{"id":570,"date":"2020-12-02T09:51:00","date_gmt":"2020-12-02T09:51:00","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=570"},"modified":"2021-01-03T09:58:58","modified_gmt":"2021-01-03T09:58:58","slug":"preben-kristensen-linie-3-var-som-en-raekke-daaser-der-raslede-efter-mig-jeg-var-noedt-til-at-klippe-snoren","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=570","title":{"rendered":"Preben Kristensen: Linie 3 var som en r\u00e6kke d\u00e5ser, der raslede efter mig. Jeg var n\u00f8dt til at klippe snoren"},"content":{"rendered":"\n

Preben Kristensen har levet et liv i medvind, hvor langt det meste er lykkedes bedre, end han kunne h\u00e5be p\u00e5. Nogle gange var vinden i ryggen dog s\u00e5 strid, at det var sv\u00e6rt at f\u00f8lge med. Som da den pludselige ber\u00f8mmelse med Linie 3 overskyggede alt. Det satte sine spor i k\u00e6rlighedslivet og karrieren. Efter mere end 40 \u00e5r i rampelyset opfatter han sig stadig bare som en almindelig mand, der stammer fra arbejderkvarteret i Skive. Men det kan nu ogs\u00e5 noget s\u00e6rligt. <\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

Mens den 26-\u00e5rige skuespiller Preben Kristensen stod p\u00e5 scenen som hest i s\u00e6sonens sidste forestilling, sad familien Danmark og grinede til Linie 3’s f\u00f8rste tv-optr\u00e6den i maj 1980. N\u00e6ste morgen v\u00e5gnede han op til sommerferie fra Aarhus Teater og til en helt ny virkelighed.<\/p>\n\n\n\n

Sammen med Thomas Eje og Anders Bircow var han blevet ber\u00f8mt for deres blanding af barbershop-sang og sketcher, der fik krampelatteren frem i publikum.<\/p>\n\n\n\n

Den umiddelbare rus af gl\u00e6de blev i l\u00f8bet af dagen afl\u00f8st af stikkende blikke, svimmelhed og vejrtr\u00e6kningsbesv\u00e6r. Thomas Eje og Anders Bircow st\u00f8ttede deres kammerat, da han udmattet satte sig p\u00e5 en b\u00e6nk. Er det s\u00e5dan, ber\u00f8mmelse f\u00f8les?<\/p>\n\n\n\n

Dagen efter tog han til l\u00e6gen og fik udskrevet nervepiller. Men han smed dem hurtigt ud igen. For s\u00e5dan kan man ikke leve et helt liv, t\u00e6nkte han.<\/p>\n\n\n\n

– Det var b\u00e5de sk\u00f8nt og frygteligt. For vi opn\u00e5ede det, vi havde \u00f8nsket os, men samtidig var det forf\u00e6rdeligt. Der er ingen, der aner, hvor gr\u00e6nseoverskridende det er, at alle glor p\u00e5 en. Og vi var totalt uforberedte p\u00e5 det. Vi optr\u00e5dte normalt for 60-70 mennesker p\u00e5 Jacobs BarBQ oppe under loftet. Og pludselig havde hele landet set os i tv. Der var kun en tv-kanal dengang i 80\u2019erne. Og der var et hul, vi kunne fylde ud, for vi havde mistet alle de sjove: Dirch Passer, J\u00f8rgen Ryg og Preben Kaas. S\u00e5 der var plads til s\u00e5dan nogle som os, der fik folk til at grine. Men vi kunne ikke g\u00e5 nogen steder. Jeg turde ikke l\u00e6ngere tage bussen og k\u00f8re i tog. I dr\u00f8mmer ikke om, hvordan det var, siger Preben Kristensen.<\/p>\n\n\n\n

Men h\u00f8rer det ikke med, n\u00e5r man gerne vil st\u00e5 forrest p\u00e5 scenen og modtage klapsalver, at man ogs\u00e5 bliver ber\u00f8mt?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Nej og jo, p\u00e5 en m\u00e5de er det jo noget selvmodsigende bl\u00e6ver. Men jeg vil gerne st\u00e5 forrest p\u00e5 scenen. Og jeg vil ogs\u00e5 gerne have, at publikum klapper ad mig. Jeg er jo ikke mindre forf\u00e6ngelig end mine andre kolleger. Jeg vil endda ogs\u00e5 gerne have det st\u00f8rste bifald, n\u00e5r jeg kommer ind. Og s\u00e5 vil jeg gerne g\u00e5 ud af teateret og v\u00e6re almindelig.<\/p>\n\n\n\n

Mens den 26-\u00e5rige skuespiller Preben Kristensen stod p\u00e5 scenen som hest i s\u00e6sonens sidste forestilling, sad familien Danmark og grinede til Linie 3’s f\u00f8rste tv-optr\u00e6den i maj 1980. N\u00e6ste morgen v\u00e5gnede han op til sommerferie fra Aarhus Teater og til en helt ny virkelighed.<\/p>\n\n\n\n

Sammen med Thomas Eje og Anders Bircow var han blevet ber\u00f8mt for deres blanding af barbershop-sang og sketcher, der fik krampelatteren frem i publikum.<\/p>\n\n\n\n

Den umiddelbare rus af gl\u00e6de blev i l\u00f8bet af dagen afl\u00f8st af stikkende blikke, svimmelhed og vejrtr\u00e6kningsbesv\u00e6r. Thomas Eje og Anders Bircow st\u00f8ttede deres kammerat, da han udmattet satte sig p\u00e5 en b\u00e6nk. Er det s\u00e5dan, ber\u00f8mmelse f\u00f8les?<\/p>\n\n\n\n

Dagen efter tog han til l\u00e6gen og fik udskrevet nervepiller. Men han smed dem hurtigt ud igen. For s\u00e5dan kan man ikke leve et helt liv, t\u00e6nkte han.<\/p>\n\n\n\n

– Det var b\u00e5de sk\u00f8nt og frygteligt. For vi opn\u00e5ede det, vi havde \u00f8nsket os, men samtidig var det forf\u00e6rdeligt. Der er ingen, der aner, hvor gr\u00e6nseoverskridende det er, at alle glor p\u00e5 en. Og vi var totalt uforberedte p\u00e5 det. Vi optr\u00e5dte normalt for 60-70 mennesker p\u00e5 Jacobs BarBQ oppe under loftet. Og pludselig havde hele landet set os i tv. Der var kun en tv-kanal dengang i 80\u2019erne. Og der var et hul, vi kunne fylde ud, for vi havde mistet alle de sjove: Dirch Passer, J\u00f8rgen Ryg og Preben Kaas. S\u00e5 der var plads til s\u00e5dan nogle som os, der fik folk til at grine. Men vi kunne ikke g\u00e5 nogen steder. Jeg turde ikke l\u00e6ngere tage bussen og k\u00f8re i tog. I dr\u00f8mmer ikke om, hvordan det var, siger Preben Kristensen.<\/p>\n\n\n\n

Men h\u00f8rer det ikke med, n\u00e5r man gerne vil st\u00e5 forrest p\u00e5 scenen og modtage klapsalver, at man ogs\u00e5 bliver ber\u00f8mt?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Nej og jo, p\u00e5 en m\u00e5de er det jo noget selvmodsigende bl\u00e6ver. Men jeg vil gerne st\u00e5 forrest p\u00e5 scenen. Og jeg vil ogs\u00e5 gerne have, at publikum klapper ad mig. Jeg er jo ikke mindre forf\u00e6ngelig end mine andre kolleger. Jeg vil endda ogs\u00e5 gerne have det st\u00f8rste bifald, n\u00e5r jeg kommer ind. Og s\u00e5 vil jeg gerne g\u00e5 ud af teateret og v\u00e6re almindelig.<\/p>\n\n\n\n

Det er dog ikke helt almindeligt, at en arbejderdreng fra Skive bliver stjerne p\u00e5 tv og modtager af Reumerts h\u00e6derspris. Eller har sin veninde Ghita N\u00f8rby med til overr\u00e6kkelsen af Lauritzen-prisen og kronprinsparret med til sit bryllup.<\/p>\n\n\n\n

Fra Skive til skuespillerskolen<\/h2>\n\n\n\n

Vi sidder i biblioteket p\u00e5 Det Ny Teater. Bag teaterets krinkelkroge og under orkestergangen er et rum fyldt med b\u00f8ger og bl\u00f8de stole. Preben Kristensen l\u00e6ner sig tilbage med en kop kaffe i h\u00e5nden. Men ikke l\u00e6nge, for pludselig sidder han p\u00e5 kanten af stolen med funklende \u00f8jne. Snart former hans h\u00e6nder figurer til ordene, der kommer ud af munden. Han taler med hele kroppen og hele stemmen. Indlevende og medrivende vokser brudstykker af film eller scener fra teaterstykker ud af hans fort\u00e6llinger. Og han har mange roller at fort\u00e6lle om, for gennem 42 \u00e5r som skuespiller har han aldrig v\u00e6ret arbejdsl\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n

– 7-9-13, banker han under bordet.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 n\u00e6r, selvf\u00f8lgelig, m\u00e5nederne under coronanedlukningen, som han brugte med sin mand i Nordjylland.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg f\u00f8ler mig utroligt privilegeret. Jeg har n\u00e5et meget mere, end jeg nogensinde havde sat mig for. Det er meget rart at kunne sige i min alder og stadig have fuld dr\u00f8n p\u00e5, siger den 67-\u00e5rige skuespiller, der hele efter\u00e5ret spiller Dickens’ skurk Fagin i musicalen \u201cOliver!\u201d p\u00e5 Det Ny Teater.<\/p>\n\n\n\n

Der er ikke meget, der er ikke er g\u00e5et Preben Kristensens vej. Selv kalder han det et liv i strid medvind. De f\u00f8rste k\u00e6rlige pust i ryggen fik han af sine for\u00e6ldre i barndomshjemmet i Skive. De bakkede op om skuespillerdr\u00f8mmene, der blev dannet i m\u00f8rket i byens biograf.<\/p>\n\n\n\n

– Min barndom var \u201cCinema Paradiso\u201d, for jeg elskede simpelthen at se film. Det var det bedste, jeg kunne t\u00e6nke mig. Jeg var ogs\u00e5 optaget af mediet, af filmrullerne, der skulle s\u00e6ttes i apparatet. Og senere, da jeg arbejdede i biografen, fik jeg lov til at komme i operat\u00f8rrummet og se, hvordan filmen blev lagt m\u00f8jsommeligt ned, og man s\u00f8rgede for, at den ikke satte sig fast, for s\u00e5 kunne celluloiden br\u00e6nde, og s\u00e5 forsvandt billedet i et sort hul p\u00e5 l\u00e6rredet. Det var dybt fascinerende. Og n\u00e5r man satte sig ned i stolen, og det store t\u00e6ppe gled fra: Det var simpelthen magi. Jeg begyndte at komme i biografen med min bedstefar, da jeg var fem-seks \u00e5r. Og jeg havde yndlingsfilm allerede dengang. Jeg kunne se dem igen og igen. En af mine yndlingsfilm var “Baronessen fra benzintanken\u201d. Den er jeg stadig vild med efter alle de \u00e5r, siger Preben Kristensen.<\/p>\n\n\n\n

Var det i biografen, du fandt ud af, at du ville v\u00e6re skuespiller?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja, jeg ville op p\u00e5 det store l\u00e6rred. Jeg ville med ind i filmene. Jeg anede jo ikke, hvad det ville sige at v\u00e6re skuespiller. Men jeg var ikke i tvivl om, at det var det, jeg ville. Jeg kunne ikke sige hvorfor dengang. Det tror jeg egentlig stadigv\u00e6k ikke, at jeg kan, siger han og afbryder sig selv med et grin, der runger i biblioteket.<\/p>\n\n\n\n

– At v\u00e6re skuespiller er at kunne leve sig ind i andre personer, i et andet milj\u00f8, i en anden tid end der, hvor man er. Det har v\u00e6ret sp\u00e6ndende. Men jeg havde og har nu egentlig ikke et stort behov for at komme v\u00e6k fra det milj\u00f8, jeg var i. Jeg havde det ret sk\u00f8nt, hvor jeg var, siger han.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan var det at skifte arbejderkvarterets tryghed ud med skuespillerskolen i Aarhus?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Den dag, jeg fik brevet om, at jeg var optaget p\u00e5 skolen, var en af de st\u00f8rste \u00f8jeblikke i mit liv. I min karriere i hvert fald. Det var alt, hvad jeg havde \u00f8nsket mig. Jeg havde m\u00f8dt fordomme om at g\u00e5 ind i skuespillerfaget. Den g\u00e6ngse var, at jeg skulle tage mig en uddannelse f\u00f8rst. Men hvorfor skulle jeg spilde min dyrebare tid p\u00e5 det? Min faster sagde engang: Hvad nu, hvis det ikke lykkes, og du ender i tredje b\u00f8lge fra venstre? Og jeg svarede meget frejdigt, og uden det havde noget med storhedsvanvid at g\u00f8re, at “det kommer ikke til at ske, jeg bliver ved, indtil jeg st\u00e5r i forreste r\u00e6kke”, siger han.<\/p>\n\n\n\n

Det skete hurtigere, end Preben Kristensen selv kunne n\u00e5 at f\u00f8lge med. For til tider kunne medvinden n\u00e6rmest storme. Som da han, Anders Bircow og Thomas Eje om aftenen 3. maj 1980 blev bl\u00e6st ud i alle de danske stuer i deres f\u00f8rste tv-optr\u00e6den som gruppen Linie 3.<\/p>\n\n\n\n

Grinene, der holdt op<\/h2>\n\n\n\n

Hjertet bankede, da han gik op ad trinene til scenen. I h\u00e5nden havde han sin farfars stok b\u00e5de som rekvisit, amulet og helt fysisk st\u00f8tte. For hans h\u00e6nder rystede, da han satte sig p\u00e5 stolen og l\u00f8ftede blikket ud over publikum. Den 17-\u00e5rige debutant pustede ud og sang revyvisen.<\/p>\n\n\n\n

Om formiddagen havde han f\u00e5et en kedelig karakter i realeksamen i historie, men den blev visket v\u00e6k af grinet fra publikum. Det f\u00f8rste i hans karriere.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg kan tydeligt huske f\u00f8rste gang, at publikum grinede. Det er opium for skuespillere. Det er kontant afregning. Nogle gange er der s\u00e5 nogle skuespillere, der forledes til at tro, at grinet er det vigtigste. Men det skal nu helst ske p\u00e5 de rigtige tidspunkter, til de rigtige pointer. Mit f\u00f8rste grin var i G\u00f8glervognens revy, hvor jeg havde en lille vise om forurening i det lokale anl\u00e6g. Jeg var en gammel mand, der sad og sang om, hvordan vores natur blev \u00f8delagt. Skive Folkeblad gav mig en god anmeldelse, og jeg blev vanvittig stolt. Jeg havde stillet mig foran publikum og overvundet nerv\u00f8siteten. For f\u00f8rste gang giver et sug i maven, det kan man lige s\u00e5 godt indr\u00f8mme. Det g\u00f8r det nu stadigv\u00e6k lidt, men jeg kan heldigvis styre det p\u00e5 en helt anden m\u00e5de, siger Preben Kristensen.<\/p>\n\n\n\n

Grin har han v\u00e6ret velsignet med i hele karrieren. Men efter Linie 3\u2019s overv\u00e6ldende succes begyndte publikum ogs\u00e5 at le, n\u00e5r det ikke passede sig.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg kalder det Dirch Passer-syndromet. Jeg oplevede, at publikum grinede p\u00e5 et helt forkert tidspunkt, da jeg spillede over for S\u00f8ren S\u00e6tter Lassen i \u201cBiloxy Blues\u201d. Og jeg spurgte min instrukt\u00f8r, Peter Steen: \u201cHvad g\u00f8r jeg forkert?\u201c Men jeg gjorde intet forkert. Han sagde: \u201cDet er, fordi folk har nogle andre forventninger, og du m\u00e5 vente, til de har grinet af, s\u00e5 du kan fort\u00e6lle historien.\u201d Det kr\u00e6ver mod at holde s\u00e5 lange pauser. Og det er sgu ikke alle, der har det mod. Dirch havde det ikke. Jeg kan ikke huske, om det var Ove Sprog\u00f8e eller Lone Hertz, der fortalte mig det, men han skulle have v\u00e6ret bl\u00e6ndende til pr\u00f8verne, da han spillede Lennie i \u201cMus og M\u00e6nd\u201d. Men da folk lo, blev han usikker. Og s\u00e5 begyndte han at fjolle i stedet for at holde fast. Og s\u00e5 \u00f8delagde han det. Men han havde heller ikke nogen til at holde ham i h\u00e5nden og hj\u00e6lpe ham med at st\u00e5 fast. Det havde jeg. Jeg havde min teaterdirekt\u00f8r, instrukt\u00f8ren og alle kammeraterne p\u00e5 scenen. Men jeg var ulykkelig, n\u00e5r det skete, siger Preben Kristensen.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg gik ind til karakterrollerne med en hel anden bagage end mine kolleger. Det var som en r\u00e6kke d\u00e5ser, der raslede efter mig. Og jeg var n\u00f8dt til at klippe snoren over hurtigt, siger han.<\/p>\n\n\n\n

I slutningen af 90\u2019erne holdt publikum op med at grine, n\u00e5r de ikke skulle.<\/p>\n\n\n\n

Og i 2005 fik Preben Kristensen den st\u00f8rste \u00e6respris i dansk teaterverden, mens han blev hyldet for b\u00e5de det sjove, det syngende og det seri\u00f8se. Reumert-uddelingens h\u00e6derspris fik han overrakt af direkt\u00f8r Kay Dam Steffensen med ordene:<\/p>\n\n\n\n

\u201cHan har v\u00e6re ung bandit, anarkist og transvestit. Lagt usynligt stemmeb\u00e5nd til Aladdins lampe\u00e5nd. D\u00f8jet som et blegt fantom med et operasyndrom \u2026 Hvem kan smile s\u00e5 majest\u00e6tisk. Hvem kan vinke s\u00e5 margrethisk? Hvem kan str\u00e5le som en sol, s\u00e5 det bliver \u201cSommer i Tyrol\u201d? S\u00e5 nu falder jeg for fristelsen og siger: Det er Preben Kristensen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

– Jeg var jo b\u00e5de vanvittig stolt og glad. Jeg havde aldrig dr\u00f8mt om, at det kunne ske for mig, s\u00e5 det kom helt bag p\u00e5 mig, og jeg har det jo med, at jeg ikke s\u00e5 godt kan lide, n\u00e5r jeg ikke er i kontrol. Men n\u00e5r det er noget gl\u00e6deligt, er det fantastisk, siger skuespilleren, der vist b\u00e5de sn\u00f8ftede og f\u00e6ldede en t\u00e5re p\u00e5 scenen.<\/p>\n\n\n\n

Han har senere b\u00e5de modtaget Ridderkorset og Lauritzen-prisen. Den sidste fik han sidste \u00e5r, mens b\u00e5de hans mand, S\u00f8ren Hedegaard, og veninden – baronessen fra benzintanken – Ghita N\u00f8rby var med.<\/p>\n\n\n\n

Helt privat<\/h2>\n\n\n\n

Det var ogs\u00e5 i 2005, at Preben Kristensen overraskede sin k\u00e6reste gennem mere end 20 \u00e5r med et for\u00e5rsbryllup i haven. Det var en hemmelig gave til S\u00f8ren Hedegaards 50-\u00e5rs f\u00f8dselsdag. I sin bog “Husk at v\u00e6re glad” fort\u00e6ller Preben Kristensen f\u00f8rste gang, hvordan han involverede kronprinssese Mary i bestr\u00e6belserne p\u00e5 at f\u00e5 gennemf\u00f8rt det hemmelige bryllup:<\/p>\n\n\n\n

\u201cJeg vidste, at en af S\u00f8rens faste klienter kunne f\u00e5 ham til at smide alt: Hendes Kongelige H\u00f8jhed Kronprinsesse Mary. Hende tog jeg kontakt til: Jeg har brug for deres hj\u00e6lp. Jeg planl\u00e6gger at overraske S\u00f8ren med et bryllup p\u00e5 hans f\u00f8dselsdag. Men han tager ud af byen for at arbejde, og det eneste, der kan lokke ham tilbage, er, hvis kronprinsessen siger, at hun har brug for ham til et arrangement. \u201cDen klarer jeg,\u201d svarede kronprinsessen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Men betingelsen var, at hun ville med til ceremonien. Og s\u00e5dan blev kredsen af f\u00e5 g\u00e6ster udvidet med to til.<\/p>\n\n\n\n

Nu har parret snart v\u00e6ret sammen i 40 \u00e5r. Men de f\u00f8rste mange \u00e5r holdt de deres forhold hemmeligt for offentligheden, indtil de havnede p\u00e5 Ekstra Bladets forside dagen efter et hofbal. Den pludselige ber\u00f8mmelse og voldsomme opm\u00e6rksomhed havde sat sine spor i Preben Kristensens liv. Han havde brug for at holde noget af sig selv privat.<\/p>\n\n\n\n

– Dengang kunne det m\u00e5ske have betydet, at der var roller, jeg ikke kunne f\u00e5. Det er muligvis ikke rigtigt, men s\u00e5dan t\u00e6nkte jeg. Og en anden vigtig faktor var, at i 80\u2019erne kom aids og med den en stigmatisering af homoseksuelle. Og det kan v\u00e6re, at jeg har v\u00e6ret for bekymret, men det var virkelig en anden tid. I dag er folk fuldst\u00e6ndigt ligeglade. De fleste er i hvert fald. Men derudover har S\u00f8ren og jeg altid v\u00e6ret private mennesker. Vi har heller aldrig inviteret pressen ind i vores hjem og kommer heller ikke til det. Noget m\u00e5 man have for sig selv, siger Preben Kristensen, der ogs\u00e5 har markeret sine gr\u00e6nser med retssager, n\u00e5r de kul\u00f8rte blade kom for t\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg er med p\u00e5, at det er et sp\u00e6ndende fag. Det er ogs\u00e5 derfor, jeg er i det. Men alt det, der f\u00f8lger med af ber\u00f8mmelse, er ikke interessant for mig. Jeg ser ikke mig selv som \u201cden store skuespiller\u201d, n\u00e5r jeg har forladt scenen. Hvordan pokker skal jeg forklare det uden at lyde helt vildt krukket? Min oplevelse af mig selv er ikke som andre menneskers. For ikke s\u00e5 lang tid siden var jeg sammen med en flok gamle skolekammerater, da vi havde 50-\u00e5rs jubil\u00e6um p\u00e5 skolen. Og det var s\u00e5 sk\u00f8nt at opleve, at vi bare var os. Der var bedstem\u00f8dre og pensionister. Der var et par stykker af os, der stadig arbejdede. Og vi fandt guitaren frem og skr\u00e5lede med p\u00e5 sange fra dengang og nye, der er kommet til. Og jeg ved godt, at nogle skuespillere ser sig selv, som om de er blevet stjerner. \u00d8h ja, det er jeg vel nok ogs\u00e5, men s\u00e5dan ser jeg det ikke.<\/p>\n\n\n\n

Du er bare stadig en dreng fra Skive?<\/em><\/p>\n\n\n\n

– Ja. Eller bare? Der kan jeg kun sige, at det er sk\u00f8nt at v\u00e6re fra Skive. Vi er sgu nogle stykker. Ulf Pilgaard, Mads Langer og Tarok kommer ogs\u00e5 fra Skive. Det er skam en stor ting. Ulf er for \u00f8vrigt f\u00f8dt lidt l\u00e6ngere nede ad Holstebrovej, hvor jeg voksede op. Min faster skiftede ble p\u00e5 ham. Det er da lidt sjovt, siger Preben Kristensen og smiler med \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n

\n\n\n

FAKTA: <\/p>\n\n\n\n

Preben Kristensen<\/h2>\n\n\n\n

Dansk skuespiller og entertainer.<\/p>\n\n\n\n

67 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8dt og opvokset i Skive.<\/p>\n\n\n\n

Uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1978. Han var ansat ved teateret til 1982. Siden har han arbejdet freelance p\u00e5 danske teatre, i film og tv. Han har desuden lagt stemme til et hav af tegnefilm. For eksempel var han lampe\u00e5nden i “Aladdin\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Blev danmarksber\u00f8mt i 1980 som en tredjedel af Linie 3, da han sammen med Anders Bircow og Thomas Eje optr\u00e5dte i “TV i teltet” hele sommeren.<\/p>\n\n\n\n

Slog igennem som karakterskuespiller p\u00e5 Rialto Teatret, hvor han i 1983 spillede hovedrollen i \u201cDet var en l\u00f8rdag aften\u201d. Har gennem \u00e5rene spillet mange store roller, blandt andre George i \u201cHvem er bange for Virginia Woolf?\u201d, kong Claudius i \u201cHamlet\u201d og fantomet i \u201cPhantom of the Opera\u201d.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 tv kender man ham fra \u201cForbrydelsen 2″ og \u201cSygeplejeskolen\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Han er Ridder af Dannebrog og har modtaget flere priser og udm\u00e6rkelser, som Teaterpokalen (1992), Reumerts h\u00e6derspris (2005) og Lauritzen-prisen (2019).<\/p>\n\n\n\n

Er aktuel som Fagin i \u201cOliver!\u201d P\u00e5 Det Ny Teater fra 17. september.<\/p>\n\n\n\n

Han er gift med S\u00f8ren Hedegaard, der er fris\u00f8r og makeup-artist for kronprinsesse Mary.<\/p>\n\n\n

\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin “Teater, Koncerter, Museer” 29. august 2020. <\/a><\/strong><\/em><\/p>

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Preben Kristensen har levet et liv i medvind, hvor langt det meste er lykkedes bedre, end han kunne h\u00e5be p\u00e5. Nogle gange var vinden i ryggen dog s\u00e5 strid, at det var sv\u00e6rt at f\u00f8lge med. Som da den pludselige ber\u00f8mmelse med Linie 3 overskyggede alt. Det satte sine spor i k\u00e6rlighedslivet og karrieren. Efter mere end 40 \u00e5r i rampelyset opfatter han sig stadig … L\u00e6s mere Preben Kristensen: Linie 3 var som en r\u00e6kke d\u00e5ser, der raslede efter mig. Jeg var n\u00f8dt til at klippe snoren<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[15,20],"class_list":["post-570","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil","tag-livsstil","tag-teater"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-9c","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/570","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=570"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/570\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":577,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/570\/revisions\/577"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=570"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=570"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=570"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}