{"id":566,"date":"2020-03-28T15:35:46","date_gmt":"2020-03-28T15:35:46","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=566"},"modified":"2020-06-16T12:36:03","modified_gmt":"2020-06-16T12:36:03","slug":"leif-sylvester-fylder-80-nu-goer-han-hvad-der-passer-ham","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=566","title":{"rendered":"Leif Sylvester fylder 80: Nu g\u00f8r han, hvad der passer ham"},"content":{"rendered":"

Han br\u00e6ndte alt ned og f\u00f8lte en enorm lettelse. Det gamle skal ud, for at noget nyt kan vokse frem. Og fremtiden var farverig, fri og uden begr\u00e6nsninger. Den kompromisl\u00f8se kunstmaler Leif Sylvester fylder 80. Og det g\u00f8r han med en stor udstilling, der rejser landet rundt. Tag med en tur ind i hans atelier, mens udstillingen var undervejs.<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Der findes stadig en enkelt tagpapkollage fra Leif Sylvesters h\u00e5nd. Den var udl\u00e5nt, den nat han br\u00e6ndte al sin kunst af. For at kunne begynde forfra. For at udslette det s\u00e6dvanlige.<\/p>\n

– Hvis man skal forst\u00e5 det, er det en lidt l\u00e6ngere historie. Jeg lavede kollager med byggeaffald p\u00e5 det tidspunkt, og jeg var blevet ret dygtig til det. S\u00e5dan lige at skabe noget effektfuldt. I et par \u00e5r havde jeg fors\u00f8gt at f\u00e5 mine v\u00e6rker med p\u00e5 Kunstnernes Efter\u00e5rsudstilling, men jeg var blevet kasseret. I stedet fandt jeg en gruppe af ligesindede, og vi lavede alternative udstillinger. Jeg var lige blevet kasseret igen og var lidt halvsur til en fernisering, hvor \u00e9n omtalte mine billeder som \u201ds\u00e6dvanlig gode\u201d. Og det der s\u00e6dvanlige gode slog mig og blev ved med at komme tilbage. Det s\u00e6dvanlige gode? Betyder det, at der ikke sker noget? Jeg var halvfuld og k\u00f8rte hjem, hev hele molevitten ud i haven og br\u00e6ndte det, siger Leif Sylvester.<\/p>\n

Han dansede en lille krigsdans rundt om b\u00e5let, mens han sang, at nu ryger det s\u00e6dvanlige. Han tiltrak sig ogs\u00e5 opm\u00e6rksomhed fra b\u00e5de familie, naboer og brandv\u00e6sen, men alligevel sluttede natten med et fjollet smil om l\u00e6berne.<\/p>\n

– Jeg f\u00f8lte en enorm lettelse. Endelig skete der noget, og jeg kunne m\u00e6rke, hvad jeg skulle i fremtiden. Det er vigtigt for sj\u00e6len med udvikling. Jeg ville ikke l\u00e6ngere lave det jeg kunne. Det s\u00e6dvanlige skulle forsvinde, siger han.<\/p>\n

Leif Sylvester er da ogs\u00e5 en us\u00e6dvanlig mand, der gennemf\u00f8rer alt, han s\u00e6tter sig for. N\u00e5r han manglede et hus, byggede han det. Manglede han publikum til sin kunst, skabte han et omrejsende kunstcirkus. Skulle der musik til en forestilling, komponerede han den. Fik han en id\u00e9 til en bog, skrev ordblinde Leif Sylvester den. Det har han gjort et par gange.<\/p>\n

– Kan du alt?<\/em><\/p>\n

– Ja, siger han.<\/p>\n

Og tilf\u00f8jer:<\/p>\n

– Nu skal det jo ikke v\u00e6re pral. Det er ogs\u00e5, fordi det jeg s\u00e6tter mig for, er noget, jeg et eller andet sted godt ved, at jeg kan. Det er i virkeligheden dumt at g\u00f8re andet, for s\u00e5 oplever man bare en masse nederlag. Jeg har mere eller mindre kunnet h\u00e5ndplukke det, jeg har interesseret mig for.<\/p>\n

– Men ville du kunne trylle en elefant v\u00e6k?<\/em><\/p>\n

– Ja, hvis jeg lige fik lidt tid til at planl\u00e6gge det, siger han.<\/p>\n

Tilf\u00e6ldighedernes spil<\/h2>\n
\n

Leif Sylvester har bygget mange atelierer i sit liv.<\/p>\n

Tidligere med sine egne h\u00e6nder, men det, han sidder i i dag, har han tegnet og f\u00e5et opf\u00f8rt. Derfor ligger det perfekt p\u00e5 grunden i kanten af skoven, lyset kommer ind fra nord, og rummene er tilpasset hans dr\u00f8m om kunst og frihed. A la Le Corbusier. Den franske mester vender vi snart tilbage til.<\/p>\n

De seneste to \u00e5r har Leif Sylvester brugt det meste af sin tid i atelieret p\u00e5 Nordsj\u00e6lland, for han er ved at g\u00f8re klar til sin 80-\u00e5rs f\u00f8dselsdag i april. Den fejrer han med en kunstudstilling, der rejser landet rundt. P\u00e5 v\u00e6ggen h\u00e6nger et par farverige malerier af en jordb\u00e6rtyv og en slags dyr p\u00e5 fire ben. Fra sin plads bag skrivebordet overvejer han, om de er f\u00e6rdige.<\/p>\n

– Jeg er meget alene her i atelieret, men det skal man ogs\u00e5 v\u00e6re, n\u00e5r man maler, ikk? Jeg savner byen og lidt liv en gang imellem. At h\u00e6nge ud i K\u00f8benhavn. Men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re, jeg kommer til det. Igen. Det har v\u00e6ret et stort arbejde de sidste \u00e5r, og jeg har koncentreret mig s\u00e5 meget om det, at der ikke har v\u00e6ret plads til noget andet. Og det er der stadigv\u00e6k ikke. Nu er det slutspurten, og n\u00e5r den er f\u00e6rdig, skal jeg til at krydre den lidt mere, siger Leif Sylvester.<\/p>\n

100 v\u00e6rker skal v\u00e6re klar til den f\u00f8rste af de fire 80-\u00e5rs-udstillinger, der hedder \u201dTilf\u00e6ldighedernes spil\u201d. Titlen refererer b\u00e5de til malerierne, hans kunstneriske proces og livet, s\u00e5dan set i store tr\u00e6k.<\/p>\n

– Jeg ved ikke, hvor videnskabeligt man skal g\u00f8re det, men livet er jo mere eller mindre tilf\u00e6ldigt. Der er da ogs\u00e5 nogle valg. For eksempel var det et valg, jeg tog, at jeg k\u00f8rte ud p\u00e5 Amager Strandvej og bankede p\u00e5 hos Erik (Clausen, red.<\/em>). Men vi kender det jo alle sammen. Den fest, hvor jeg m\u00f8dte min k\u00e6reste, var jeg lige ved at blive v\u00e6k fra. Klokken var 10, og jeg sad og havde drukket mig halvfuld sammen med min datter, der var barnepige. Og hun sagde: \u201d\u00e5rh, kom nu af sted\u201d. \u201dN\u00e5rh ja, okay\u201d. Til sommer skal vi giftes. Men jeg kan godt lide at lege med tankerne om, hvordan livet var g\u00e5et, hvis … M\u00e5ske var man endt som pelsj\u00e6ger i de canadiske skove eller noget helt andet. Der har jo v\u00e6ret muligheder nok indimellem. Jeg har ogs\u00e5 benyttet nogle af dem, siger han.<\/p>\n

– Jeg har for eksempel f\u00e5et fem b\u00f8rn med tre forskellige kvinder. Jeg har grebet dagen, siger Leif Sylvester.<\/p>\n

Dr\u00f8mmen om friheden<\/h2>\n
\n

Han er en mand, der handler. Nogle gange s\u00e5 meget, at han har fors\u00f8mt at leve undervejs, fordi et hus skulle bygges. Fordi en ny (hjemmegravet) sv\u00f8mmep\u00f8l skulle redde et \u00e6gteskab. Fordi et t\u00f8mrerfirma gik alt for godt. Eller fordi en 80-\u00e5rs udstilling skulle males f\u00e6rdig.<\/p>\n

Og s\u00e5 t\u00e6nker han rationelt. Starter med slutningen og g\u00e5r den logiske vej tilbage for at finde ud af, hvor han skal starte for at n\u00e5 det \u00f8nskede resultat. Det var s\u00e5dan, at han byggede sit f\u00f8rste tag som t\u00f8mrersvend. Han s\u00e5 ogs\u00e5 resultaterne for sig, n\u00e5r han planlagde g\u00f8glernumre i hans og Erik Clausens gadecirkus. P\u00e5 samme m\u00e5de gik han til sine keramiske skulpturer. Og det var ogs\u00e5 s\u00e5dan, han arbejdede p\u00e5 at g\u00f8re dr\u00f8mmen om det ultimative kunstneriske, frie liv til virkelighed.<\/p>\n

– Jeg s\u00e5 en gang en portr\u00e6tfilm om Le Corbusier. Han stod lidt sent op om morgenen, drak sin caf\u00e9 au lait, spillede petanque, kiggede forbi tegnestuen, snakkede lidt og l\u00f8ste nogle problemer, og s\u00e5 gik han hjem og malede efter en lang frokost p\u00e5 en caf\u00e9. Og jeg sagde: \u201dS\u00e5dan vil jeg ogs\u00e5 have det\u201d. Men hvordan fik jeg det? For det f\u00f8rste skulle jeg blive min egen herre. S\u00e5 det blev et opg\u00f8r med min far. Han havde jo set det for sig: \u201dB\u00f8rge Petersen og s\u00f8nner\u201d. Det var sv\u00e6rt, men jeg m\u00e5tte blive selvst\u00e6ndig, for at jeg selv kunne bestemme og m\u00e5ske f\u00e5 folk til at arbejde for mig, s\u00e5 jeg kunne holde fri om eftermiddagen og male. Men det skete bare aldrig, for jo mere arbejde firmaet fik, jo flere folk skulle jeg ans\u00e6tte, og jo mere besv\u00e6rligt blev det. S\u00e5 jeg fes rundt. Og s\u00e5 begyndte det at g\u00e5 i opl\u00f8sning. Jeg ville ikke l\u00e6ngere v\u00e6re t\u00f8mrermester. Jeg ville v\u00e6re kunstner, siger Leif Sylvester.<\/p>\n

Det var i den periode, han br\u00e6ndte sine kollager af. L\u00e6ste alle religioner for at finde eksistentielle svar. Han blev ogs\u00e5 skilt f\u00f8rste gang. Og begyndte at samarbejdet med Erik Clausen. Sammen g\u00f8glede de landet rundt. Skabte forestillinger, l\u00e6rte at trylle, sluge ild og andre g\u00f8glerier, skrev \u00f8reh\u00e6ngere, og Leif Sylvester lagde for en tid penslen for i stedet af male billeder med ord.<\/p>\n

– Jeg var begyndt at skrive sange, og der var s\u00e5 mange billeder i sproget og mellem linjerne. Hvis der var 30 billeder i en sang og der var flere hundrede, der kunne h\u00f8re det samtidig, hvorfor fanden skulle jeg s\u00e5 st\u00e5 der og male, for at en overl\u00e6ge kunne k\u00f8be det og h\u00e6nge det op derhjemme? I midten af 70\u2019erne stoppede jeg med at male i 10 \u00e5r. Musikken, filmene og alt det, der er en kollektiv proces. Fra man f\u00e5r ideen, til man ser resultatet, bliver der tit trukket en del fra, fordi andre skal udf\u00f8re det. P\u00e5 et tidspunkt blev jeg lidt tr\u00e6t af det og ville have mere selvbestemmelse, siger Leif Sylvester.<\/p>\n

En masse ikke noget<\/h2>\n
\n

Han var flyttet til Lejre. I et kollektiv med sangerinden og hustruen Eva Madsen og deres b\u00f8rn. En dag spurgte datteren, om hun kunne male p\u00e5 noget. Leif Sylvester rakte hende en d\u00f8r fra (endnu) et ombyggeri. Og der gik ikke lang tid, f\u00f8r hun havde malet et stort billede f\u00e6rdigt.<\/p>\n

– Jeg t\u00e6nkte, det var satans. Det er s\u00e5dan, man skal arbejde. Det havde altid v\u00e6ret et problem at finde ud af, hvad jeg skulle male. S\u00e5dan er det for alle, det er bare ikke noget, der bliver snakket meget om. Men det er et stort kunstnerisk sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad skal jeg lave? Men jeg fandt p\u00e5 denne metode, hvor jeg er fri for at t\u00e6nke p\u00e5 det. Jeg g\u00e5r bare i gang, ligesom man datter gjorde. Jeg ved ikke, hvad hun t\u00e6nkte p\u00e5, men jeg pr\u00f8ver ikke at t\u00e6nke. N\u00e5r jeg maler, maler jeg en hel masse ikke noget, siger han og peger mod et maleri, der st\u00e5r op ad v\u00e6ggen.<\/p>\n

– Pr\u00f8v at vende det der om. Det er p\u00e5 et stadie, hvor jeg ikke aner noget som helst.<\/p>\n

En fire, fem gange har han v\u00e6ret over l\u00e6rredet med penslen. Farverne er kraftige. Det har de altid v\u00e6ret, siden tegnel\u00e6reren i folkeskolen, Richard Sneum, udbr\u00f8d: \u201dJeg vil ha\u2019 farver og overhovedet ikke se noget hvidt papir. Jeg er fuldst\u00e6ndig ligeglad med, hvad I tegner, om det s\u00e5 er en stribe ludere. Bare der er farver.\u201d<\/p>\n

Det vakte genklang hos lille Leif. B\u00e5de det med farverne og det sp\u00e6ndende ord \u201dludere\u201d. Med tuscher tegnede han en afrikansk landsby og sendte resultatet ind til radioprogrammet Halli-Hallo, hvor v\u00e6rten beskrev udvalgte tegninger til lytterne. Og s\u00e5dan blev Sylvesters f\u00f8rste udstilling i radioen.<\/p>\n

P\u00e5 l\u00e6rredet i atelieret er der intet hvidt tilbage. Sm\u00e5, tilf\u00e6ldige figurer er ved at vokse ud af alt det ingenting, som kunstneren har malet. En bl\u00e5 torsk, en k\u00e6phest, eller hvad man nu har lyst til. Hvis man s\u00f8ger, kan man finde. Det er lidt ligesom at ligge p\u00e5 ryggen og finde bamser, biler eller bobler i skyerne.<\/p>\n

– Jeg fors\u00f8ger at v\u00e6re s\u00e5 \u00e5ben som muligt. Jeg bliver ved, indtil der er noget, der siger mig noget. Indtil der er noget, der vil mig noget. Men jeg er blevet kr\u00e6sen efterh\u00e5nden. Jeg hopper ikke p\u00e5 hvad som helst. Det er farligt at have travlt, for s\u00e5 er man tilb\u00f8jelig til at tage det f\u00f8rste det bedste. Og n\u00e5r man har k\u00e6mpet med det i to dage, er det alligevel noget lort, og s\u00e5 bliver det malet over. Men det er jo ikke helt overladt til forsynet. Der dukker tit noget op, som jeg har oplevet eller t\u00e6nkt p\u00e5. Fra det indre, ikk?, siger han.<\/p>\n

Gravide koner, n\u00e5r han skulle have b\u00f8rn. Og nu, hvor der er b\u00f8rneb\u00f8rn i familien, er de uimodst\u00e5elige midtpunkter dukket op p\u00e5 l\u00e6rrederne. I flygtningekriser har han malet fremmede fugle. Og hovedv\u00e6rket til 80-\u00e5rsudstillingen hedder \u201dGlade idioter\u201d. Alt sammen malet direkte fra Leif Sylvesters forunderlige, farverige underbevidsthed.<\/p>\n

Se tilbage<\/h2>\n
\n

– Du fortalte tidligere om dr\u00f8mmen om at leve som Le Corbusier. Den kunstneriske frihed. Har du opn\u00e5et det?<\/em><\/p>\n

– Ja, det har jeg da. De sidste 20 \u00e5rs tid har jeg kunnet g\u00f8re stort set, hvad der passer mig. Det handler ogs\u00e5 om, hvem man er sammen med, og om man f\u00e5r lov til det. Det har givet mig en stor frihed, men sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5, om jeg forvalter det godt nok, griner han.<\/p>\n

Det sidste \u00e5rs tid har jeg ikke v\u00e6ret s\u00e5 udadvendt. Der er arbejde, arbejde, arbejde. Men jeg kan jo lide at udtrykke mig. Hvis jeg ikke gider male, sidder jeg her ved skrivebordet og laver noget andet. Jeg er ogs\u00e5 i gang med to b\u00f8ger foruden alt det her. Det ene er en erindringsbog, der hedder \u201dS\u00e5 vidt jeg husker\u201d, siger han.<\/p>\n

– Er 80 \u00e5r en alder, hvor man begynder at se tilbage over sit liv?<\/em><\/p>\n

– Arh, det bliver v\u00e6rre og v\u00e6rre. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg t\u00e6nker mere tilbage. Det er ikke, fordi jeg hylder det, eller t\u00e6nker p\u00e5 problematikker. Jeg g\u00e5r ikke s\u00e5dan og t\u00e6nker p\u00e5, hvad der skete med min far og mig. Det er jeg alt for rationel og kold i r\u00f8ven til. Men m\u00e5ske er det med til at give nogle afklaringer, siger Leif Sylvester.<\/p>\n

18. april 2020 fylder Leif Sylvester 80 \u00e5r. Ugen efter \u00e5bner den f\u00f8rste af fire f\u00f8dselsdagsudstillinger p\u00e5 Sophienholm. Her kan man opleve det f\u00f8rste maleri, Leif Sylvester malede, og omkring 100 andre v\u00e6rker.<\/p>\n

\n

FAKTA:<\/p>\n

Leif Sylvester<\/h2>\n
\n

Leif Sylvester Petersen er en dansk kunstmaler, sangskriver, skuespiller og forfatter.<\/p>\n

18. april 2020 fylder han 80 \u00e5r.<\/p>\n

Han er vokset op p\u00e5 Amager i et arbejderkvarter. Han er udl\u00e6rt t\u00f8mrer og ejede p\u00e5 et tidspunkt sit eget t\u00f8mrerfirma.<\/p>\n

Han debuterede i 1962 p\u00e5 Kunstnernes Efter\u00e5rsudstilling. Det var her, han m\u00f8dte Erik Clausen, som han indledte et livslangt makkerskab med. De arrangerede kunstudstillinger, skabte et cirkus, g\u00f8glede, spillede skuespil og skrev musik sammen.<\/p>\n

Sammen skrev de “Mormors Kolonihavehus” inspireret af Leif Sylvesters mormors kolonihave. Et andet stort hit er “Om lidt”, som Sylvester skrev sammen med Kim Larsen.<\/p>\n

Sylvester har udgivet omkring 15 albums med egen tekst og musik.<\/p>\n

Han har medvirket i 31 film og tv-serier og skrevet flere b\u00f8ger. Blandt andet erindringsbogen “Livet er dejligt besv\u00e6rligt” (2002).<\/p>\n

Se mere om Leif Sylvester og hans kunst p\u00e5 hans galleris hjemmeside: http:\/\/python.dk\/<\/a>.<\/p>\n

\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin Livsstil og p\u00e5 fyens.dk 27. marts 2020.<\/a>\u00a0Klik p\u00e5 linket, for at se billederne fra atelieret.\u00a0<\/em><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Han br\u00e6ndte alt ned og f\u00f8lte en enorm lettelse. Det gamle skal ud, for at noget nyt kan vokse frem. Og fremtiden var farverig, fri og uden begr\u00e6nsninger. Den kompromisl\u00f8se kunstmaler Leif Sylvester fylder 80. Og det g\u00f8r han med en stor udstilling, der rejser landet rundt. Tag med en tur ind i hans atelier, mens udstillingen var undervejs. L\u00e6s mere Leif Sylvester fylder 80: Nu g\u00f8r han, hvad der passer ham<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[25,15,19],"class_list":["post-566","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil","tag-kunst","tag-livsstil","tag-musik"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-98","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/566","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=566"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/566\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":568,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/566\/revisions\/568"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=566"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=566"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=566"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}