{"id":561,"date":"2020-02-27T18:30:40","date_gmt":"2020-02-27T18:30:40","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=561"},"modified":"2020-06-16T12:31:09","modified_gmt":"2020-06-16T12:31:09","slug":"jimmy-joergensen-jeg-var-en-roed-racerbil-der-koerte-paa-kokain-nu-er-jeg-en-autocamper","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=561","title":{"rendered":"Jimmy J\u00f8rgensen: Jeg var en r\u00f8d racerbil, der k\u00f8rte p\u00e5 kokain. Nu er jeg en autocamper"},"content":{"rendered":"

Skuespilleren og rocksangeren Jimmy J\u00f8rgensen har gjort mange dumme ting i sit liv. Som en slags antihelt i sit eget liv har han hustlet, stj\u00e5let, sniffet og l\u00f8jet, og alligevel endt et sted, der er godt. Hvor han er tilfreds, som sj\u00e6ldent f\u00f8r. Men livet er stadig en kamp for at blive et menneske, som han godt kan lide.<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Han k\u00f8bte sin f\u00f8rste guitar for stj\u00e5lne penge.<\/p>\n

Jimmy J\u00f8rgensens morfar stolede ikke p\u00e5 banker, s\u00e5 hans opsparing, der var stor, l\u00e5 i sedler i en cigarkasse. N\u00e5r han spillede kort, blev barnebarnet sendt ind efter cigarer, og den nysgerrige dreng opdagede hurtigt, at der var penge i en af \u00e6skerne.<\/p>\n

– Jeg har v\u00e6ret 10 eller 11 \u00e5r, og jeg startede med at tage 100 kroner. Det opdagede han ikke, fordi der var ret mange penge i kassen. Jeg tog flere og flere. Og p\u00e5 et tidspunkt k\u00f8bte jeg et par guitarer og en forst\u00e6rker til mig og Henrik (Botoft Andersen, red.<\/em>), som jeg senere dannede Hotel Hunger med, fort\u00e6ller Jimmy J\u00f8rgensen, rockmusiker og skuespiller.<\/p>\n

Han k\u00f8bte ogs\u00e5 andre ting. Leget\u00f8j til sin lillebror. Sm\u00f8ger til sin mor. Altid afleveret som gaver fra en ukendt giver uden for d\u00f8ren i opgangen. Men til sidst blev tyverierne opdaget, og Jimmy J\u00f8rgensen m\u00e5tte betale tilbage af sin b\u00f8rneopsparing. Guitaren fik han dog lov at beholde.<\/p>\n

– Jeg elskede min morfar. Jeg havde ikke nogen far i mit liv, s\u00e5 han var mit mandlige forbillede. Da han senere fik kr\u00e6ft, kom p\u00e5 hospice og l\u00e5 for d\u00f8den, spurgte han ofte efter mig. Men jeg skammede mig simpelthen s\u00e5 meget, at jeg ikke kom og bes\u00f8gte ham nok. Det var den v\u00e6rste effekt af det. Jeg kunne simpelthen ikke se ham i \u00f8jnene, fordi jeg havde opf\u00f8rt mig p\u00e5 en m\u00e5de, som jeg ikke selv syntes om, siger han.<\/p>\n

Alligevel blev tyverierne langtfra de sidste. Det blev heller ikke sidste gang, at en umoralsk handling skulle bringe noget godt med sig for Jimmy J\u00f8rgensen.<\/p>\n

– Det er m\u00e5ske meget sigende for mit liv. En ulovlig handling blev pludselig vejen ud af nogle d\u00e5rlige k\u00e5r for mig og Henrik. Man kan n\u00e6rmest blive tosset af at t\u00e6nke p\u00e5, at der kom noget godt ud af at g\u00f8re noget s\u00e5 dumt. Det er en historie med en sv\u00e6r morale, siger han.<\/p>\n

Ud af ghetto<\/h2>\n
\n

Da Jimmy J\u00f8rgensen tr\u00e6der ind i Musikhusets foyer, har han stadig en kaffekop fra hotelmorgenmaden i h\u00e5nden. Han har boet i Esbjerg i snart 14 dage for at v\u00e6re med i de sidste intensive pr\u00f8ver op til premieren p\u00e5 musicalen \u201dMidt om natten\u201d.<\/p>\n

De brune \u00f8jne er bl\u00f8de, moderm\u00e6rket aftegnet som en signatur i panden, og sk\u00e6gget markant formet som et omvendt motorcykelstyr. Jimmy J\u00f8rgensen spiller rockerleder i l\u00e6der, der smadrer hippiernes dr\u00f8mme i Kim Larsens og Erik Clausens naive, smukke dr\u00f8m af et selvbygget f\u00e6llesskab. De n\u00e6ste par m\u00e5neder turnerer han landet rundt med den popul\u00e6re fort\u00e6lling om k\u00e6rlighed og frihed.<\/p>\n

Hele livet har Kim Larsen og Gasolins sange fulgt ham.<\/p>\n

– Det var soundtracket til min opv\u00e6kst. Min f\u00f8rste oplevelse med Gasolin var, at deres pladeselskab, CBS, l\u00e5 i Vanl\u00f8se, hvor jeg boede. Og der l\u00e5 vi og rodede rundt i containerne og fandt gamle plader og kassetteb\u00e5nd, der var smidt ud, fordi de var g\u00e5et i stykker. Vi havde ikke r\u00e5d til at k\u00f8be b\u00e5nd og vinylplader, men p\u00e5 den m\u00e5de fik jeg musikken ind i mit liv. Vi h\u00f8rte ogs\u00e5 Ramones, Thin Lizzy og Kiss, men Gasolin var der hele tiden. Kim Larsen var meget karakterfuld, og han har s\u00e5dan en m\u00e5de at synge p\u00e5, som g\u00f8r det meget arbejderagtigt. S\u00e5 man f\u00f8lte sig hjemme, siger Jimmy J\u00f8rgensen.<\/p>\n

Han voksede op i Stilledal i Vanl\u00f8se. Et omr\u00e5de, der nok var kommet p\u00e5 ghettolisten, hvis der havde v\u00e6ret s\u00e5dan en i 70\u2019erne. Hans mor var bryggeriarbejder. Hans far var v\u00e6k. Selv var han rastl\u00f8s, ballademager, bandemedlem og pigeglad. Allerede dengang.<\/p>\n

– En af de f\u00f8rste sange, jeg l\u00e6rte at spille p\u00e5 guitar, var \u201dKvinde min\u201d. Der var den her pige, Tina, som stod og spiste tyggegummi og r\u00f8g, og som jeg fik lov til at kysse. Hun var ovenik\u00f8bet to \u00e5r \u00e6ldre end mig. Dengang var det jo helt fantastisk, siger han.<\/p>\n

Tina var den f\u00f8rste i en lang r\u00e6kke af kvinder, der skulle blive Jimmy J\u00f8rgensens drivkraft, dannelse og flugt. Det sidste sammen med fester og stoffer. Men f\u00f8rst skulle musikken f\u00f8re ham ud af Vanl\u00f8se og det d\u00e5rlige selskab. Da han en aften bogstaveligt talt vendte ryggen til et knivstikkeri og gik den anden vej.<\/p>\n

– Henrik og jeg vidste, at vi havde presset vores liv til en skillevej. Da jeg s\u00e5, at en af de andre stak en kniv ned i st\u00f8vlen inden en sl\u00e5skamp, gik vi uden at aftale det simpelthen den anden vej og s\u00e5 os ikke tilbage. Vi blev enige om, at nu vi havde vores guitarer, skulle vi pr\u00f8ve at g\u00f8re noget ved det. Det var ligesom at tr\u00e5de en n\u00e5l. Hele universet omkring os var kaos, men vi s\u00e5 det lille n\u00e5le\u00f8je, vi kunne g\u00e5 igennem. S\u00e5dan har det altid v\u00e6ret. Jeg har kunnet finde den lille vej ud af kaosset, jeg stod i. Og det er bestemt ikke, fordi jeg ikke har v\u00e6ret langt ude. Men jeg har altid vidst, at der var en gr\u00e6nse. Ogs\u00e5 med stofferne, siger han.<\/p>\n

Han s\u00e5 ikke banden fra Vanl\u00f8se igen, f\u00f8r de en aften stod foran scenen til en Hotel Hunger-koncert. En af m\u00e6ndene \u00e5bnede jakken og afsl\u00f8rede en pistol. Men der skete ikke mere, efter de fik bandets kasse med \u00f8l.<\/p>\n

En flugt<\/h2>\n
\n

Han t\u00e6nker tit over, hvad der egentlig g\u00f8r forskellen. Hvorfor endte han med at blive rockstjerne, f\u00e5 en amerikansk pladekontrakt og tjene sine penge p\u00e5 skuespil og tv-roller? Han kunne ogs\u00e5 v\u00e6re endt som blikkenslager, eller hvis det hele var g\u00e5et knap s\u00e5 godt, som kriminel. I stedet br\u00f8d han m\u00f8nsteret, sang og spillede sig ud af arbejderklassen og h\u00f8jhuskvarteret.<\/p>\n

– Jeg ved ikke, hvor det kom fra. Den kultur, jeg voksede op med, fandt vi jo i containere. Ellers var der giro 413-agtige sange i radioen derhjemme. N\u00e5r jeg ser p\u00e5 min mor eller min far, der d\u00f8de sidste \u00e5r, kommer det ikke fra dem. Men min bror er skoleleder, s\u00e5 m\u00e5ske har min mor alligevel en finger med i spillet, selv om jeg ikke kan se hvordan. For hun gjorde bestemt ikke noget, som jeg lever efter.<\/p>\n

– Min far, som jeg f\u00f8rst m\u00f8dte for 10 \u00e5r siden, sagde, at det kom fra ham, fordi jeg havde arvet hans gode lunger. Ja goddaw du, du har aldrig nogensinde v\u00e6ret der. Men alle ville gerne have en flig af det, jeg kunne, siger han.<\/p>\n

Selv mener han, at det er musikken og damernes skyld, at han kom ud af kvarteret.<\/p>\n

– N\u00e5r vi lyttede til musik, Henrik og jeg, kunne jeg m\u00e6rke, at det sugede mig. Det var en verden, jeg blev draget af. Det var et fristed. Men det var piger og kvinder ogs\u00e5. Jeg var lige s\u00e5 vild med at v\u00e6re i pigers selskab som i selskab med musikken. Det var de to ting, der sugede mig ud af den forf\u00e6rdelige barndom, siger han.<\/p>\n

– Blev det din drivkraft?<\/em><\/p>\n

– Ja, pr\u00e6cis. Men det var ogs\u00e5 en flugt. Som senere gik over i stoffer.<\/p>\n

Jimmy J\u00f8rgensen var en ukonventionel rockstjerne. De f\u00f8rste mange \u00e5r arbejdede han videre som blikkenslager-svend ved siden af Hotel Hungers succes. Han begik stadig indbrud, n\u00e5r rastl\u00f8sheden blev for stor. Og da han fik tilbudt en rolle i en Gasolin teaterkoncert, tog han den. Ogs\u00e5 selv om det br\u00f8d de uskrevne rockstar-regler.<\/p>\n

– Mennesker har altid syntes, at det er vigtigt at s\u00e6tte rammer og putte folk i kasser. Men det begr\u00e6nser os. Men jeg er landet i en slags ingenmandsland. Selv om det er 25 \u00e5r siden, sp\u00f8rger folk stadig, hvad jeg er. Hvad er jeg mest \u2013 skuespiller eller rockmusiker? Men da jeg br\u00f8d ud af rammerne, \u00e5bnede der sig en helt ny verden. Jeg anede ikke, at det skulle v\u00e6re en indgang til noget nyt. Til et arbejde, jeg har levet af i 25 \u00e5r, og det har v\u00e6ret en uendelig rejse. Hver gang jeg f\u00e5r tilbudt en ny rolle, bliver jeg selv forbavset. For jeg ved ikke engang selv, hvad jeg er, griner han.<\/p>\n

Med teaterets h\u00e5rde tidsplan kom stofferne. Det var en m\u00e5de at overleve p\u00e5, mener Jimmy J\u00f8rgensen.<\/p>\n

– Kokainen blev noget, jeg tog, fordi jeg spillede to forestillinger om l\u00f8rdagen, og s\u00e5 var jeg for tr\u00e6t til at g\u00e5 i byen. Men jeg ville ud og m\u00f8de damer, liv og fest. Det var for at holde mig k\u00f8rende. Jeg var hele tiden bange for at g\u00e5 glip af en fest eller g\u00e5 glip af en kvinde, siger han.<\/p>\n

Det gjorde han ikke de n\u00e6ste mange \u00e5r. Indtil han igen stod ved en skillevej.<\/p>\n

Skillevejen<\/h2>\n
\n

– Jeg fik et angstanfald p\u00e5 scenen. Jeg havde festet hver weekend i to til tre \u00e5r og kunne sagtens m\u00f8de klokken 14 p\u00e5 teateret til stor imponade for dem, der havde v\u00e6ret i byen med mig. Vi spillede Jesus Christ Superstar, og jeg havde siddet p\u00e5 hug og lukket blodtilf\u00f8rslen ved kn\u00e6haserne, inden jeg skulle rejse mig op og synge. Og s\u00e5 blev jeg svimmel. Det gik direkte over i et angstanfald. Jeg s\u00e5 p\u00e5 de mennesker, der sad og kiggede p\u00e5 scenen. De havde alle betalt 400 kroner for at f\u00e5 en teateroplevelse. Og jeg t\u00e6nkte, hvad fanden er jeg for en type. Jeg tager ikke mig selv alvorligt, jeg tager ikke de her mennesker alvorligt, jeg tager ikke noget i mit liv alvorligt. Det var virkelig et slag. Samtidig var jeg i et opbrud med en k\u00e6reste, der var p\u00e5 vej v\u00e6k, siger han.<\/p>\n

Han var igen n\u00f8dt til at tage et valg. T\u00e6nke sit liv igennem. Tage sig selv op til overvejelse.<\/p>\n

– Jeg havde v\u00e6ret sammen med en kvinde, som jeg var ret glad for, og som jeg behandlede ret d\u00e5rligt. Jeg var en s\u00e5ret kriger. Helt \u00e5ben og s\u00e5rbar. Men der er altid muligheder i brud, i konflikter, i d\u00f8dsfald. N\u00e5r noget ender, er det en start p\u00e5 noget nyt. Det er udviklende. Man f\u00e5r mulighed for at revurdere, hvem man er, og m\u00e5ske blive et bedre menneske. Jeg var egentlig ret ked af, hvor jeg var som menneske, og hvem jeg var. Jeg kunne ikke lide mig selv.<\/p>\n

– Man kan skubbe s\u00e5 meget skidt foran sig, men pludselig ryger det tilbage til en igen. Hvis man er et normalt t\u00e6nkende menneske, er der nogle ting, som man skal t\u00e6nke over en gang imellem. Jeg tager ikke l\u00e6ngere stoffer. Nu er det mere mig, der bestemmer, end det er mine drifter, siger han.<\/p>\n

– Kan du s\u00e5 bedre lide dig selv som menneske nu?<\/em><\/p>\n

– N\u00e6h. Jeg k\u00e6mper stadig med alle mulige ting. Men jeg er et godt sted i mit liv. Jeg har ikke behov for at s\u00f8ge festen. Jeg st\u00e5r ikke l\u00e6ngere ude i byen og t\u00e6nker, gud ved, hvordan hun \u2026 Det er en stor tilfredsstillelse at se alle de d\u00f8re, jeg tidligere kunne have smuttet indad, og lade v\u00e6re.<\/p>\n

– Er du blevet voksen?<\/em><\/p>\n

– Ja, jeg er nok blevet voksen. Men festerne har udviklet mig utroligt meget. Heldigvis. Ellers havde det bare v\u00e6ret spild. Og meget af det har v\u00e6ret spild. Men jeg synes ogs\u00e5, at det har v\u00e6ret en dannelsesrejse. Det har gjort mig til en mand, der ikke l\u00e6ngere havde behov for det, siger Jimmy J\u00f8rgensen.<\/p>\n

– Jeg har nok v\u00e6ret f\u00f8dt som en formel 1-bil, hvor speederen skulle trampes i bund. En r\u00f8d racerbil, der k\u00f8rte p\u00e5 kokain. Nu er jeg blevet en autocamper med plads til familien bagi. Det er ikke, fordi jeg ikke l\u00e6ngere er sulten p\u00e5 livet. Men festen foreg\u00e5r bare derhjemme. Jeg har sj\u00e6ldent v\u00e6ret s\u00e5 tilfreds, som n\u00e5r jeg sidder rundt om spisebordet med mine b\u00f8rn og k\u00e6reste. Der er jeg gladest. Det, jeg er mest stolt af i mit liv, er, at min \u00e6ldste datter er blevet cand.mag. Jeg kom fra en fabriksarbejderfamilie. F\u00f8r hende, var min bror den f\u00f8rste til at blive student. Og nu blev hun cand. mag. med 12 i den sidste eksamen.<\/p>\n

– S\u00e5 det bliver bedre for hver generation?<\/em><\/p>\n

– Forh\u00e5bentlig. Jeg vil gerne v\u00e6re en god far og sende livet videre til dem p\u00e5 en god m\u00e5de. Det k\u00e6mper jeg hele tiden med.<\/p>\n

\n

FAKTA:\u00a0<\/strong><\/p>\n

Jimmy J\u00f8rgensen<\/h2>\n
\n

Dansk sanger, sangskriver og skuespiller.55 \u00e5r. Opvokset i Stilledal i Vanl\u00f8se.<\/p>\n

Medstifter af Hotel Hunger i 1985, hvor han var forsanger og sangskriver.<\/p>\n

Hotel Hunger udgav debutalbummet “This is where the fun starts” i 1989.<\/p>\n

Han debuterede p\u00e5 teaterscenen i 1995 i Gasolin Teaterkoncert.<\/p>\n

Han spillede med i tv-serien “Taxa” og har haft flere tv- og filmroller.<\/p>\n

Er aktuel i musicalen “Midt om natten”, der havde premiere i Esbjerg Musikhus 5. februar.<\/p>\n

Spiller stadig fra tid til anden sammen med Hotel Hunger.<\/p>\n

Privat er han k\u00e6reste med skuespilleren Signe Egholm Olsen. De har to b\u00f8rn: Billie Jo og Morgan. Fra et tidligere forhold har Jimmy J\u00f8rgensen datteren Sally Ringhof.<\/p>\n

\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin “Teater, koncerter, museer” og p\u00e5 fyens.dk 26. februar 2020.<\/a><\/em><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Skuespilleren og rocksangeren Jimmy J\u00f8rgensen har gjort mange dumme ting i sit liv. Som en slags antihelt i sit eget liv har han hustlet, stj\u00e5let, sniffet og l\u00f8jet, og alligevel endt et sted, der er godt. Hvor han er tilfreds, som sj\u00e6ldent f\u00f8r. Men livet er stadig en kamp for at blive et menneske, som han godt kan lide. L\u00e6s mere Jimmy J\u00f8rgensen: Jeg var en r\u00f8d racerbil, der k\u00f8rte p\u00e5 kokain. Nu er jeg en autocamper<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[15,19,20],"class_list":["post-561","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil","tag-livsstil","tag-musik","tag-teater"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-93","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/561","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=561"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/561\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":565,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/561\/revisions\/565"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=561"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=561"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=561"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}