{"id":489,"date":"2018-12-20T18:42:25","date_gmt":"2018-12-20T18:42:25","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=489"},"modified":"2018-12-20T18:49:23","modified_gmt":"2018-12-20T18:49:23","slug":"anette-stoevelbaek-om-meningen-med-livet-man-skal-soerge-for-at-elske-nogen-og-blive-elsket","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=489","title":{"rendered":"Anette St\u00f8velb\u00e6k om meningen med livet: Man skal s\u00f8rge for at elske nogen og blive elsket"},"content":{"rendered":"

Hver dag skal have mening, mener skuespiller Anette St\u00f8velb\u00e6k. Hun har v\u00e6ret tvunget til at tage stilling til livet p\u00e5 en ny m\u00e5de, fordi familien, som hun altid har kendt den, er under opbrud. Og er der egentlig noget, hun skal n\u00e5, inden hun selv skal d\u00f8?<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Indimellem s\u00e6tter Anette St\u00f8velb\u00e6k sig ned og siger, at hun bare vil have det, som det altid har v\u00e6ret. I de \u00f8jeblikke \u00f8nsker hun, at b\u00f8rnene aldrig bliver store og flytter hjemmefra. At intet nogensinde vil forandre sig.<\/p>\n

I de n\u00e6ste \u00f8jeblikke hanker hun op i sig selv og forholder sig til virkeligheden: At familien er under opbrud og forandring. Og det er lige s\u00e5 sp\u00e6ndende, som det er skr\u00e6mmende og sorgfuldt.<\/p>\n

\"\"
Forsiden af Magasinet S\u00f8ndag 11. november 2018.<\/figcaption><\/figure>\n

Anette St\u00f8velb\u00e6k er den ene halvdel af det, der vel nok kan kaldes dansk teaters og danske tv-seriers stjernepar. Siden hun var 18 \u00e5r, har hun v\u00e6ret k\u00e6reste med skuespillerkollegaen Lars Mikkelsen. Lige nu er de aktuelle i hver sin serie p\u00e5 konkurrerende tv-kanaler s\u00f8ndag aften. Han er hovedrolle-pr\u00e6st i anden s\u00e6son af “Herrens veje” p\u00e5 DR klokken 20, mens hun er skrap sygeplejerske i TV 2 Charlies nye “Sygeplejeskolen” 50 minutter senere.<\/p>\n

Derhjemme har de i over 30 \u00e5r v\u00e6ret hinandens trygge base og st\u00e6rke valg. Men familien, som Anette St\u00f8velb\u00e6k elsker at have omkring sig, er under omsmeltning. Der er tomrum, som efter \u00e6ldstes\u00f8nnens flytning og farens d\u00f8d skal fyldes med ny mening.<\/p>\n

Og hvordan g\u00f8r man det? Engagerer sig i politik, k\u00f8ber et sommerhus, rejser noget mere eller gl\u00e6der sig til, at man f\u00e5r b\u00f8rneb\u00f8rn?<\/p>\n

Anette St\u00f8velb\u00e6ks svar er nok det hele og meget mere. For det er vigtigt – uundv\u00e6rligt, faktisk – at livet giver mening.<\/p>\n

H\u00f8jdramatiske sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/strong>
\nHun er spinkel og fin, som man kender hende fra alle s\u00e6sonerne af “Badehotellet” eller gennembrudsfilmen “Italiensk for begyndere”, men der er intet af rollernes skr\u00f8belighed over skuespiller Anette St\u00f8velb\u00e6k, som \u00e5bner d\u00f8ren til sin Vesterbro-lejlighed. Fra vinduet i stuen kigger man over byens tage mod r\u00e5dhust\u00e5rnet, og fra spisebordet kigger man ind i en bugnende reol af b\u00f8ger og katalogiserede dvd-film.<\/p>\n

I to \u00e5rtier har hun boet p\u00e5 stenbroen. Selv om den i mellemtiden er blevet byfornyet, er folk stadig forskellige p\u00e5 det indre Vesterbro, hvor der er plads til b\u00e5de ludere, lommetyve, akademikere og “en g\u00f8glerfamilie”, som Anette St\u00f8velb\u00e6k smilende omtaler sin.<\/p>\n

Selv voksede hun op p\u00e5 en jordbunke, for gr\u00e6sset var endnu ikke s\u00e5et, da hendes far og mor, Helmer og Ulla, flyttede til Urbanplanen med deres to b\u00f8rn. De var en kerne af en familie, som samtidig var \u00e5ben. B\u00f8rnene p\u00e5 ungdomspensionen, som faren var forstander p\u00e5, gik ind og ud af hjemmet, hvor man aldrig vidste, hvor mange der kom til aftensmad.<\/p>\n

For\u00e6ldrene blev en institution p\u00e5 Amager. S\u00e5dan nogle, som de andre b\u00f8rn \u00f8nskede var deres. Og s\u00e5 var de en institution i Anette St\u00f8velb\u00e6ks liv. En konstant. En enhed.<\/p>\n

– Jeg mistede min far for to \u00e5r siden. Han d\u00f8de for tidligt. Han var ikke f\u00e6rdig med livet, og jeg var ikke parat til at miste ham. Og det s\u00e6tter alt muligt i gang: Hvad skal jeg n\u00e5 at have ud af livet? Men det var ogs\u00e5 et underligt skift, at jeg sad der som den voksne datter og havde en far, som pludselig havde brug for min hj\u00e6lp. Der er ting, som er endegyldige. Det hj\u00e6lper ikke noget at sige, kan vi ikke lige tage den en gang til? N\u00e5ede vi at snakke nok? N\u00e5ede vi at v\u00e6re der nok for hinanden i livet? N\u00e5ede vi at nyde hinanden nok? sp\u00f8rger Anette St\u00f8velb\u00e6k.<\/p>\n

– Vi skal huske at nyde hinanden, gentager hun.<\/p>\n

Ud over smerten og sorgen efterlader farens d\u00f8d et tomrum. En n\u00e6rmest fysisk plads i enheden Helmer og Ulla, der skal fyldes ud. Det bliver den med daglige telefonsamtaler og beskeder mellem Anette St\u00f8velb\u00e6k og hendes mor. Men det er ogs\u00e5, som om hans sociale og politiske engagement h\u00e6nger og sv\u00e6ver i luften, som noget, hun kunne gribe og f\u00f8re videre.<\/p>\n

– Det er klart, at hans d\u00f8d efterlader mig med mange tanker om livet. Og helt h\u00f8jdramatisk ogs\u00e5 med tanken om, hvad skal jeg n\u00e5, inden jeg skal d\u00f8. Er der noget, jeg b\u00f8r g\u00f8re? Jeg har ikke nogen h\u00f8jere mening med livet, andet end, at vi skal v\u00e6re ordentlige ved hinanden, og vi skal v\u00e6re ordentlige ved vores jord. Det er s\u00e5dan nogle store tanker, som s\u00e5 i det helt n\u00e6re udm\u00f8nter sig i, at vi skal se nogle gode mennesker og dele vores tanker og liv med hinanden, og s\u00e5 ville jeg \u00f8nske, at jeg kunne blande mig noget mere politisk. Min far var meget engageret, og det er min mor i \u00f8vrigt ogs\u00e5, og der har de virkelig v\u00e6ret forbilleder. Og det er jeg blevet endnu mere opm\u00e6rksom p\u00e5 efter min fars d\u00f8d. Jeg stiller mig selv det sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvor meget skal jeg g\u00e5 ind og engagere mig, siger hun.<\/p>\n

– Jeg er ikke et sted, hvor jeg er klar til at st\u00e5 p\u00e5 m\u00e5l for et partiprogram. Men jeg synes, det er vigtigt at blande sig i n\u00e6rmilj\u00f8et og samfundet, fastsl\u00e5r hun.<\/p>\n

De eksistentielle sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi taler om, bliver forst\u00e6rket af forandringerne, der sker omkring hende. Tabet af faren. B\u00f8rnene, der flytter hjemmefra. Men sp\u00f8rgsm\u00e5lene har altid v\u00e6ret der. Der har altid v\u00e6ret ting, der gav Anette St\u00f8velb\u00e6ks liv mening, og andre, der gjorde det meningsl\u00f8st.<\/p>\n

– Indimellem synes jeg, at livet kan v\u00e6re trist og h\u00e5rdt. Det er is\u00e6r, fordi der er s\u00e5 meget dumhed i verden. N\u00e5r jeg sidder og ser i tv, at der er valgt en fuldst\u00e6ndig sindssyg pr\u00e6sident i USA. Hvem har dog valgt det? Og det kan jeg ogs\u00e5 t\u00e6nke, n\u00e5r der er folketingsvalg herhjemme. Hvem stemmer dog p\u00e5 det parti, som jeg er s\u00e5 dybt uenig med? Det kan da ikke v\u00e6re mit land. S\u00e5 kan jeg godt blive rigtig trist faktisk og t\u00e6nke, at jeg ikke kan g\u00f8re nogen forskel p\u00e5 nogen m\u00e5der, siger hun.<\/p>\n

Men magtesl\u00f8sheden og meningsl\u00f8sheden varer ikke ved.<\/p>\n

– Ikke lang tid ad gangen. S\u00e5 v\u00e6lger jeg at hive mig selv op og tvinger mig selv til at kigge p\u00e5, hvad jeg har, siger Anette St\u00f8velb\u00e6k.<\/p>\n

Under omsmeltning<\/strong>
\nP\u00e5 tr\u00e6gulvene lister et par katte rundt. De indtager lydl\u00f8st stole og spisebord, men bliver beordret ned igen. Inden de finder en vindueskarm eller en sofa at ligge p\u00e5.<\/p>\n

I lang tid har meningen med hverdagen v\u00e6ret ret simpel for Anette St\u00f8velb\u00e6k. Den har v\u00e6ret lige her i lejligheden, hvor hendes s\u00f8nner har l\u00e6rt at g\u00e5 og snakke, diskutere og sk\u00e6ndes.<\/p>\n

– Der er s\u00e5 mange fantastiske aldre, og lige pludselig er de voksne, ligev\u00e6rdige mennesker, der p\u00e5 nogle punkter ved meget mere end mig. Det er en sk\u00f8n proces. Men det der med, at de pludselig flytter hjemmefra, det var jeg ikke helt parat til, siger hun og smiler lidt forlegent.<\/p>\n

– Min \u00e6ldste s\u00f8n flyttede hjemmefra, da han kun var 20 \u00e5r. Han var kommet ind p\u00e5 den uddannelse, han gerne ville, som er et n\u00e5le\u00f8je, og vi havde fundet en lejlighed til ham, og alt var godt, men jeg f\u00f8lte stor tristesse over at skulle miste min s\u00f8n. Hvad jeg p\u00e5 ingen m\u00e5de har gjort, fordi han kommer hjem til K\u00f8benhavn hele tiden. Men det er, som om tandhjulene ikke helt g\u00e5r i hak p\u00e5 samme m\u00e5de, som de har gjort. Og der bliver pludselig meget tomt. Og det er samtidig ogs\u00e5 ret fantastisk, for der bliver jo tid til alt muligt, siger hun.<\/p>\n

Det er al den tid, man savner og sukker efter, n\u00e5r b\u00f8rnene er sm\u00e5. Dengang, da familieprojektet var veldefineret, og meningen med hverdagen var b\u00f8rnene. At bruge tiden p\u00e5 dem. At f\u00e5 dem godt i vej. Samtidig har familien best\u00e5et af to voksne “g\u00f8glere”, der har arbejdet h\u00e5rdt p\u00e5 hver sin karriere. Forestillinger p\u00e5 teatrene fyldte aftenerne, mens optagelser eller tegnefilms-dubbing kunne l\u00e6gges ind om eftermiddagen. Ligesom i Anette St\u00f8velb\u00e6k barndomshjem vidste man aldrig, hvem der var der til aftensmaden. Men der var altid en for\u00e6lder, en morfar eller en barnepige. Til geng\u00e6ld var morgenerne lange og hellige.<\/p>\n

– Vores hverdage har altid v\u00e6ret foranderlige. Jeg har aldrig villet have det anderledes, for jeg kan godt lide, at tingene er i bev\u00e6gelse. Og dog konstante i en eller anden forstand, for jeg vil gerne have min base og min familie omkring mig, siger hun og mimer, at hun samler dem sammen i sin favn.<\/p>\n

– Men det er jo fantastisk, at de er blevet voksne mennesker, der har \u00f8nsker og lyst og mod p\u00e5 deres eget liv. S\u00e5 det er en sp\u00e6ndende tid, det er s\u00f8rgmodigt og fyldt med mange f\u00f8lelser, men sp\u00e6ndende. S\u00e5dan vil det jo v\u00e6re hver gang, at der sker noget nyt, n\u00e5r et barn flytter hjemmefra, eller en for\u00e6lder d\u00f8r, s\u00e5 skal tingene omsmeltes og formes til noget nyt, siger Anette St\u00f8velb\u00e6k.<\/p>\n

Lige nu st\u00f8ber hun sin dagligdag af en turne rundt i landet med Folketeatrets “Peer Gynt”-forestilling. En del af hendes fag, hun havde fravalgt, da s\u00f8nnerne var sm\u00e5. Hun fylder den ogs\u00e5 med kunst og kultur for at indhente nogle af de udstillinger, hun ikke havde tid til at se, n\u00e5r b\u00f8rnene skulle passes. Og s\u00e5 dr\u00f8mmer hun om mere natur. M\u00e5ske k\u00f8ber de et sommerhus, hvor man kan grave i jorden, glo ud i luften og l\u00e6se nogle af alle de b\u00f8ger, hun ikke har haft tid til.<\/p>\n

– Og forh\u00e5bentligt, om ikke s\u00e5 mange \u00e5r, f\u00e5r jeg nogle b\u00f8rneb\u00f8rn, griner hun.<\/p>\n

Men vigtigst af alt er, at hver dag bliver st\u00f8bt, s\u00e5 den giver mening. Og i det regnskab er det de sm\u00e5 og n\u00e6re ting, der t\u00e6ller.<\/p>\n

– Jeg tror, meningen med livet er, at man er til stede i sit liv nu og her. Og at man s\u00f8rger for at elske nogen og blive elsket, siger Anette St\u00f8velb\u00e6k.<\/p>\n

En mening med hinanden<\/strong>
\nMens tingene omkring hende forandrer sig, er der en ting, der er konstant. Det er k\u00e6rligheden.<\/p>\n

Siden hun var 18 \u00e5r, har hun v\u00e6ret k\u00e6reste med Lars Mikkelsen.<\/p>\n

Tre \u00e5r senere blev de spontant gift, og lige siden har de v\u00e6ret vidner til hinandens liv. De har v\u00e6ret den trygge base, som Anette St\u00f8velb\u00e6k s\u00e5 gerne vil have. En konstans, mens verden og de selv forandrer sig.<\/p>\n

– Noget, der er konstant, er jo ret fantastisk, hvis det stadig er i bev\u00e6gelse. P\u00e5 mange m\u00e5der er vi nogle andre mennesker, end da vi m\u00f8dte hinanden. Men jeg synes, at det er ret vidunderligt, at vi har v\u00e6ret vidner til hinandens liv. Der er en enorm erfaringsbank i et delt liv, siger Anette St\u00f8velb\u00e6k.<\/p>\n

– Er det et st\u00e6rkt k\u00e6rlighedsvalg, der g\u00f8r, at I har holdt sammen s\u00e5 l\u00e6nge?<\/p>\n

– Ja, det er et st\u00e6rkt valg. For der er ogs\u00e5 ting, man m\u00e5 give afkald p\u00e5 her i livet. Man kan ikke kun v\u00e6lge til, man m\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6lge nogle ting fra. Selvf\u00f8lgelig f\u00f8ler vi en dyb k\u00e6rlighed til hinanden og er to mennesker, der respekterer og elsker hinanden. Og det har vi valgt til, fordi vi altid har kunnet se en mening med hinanden, siger hun.<\/p>\n

\n
ANETTE ST\u00d8VELB\u00c6K<\/strong><\/div>\n
\n

51-\u00e5rig skuespiller.<\/p>\n

Hun er uddannet fra Odense Teaters skuespillerskole i 1997.<\/p>\n

Fik sit store folkelige gennembrud som Olympia i Lone Scherfigs “Italiensk for begyndere” i 2000. Har desuden spillet med i tv-serierne “Kr\u00f8niken”, “L\u00e6rkevej”, julekalenderen “Tinkas juleeventyr” og “Badehotellet”. Er aktuel i “Sygeplejeskolen”.<\/p>\n

Samtidig med at tv-serien l\u00f8ber over sk\u00e6rmene, spiller Anette St\u00f8velb\u00e6k med i Folketeatrets udgave af Ibsen-klassikeren “Peer Gynt”.<\/p>\n

Anette St\u00f8velb\u00e6k er gift med Lars Mikkelsen p\u00e5 30. \u00e5r. Sammen har de s\u00f8nnerne Lue, 23 \u00e5r, og Thor, 17 \u00e5r.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n<\/div>\n
Artiklen har v\u00e6ret bragt i Jysk Fynske Mediers Magasinet S\u00f8ndag 11. november og p\u00e5 fyens.dk 10. november 2018.<\/a><\/em><\/div>\n
<\/div>\n
St\u00f8velb\u00e6k-artikel<\/a><\/div><\/div>\n
<\/div>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hver dag skal have mening, mener skuespiller Anette St\u00f8velb\u00e6k. Hun har v\u00e6ret tvunget til at tage stilling til livet p\u00e5 en ny m\u00e5de, fordi familien, som hun altid har kendt den, er under opbrud. Og er der egentlig noget, hun skal n\u00e5, inden hun selv skal d\u00f8? L\u00e6s mere Anette St\u00f8velb\u00e6k om meningen med livet: Man skal s\u00f8rge for at elske nogen og blive elsket<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-489","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-7T","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/489","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=489"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/489\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":494,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/489\/revisions\/494"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=489"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=489"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=489"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}