{"id":543,"date":"2020-02-03T12:11:16","date_gmt":"2020-02-03T12:11:16","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=543"},"modified":"2020-06-16T12:11:28","modified_gmt":"2020-06-16T12:11:28","slug":"lone-hertz-om-70-aar-paa-scenerne-det-er-ikke-noget-man-ville-oenske-for-sine-boern","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=543","title":{"rendered":"Lone Hertz om 70 \u00e5r p\u00e5 scenerne: Det er ikke noget, man ville \u00f8nske for sine b\u00f8rn"},"content":{"rendered":"

I snart 70 \u00e5r har skuespiller Lone Hertz sat sit tydelige pr\u00e6g p\u00e5 de danske teaterscener. Den dragende, eventyrlige verden opslugte hende som barn og har aldrig siden sluppet sit tag. Men bag teaterets funklende stjerner er ogs\u00e5 et dybt m\u00f8rke. – Det er ikke noget, man vil \u00f8nske for sine b\u00f8rn, for man ved, hvor meget det koster, siger Lone Hertz, der tager os med ind bag t\u00e6ppet p\u00e5 Folketeatret, hvor hun spiller med i “M\u00f8d mig p\u00e5 Cassiopeia” og synger sin egen Kai Normann Andersen-kabaret.<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

“Pige tr\u00e6d varsomt, thi scenen er skr\u00e5. \u00d8nsk dig ej det, som du aldrig kan n\u00e5. Alt, hvad du tror, er s\u00e5 yndigt og smukt, blegner og falmer, n\u00e5r lyset er slukt.”<\/p>\n

En teatert\u00e5re triller ned ad Lone Hertz’ kind, da hun n\u00e5r til slutningen af revyvisen. Kapelmester Jens Kr\u00f8yer spiller p\u00e5 klaveret, mens en lydmand st\u00e5r og skruer p\u00e5 sin teknik. Lysene er t\u00e6ndt, bagt\u00e6ppet er funklende velourr\u00f8dt, og alle s\u00e6derne er tomme, for det er stadig bare en pr\u00f8ve p\u00e5 den korte Kai Normann Andersen-kabaret, som Lone Hertz og Jens Kr\u00f8yer skal opf\u00f8re for de spisende publikummer, inden de skal se “M\u00f8d mig p\u00e5 Cassiopeia” p\u00e5 Folketeatrets store scene.<\/p>\n

Kl\u00e6dt ud som skuespiller i kimono og t\u00f8rkl\u00e6de om h\u00e5ret st\u00e5r Lone Hertz p\u00e5 en lav scene og synger sig gennem kabaretens sange. En gang med musik til. En gang p\u00e5 tid. For selv om skuespilleren har arbejdet p\u00e5 skr\u00e5 scener i 70 \u00e5r, bliver hun aldrig for gammel til at \u00f8ve sig, til at v\u00e6re nerv\u00f8s inden en premiere og til at v\u00e6re sikker p\u00e5, at hun glemmer teksterne.<\/p>\n

Og Lone Hertz bliver heller aldrig for gammel til at blive ved.<\/p>\n

– Jeg er da i h\u00f8j grad over pensionsalderen, men man m\u00e5 sige, at de fleste skuespillere, medmindre de bliver s\u00e5 syge, at de ikke kan, har lyst til at forts\u00e6tte. P\u00e5 en m\u00e5de er vores fag aldersl\u00f8st, men der er ganske vist ikke s\u00e5 mange roller. Det kan man roligt sige. Is\u00e6r ikke kvinderoller. Men hvis man er heldig og kan fylde noget, kan man blive ved. Det er jo den store fordel, n\u00e5r man har et arbejde, som ogs\u00e5 er ens k\u00e6rlighed og lidenskab. Det er n\u00e6sten som narkotika, at man bliver misbruger, siger Lone Hertz.<\/p>\n

En af alle de store<\/h2>\n
\n

Et par timer tidligere inviterer Lone Hertz os indenfor i den sn\u00e6vre garderobe i Folketeatrets 160 \u00e5r gamle bygninger.<\/p>\n

– Hvis I vil have et billede af mig, hvor jeg ser nogenlunde normal ud, s\u00e5 er det nu, siger hun og forklarer:<\/p>\n

– Lige om lidt g\u00e5r jeg i gang med sminken, og s\u00e5 har jeg streger i hele hovedet. Jeg har aldrig v\u00e6ret s\u00e6rlig god til at l\u00e6gge sminke. Jeg har overhovedet ikke en sikker h\u00e5nd, s\u00e5 jeg bruger lang tid p\u00e5 det.<\/p>\n

De bl\u00e5gr\u00e5 \u00f8jne str\u00e5ler mod kameraet, ligesom de har gjort det i danske film gennem 68 \u00e5r. Hun fik sin f\u00f8rste rolle i familiefilmen “Hold fingrene fra mor” i 1951. Da spillede hun sammen med Berthe Qvistgaard og Ib Sch\u00f8nberg. Og der er vel n\u00e6ppe nogle store danske skuespillere, som hun ikke har spillet sammen med p\u00e5 scenen eller i filmene.<\/p>\n

– Skuespillet har jo v\u00e6ret mit liv. Lige siden jeg kom p\u00e5 balletskolen som 8-\u00e5rig. Og jeg debuterede p\u00e5 scenen i “Ordet” af Kaj Munk som 10-\u00e5rig. Det var sammen med Poul Reumert og Ebbe Rode. Ja, men det gik ikke med balletskolen, for jeg var ikke specielt egnet til det. Jeg var ellers god til at sige replikker, s\u00e5 de ville gerne have beholdt mig. Men jeg var i bedste fald blevet en elendig korpsdanser, og det er der jo ingen grund til. Men jeg elskede at v\u00e6re p\u00e5 Det Kongelige Teater. Det var s\u00e5dan en fantasiverden for et barn og en helt vidunderlig atmosf\u00e6re, fort\u00e6ller Lone Hertz, mens hun streger \u00f8jnene op med sort og gr\u00f8nt, der skal kunne ses fra bagerste r\u00e6kke p\u00e5 balkonen.<\/p>\n

– Min bror var helt fortvivlet p\u00e5 mine vegne over, at jeg ikke skulle v\u00e6re p\u00e5 balletten mere. Vi var meget t\u00e6tte, og han projicerede sine egne skuespillerdr\u00f8mme over i mig. S\u00e5 han sendte mit billede ind til filmselskaberne. Ligesom man nu har X Factor. Jeg kom til pr\u00f8ver blandt 350 andre b\u00f8rn og fik rollen i “Hold fingrene fra mor”. Jeg har spillet sammen med alle de store lige siden. Og nu spiller jeg sammen med alle de unge her p\u00e5 teateret. Det minder mig om dengang, jeg var rektor p\u00e5 Statens Teaterskole. Det er s\u00e5 opl\u00f8ftende at v\u00e6re sammen med de unge mennesker, der er s\u00e5 dygtige og elsker teater. Det er en vidunderlig atmosf\u00e6re at v\u00e6re i for s\u00e5dan en som mig, siger hun.<\/p>\n

De s\u00f8dmefulde og sk\u00e6lmske roller l\u00e5 lige for, n\u00e5r den smukke, unge Lone Hertz spillede med i film eller p\u00e5 ABC-Teateret. Men hun fik sit helt store gennembrud p\u00e5 scenen, da hun spillede den dybt alvorlige, blinde Hedvig i Ibsens “Vildanden” som 25-\u00e5rig. En rolle, der gjorde hende til Studenternes \u00c6reskunstner og gav hende en tidlig optagelse i Kraks Bl\u00e5 Bog. Et par \u00e5r senere var det rollen som Nora i “Et Dukkehjem”, der gav Hertz exceptionelle gode anmeldelser.<\/p>\n

“En af de allerst\u00f8rste sceniske skikkelser i dette \u00e5rhundrede,” skrev Berlingske Tidendes teateranmelder Svend Kragh-Jacobsen, <\/a>efter han havde set hende p\u00e5 Folketeatrets store scene i 1967.<\/p>\n

– Jeg havde ikke spillet p\u00e5 teaterets store scene siden “Et Dukkehjem”, da jeg kom her og skulle v\u00e6re med i “M\u00f8d mig p\u00e5 Cassiopeia” i \u00e5r. Det var helt m\u00e6rkv\u00e6rdigt at st\u00e5 her igen og g\u00e5 op ad trapperne, der er de samme som dengang, siger hun.<\/p>\n

– Kom, nu skal vi ind og have lavet h\u00e5r.<\/p>\n

Turneret i 25 \u00e5r<\/h2>\n
\n

Smink\u00f8r Mikaela Art\u00e9n gemmer Lone Hertz’ lange, hvide h\u00e5r under en kort, kr\u00f8llet Lucille Ball-inspireret paryk. Med lidt lim og en pincet placerer hun hurtigt falske \u00f8jenvipper ovenp\u00e5 skuespillerens makeup.<\/p>\n

– Meget kan man g\u00f8re alene, men man kan ikke det hele, siger Lone Hertz.<\/p>\n

Det bliver hun dog snart n\u00f8dt til, for n\u00e5r “M\u00f8d mig p\u00e5 Cassiopeia”-forestillingen tager p\u00e5 turne i hele landet fra marts til maj, st\u00e5r skuespillerne selv for h\u00e5r, parykker, makeup, kostumer og de travle t\u00f8jskift mellem scenerne.<\/p>\n

– Det er en forn\u00f8jelse at skulle med ud i landet. Det er der, jeg har mit publikum, for det er der, jeg har optr\u00e5dt de seneste mere end 25 \u00e5r. Det er ikke i K\u00f8benhavn, at folk er flinke til at g\u00e5 til foredrag. Det er man for blaserte til. Simpelthen. Men ude i landet er man sandelig glade for foredrag, siger den 79-\u00e5rige skuespiller, der begyndte at turnere som foredragsholder, efter hun stoppede som rektor p\u00e5 Statens Teaterskole og havde brugt et par \u00e5r p\u00e5 at skrive en bog om sin s\u00f8n Tomas Str\u00f8bye, der fik et handicap efter en vaccine som helt lille.<\/p>\n

Siden starten af halvfemserne har hun rejst landet rundt for at fort\u00e6lle om handicapliv, sit eget liv, om livskvalitet eller Karen Blixen for at n\u00e6vne nogle f\u00e5 af hendes 12 forskellige foredrag. Hun har l\u00e6st op i kirker og sat skuespil op som solist. Men tilbud fra teatercheferne kom der meget f\u00e5 af.<\/p>\n

– Alle teaterlederne m\u00e5 have troet, at jeg var d\u00f8d. Der kom ingen tilbud. Ikke f\u00f8r Waage Sand\u00f8 satte forestillingen “Tvivl” op p\u00e5 Det Danske Teater. Jeg tror, det var i 2007. Og s\u00e5 gik der igen til 2016, da Kasper Wilton ville have mig med i “Frk. Nitouche” p\u00e5 Folketeatret, men da spillede vi ikke p\u00e5 store scene, som vi g\u00f8r nu med Cassiopeia. Men de manglende tilbud har ikke v\u00e6ret et problem for mig. Jeg har lavet min egne forestillinger og rejst rundt med foredrag. Jeg kan godt sige dig, der kan laves meget kunst p\u00e5 fire \u00f8lkasser og en d\u00f8rplade. Og s\u00e5 har jeg v\u00e6ret s\u00e5 privilegeret at kunne bestemme selv. Det g\u00f8r skuespillere jo ikke. De er altid underlagt andres smag, b\u00e5de i forhold til hvad man skal spille og instruktion. Der er en masse mennesker, der bestemmer over en p\u00e5 et teater, og jeg er faktisk et menneske, som godt kan lide at bestemme selv. S\u00e5 jeg har levet af foredragene i over 25 \u00e5r, og det er vel ogs\u00e5 det, jeg begynder p\u00e5 igen til efter\u00e5ret, vil jeg tro. Jeg kender ikke rigtig mit liv endnu, siger Lone Hertz.<\/p>\n

– Hvordan har det v\u00e6ret at turnere s\u00e5 meget?<\/em><\/p>\n

– Jeg kan forf\u00e6rdeligt godt lide det. Det er, n\u00e5r jeg k\u00f8rer i min bil, at jeg har tid til at t\u00e6nke, slappe af og h\u00f8re lydb\u00f8ger. Jeg har ellers aldrig tid til at l\u00e6se sk\u00f8nlitteratur. S\u00e5 jeg lever i min bil, simpelthen. Jeg spiser mad, har alt muligt t\u00f8j med, og n\u00e5r jeg er i Jylland, k\u00f8rer jeg over til min s\u00f8n Tomas, som jeg helst skal se mindst en gang om ugen. Han bor p\u00e5 en vidunderlig h\u00f8jskole, Egmont i Hou, men han er derovre uden talesprog, s\u00e5 jeg skal l\u00f8bende hj\u00e6lpe folk med at l\u00e6re at kommunikere med ham, siger Lone Hertz.<\/p>\n

Meget mere end et arbejde<\/h2>\n
\n

Tilbage i garderoben roder hun rundt i sine tasker. Manuskript, kostumer og kasketter skal med p\u00e5 g\u00e5turen gennem teaterets smalle, kringlede gange.<\/p>\n

– Det er nogle tunge d\u00f8re. Jeg h\u00e6nger i klemme hver aften, siger hun og vender sig leende.<\/p>\n

P\u00e5 v\u00e6ggene h\u00e6nger 160 \u00e5rs fortryllende, dragende teaterhistorie i sort-hvide billeder. P\u00e5 reposen over den gamle skuespilfoyer h\u00e6nger ogs\u00e5 et af Lone Hertz fra Shaws “Ces\u00e6r og Kleopatra” i 1965.<\/p>\n

– Jeg forst\u00e5r ikke, at det ikke var fra ” Et Dukkehjem”. Hvis jeg skal v\u00e6re lidt fr\u00e6k, var det en af Folketeatrets st\u00f8rste succeser, siger hun med favnen fuld af aftenens kostumer, der skal h\u00e6nges i r\u00e6kkef\u00f8lge: F\u00f8rst en uniform, s\u00e5 en kjole, et lagen og til sidst det helt store udstyr med str\u00e5lende, s\u00f8lvglinsende hat. Det er her “M\u00f8d mig p\u00e5 Cassiopeia”-t\u00f8jskiftene sker.<\/p>\n

Med manuskriptet til kabareten under armen forts\u00e6tter hun ind p\u00e5 den store scene, hvor lamperne glinser som stjerner over salen, og op ad trappen til Snoreloftet til eftermiddagens pr\u00f8ve.<\/p>\n

Siden begyndelsen af december har hun arbejdet otte til ti timer om dagen p\u00e5 teateret. Det tager al tid, forklarer hun. Men man kan ikke lade v\u00e6re, n\u00e5r man f\u00f8rst har f\u00e5et teateret i blodet.<\/p>\n

– Man kan ikke holde op igen med at v\u00e6re skuespiller. En violinist vil da heller ikke holde op med at spille p\u00e5 sin violin. Det bliver man ved med, og det er p\u00e5 samme m\u00e5de at v\u00e6re skuespiller. Man holder ikke op med at sige ord og hele den t\u00e6nksomme periode, der ligger i det og indlevelsen i en rolle. Det er skuespillerens absolutte og mest fornemme talent at indleve sig i andre menneskers tankegang og psyke, de helt personlige svagheder og styrker. Det er jo det, en skuespiller lever af. Og det er meget rigt, og det er meget udfoldende for fantasien. S\u00e5 det er meget mere end et arbejde, siger hun.<\/p>\n

Men det har ogs\u00e5 en pris.<\/p>\n

– Det er ikke noget, man ville \u00f8nske for sine b\u00f8rn. For man vil jo kun sine b\u00f8rn det allerbedste. Derfor er der ogs\u00e5 mange skuespillere, der siger til deres b\u00f8rn, lad v\u00e6re, lad v\u00e6re, lad v\u00e6re. Find p\u00e5 noget andet. Det er et helt utroligt sp\u00e6ndende milj\u00f8, men det er et BRANDh\u00e5rdt milj\u00f8. Alligevel er det et privilegium, at man f\u00e5r lov at g\u00f8re det, som man synes, at man lever ved. Og det oplever b\u00f8rnene jo ogs\u00e5 i familierne, s\u00e5 mange gange synes de, at det er det eneste rigtige for dem. Men jeg fik et chok, da min s\u00f8n Steen kom hjem og sagde, at han ville v\u00e6re skuespiller. “Skal du ikke v\u00e6re vekseler?” Hans far havde meget forstand p\u00e5 penge, s\u00e5 det havde v\u00e6ret naturligt, men nej, han skulle v\u00e6re skuespiller. Det er ikke noget, man \u00f8nsker, fordi man selv ved, hvor meget man betaler, ja, siger hun.<\/p>\n

P\u00e5 Snoreloftets scene foran det tunge, r\u00f8de t\u00e6ppe synger hun Kai Normann Andersen:<\/p>\n

” Pige tr\u00e6d varsomt, thi scenen er skr\u00e5. Himlen er malet og slet ikke bl\u00e5. Alle de stjerner, der tindrer om kap, slukker man blot ved et tryk p\u00e5 en knap.”<\/p>\n

\n

FAKTA:\u00a0<\/strong><\/p>\n

Lone Hertz<\/h2>\n
\n

79-\u00e5rig dansk skuespiller og foredragsholder.Har tidligere arbejdet som teaterdirekt\u00f8r (p\u00e5 Bristol-teateret i 1980-82 og Aveny Teateret fra 1982-84) og rektor for Statens Teaterskole fra 1984-90.<\/p>\n

Har vundet flere Bodil-priser blandt andet for dokumentarfilmen “Tomas – En s\u00f8n du ikke kan n\u00e5” fra 1980.<\/p>\n

Er forfatter til bogen “Sisyfosbreve” fra 1992, der handler om s\u00f8nnen Tomas’ lange sygdomsforl\u00f8b.<\/p>\n

Har medvirket i flere end 30 film og endnu flere teaterstykker siden debuten som 10-\u00e5rig.<\/p>\n

Er netop nu aktuel i Folketeatrets “M\u00f8d mig p\u00e5 Cassiopeia” og med en Kai Normann Andersen-kabaret samme sted.<\/p>\n

Lone Hertz er mor til Steen Stig Lommer, Tomas Str\u00f8bye, Mica\u00ebla Str\u00f8bye og Maria Lindhardt.<\/p>\n

\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin “Teater, koncerter, museer” og p\u00e5 fyens.dk 23. februar 2019.<\/a><\/em><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I snart 70 \u00e5r har skuespiller Lone Hertz sat sit tydelige pr\u00e6g p\u00e5 de danske teaterscener. Den dragende, eventyrlige verden opslugte hende som barn og har aldrig siden sluppet sit tag. Men bag teaterets funklende stjerner er ogs\u00e5 et dybt m\u00f8rke. – Det er ikke noget, man vil \u00f8nske for sine b\u00f8rn, for man ved, hvor meget det koster, siger Lone Hertz, der tager os … L\u00e6s mere Lone Hertz om 70 \u00e5r p\u00e5 scenerne: Det er ikke noget, man ville \u00f8nske for sine b\u00f8rn<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[15,19,20],"class_list":["post-543","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil","tag-livsstil","tag-musik","tag-teater"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-8L","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/543","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=543"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/543\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":545,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/543\/revisions\/545"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=543"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=543"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=543"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}