af noget og stod sammen med nogen. At lige nu st\u00e5r jeg og tr\u00e6kker vejret sammen med en kvart million andre mennesker. Vi tr\u00e6kker vejret p\u00e5 samme tid, vores hjerter sl\u00e5r n\u00e6rmest p\u00e5 samme tid. Vi kender de samme sange. Vi er forbundet af et rodnet af historie, n\u00e5r vi alle sammen kan st\u00e5 og synge \u201dDanmark, nu blunder den lyse nat\u201d, og s\u00e5 skal det nok g\u00e5 alt sammen, siger han.<\/p>\n

Ligesom han kender historien bag f\u00e6llessangen, kender han ogs\u00e5 de fysiologiske forandringer, som f\u00e6llessangen medf\u00f8rer. Frigivelsen af oxytocin i hjernen, der ogs\u00e5 kaldes k\u00e6rlighedshormonet, som g\u00f8r at vi f\u00f8ler os forbundet – enten til vores partnere eller til b\u00f8rn. Men han er ikke meget for at tale om sangens virkninger p\u00e5 den m\u00e5de. Den skal ikke blive til en medicin eller til en recept, man tager for at f\u00e5 det bedre i hjernen.<\/p>\n

– Det er de samme hormoner, der frigives, n\u00e5r jeg kysser eller krammer min kone. Men det ville jeg jo aldrig g\u00f8re for at f\u00e5 de hormoner. Det g\u00f8r jeg, fordi jeg har lyst. Og s\u00e5dan skal det ogs\u00e5 v\u00e6re med f\u00e6llessangen – man skal synge, fordi man har lyst til det. Det skal v\u00e6re drevet af nysgerrighed, k\u00e6rlighed og musikgl\u00e6de, ellers funker det ikke, siger han.<\/p>\n

G<\/h1>\n

Givetvis forsvinder lidt af f\u00e6llessangens momentum igen. Ligesom surdejene er d\u00f8de, g\u00e5turene er overst\u00e5et, og puslespillene er lagt tilbage \u00f8verst p\u00e5 reolen til en gr\u00e5vejrsdag. Mange af de ting, som coronanedlukningen medf\u00f8rte af sunde vaner og langsomt n\u00e6rv\u00e6r, er forsvundet i takt med, at livets tempo er sat op igen. L\u00e6rte vi noget af krisen? Tager vi noget af det med ud p\u00e5 den anden side, n\u00e5r den engang kommer? Bliver vi ved med at synge?<\/p>\n

– P\u00e5 en m\u00e5de blev vi tvunget lidt til at g\u00f8re status under nedlukningen. Der kom fokus p\u00e5 det vigtige. P\u00e5 det vi savnede. Da vi efter sommerferien endelig m\u00e5tte samles med Pigekoret igen – alle 55 piger – og jeg h\u00f8rte pigernes klang igen efter s\u00e5 lang tid, blev jeg virkelig r\u00f8rt, og s\u00e5 t\u00e6nkte jeg: \u201d\u00c5rh, det er jo det her, jeg laver. Det er det her, jeg elsker.\u201d Selv om der er enorm eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 f\u00e6llessang og mig, er det arbejdet med Pigekoret, der giver mening for mig. P\u00e5 den m\u00e5de har jeg gjort status. Men n\u00e5r det er sagt, tror jeg, at n\u00e5r det hele \u00e5bner, og vores omgivelser kommer til at ligne sig selv igen, kommer vi til at g\u00f8re n\u00f8jagtig, som vi gjorde f\u00f8r, siger Philip Faber og hans grin fylder rungende stuen ud.<\/p>\n

– Vi har haft tid til at t\u00e6nke alle de her tanker, men n\u00e5r m\u00f8llen ruller igen \u2026 S\u00e5 bliver der m\u00e5ske ikke s\u00e5 meget tid til f\u00e6llessang p\u00e5 den m\u00e5de. Men det g\u00f8r ikke noget. Sangen var der, da vi havde brug for den. Og det vil den v\u00e6re igen.<\/p>\n<\/div>

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Under coronanedlukningen fik dirigent og komponist Phillip Faber sit store folkelige gennembrud, da han samlede hundredtusinder danskere til f\u00e6llessang foran fjernsynet. Selv mener han, at det er sangen, der fik et gennembrud. Nu er han tilbage p\u00e5 sk\u00e6rmen med f\u00e6llessang p\u00e5 DR hver fredag aften indtil jul. L\u00e6s mere Phillip Faber: Sangen var der, da vi havde brug for den<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[19,26],"class_list":["post-578","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil","tag-musik","tag-portraet"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-9k","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/578","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=578"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/578\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":581,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/578\/revisions\/581"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=578"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=578"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=578"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}