{"id":507,"date":"2018-11-10T19:27:05","date_gmt":"2018-11-10T19:27:05","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=507"},"modified":"2018-12-20T19:28:13","modified_gmt":"2018-12-20T19:28:13","slug":"professor-bente-klarlund-det-er-naar-man-gaar-at-de-store-tanker-kommer","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=507","title":{"rendered":"Professor Bente Klarlund: Det er, n\u00e5r man g\u00e5r, at de store tanker kommer"},"content":{"rendered":"<p><strong>Det var, da mennesket rejste sig op p\u00e5 benene og begyndte at g\u00e5, at vores hjerner begyndte at vokse. Og forbindelsen mellem bev\u00e6gelse og hjerne findes stadigv\u00e6k. En g\u00e5tur g\u00f8r os gladere, mere kreative og bedre til at huske, fort\u00e6ller professor Bente Klarlund, der forsker i aktiv sundhed. Det er en sammenh\u00e6ng, de store filosoffer gennem tiderne har kendt, men har vi glemt den i vores kultur, hvor det er s\u00e5 let at v\u00e6re doven?<\/strong><\/p>\n<p><!--more--><\/p>\n<p>Bente Klarlund \u00f8ver sig i at spilde tiden.<\/p>\n<p>At g\u00e5 uden form\u00e5l eller m\u00e5l. Men den travle professor har det ikke helt nemt med langsommeligheden og den unyttige g\u00e5tur, for hun er n\u00f8jsom og effektiv med sin tid. Hun er vant til at m\u00e5le, veje og optimere den.<\/p>\n<p>For hvad der er sparet tid, er tjent tid.<\/p>\n<figure id=\"attachment_510\" aria-describedby=\"caption-attachment-510\" style=\"width: 227px\" class=\"wp-caption alignright\"><img data-recalc-dims=\"1\" loading=\"lazy\" decoding=\"async\" data-attachment-id=\"510\" data-permalink=\"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?attachment_id=510\" data-orig-file=\"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/Klarlund-forside-001.jpg?fit=1587%2C2098\" data-orig-size=\"1587,2098\" data-comments-opened=\"0\" data-image-meta=\"{&quot;aperture&quot;:&quot;0&quot;,&quot;credit&quot;:&quot;&quot;,&quot;camera&quot;:&quot;&quot;,&quot;caption&quot;:&quot;&quot;,&quot;created_timestamp&quot;:&quot;0&quot;,&quot;copyright&quot;:&quot;&quot;,&quot;focal_length&quot;:&quot;0&quot;,&quot;iso&quot;:&quot;0&quot;,&quot;shutter_speed&quot;:&quot;0&quot;,&quot;title&quot;:&quot;&quot;,&quot;orientation&quot;:&quot;0&quot;}\" data-image-title=\"Klarlund-forside-001\" data-image-description=\"\" data-image-caption=\"&lt;p&gt;Forside af &amp;#8220;Bolig og Livsstil&amp;#8221; 21. oktober 2018. &lt;\/p&gt;\n\" data-large-file=\"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/Klarlund-forside-001.jpg?fit=720%2C951\" class=\"size-medium wp-image-510\" src=\"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/Klarlund-forside-001.jpg?resize=227%2C300\" alt=\"\" width=\"227\" height=\"300\" srcset=\"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/Klarlund-forside-001.jpg?resize=227%2C300 227w, https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/Klarlund-forside-001.jpg?resize=768%2C1015 768w, https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/Klarlund-forside-001.jpg?resize=775%2C1024 775w, https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/Klarlund-forside-001.jpg?resize=68%2C90 68w, https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/Klarlund-forside-001.jpg?w=1587 1587w, https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/Klarlund-forside-001.jpg?w=1440 1440w\" sizes=\"auto, (max-width: 227px) 100vw, 227px\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-510\" class=\"wp-caption-text\">Forside af &#8220;Bolig og Livsstil&#8221; 21. oktober 2018.<\/figcaption><\/figure>\n<p>&#8211; Jeg kan da godt t\u00e6nke, at det er besv\u00e6rligt, at vi skal lave interviewet p\u00e5 en g\u00e5tur. Det var da hurtigere og nemmere at sidde oppe p\u00e5 kontoret og snakke. Men der er ingen tvivl om, at g\u00e5turen g\u00f8r, at jeg er gladere, n\u00e5r vi kommer tilbage. Og havde jeg g\u00e5et en tur alene, havde jeg f\u00e5et nogle id\u00e9er eller t\u00e6nkt noget igennem, siger Bente Klarlund Pedersen, der er professor p\u00e5 Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, samt overl\u00e6ge og sundhedsskribent.<\/p>\n<p>Tidligere p\u00e5 \u00e5ret udgav hun &#8220;G\u00e5-bogen&#8221;, der forklarer, hvilke sundhedsm\u00e6ssige fordele mennesker kan opn\u00e5 ved at g\u00e5 en halv time om dagen. Man kan g\u00e5 sig slank, g\u00e5 sig til en st\u00f8rre libido, g\u00e5 sig fra type 2-diabetes, forebygge hjertesygdomme og 13 former for cancer samt stress, depression, angst og ikke mindst demens.<\/p>\n<p>Det er derfor, vi har inviteret Bente Klarlund med ud p\u00e5 en g\u00e5tur fra kontorgangen p\u00e5 Rigshospitalet til en efter\u00e5rsfarvet f\u00e6lledpark.<\/p>\n<p>Men selv om hendes forskning og den nye bog overvejende handler om de fysiske mekanismer i muskler, hormoner og blodbaner, er det den unyttige gang, der interesserer Bente Klarlund mest. Og det eksistentielle plan i g\u00e5turene, der udfoldede sig for hende, da hun skrev bogen.<\/p>\n<p>&#8211; Det er interessant, hvordan store filosoffer fra Hippokrates til Rousseau, Nietzsche, Kant og Kierkegaard uafh\u00e6ngigt af hinanden n\u00e6rmest siger det samme: &#8220;Det er, n\u00e5r man g\u00e5r, at de store tanker kommer&#8221; eller &#8220;en g\u00e5tur er den bedste medicin&#8221;. Det har man vidst i tusindvis af \u00e5r. Men i vores samfund er der et behov for igen at minde os selv om det, siger hun.<\/p>\n<h2 class=\"paragraph_title\">En glemt kunstart<\/h2>\n<p>Hun bev\u00e6ger sig hurtigt og let ned over trappetrinene fra 4. sal. Hendes h\u00e5r matcher efter\u00e5rsl\u00f8vet, t\u00f8jet er elegant og sort, men skoene er helt igennem slidte sneakers. De efterlader ingen tvivl om, at Bente Klarlund praktiserer, hvad hun pr\u00e6diker.<\/p>\n<p>Hun er blevet overbevist af data, som hun formulerer det. Og det vil ressourcest\u00e6rke mennesker ofte blive, men der er en enorm social ulighed i sundhed. Den vender vi tilbage til senere p\u00e5 g\u00e5turen. F\u00f8rst skal vi forst\u00e5, hvordan det at g\u00e5 helt basalt h\u00e6nger sammen med at v\u00e6re menneske. Vi er skabt til at g\u00e5.<\/p>\n<p>&#8211; Det er enormt interessant, at det, der g\u00f8r os til mennesker, er, at vi rejser os op og st\u00e5r p\u00e5 benene og begynder at g\u00e5. Samtidig begynder vores hjerner at vokse parallelt. Det er virkelig det, der adskiller os fra aberne. Og s\u00e5 m\u00e5 man sige, at vi har haft den her fantastiske teknologiske udvikling i samfundet, som g\u00f8r det meget nemt at leve, men samtidig ogs\u00e5 g\u00f8r det un\u00f8dvendigt at g\u00e5. Der er alts\u00e5 et mismatch mellem vores kultur og vores gener. Og gang er efterh\u00e5nden blevet en\u00a0<i>lost art<\/i>, siger Bente Klarlund.<\/p>\n<p>Men n\u00e5r vi ikke g\u00e5r, begynder vi at skrante i b\u00e5de fysisk og mental forstand. Og m\u00e5ske ogs\u00e5 p\u00e5 det eksistentielle plan, som Bente Klarlund fornyelig er blevet s\u00e5 optaget af.<\/p>\n<p>Siden 1983 har hun v\u00e6ret l\u00e6ge p\u00e5 Rigshospitalet, som vi lige har forladt. I begyndelsen arbejdede hun med komplicerede infektioner som hiv og aids, men da hun som den f\u00f8rste i verden opdagede en forbindelse mellem immunsystemet og fysisk bev\u00e6gelse, tog hendes forskning en drejning mod motion som sygdomsbehandling og det, der nu er blevet til Center for Aktiv Sundhed. Her er hun professor i en forskningsgruppe, der unders\u00f8ger om fysisk tr\u00e6ning kan bruges til at helbrede ellers kroniske sygdomme eller til at erstatte medicin.<\/p>\n<p>Bente Klarlund har aldrig selv dyrket sport. Og det er en af professorens missioner at afsportificere bev\u00e6gelse. F\u00f8rst da forskningsresultaterne i hendes h\u00e6nder begyndte at vise, hvor vigtig bev\u00e6gelse var for kroppen og hjernen, begyndte hun systematisk at l\u00f8betr\u00e6ne og g\u00e5 ture.<\/p>\n<p>&#8211; I hvert fald en tredje del af befolkningen er ikke interesseret i at dyrke sport, men de har ogs\u00e5 et behov for at bev\u00e6ge sig. En g\u00e5tur er let tilg\u00e6ngeligt, og man beh\u00f8ver ikke g\u00f8re det sv\u00e6rere, end det er. Hvis man udelukkende kigger p\u00e5 den fysiske gavn, er g\u00e5ture ikke lige s\u00e5 godt som l\u00f8b, men man kan kompensere ved at g\u00e5 meget eller ved at g\u00e5 i bakket landskab. Der er ingen tvivl om, at hvis man ikke er meget tr\u00e6net, kan man ogs\u00e5 booste sin kondition ved g\u00e5ture. Og s\u00e5 er der alt det mentale. Der er det muligt, at det at g\u00e5 kan noget andet end l\u00f8b eller fitness, siger hun.<\/p>\n<h2 class=\"paragraph_title\">Ulighed i sundhed<\/h2>\n<p>Vi krydser den trafikerede N\u00f8rre All\u00e9 og g\u00e5r ad en sidevej hen til F\u00e6lledparken, hvor tr\u00e6erne er malet over af efter\u00e5rets gule, r\u00f8de og brune farver. Her er l\u00f8bere, hundeluftere og en livlig flok skoleb\u00f8rn med tasker p\u00e5 ryggen, der f\u00e6rdes med og uden form\u00e5l. If\u00f8lge sundhedsstatistikkerne bev\u00e6ger byboere sig mere end dem, der bor p\u00e5 landet. Det er altings n\u00e6rhed, der f\u00e5r dem til g\u00e5, cykle og l\u00f8be mere.<\/p>\n<p>&#8211; Der er en helt tydelig forskel p\u00e5, hvor meget man bev\u00e6ger sig, om man bor i byen eller p\u00e5 landet. Man bev\u00e6ger sig, fordi butikkerne ligger i n\u00e6rheden, og restauranterne ligger i n\u00e6rheden. Man bev\u00e6ger sig, n\u00e5r der er noget interessant eller smukt at kigge p\u00e5. P\u00e5 landet er man n\u00e6sten n\u00f8dt til at starte sin bil, n\u00e5r man skal k\u00f8be ind. Generelt er mennesker, der bor i byerne ogs\u00e5 sundere, men der er selvf\u00f8lgelig omr\u00e5der i byerne, der har andre problemer, siger hun.<\/p>\n<p>Det bringer samtalen tilbage til emnet om ulighed i sundhed og motion.<\/p>\n<p>&#8211; Der er ingen tvivl om, at der findes en ekstrem polarisering i sundhed, som er tiltaget over de seneste 30 \u00e5r. Is\u00e6r p\u00e5 den fysiske aktivitets omr\u00e5de, hvor der aldrig har v\u00e6ret s\u00e5 mange, der dyrker triatlon og l\u00f8ber maraton, samtidig med at det er nemmere og nemmere at v\u00e6re inaktiv. For den fysiske aktivitet p\u00e5 arbejdspladsen er totalt minimeret, flere og flere sidder ved en sk\u00e6rm hele dage og k\u00f8rer i bil til og fra arbejde. Derfor er det ogs\u00e5 et socialt projekt at belyse, hvor meget en g\u00e5tur p\u00e5 en halv time kan gavne sundheden, siger hun.<\/p>\n<p>&#8211; Jeg ved godt, at jeg i h\u00f8j grad taler til de frelste. Til dem, der dyrker fitness og l\u00f8ber i klubber. Til det ressourcest\u00e6rke segment, som jeg ogs\u00e5 selv tilh\u00f8rer. Og jeg mener ikke, at jeg bek\u00e6mper ulighed i sundhed ved at skrive en bog om at g\u00e5. Det er et strukturelt problem, siger Bente Klarlund.<\/p>\n<p>Til strukturelle problemer h\u00f8rer strukturelle l\u00f8sninger.<\/p>\n<p>&#8211; Vi skal skabe nogle \u00e6ndringer i infrastrukturen, som g\u00f8r, at bev\u00e6gelse bliver naturligt og nemmere. Man kan s\u00f8rge for, at n\u00e5r man g\u00e5r ind i en bygning, er det ikke til at finde elevatoren, derfor tager man trapperne. I dag er det omvendt. Man kan lave cykelstier, s\u00e5 vi ikke er bange for at vores b\u00f8rn bliver k\u00f8rt ned, og der skal v\u00e6re mange parker som her, for det g\u00f8r, at folk bev\u00e6ger sig mere. Ikke fordi man beslutter sig for det, men bare fordi det er rart, siger hun.<\/p>\n<h2 class=\"paragraph_title\">Filosoffernes g\u00e5ture<\/h2>\n<p>&#8220;Jeg g\u00e5r mig hver dag mit daglige velbefindende til og g\u00e5r fra enhver sygdom; jeg har g\u00e5et mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke s\u00e5 tung, at man jo ikke kan g\u00e5 fra den,&#8221; citerer Bente Klarlund en anden k\u00f8benhavner, der elskede at g\u00e5 i byens gader. S\u00f8ren Kierkegaard vendte ofte tilbage til vigtigheden af at g\u00e5. Han n\u00e6vner den fysiske gavn, hvor man g\u00e5r fra sygdomme og til gl\u00e6de, n\u00e5r hjernen udl\u00f8ser hormonerne serotonin, dopamin og noradrenalin. Men man bliver ogs\u00e5 kreativ af at g\u00e5, og m\u00e5ske var det derfor, den gamle filosof gik ture hver eneste dag.<\/p>\n<p>&#8211; Man har lavet fors\u00f8g, der viser, at en gruppe mennesker, der g\u00e5r, t\u00e6nker mere kreativt, end en kontrolgruppe, der laver samme opgaver siddende. Det er supersp\u00e6ndende, og jeg synes, at jeg begynder at forst\u00e5, at det at g\u00e5 eller bev\u00e6ge sig betyder mere end det, der sker p\u00e5 det fysiske plan. Men jeg tror ikke, at man kan planl\u00e6gge de kreative tanker. Man skal arbejde med den nyttel\u00f8se gang. Det er det, jeg \u00f8ver mig i, siger Bente Klarlund.<\/p>\n<p><i>&#8211; Alts\u00e5 du \u00f8ver dig i at g\u00e5 og spilde din tid?<\/i><\/p>\n<p>&#8211; Ja, i at g\u00e5 en tur, hvor jeg spilder min tid, og hvor den uplanlagte tanke m\u00e5ske kan indfinde sig. S\u00e5 h\u00e5ber jeg, at jeg har et modtageligt sind, der g\u00f8r, at jeg griber tankerne, n\u00e5r de kommer. Man m\u00e5 v\u00e6re modtagelig overfor det uventede, at kunne gribe det og bruge det. Det er der, jeg tror, at der er linjer tilbage til alle de store t\u00e6nkere, der har talt og skrevet om at g\u00e5 sig til store tanker, siger Bente Klarlund, og sp\u00f8rger:<\/p>\n<p>&#8211; Skal vi tage trappen op?<\/p>\n<p>Kontoret ligger p\u00e5 fjerde sal, og trapperne understreger bare de mekanismer, som g\u00e5turen har sat i gang. En times gang har gjort, at vores hjerner har produceret forskellige lykkehormoner og noradrenalin, som tilsammen giver veltilpashed og energi. Musklerne har sendt myokiner ud i blodbanerne, som har en antiinflammatorisk effekt, og tr\u00e6ningen af kredsl\u00f8bet har nedsat blodtrykket og koncentrationen af LDL-kolesterol i blodet.<\/p>\n<p>&#8220;En g\u00e5tur er den bedste medicin,&#8221; som den gr\u00e6ske l\u00e6ge Hippokrates vidste allerede for 2500 \u00e5r siden.<\/p>\n<p>&#8211; Men der er faktisk stadig et behov for at minde os selv om, at det er vigtigt at g\u00e5, siger Bente Klarlund.<\/p>\n<hr \/>\n<div class=\"headline\"><strong>BENTE KLARLUND PEDERSEN<\/strong><\/div>\n<div class=\"content\">61 \u00e5r.<\/div>\n<div class=\"content\">\n<p>Er overl\u00e6ge ved Rigshospitalet og professor ved K\u00f8benhavns Universitet.<\/p>\n<p>Hun leder Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, der forsker i fysisk aktivitet som sygdomsbehandling.<\/p>\n<p>Hun skriver ugentligt en sundhedsklumme og ditto brevkasse i Politiken, og er forfatter til flere b\u00f8ger om sundhed, blandt mange andre: &#8220;Recept p\u00e5 motion&#8221;, &#8220;Sandheden om sundhed&#8221; og &#8220;G\u00e5-bogen&#8221;.<\/p>\n<\/div>\n<div>\n<hr \/>\n<\/div>\n<div><em>Artiklen har v\u00e6ret bragt i Jysk Fynske Mediers &#8220;Bolig og Livstil&#8221; 21. oktober 2018<a href=\"https:\/\/www.fyens.dk\/Livsstil\/Professor-Bente-Klarlund-Det-er-naar-man-gaar-at-de-store-tanker-kommer\/artikel\/3295145\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"> og p\u00e5 fyens.dk.<\/a><\/em><\/div>\n<div><\/div>\n<div><div class=\"wp-block-pdfemb-pdf-embedder-viewer\"><a href=\"http:\/\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/klarlund-artikel.pdf\" class=\"pdfemb-viewer\" style=\"\" data-width=\"max\" data-height=\"max\" data-toolbar=\"bottom\" data-toolbar-fixed=\"off\">klarlund-artikel<\/a><\/div><\/div>\n<p><\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Det var, da mennesket rejste sig op p\u00e5 benene og begyndte at g\u00e5, at vores hjerner begyndte at vokse. Og forbindelsen mellem bev\u00e6gelse og hjerne findes stadigv\u00e6k. En g\u00e5tur g\u00f8r os gladere, mere kreative og bedre til at huske, fort\u00e6ller professor Bente Klarlund, der forsker i aktiv sundhed. Det er en sammenh\u00e6ng, de store filosoffer gennem tiderne har kendt, men har vi glemt den i &hellip; <a href=\"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=507\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">Professor Bente Klarlund: Det er, n\u00e5r man g\u00e5r, at de store tanker kommer<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-507","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-8b","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/507","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=507"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/507\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":513,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/507\/revisions\/513"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=507"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=507"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=507"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}