{"id":539,"date":"2020-05-16T12:05:51","date_gmt":"2020-05-16T12:05:51","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=539"},"modified":"2020-06-16T12:37:40","modified_gmt":"2020-06-16T12:37:40","slug":"saadan-blev-undselige-knud-christensen-til-musikeren-sebastian","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=539","title":{"rendered":"S\u00e5dan blev undselige Knud Christensen til musikeren Sebastian"},"content":{"rendered":"

Da Sebastian var ung i 60’erne, fortalte ens pladesamling, hvem man var. Og kunne man spille guitar var man noget. Ved f\u00f8rste akkord var hans sk\u00e6bne beseglet: Musikken blev meningen med hans liv. Her er fort\u00e6llingen om, hvordan den generte, undselige Knud Grabow Christensen blev til musikeren Sebastian, der fornyede dansk rock og igangsatte musicalb\u00f8lgen.<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Det var f\u00f8rste l\u00f8rdag efter en lang sommerferie p\u00e5 kostskolen. Den 16-\u00e5rige Knud Grabow Christensen var vendt hjem fra Norge, som genf\u00f8dt Donovan-discipel. Han havde brugt ferien med den skotske, fingerspillende folkesangers to f\u00f8rste plader og en l\u00e5nt guitar, og sammen med v\u00e6relseskammeraten Thomas ville Knud optr\u00e6de til l\u00f8rdagsballet.<\/p>\n

Scenen l\u00e5 i skolens udt\u00f8rrede swimmingpool, og de to kammerater \u2013 den dobbelte-donovan, blev de kaldt \u2013 tr\u00e5dte op p\u00e5 den med deres to guitarer og et hidtil ukendt mod, der havde taget lidt till\u00f8b at m\u00f8nstre.<\/p>\n

S\u00e6tlisten var alle sangene p\u00e5 de to Donovan-plader i samme r\u00e6kkef\u00f8lge, som de havde p\u00e5 pladerne. Og foran det velvillige publikum af kostskoleelever, l\u00e6rte Knud Christensen hvad identitet og selvv\u00e6rd var. Pludselig var han noget. Og det var en fed f\u00f8lelse.<\/p>\n

– Jeg gik fra at v\u00e6re en nobody<\/em>, fra at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l som, hvem er jeg, og hvad skal jeg lave her i verden, til pludselig at have en krog, jeg kunne h\u00e6nge mig op p\u00e5. Fra det \u00f8jeblik vidste jeg, at det er det her, jeg skal lave i livet, siger Knud Christensen, der et par \u00e5r senere n\u00e6rmest ved et tilf\u00e6lde fik kunstnernavnet Sebastian, for \u201dKnud\u201d s\u00e6lger ikke plader.<\/p>\n

Den historie vender vi tilbage til.<\/p>\n

Identitetsskabende musik<\/h2>\n
\n

Sebastian sidder under en palme i Glyptotekets vinterhave, der er varmet godt op af sommerheden. Vi finder en stille plads i skyggen, og i mangel af ros\u00e9vin h\u00e6lder vi danskvand op i glassene.<\/p>\n

Bag kasketten og solbrillerne er hans \u00f8jne im\u00f8dekommende og glimter lidt af eventyr, Ronja R\u00f8verdatter, Skatte\u00f8en og alle historierne om dr\u00f8mme, k\u00e6rlighed og en bedre verden, som han har fortalt i sine sange. Sangeren, sangskriveren, instrukt\u00f8ren og komponisten Sebastian fylder 70 senere p\u00e5 \u00e5ret, og det er – synes journalister – en oplagt mulighed for at kigge tilbage over et liv. I Sebastians tilf\u00e6lde et, der er levet for og af musikken.<\/p>\n

Stemmen ryster en smule, ligesom n\u00e5r han synger. Slidt af sm\u00f8ger og koncertturn\u00e9er, der afl\u00f8ste hinanden i en evig sl\u00f8jfe op gennem 70\u2019erne og 80\u2019erne.<\/p>\n

– Musik er s\u00e5 stor en del af min identitet. Jeg h\u00f8rer musik, jeg lever musik, jeg dr\u00f8mmer musik. Jeg g\u00f8r alt muligt, der p\u00e5 en eller anden m\u00e5de har med musik at g\u00f8re. Og s\u00e5dan har det v\u00e6ret, siden jeg fik min f\u00f8rste guitar som 16-\u00e5rig, siger han.<\/p>\n

Som teenager i midten af 60\u2019erne gik han p\u00e5 Asserbo Kostskole. Sendt af sted hjemme fra for at f\u00e5 luftforandring fra en familie, hvor det kunne v\u00e6re sv\u00e6rt at tr\u00e6kke vejret. I Asserbo og i resten af verden var der opbrud i luften. Rolling Stones smittede med en fandenivoldskhed, Donovan spillede eventyrlige melodier, og Bob Dylan satte nobelprisvindende ord p\u00e5 forandringerne.<\/p>\n

N\u00e5r Sebastian gik henad gangene p\u00e5 kostskolen, fl\u00f8d de forskelligartede toner og rytmer ud fra v\u00e6relserne. Der var nok at v\u00e6lge mellem: 50\u2019er rock, Cliff Richards, Beatles eller Stones. Og valget var vigtigt, for det fortalte, hvem du var.<\/p>\n

– Pludselig handlede alt om musik for en meget stor del af den generation. Det var en stor del af ens identitet, for man blev inddelt alt efter, hvilken musik man h\u00f8rte. Og jeg havde haft en noget usikker barndom. Vi flyttede meget rundt, og det tog mig meget lang tid at finde ud af, hvem jeg var for en. Jeg kom ret langt op i \u00e5rene, f\u00f8r jeg overhovedet opdagede, at jeg var mig. For mig bet\u00f8d det, at musikken fra det ene \u00f8jeblik til det n\u00e6ste blev det vigtigste at forf\u00f8lge, siger han.<\/p>\n

I julegave fik han en 100-kroners guitar og ved at f\u00f8lge med, n\u00e5r de \u00e6ldre drenge spillede, og med inspiration fra idolbilleder, hvor de guitarspillende rockstjerner holdt et tilf\u00e6ldigt greb, l\u00e6rte han sig selv at spille musik. V\u00e6relseskammeraten Thomas spillede akustisk og sammen trodsede de generthed, manglende tro p\u00e5 dem selv og stillede sig op foran hele skolen en sommerl\u00f8rdag med deres Donovan-duo. Senere blev duoen til Night and Day, der begav sig rundt i landet til talentshows og blev betalt i sm\u00f8rrebr\u00f8d.<\/p>\n

– Ja, s\u00e5 var den dag reddet, husker Sebastian, der i hans egne ord var ludfattig.<\/p>\n

Duoens dr\u00f8mme og en helt konkret aftale om en pladeindspilning gik op i stoffer. Thomas var taget p\u00e5 det store trip helt til Nepal og tilbage igen. Selv om han aldrig rigtig kom tilbage. Sebastian var mere til \u00f8l.<\/p>\n

– Jeg har kun en enkelt gang ved en fejl f\u00e5et s\u00e5dan en pille. Formodentlig i en \u00f8l. P\u00e5 en m\u00e5de var jeg meget glad for det skete, for s\u00e5 fik jeg muligheden for at opleve, hvad s\u00e5dan en pille kunne, og samtidig n\u00e5 til en erkendelse af, at det er simpelthen for farligt. Det er i virkeligheden ikke det, jeg vil. S\u00e5 selv om jeg var fattig og levede h\u00e5rdt, kunne jeg v\u00e5gne op og sige, \u201dokay, det er ikke det, jeg skal\u201d. I stedet kom jeg med i noget radiohall\u00f8j og blev h\u00f8rt af en pladeselskabsmand, og s\u00e5 var jeg g\u00e5et solo, fort\u00e6ller han.<\/p>\n

Et succesfuldt navn<\/h2>\n
\n

\u201dDu kan ikke hedde Knud, det kan du nok se, mand,\u201d sagde pladeselskabsmanden fra M\u00f8rks Musikforlag, der hed Ren\u00e9 Gosvig.<\/p>\n

\u201dHvorfor ikke?\u201d spurgte Sebastian og pr\u00f8vede at se ud som om, han ikke kunne forst\u00e5 det.<\/p>\n

S\u00e5dan gengives samtalen af musikjournalist Torben Bille i Sebastian-biografien \u201dN\u00e5r lyset bryder frem\u201d.<\/p>\n

I forvasket cowboyjakke og med akustisk guitar havde Sebastian indspillet sin f\u00f8rste plade \u2013 \u201dDet var allerede p\u00e5 mode dengang\u201d, siger han med et smil \u2013 med de to Donovan-inspirerede sange \u201dI Won\u2019t do it, Mama\u201d og \u201dBabe, I Can Carry Your Tombstone\u201d.<\/p>\n

P\u00e5 vej ud fra optagelsen begyndte diskussionen om hans navn.<\/p>\n

Gosvig stak Sebastian en liste med navne, der kunne beg\u00e5 sig internationalt, men fik den tilbage med lutter minusser. Og som Sebastian husker det, troede han, at han stadig hed Knud Christensen, indtil han blev ringet op af en radiojournalist, der ville tale om den nye plade. Journalisten blev ved med at kalde ham Sebastian, som ogs\u00e5 var navnet p\u00e5 pladeomslaget.<\/p>\n

Snart 50 \u00e5r senere har han under navnet Sebastian solgt to millioner plader, skrevet sange til en lang r\u00e6kke musicaler, lavet den f\u00f8rste danske rap, komponeret en ballet og spillet flere end 2000 koncerter.<\/p>\n

\u201dSebastian er ham, jeg lever af. Knud er jo den, jeg er\u201d, sagde han i ovenn\u00e6vnte biografi.<\/p>\n

Men det var nu ikke navnet i sig selv, der skabte succesen. Der var ikke mange, der brugte penge p\u00e5 at k\u00f8be plader med en Donovan-efterligning. Og Sebastian forstod dem godt. Hvorfor skulle de bruge penge p\u00e5 en Sebastian-plade, n\u00e5r de for samme bel\u00f8b kunne f\u00e5 den nyeste med Bob Dylan? Han var n\u00f8dt til at skabe sin egen personlighed i musikken. Finde det, der gjorde Sebastian interessant. Det blev han, n\u00e5r han skrev og sang p\u00e5 dansk. Og blev akkompagneret af de bedste musikere.<\/p>\n

I 1972 udkom \u201dDen store flugt\u201d med eventyrlige \u201dN\u00e5r lyset bryder frem\u201d, poetiske \u201dRose\u201d og protesten \u201dHvis du tror, du er noget\u201d. 56 uger p\u00e5 hitlisten, og 57.000 solgte plader blev det til.<\/p>\n

Troubadouren i trompetbukser, b\u00f8lgende, lyst pageh\u00e5r og akustisk guitar turnerede skiftevis landet rundt og indspillede nye plader de n\u00e6ste to \u00e5rtier, som forel\u00f8bigt kulminerede i \u201dStjerne til St\u00f8v\u201d fra 1981, der l\u00e6nge var hans bedst s\u00e6lgende album.<\/p>\n

– Det blev nu overhalet af \u201dSkatte\u00f8en\u201d og efterh\u00e5nden m\u00e5ske ogs\u00e5 \u201dRonja R\u00f8verdatter\u201d, indskyder han.<\/p>\n

Albummet gav ham desuden en plads i den danske kulturkanon med begrundelsen: \u201d De sidste mange \u00e5r har Sebastian mest v\u00e6ret kendt og anerkendt som den, der igangsatte den danske musical \u2026 Op gennem 1970\u2019erne fornyede han dansk rock, fordi han befandt sig d\u00e5rligt i en b\u00e5s. Og han gik ind i 1980\u2019erne med albummet \u201dStjerne til st\u00f8v\u201d, der har masseappeal uden at angle efter den laveste f\u00e6llesn\u00e6vner.\u201d<\/p>\n

I 80\u2019erne bet\u00f8d det sekscifrede salgstal og stor popularitet. Men Sebastian havde snart skrevet sig ud. Og han begyndte at kede sig ved den evige gentagelse af indspilning, pladeudgivelse og turn\u00e9.<\/p>\n

Kan ikke s\u00e6ttes i b\u00e5s<\/h2>\n
\n

Og s\u00e5 har Sebastian altid gjort en dyd ud af ikke at v\u00e6re Sebastian.<\/p>\n

Han har som f\u00e5 krydset genregr\u00e6nser. Han har skrevet dansk rockhistorie og store musicalv\u00e6rker. Han rappede som den f\u00f8rste p\u00e5 dansk og komponerede en ballet, selv om han ikke l\u00e6ser noder. Han har hittet og floppet, st\u00e5et p\u00e5 scenen som musicalskuespiller og bag den som instrukt\u00f8r.<\/p>\n

Han har hele tiden insisteret p\u00e5 udvikling og sl\u00e5et sig t\u00f8jret, n\u00e5r avisernes anmeldere og andre journalister kunne finde p\u00e5 at putte ham i kasser med m\u00e6rkater, han ikke br\u00f8d sig om.<\/p>\n

Som dengang en DR-kanal ville ham med i en programr\u00e6kke om dansk musikhistorie under temaet protestsangere. Der h\u00f8rte han ikke hjemme, synes han.<\/p>\n

– Protestsangene har kun v\u00e6ret en del af det. M\u00e5ske endda en meget lille del. Det er ligesom med Dylan, der lavede nogle sange, der virkelig satte spor som \u201dThe Times The Are A Changin\u201d, \u201dChimes of Freedom\u201d og \u201dBlowin in the Wind\u201d. Kigger man udover hele hans v\u00e6rk, er det meget mere. Og s\u00e5dan er det ogs\u00e5 med mig. Tiden i 70\u2019erne var bare politisk, og inden for musikverdenen skulle man synge sange, der kunne forandre verden. Men det var mediernes fokus dengang. Der er tre hovednumre p\u00e5 \u201dDen store flugt\u201d, og det var \u201dHvis du tror du er noget\u201d, der blev spillet i 70\u2019erne. I dag er det \u201dN\u00e5r lyset bryder frem\u201d. S\u00e5 enkelt er det, man kan ligefrem m\u00e5le udviklingen, siger Sebastian.<\/p>\n

En bedstemor med barnebarn g\u00e5r forbi os i Glyptotekets overd\u00e5dige marmorsal. De kigger efter den opsigtv\u00e6kkende opstilling af snart 70-\u00e5rig mand i ternet skjorte og solbriller, der bliver fotograferet igen og igen uden at v\u00e6re synderligt tilfreds med situationen. P\u00e5 afstand ser han undselig ud, i hvert fald temmelig almindelig, men da de opdager, hvem han er, hvisker de alligevel.<\/p>\n

\u201dSe, det er Sebastian\u201d, siger bedstemoren.<\/p>\n

Hun kender ham m\u00e5ske som protestsanger og poet, mens drengen n\u00e6rmere synger med p\u00e5 Hodja fra Pjort, Ronja R\u00f8verdatters sange og den strandede skattej\u00e6gers ostesang. For hver generation har hver deres indgang til Sebastians v\u00e6rk, der folder sig ud som et n\u00e6rmest uendeligt univers, n\u00e5r man dykker ned i dets kroge.<\/p>\n

M\u00e5ske er det derfor, han stadig samler et publikum i alle aldre foran scenen, n\u00e5r han turnerer med sin guitar.<\/p>\n

– N\u00e5r de f\u00e5r muligheden for det, hvis jeg for eksempel spiller gratis koncerter, kommer de unge. Men ellers er det ofte et bredt publikum p\u00e5 folk i 30\u2019erne og op efter. Der er selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 mange p\u00e5 min alder, siger han.<\/p>\n

– Da jeg var ung spillede jeg p\u00e5 IMikroskopet for en ostemad og en \u00f8l eller to. Det var en halv\u00e5ben scene, hvor man kunne f\u00e5 lov til at optr\u00e6de, hvis man havde talent. Jeg var ogs\u00e5 v\u00e6rt hver onsdag i en lang periode. Det var der, det skete i K\u00f8benhavn, hvis man var 17-18 \u00e5r. Og i dag m\u00f8der jeg n\u00e6sten til hver eneste koncert, jeg giver, folk, der husker IMikroskopet fra 1970 og 71. Det er vildt at opleve. I starten t\u00e6nkte jeg, \u201dHold k\u00e6ft mand, jeg har givet tusindvis af koncerter andre steder, og ogs\u00e5 gode koncerter. Men det er aldrig dem, folk husker.\u201d De husker nostalgien. Fordi det bet\u00f8d lige pr\u00e6cis noget meget specielt for dem p\u00e5 det tidspunkt, hvor de skulle ud og finde ud af livet, siger han.<\/p>\n

Faktisk giver Sebastian ikke meget for nostalgi. For s\u00e5 kan man blive ved med at h\u00e6nge fast i fortidens koryf\u00e6er, som han siger.<\/p>\n

– Men betyder det, at du er f\u00e6rdig med dine sange fra 70\u2019erne?<\/em><\/p>\n

– Nej, ikke de gode af dem, de holder jo. Jeg spiller dem ogs\u00e5 i koncerterne, for de fungerer som brobyggere. De er en slags piller i konstruktionen, som er vigtige for at holde broen oppe. Hvis jeg spiller de sange, som folk kender, er de modtagelige over for det nye, jeg har lavet. Men jeg synes altid, at det er det seneste, jeg har lavet, der er det bedste, siger Sebastian.<\/p>\n

Ogs\u00e5 selv om rockanmelderne ikke altid forst\u00e5r det.<\/p>\n

\n

Faktaboks:<\/p>\n

Sebastian<\/h2>\n
\n