{"id":433,"date":"2018-09-01T10:19:23","date_gmt":"2018-09-01T10:19:23","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=433"},"modified":"2018-08-31T17:46:07","modified_gmt":"2018-08-31T17:46:07","slug":"karin-frei-skrev-historien-om-de-fleste-af-os-vil-gerne-vide-hvor-vi-kommer-fra","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=433","title":{"rendered":"Karin Frei skrev historien om: – De fleste af os vil gerne vide, hvor vi kommer fra"},"content":{"rendered":"

Nationalmuseets professor Karin Frei var med til at skrive et nyt kapitel i Danmarkshistorien, da hun opdagede, at nationalklenodiet Egtvedpigen ikke var dansk. Men hvad betyder en bronzealderkvindes oprindelse for vores historie? Og hvordan \u00e6ndrer man den historie, som danskere gennem n\u00e6sten 100 \u00e5r har l\u00e6rt i skolen?<\/strong><\/p>\n

Tallene fra analysen tikker ind p\u00e5 computersk\u00e6rmen. Massespektometeret er kommet frem til mange tal og forhold mellem forskellige isotoper af strontium. Men Karin Margarita Frei er interesseret i et forhold. Det mellem 87Sr og 86Sr.<\/p>\n

Det interval vil fort\u00e6lle om Egtvedpigen, hvis tandemalje i flere dage har v\u00e6ret udsat for analyse i laboratoriets apparater, er fra det omr\u00e5de i Danmark, hvor hun blev begravet eller ej.<\/p>\n

I 1921 blev en egekistegrav fundet i en gravh\u00f8j n\u00e6r Egtved vest for Vejle. G\u00e5rdejeren Peter Platz ville udnytte sin jord bedre, og besluttede sig for at fjerne Storeh\u00f8j, der optog for meget plads p\u00e5 hans jord. Men da han st\u00f8dte p\u00e5 en egetr\u00e6skiste stoppede han gravearbejdet, og ved en nabos hj\u00e6lp skrev han et brev til Nationalmuseet om sit oldtidsfund. Et udgravningshold \u00e5bnede kisten og under et koskind og et uldt\u00e6ppe afsl\u00f8redes Egtvedpigen. Eller det vil sige hendes meget velbevarede dragt, lidt h\u00e5r og t\u00e6nder. For der er ikke meget tilbage af pigen, som er blevet et nationalklenodie, som en af de \u00e6ldste, bedst bevarede bronzealderfund i Danmark.<\/p>\n

Alt det har Karin Frei kunne l\u00e6se sig frem til i udgravningsrapporterne.<\/p>\n

Og da alt omkring Egtvedpigen: hendes t\u00f8j og hendes gravh\u00f8j, virker lokalt, har man altid g\u00e5et ud fra, at det nationale klenodie ogs\u00e5 var det. Indtil den dag i laboratoriet, hvor strontiumisotop-analysen tikker ind p\u00e5 laboratoriets sk\u00e6rm.<\/p>\n

“Resultatet siger, at hun ikke stammer fra Danmark”, siger hun til Jesper Stub Johnsen, vicedirekt\u00f8r og leder af Nationalmuseets afdeling for bevaring og naturvidenskab, der tilf\u00e6ldigvis er p\u00e5 bes\u00f8g i laboratoriet den dag.<\/p>\n

Hun kan n\u00e6sten ikke tro det. Og hun n\u00e5r ogs\u00e5 at blive lidt nerv\u00f8s. At Egtvedpigen ikke er lokal, vender op og ned p\u00e5 et stykke af Danmarkshistorien. Og for den sags skyld verdenshistorien, for efterf\u00f8lgende analyser viser, at Egtvedpigen har rejst frem og tilbage over store afstande, inden hun endte sit cirka 17 \u00e5r gamle liv i egetr\u00e6skisten i en grav i Jylland.<\/p>\n

– Man har vidst, at det var i bronzealderen, at globalisering startede i forhold til handel. I Danmark har man fundet egyptiske perler og sv\u00e6rd lavet af metaller, som ikke stammer herfra. Men man har troet, at menneskers mobilitet alligevel var ret begr\u00e6nset. Og hvis der var nogen, der rejste, var det mandlige krigere. Pludselig kommer der en ung kvinde ind i billedet og viser, at bronzealder-menneskene kunne rejse over store afstande. Og endda hurtigt og frem og tilbage. Det tyder p\u00e5, de har levet et meget mere dynamisk liv, end vi troede, siger Karin Frei.<\/p>\n

 <\/p>\n

Det rejsende menneske<\/h2>\n

Fort\u00e6llingen om det rejsende menneske og om de mange identiteter, et menneske kan b\u00e6re p\u00e5, har fulgt Karin Frei, siden hun var barn og til nu, hvor det er en del af hendes arbejde og den banebrydende forskning, der kommer ud af kontoret og laboratoriet p\u00e5 Nationalmuseets afdeling i Brede nord for K\u00f8benhavn.<\/p>\n

Midt i f\u00f8rste verdenskrig i 1916 rejste hendes oldemor Nina fra Herning til Argentina for at gifte sig med danskf\u00f8dte Carl, der var udvandret til landet p\u00e5 den anden side af jorden. Med eventyr i blodet og entrepren\u00f8r\u00e5nd byggede de to et liv p\u00e5 den r\u00f8de jord i Misiones i Argentina. Landet hvor ogs\u00e5 Karin Frei, hendes mormor og mor er f\u00f8dt.<\/p>\n

Det lyse h\u00e5r, de bl\u00e5 \u00f8jne og en vedblivende fort\u00e6lling om ophavet i Danmark g\u00f8r, at hele familien beholder tilknytningen til det land, som den stammer fra. Oldemoren bygger endda en kopi af en j\u00e6ttestue af store sten foran huset for at have en del af sin fortid med sig. Efter Falklandskrigen flytter Karin Freis familie til Spanien, da hun er 11 \u00e5r.<\/p>\n

Og som 17-\u00e5rig rejser hun til Danmark for at studere geologi. Efter 27 \u00e5r i landet taler hun sproget flydende med noget, der minder om en tysk accent, hendes im\u00f8dekommenhed er argentinsk, og det lyse udseende og \u00f8jenfarven umiskendelig nordisk. Ligesom Egtvedpigen ser hun ud, som om hun er lokal.<\/p>\n

Men en strontiumisotop-analyse af hendes 6-\u00e5rs t\u00e6nder ville afsl\u00f8re, at hun er vokset op i Argentina. Det er ikke kun fysisk, at Karin Frei har flyttet sig mellem lande. I den akademiske verden har hun flyttet sig mellem naturvidenskaben og den humanistiske videnskab ark\u00e6ologi. I feltet mellem de to har hun udviklet en forfinelse af strontiumisotop-metoden, s\u00e5 det er muligt at analysere p\u00e5 tekstiler, en tot h\u00e5r og negle. Og det er den metode, der l\u00e5 til grund for opdagelsen af Egtvedpigens udenlandske oprindelse og rejser frem og tilbage mellem Egtved og det, der formodentlig er Sydtyskland.<\/p>\n

Et nyt kapitel i vores historie<\/h2>\n

I 2015 var Karin Frei klar til at offentligg\u00f8re sine forskningsresultater. Hendes unders\u00f8gelser viste, at Egtvedpigen, der i snart 100 \u00e5r har v\u00e6ret et nationalklenodie i Danmark, ikke var dansk. Sandsynligvis stammer hun fra Tyskland.<\/p>\n

– Det, som strontiumisotop-signaturen viste os, var, at hun ikke var lokal. Men hun kan stamme fra omr\u00e5der som Sydsverige, Bornholm eller Sydtyskland. Kigger man p\u00e5 den ark\u00e6ologiske kontekst, ved vi, at der har v\u00e6ret en del kontakt mellem de omr\u00e5der i Sydtyskland, hun passer p\u00e5, og Jylland p\u00e5 den tid, hun levede. S\u00e5 det vil v\u00e6re det mest sandsynlige, men vi kan ikke udelukke de andre omr\u00e5der, fort\u00e6ller Karin Frei.<\/p>\n

Men det var ikke kun i Danmark, at Egtvedpigen tiltrak sig opm\u00e6rksomhed. Archaeology Magazine udr\u00e5bte Karin Freis opdagelser til en af de 10 vigtigste i verden det \u00e5r, og National Geographic skrev om bronzealderkvindernes moderne liv.<\/p>\n

For med en analyse af en tot af Egtvedpigens h\u00e5r kunne Karin Frei analysere sig frem til, at bronzealder-kvinden havde rejst frem og tilbage over store afstande i l\u00f8bet af de to sidste \u00e5r op til hendes d\u00f8d.<\/p>\n

– Generelt t\u00e6nker vi, at livet for 3000 \u00e5r siden m\u00e5 have v\u00e6ret meget primitivt, men jo mere jeg l\u00e6rer om den tid, jo mere bliver jeg klar over, at det ikke var s\u00e5 primitivt endda. I hvert fald ikke for alle. Nogle gange tror vi, at vi er specielt moderne, men jeg tror faktisk, at de var – m\u00e5ske ikke moderne – men meget dynamiske, og har kunnet mere, end vi lige tror. Deres evne til at rejse ser ud til at have v\u00e6ret meget st\u00f8rre, end hvad vi nogensinde har troet. Den opdagelse har \u00e5bnet for en ny forst\u00e5else for det samfund, der var dengang, forklarer Karin Frei.<\/p>\n

– Hvorfor har vi haft den opfattelse af, at de levede fastl\u00e5st og primitivt i bronzealderen?<\/i><\/p>\n

– Jeg tror, det er naturligt, at man forventer, at folk var primitive tilbage i tiden. I dag er vi jo is\u00e6r opm\u00e6rksomme p\u00e5 teknologien, p\u00e5 vores computer, iphone og internettet, og den verden fylder s\u00e5 meget, at mange m\u00e5ske f\u00f8ler, at uden det m\u00e5tte de have v\u00e6ret meget primitive. Men det tror jeg ikke. At netv\u00e6rke og vidensdele, som er n\u00f8glen til enhver udvikling, beh\u00f8ver ikke n\u00f8dvendigvis at g\u00e5 gennem internettet. Det gik ogs\u00e5 virkelig st\u00e6rkt med at netv\u00e6rke i bronzealderen, og via Egtvedpigen ved vi, at folk flyttede sig hurtigt med deres viden, knowhow og varer. Bronzealderen er begyndelsen p\u00e5 globaliseringen, siger Karin Frei.<\/p>\n

Det er snart fem \u00e5r siden, at Karin Frei opdagede, at Egtvedpigen ikke var af lokal, jysk oprindelse. Men hvad g\u00f8r man egentlig, n\u00e5r man opdager, at en del af Danmarkshistorien har v\u00e6ret fortalt forkert til skoleb\u00f8rn og museumsbes\u00f8gende gennem mere end 90 \u00e5r?<\/p>\n

– Hiver man siden ud af historiebogen? G\u00e5r man ned p\u00e5 museet og tager skiltet ud og skriver et nyt?\u00a0<\/i><\/p>\n

– Heldigvis stod der ikke noget om, at hun var lokal p\u00e5 Nationalmuseet, men kun at hun var fundet i Danmark. Og det er jo rigtig nok. Men der er kommet nye skilte med den nye fort\u00e6lling. Men jeg kan ikke g\u00e5 ind i historieb\u00f8gerne og \u00e6ndre dem. Det g\u00f8r man heller ikke i andre sammenh\u00e6nge. Alt det, vi gik og troede om, at hun var en lokal pige, er faktisk en lige s\u00e5 vigtig del af hendes historie. Derfor kan man ikke sige, at det er forkert, det vi troede. Vi ved bare noget mere nu. Derfor skriver man ikke b\u00f8gerne om. Man skriver til. S\u00e5 det er et nyt kapitel i historien, forklarer Karin Frei.<\/p>\n

J\u00e6ttestue i den r\u00f8de jord<\/h2>\n

– Hvorfor er det vigtigt for mig eller dig at kende den danske historie? Hvorfor skal vi vide noget om de mennesker, der levede her for 3000 \u00e5r siden?<\/i><\/p>\n

– De fleste af os vil gerne vide, hvor vi kommer fra. Og selvf\u00f8lgelig er det her et k\u00e6mpe hop ind i fortiden, men det fort\u00e6ller om det land, som vi er en del af. Det har en betydning for den brede forst\u00e5else for, hvad vi er for en st\u00f8rrelse i denne verden. Hvad der har v\u00e6ret vores historie. I forhold til vores identitet er det vigtigt at kende sine r\u00f8dder for at forst\u00e5 sig selv. Med alle de rejser jeg har taget, har jeg kunnet m\u00e6rke et stort behov for at vide, hvor jeg kom fra, forklarer Karin Frei.<\/p>\n

Men der er ogs\u00e5 en mere direkte forbindelse mellem bronzealdermenneskene og Danmark i dag. For det var i bronzealderen, at det landskab, som vi kender, blev formet.<\/p>\n

– Vi lever i et land, som er pr\u00e6get af dem, der levede her for mange tusinde \u00e5r siden. Det var dengang, at der opstod det \u00e5bne kulturlandskab med store overdrev og andre tr\u00e6frie omr\u00e5der med vekslende mindre skove. Alts\u00e5 i store tr\u00e6k, det landskab, som vi kender i dag. Bronzealdermennesket f\u00e6llede en masse tr\u00e6er, og grundlagde de tusindvis af gravh\u00f8je. Det t\u00e6nker man ikke over til hverdag, men der er vi allerede forbundet til dem. N\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 Danmarks natur, t\u00e6nker man ofte p\u00e5 de b\u00f8lgende landskab med overdrev og bronzealderh\u00f8je. Jeg tror, at vores kulturlandskab er en stor del af vores identitet. Ligesom med min oldemor og hendes j\u00e6ttestue, siger Karin Frei.<\/p>\n

Udenfor huset i Eldorado i Misiones havde Nina opf\u00f8rt en kopi af en forhistorisk j\u00e6ttestue. Store sten var samlet ind, og det havde kr\u00e6vet stor mandkraft at f\u00e5 bakset p\u00e5 plads. Karin Frei har som barn leget mellem stenene, men det var f\u00f8rst senere, da hun l\u00e6rte den danske historie at kende, at det gik op for hende, hvad hendes oldemor havde bygget.<\/p>\n

– Hun m\u00e5 have f\u00f8lt en utrolig l\u00e6ngsel til Danmark for at bygge s\u00e5dan en. Men det fort\u00e6ller os ogs\u00e5, hvorfor det er vigtigt at vide noget om vores forhistorie. Det har en betydning for, hvordan vi f\u00f8ler os. For hende var j\u00e6ttestuen en m\u00e5de at sige p\u00e5: Jeg er dansk. P\u00e5 den m\u00e5de bliver vores landskab med bronzealderh\u00f8jene og j\u00e6ttestuerne en identitetsmark\u00f8r for os. Og det bliver noget, der er s\u00e5 vigtigt, at man tager det med p\u00e5 den anden side af jorden, siger Karin Frei.<\/p>\n

\n
BL\u00c5 BOG: KARIN FREI<\/strong><\/div>\n
\n

Er forksningsprofessor i ark\u00e6ometri ved Nationalmuseet.Hun har en kandidatgrad i geologi\/geokemi fra Naturvidenskabeligt Fakultet og en ph.d. i ark\u00e6ologi\/ark\u00e6ometri fra den Humanistiske Fakultet begge p\u00e5 K\u00f8benhavn Universitet.<\/p>\n

Hun har videreudviklet strontiumisotop-metoden til at kunne bruges til at analysere menneskeh\u00e5r og -negle. Det var den, der gjorde, hun kunne rekonstruere Egtvedpigens rejsehistorik i detaljer.<\/p>\n

Leder af flere forskningsprojekter blandt andet Tales of Bronze Age Women og Tales of Bronze Age People, hvor hun kortl\u00e6gger flere europ\u00e6iske bronzealderfunds oprindelse og identitet.<\/p>\n

Forfatter til bogen “Egtvedpigens Rejse”, der udkom 28. august p\u00e5 forlaget Lindhardt og Ringhof.<\/p>\n

Gift med schweiziske Robert Frei. Sammen har de to teenageb\u00f8rn.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
FAKTA: STRONTIUMISOTOP-METODEN<\/strong><\/div>\n
\n

Strontium er et grundstof. Gennem maden, vi spiser, og vandet, vi drikker, optager vi strontium, som ender i vores knogler, t\u00e6nder, negle og h\u00e5r.Forskellige geografiske steder har forskellige intervaller af strontium 87 og 86.<\/p>\n

Ved at unders\u00f8ge for eksempel en tand for strontiumisotop-signaturen vil man kunne fastsl\u00e5, hvor man har opholdt sig i den periode, tanden blev dannet.<\/p>\n

Der er dog flere steder, som har de samme strontiumisotop-intervaller. I eksemplet med Egtvedpigen kan hun stamme fra blandt andet Sydtyskland, Sydsverige eller Bornholm. Men man kan fastsl\u00e5, at hun ikke stammer fra det sted i Jylland, hvor hun blev fundet.<\/p>\n

Karin Frei har udviklet en h\u00f8jtidsopl\u00f8snings-metode, der g\u00f8r, at man kan unders\u00f8ge h\u00e5rtotter, og dermed kortl\u00e6gge rejser. Da h\u00e5r vokser med en centimeter om m\u00e5neden, kan man derfor dele h\u00e5ret op og unders\u00f8ge, hvor h\u00e5rets ejer har opholdt sig i m\u00e5nederne frem til sin d\u00f8d.<\/p>\n

Man kan ogs\u00e5 inddele negle og unders\u00f8ge dem p\u00e5 samme m\u00e5de.<\/p>\n

Strontiumisotop-metoden bruges ogs\u00e5 i retsmedicin. Den kan bruges af politiet i opklaringsarbejde til at fastsl\u00e5, hvor for eksempel cannabis kommer fra. Eller i f\u00f8devareindustrien, hvis man vil dokumentere, at f\u00f8devarerne kommer derfra, hvor det p\u00e5st\u00e5s.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n

Artiklen er blevet bragt i Jysk Fynske Mediers “Teater, koncerter, museer” 31. august 2018<\/a> og p\u00e5 fyens.dk.<\/p>\n

Foto: Nationalmuseet.<\/em><\/p>\n

Karinfrei<\/a><\/div>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nationalmuseets professor Karin Frei var med til at skrive et nyt kapitel i Danmarkshistorien, da hun opdagede, at nationalklenodiet Egtvedpigen ikke var dansk. Men hvad betyder en bronzealderkvindes oprindelse for vores historie? Og hvordan \u00e6ndrer man den historie, som danskere gennem n\u00e6sten 100 \u00e5r har l\u00e6rt i skolen? L\u00e6s mere Karin Frei skrev historien om: – De fleste af os vil gerne vide, hvor vi kommer fra<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":435,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"image","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-433","post","type-post","status-publish","format-image","has-post-thumbnail","hentry","category-livsstil","post_format-post-format-image"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-6Z","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/08\/3632523.jpg?fit=4624%2C1744","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/433","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=433"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/433\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":467,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/433\/revisions\/467"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/435"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=433"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=433"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=433"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}