{"id":495,"date":"2018-12-10T13:58:27","date_gmt":"2018-12-10T13:58:27","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=495"},"modified":"2018-12-20T18:59:13","modified_gmt":"2018-12-20T18:59:13","slug":"abdel-gad-ikke-lytte-til-sin-mor-havde-travlt-med-at-blive-saa-dansk-som-muligt","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=495","title":{"rendered":"Abdel gad ikke lytte til sin mor: Havde travlt med at blive s\u00e5 dansk som muligt"},"content":{"rendered":"

Tv-v\u00e6rt og forfatter Abdel Aziz Mahmoud har brugt det meste af livet p\u00e5 at flygte fra sin baggrund for at v\u00e6re s\u00e5 dansk som muligt. Derfor lyttede han ikke, da hans mor ville fort\u00e6lle om Libanon, krigen, flugten og fortiden. Men som han blev \u00e6ldre, fortr\u00f8d han, og hans nysgerrighed er nu blevet til samtalebogen “Fra Libanon til L\u00e6rkevej”, hvor hans mor, Souad Taha, fort\u00e6ller sin – og mange andre flygtningem\u00f8dres – historie.<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

– Har du gr\u00e6dt endnu?, sp\u00f8rger Abdel Aziz Mahmoud, da han g\u00e5r op ad havegangen til det veld\u00e6kkede bord p\u00e5 terrassen.<\/p>\n

Hans mor, Souad Taha, smiler let, som hun sidder for enden af bordet med et lommet\u00f8rkl\u00e6de i h\u00e5nden.<\/p>\n

– Lidt, siger hun og griner.<\/p>\n

– Det er den der krig.<\/p>\n

\"\"
Forside af “Bolig og Livsstil” 23. september 2018.<\/figcaption><\/figure>\n

Krigen er lyden af F-16-flyene over Beirut, synet af bomberne over flygtningelejren Burj el-Barajneh, stilheden efter angrebet.<\/p>\n

L\u00f8bende mennesker, d\u00f8de mennesker, flygtende mennesker. Og l\u00f8besedlerne, der sv\u00e6vede ned over byen fra de israelske fly: “Forlad Beirut – ellers bliver I bombet.”<\/p>\n

Souad Taha og hendes familie l\u00f8b i beskyttelsesrum med h\u00e5bet om, at angrebene snart var ovre. Men det var de ikke. De boede n\u00e6rmest i deres beskyttelsesrum i m\u00e5neder under de israelske angreb i 1980’erne.<\/p>\n

– Man husker hvert minut af krigen og alle de oplevelser. Jeg glemmer nogle gange, hvad mine b\u00f8rn Yasmin og Nadim hedder, men jeg glemmer aldrig krigen. N\u00e5r man har oplevet det, sidder det fast. Angsten og uvisheden, siger Souad Taha.<\/p>\n

Det er krigen, bomberne, flugten og alt det, som hun aldrig tidligere har talt om, der f\u00e5r hende til at gr\u00e6de lidt henover bordet med pal\u00e6stinensisk br\u00f8d med mellem\u00f8stlige krydderier, tzatziki og sort te.<\/p>\n

Ligesom hun gr\u00e6d sig gennem samtalerne med sin s\u00f8n, Abdel Aziz Mahmoud, som er blevet til den nyudkomne bog “Fra Libanon til L\u00e6rkevej” med undertitlen “Samtaler vi aldrig har haft”.<\/p>\n

For det var f\u00f8rste gang, hun fortalte nogen om, hvordan hun som ung kvinde oplevede krigen, flugten med smykker syet ind i underbukserne og f\u00f8lelserne om at efterlade sin familie tilbage i det bombede Beirut.<\/p>\n

Ingen, der lyttede<\/h2>\n

For 10 \u00e5r siden fejrede Souad Taha s\u00f8lvbryllup med sin mand Hamad. De giftede sig i Abu Dhabi, inden de flygtede videre til Danmark. Og efter 25 \u00e5r gav han hende den store fest, som hun m\u00e5tte undv\u00e6re dengang, hvor de to unge pal\u00e6stinensiske k\u00e6rester n\u00e6rmest var i transit mellem lande.<\/p>\n

– Efter s\u00f8lvbrylluppet t\u00e6nkte jeg meget over, hvordan vi havde haft det godt i de 25 \u00e5r. At vi var landet i Danmark, et dejligt land, som havde givet os fred, uddannelse, job og respekt. At vi havde f\u00e5et fire dejlige b\u00f8rn. Men der var aldrig nogen, der havde spurgt mig, hvordan vi blev gift, og hvordan vi kom til landet. Derfor t\u00e6nkte jeg, at jeg ville skrive det ned til mine b\u00f8rn, s\u00e5 de ville vide, at selv om det endte godt, var det h\u00e5rdt imens, fort\u00e6ller Souad Taha.<\/p>\n

Hun skrev i hemmelighed, n\u00e5r der ikke var nogen hjemme og gemte h\u00e6ftet med noterne godt. Men da hun n\u00e5ede til krigen og flugten, begyndte hun at gr\u00e6de ned over siderne. For hun havde aldrig fortalt om sine oplevelser hverken til sin mand, sine for\u00e6ldre eller s\u00f8skende. Mellem t\u00e5rerne besluttede hun sig for, at det var for h\u00e5rdt at skrive og indtalte i stedet sin fort\u00e6lling p\u00e5 en diktafon, som hun gav sine b\u00f8rn.<\/p>\n

– Men der var ikke den store interesse. Der er aldrig nogen, der har lyttet til den, griner hun.<\/p>\n

– Det har i virkeligheden v\u00e6ret en historie, som min mor gerne har villet fort\u00e6lle, men som vi ikke gad lytte til. Jeg har brugt det meste af min barndom og ungdom p\u00e5 at pakke alt det v\u00e6k, der gjorde, at jeg skilte mig ud i forhold til andre b\u00f8rn. Jeg ville hellere spise lasagne end falafel, og jeg har l\u00f8bet s\u00e5 hurtigt i det, jeg kalder klaphattekapl\u00f8bet, som er et l\u00f8b om at blive dansk s\u00e5 hurtigt som muligt, at jeg l\u00f8b alt for langt. Men nu griber jeg fat i nogle af de ting, jeg kommer af, og som jeg aldrig har kendt, siger Abdel Aziz Mahmoud.<\/p>\n

I et halvt \u00e5r f\u00f8rte han samtaler med sin mor om alt fra krigen i Beirut, flugten til Abu Dhabi, bryllupsnatten, asylcenteret i Danmark, barndommen i en fremmed kultur og hans homoseksualitet. De m\u00f8dtes over en diktafon og for det meste et overd\u00e5digt mellem\u00f8stligt m\u00e5ltid mad, som Souad Taha havde kreeret, i familiens parcelhus p\u00e5 L\u00e6rkevej i \u00d8lstykke.<\/p>\n

Det er der, vi sidder i dag. Indrammet i vindruer, der h\u00e6nger ned fra loftet til den overd\u00e6kkede terrasse, og med den pal\u00e6stinensiske g\u00e6stfrihed manifesteret i l\u00e6kkerier p\u00e5 fade. Mens Abdel Aziz Mahmoud blev forsinket af et interview med landets statsminister, tog Souad Taha imod, serverede og fortalte om en stor del af den voldsomme baggrund for hendes flugt til Danmark.<\/p>\n

– Jeg har ikke kun oplevet invasionen, men forskellige krige fra forskellige grupper: fra Syrien, fra israelerne, fra libaneserne, muslimer, kristne, alle forskellige slags. Og hver krig har sin egen magtesl\u00f8shed. Der er ingen stabilitet i livet, og man ved ikke, hvad der sker. Der er sult, usikkerhed og angst. Og n\u00e5r man sover om natten og h\u00f8rer lyden af F16-flyene … det h\u00e5ber jeg ikke, mange oplever, for man glemmer det aldrig, fort\u00e6ller Souad Taha.<\/p>\n

Hun flygtede med familiens smykker syet ind i undert\u00f8jet til Abu Dhabi, hvor hendes forlovede boede. Her blev hun gift, og de fik Abdel, inden familien igen m\u00e5tte flygte. Som statsl\u00f8se pal\u00e6stinensere var de en udsat familie – ogs\u00e5 i Abu Dhabi. Og p\u00e5 grund af en af Hamads forretningsforbindelser havnede den lille familie p\u00e5 Hotel Danmark i K\u00f8benhavn en novemberdag i 1984.<\/p>\n

– Det var virkelig koldt. Minus tre grader. Den f\u00f8rste aften ville vi g\u00e5 en tur, men den blev meget kort, husker Souad Taha.<\/p>\n

– Den f\u00f8rste ting, som Danmark gav mig, var fred. At vi ikke skulle bo i krig. Det var lidt m\u00e6rkeligt i starten, at der var s\u00e5 meget ro. Og jeg lagde m\u00e6rke til, at danskerne altid l\u00e6ste. Hvis de sad i toget, sad de alle sammen og l\u00e6ste i en bog. Der var mange mennesker, der ogs\u00e5 havde en pose slik, og de sad og spiste uden at kigge p\u00e5 posen, mens de l\u00e6ste. Det kunne jeg godt lide. Det ville jeg ogs\u00e5 gerne, smiler hun.<\/p>\n

Samtaler gav forst\u00e5else<\/h2>\n

Kontrasten er stor fra krig i Libanon til eftermiddagsstilhed p\u00e5 L\u00e6rkevej. Og det kan forst\u00e5elseskl\u00f8ften ogs\u00e5 v\u00e6re. B\u00e5de mellem flygtninge og danskere generelt. Og mellem mor og s\u00f8n – Souad Taha og Abdel Aziz Mahmoud.<\/p>\n

Fort\u00e6llingen om krig og flugt, bryllup og k\u00e6rlighed, integration, fattigdom og opdragelse har bragt de to t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden. For de har talt henover den kl\u00f8ft af tid og kultur, som der har v\u00e6ret mellem dem.<\/p>\n

– Jeg har forst\u00e5et meget om mig selv, og hvad jeg kommer af gennem de her samtaler. Men jeg har ogs\u00e5 for f\u00f8rste gang h\u00f8rt min mors historie, siger Abdel Aziz Mahmoud, og hans mor tilf\u00f8jer:<\/p>\n

– Vi har altid haft et godt forhold til hinanden og meget k\u00e6rlighed, s\u00e5 der er ikke kommet mere k\u00e6rlighed, men jeg har l\u00e6rt meget af Abdel gennem vores samtaler. Og jeg f\u00e5et en stor forst\u00e5else for, hvad han har oplevet. Det er ikke, fordi m\u00f8dre generelt ikke kan forst\u00e5 deres b\u00f8rn, men m\u00e5ske er der ting, man ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til, fordi vi for det meste har snakket om de glade ting og gemt de s\u00f8rgelige eller sv\u00e6re oplevelser.<\/p>\n

Som det \u00e6ldste barn i familien blev Abdel Aziz Mahmoud overs\u00e6tter af den danske kultur. Hver gang han st\u00f8dte p\u00e5 et ord, en tradition eller en bestemt v\u00e6rem\u00e5de var det f\u00f8rste gang, at hele familien oplevede det. Det var ham, der skulle forklare for\u00e6ldrene, hvad man havde med i madpakke, og hvad b\u00f8rnetimen var, og det var ham, der gr\u00e6mmede sig, n\u00e5r familien kom til grillaften med en gryderet.<\/p>\n

– Jeg har skullet overs\u00e6tte alt, vi m\u00f8dte af traditioner og kultur. Vi fik taget vores danskhedsm\u00f8dom samtidig, og det var mig, der skulle fort\u00e6lle om b\u00f8rnef\u00f8dselsdage, skolefester, og at man f\u00e5r en rose af sine for\u00e6ldre, n\u00e5r man f\u00e5r studenterhuen p\u00e5. Alt, hvad jeg oplevede, var helt nyt, og nogle gange blev jeg bare tr\u00e6t af at sp\u00f8rge, hvorfor og hvordan g\u00f8r man det. Jeg l\u00e6rte at spille skuespil og var meget p\u00e5 vagt hele tiden. Det var vildt stressende, forklarer Abdel Aziz Mahmoud.<\/p>\n

Men han sagde aldrig noget derhjemme. Det var f\u00f8rst i samtalerne op til bogen, at det gik op for Souad Taha, hvad hendes \u00e6ldste s\u00f8n havde tumlet med.<\/p>\n

– Vi t\u00e6nkte ikke over det dengang. Vi t\u00e6nkte ikke, at det blev h\u00e5rdt for vores b\u00f8rn, for de sm\u00e5 kan klare det hele. Som for\u00e6lder har man ogs\u00e5 masser at klare: st\u00f8tte b\u00f8rnene, l\u00e6re et nyt sprog, l\u00e6re kulturen og traditioner, forst\u00e5 det med to religioner. Men det er rigtig sv\u00e6rt for b\u00f8rnene, at de skulle l\u00e6re os om Danmark og ikke omvendt, siger Souad Taha.<\/p>\n

Abdel Aziz Mahmoud blev koden til den danske kultur for hele familien. Og den rolle som han havde dengang, har Souad Taha taget p\u00e5 sig i sit frivillige arbejde for flygtninge i Egedal Kommune.<\/p>\n

– Det er det, jeg har l\u00e6rt af Abdel, selv om han var barn, da han gjorde det. Det gav os s\u00e5 meget, at han kunne forklare og fort\u00e6lle, og det giver jeg videre, n\u00e5r jeg fort\u00e6ller flygtningene om kultur og traditioner. Det er n\u00f8dvendigt, at nogen overs\u00e6tter, n\u00e5r man kommer til et nyt land, hvor alt er nyt. Ellers vil vi aldrig komme til at forst\u00e5 hinanden, siger hun.<\/p>\n

S\u00e5 mange misforst\u00e5elser<\/h2>\n

En st\u00f8rre forst\u00e5else er ogs\u00e5 et m\u00e5l med at udgive deres personlige samtaler som bog. Egentlig ville Souad Taha helst bare have lavet bogen til sin egen familie. Men den kan have en gavn i det st\u00f8rre billede, mener hun og hendes s\u00f8n. For nysgerrighed og forst\u00e5else er udgangspunktet for integration.<\/p>\n

– Over alt i Danmark er der familier, arbejdspladser og venskaber, der splittes over emnet integration. Ved at fort\u00e6lle vores historie vil vi gerne komme dem i m\u00f8de, der er bange, fordi de ikke kender s\u00e5dan nogle som os, og dem, der ikke ved, hvad vi kommer af.<\/p>\n

Og s\u00e5 vil vi hj\u00e6lpe dem, som ogs\u00e5 er bange, fordi de er kommet til et nyt land og ikke ved, hvordan man g\u00f8r her. Det er en bro mellem de danske naboer og de nye borgere, siger Abdel Aziz Mahmoud.<\/p>\n

– Vi har brug for forst\u00e5else og viden. Der er s\u00e5 mange misforst\u00e5elser og fordomme fra begge sider. For eksempel har jeg m\u00f8dt mange danskere, der synes, at det var meget uh\u00f8fligt, at indvandrerne beholdt deres jakker p\u00e5, n\u00e5r de var p\u00e5 bes\u00f8g. Men det gjorde vi ogs\u00e5 i starten, for i Libanon er der ikke fjernvarme og derfor koldt indenfor. Det er ikke mangel p\u00e5 respekt, men fordi man er vant til at g\u00f8re s\u00e5dan, der hvor man kommer fra. Det er det samme, n\u00e5r udl\u00e6ndinge ikke \u00e5bner deres gaver. Det, synes mange danskere, er uh\u00f8fligt og mangel p\u00e5 respekt. Men i Libanon ville vi aldrig \u00e5bne gaver, f\u00f8r efter g\u00e6sterne er taget hjem. For s\u00e5 kan g\u00e6sterne ikke se, hvis man nu ikke s\u00e5 godt kunne lide gaven, griner hun, og hendes s\u00f8n bryder ind:<\/p>\n

– Er det s\u00e6rligt dansk at \u00e5bne gaverne med det samme?<\/p>\n

– Ja, danskerne \u00e5bner altid gaver og siger tak.<\/p>\n

– N\u00e5, jeg venter til folk er g\u00e5et, siger Abdel Aziz Mahmoud og forts\u00e6tter:<\/p>\n

– Man kan forn\u00e6rme hinanden rigtig meget. Det, som danskere bliver mest forn\u00e6rmet over og tr\u00e6t af ved mennesker, der kommer sydfra, er deres fornemmelse for tid. Og der er min mor blevet godt integreret, for hun er g\u00e5et fra at t\u00e6nke, I kommer, n\u00e5r I kommer, til at blive tr\u00e6t af, at folk ikke ringer og siger, at de er forsinkede. Det er ligesom ham, der ikke m\u00f8dte op f\u00f8rste dag p\u00e5 det arbejde, du havde skaffet ham, fordi han skulle til tandl\u00e6gen.<\/p>\n

– Og han vidste ikke, hvordan han gjorde det, eller hvor l\u00e6nge det ville tage. S\u00e5 han t\u00e6nkte, at han lod v\u00e6re med at m\u00f8de p\u00e5 arbejde, og de m\u00e5tte tr\u00e6kke ham i l\u00f8n. Og arbejdsgiveren vil straks t\u00e6nke, at han ikke gider arbejde, er lad og ligger derhjemme. Vi er meget ut\u00e5lmodige, os danskere.<\/p>\n

Misforst\u00e5elser en del af dagligdagen, n\u00e5r kulturer m\u00f8des. Det samme er frygt – b\u00e5de for de fremmede og for at fejle. Og midt i det meste danske af det danske p\u00e5 en parcelhusvej med \u00e6bletr\u00e6er sidder familien fra L\u00e6rkevej, som de hed i tv-programmet om den pal\u00e6stinensiske familie, der er s\u00e5 godt integreret, at moren er dagplejemor og frivillig flygtningehj\u00e6lper, faren socialdemokratisk byr\u00e5dspolitiker og s\u00f8nnen kendt tv-v\u00e6rt og \u00e5ben om sin homoseksualitet.<\/p>\n

– Jeg tror, at rigtig mange ser p\u00e5 vores familie som en succesfuld integrationshistorie. Vi er ressourcest\u00e6rke og involveret i samfundet. Vi klarede den. Men selv her har der v\u00e6ret s\u00e5 meget, der kunne have g\u00e5et galt – og som ogs\u00e5 er g\u00e5et galt. Der skulle ikke have v\u00e6ret ret mange flere afvisninger p\u00e5 jobans\u00f8gninger eller lukkede d\u00f8re til, at vi havde v\u00e6ret en hel anden familie, et helt andet sted, siger Abdel Aziz Mahmoud.<\/p>\n

\n

FAKTA<\/strong>
\nTv-v\u00e6rt og forfatter Abdel Aziz<\/strong> Mahmoud og hans mor Souad Taha har udgivet samtalebogen “Fra Libanon til L\u00e6rkevej – samtaler vi aldrig har haft”.Forfatter Gitte L\u00f8kkegaard har redigeret samtalerne og skrevet baggrundshistorier.<\/p>\n

Det er en bog om krig,<\/strong> flugt, k\u00e6rlighed, forholdet mellem mor og s\u00f8n, integration og forst\u00e5else. Desuden er alle Souad Tahas opskrifter p\u00e5 mellem\u00f8stlige l\u00e6kkerier at finde bagerst i bogen.<\/p>\n

Souad Taha er 58 \u00e5r<\/strong>, f\u00f8dt i Beirut i Libanon af pal\u00e6stinensiske for\u00e6ldre, der var flygtet fra Israel-Pal\u00e6stina-konflikten. Hun kom til Danmark i 1984 sammen med sin mand Hamad og deres s\u00f8n Abdel. De har senere f\u00e5et tre b\u00f8rn mere. Hun arbejder som dagplejemor i \u00d8lstykke og som frivillig i Egedal Kommune. Hun har vundet flere priser for sit frivillige arbejde med nytilkomne flygtninge. Souad Taha blev sammen med resten af familien kendt i hele landet gennem tv-programmet “Familien p\u00e5 L\u00e6rkevej”, der fulgte familien p\u00e5 seks i deres hverdag som helt almindelig, ualmindelig dansk familie.<\/p>\n

Abdel Aziz Mahmoud er 35 \u00e5r.<\/strong> Han er f\u00f8dt i Abu Dhabi og var fyldt to, da hans for\u00e6ldre flygtede til Danmark. Han er uddannet journalist, kendt som tv-v\u00e6rt blandt andet fra “Aftenshowet” og “Adgang med Abdel”. Derudover har han lavet tv-programmerne “Familien fra L\u00e6rkevej” og “Helvedes homo”, hvor han bruger sig selv og sin familie til at oplyse om henholdsvis integration og homoseksualitet. Abdel Aziz Mahmoud udgav i 2016 bogen “Hvor taler du flot dansk!”, som han vandt “L\u00e6sernes Bogpris” for \u00e5ret efter.<\/p>\n

\n

Artiklen har v\u00e6ret bragt i Jysk Fynske Mediers “Bolig og Livsstil” 23. september 2018 og p\u00e5 fyens.dk 22. september 2018.<\/a><\/p>\n

Abdel og Souad artikel<\/a><\/div>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tv-v\u00e6rt og forfatter Abdel Aziz Mahmoud har brugt det meste af livet p\u00e5 at flygte fra sin baggrund for at v\u00e6re s\u00e5 dansk som muligt. Derfor lyttede han ikke, da hans mor ville fort\u00e6lle om Libanon, krigen, flugten og fortiden. Men som han blev \u00e6ldre, fortr\u00f8d han, og hans nysgerrighed er nu blevet til samtalebogen “Fra Libanon til L\u00e6rkevej”, hvor hans mor, Souad Taha, fort\u00e6ller … L\u00e6s mere Abdel gad ikke lytte til sin mor: Havde travlt med at blive s\u00e5 dansk som muligt<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-495","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-7Z","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/495","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=495"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/495\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":499,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/495\/revisions\/499"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=495"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=495"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=495"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}