{"id":428,"date":"2018-09-01T16:02:02","date_gmt":"2018-09-01T16:02:02","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=428"},"modified":"2018-08-31T17:46:16","modified_gmt":"2018-08-31T17:46:16","slug":"kunstneren-der-ofrede-en-hest-og-blev-kongehusets-udvalgte","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=428","title":{"rendered":"Kunstneren, der ofrede en hest og blev kongehusets udvalgte"},"content":{"rendered":"
\n
Det begynder med en hesteofring og slutter med et kongeligt v\u00e6rk. S\u00e5dan er de fleste fort\u00e6llinger over billedhuggeren Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard skruet sammen. Indimellem kommer Eks-skolen, kolonihaven ved Sm\u00f8rmosen og alle de diskussioner, som kunstneren selv deltager i, og dem, som han skaber med sine v\u00e6rker. M\u00f8d den utr\u00e6ttelige samfundsdebatt\u00f8r, den moderne kunstner og rebellen med de udfordrende \u00f8jne.<\/h5>\n

Skoenes snuder samler gipsst\u00f8v op fra gulvet. Noget af det hvirvler l\u00e6ngere op af bukserne eller op i det overd\u00e5dige lys, der skinner gennem vinduer t\u00e6t p\u00e5 loftet. Billedhuggerv\u00e6rkstedet i Materialg\u00e5rden har aldrig v\u00e6ret andet end det. Det har huset mange betydningsfulde danske billedhuggere gennem tiderne, og g\u00f8r det stadig.<\/p>\n

\"\"
Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard p\u00e5 forsiden af “Teater, koncerter, museer” – et Jysk Fynske Medier till\u00e6g fra 31. august 2018.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n

Siden han arbejdede p\u00e5 dronningens sarkofag har Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard holdt til i billedhuggeriet p\u00e5 Frederiksholm Kanal. Det er her, han opm\u00e5lte dronning Margrethe, s\u00e5 han kunne f\u00e5 den rigtig l\u00e6ngde p\u00e5 figuren af hende, der indkapslet i glas vil v\u00e6re en del af hendes gravm\u00e6le. St\u00e5ende p\u00e5 en sokkel af fransk sandsten, s\u00f8jler af dansk granit, f\u00e6r\u00f8sk basalt og gr\u00f8nlandsk marmor repr\u00e6senterer gravm\u00e6let dronningens virke gennem mere end 46 \u00e5r. Dronningen og Prins Henrik, der ligger side om side sandbl\u00e6st ind i en boble af glas, har deres gravhunde, digtsamling, vin og malerpensler med sig i d\u00f8den.<\/p>\n

Regentparret valgte billedhugger Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard til at udf\u00f8re gravm\u00e6let som et moderne kunstv\u00e6rk i 2003. I for\u00e5ret 2018 stod det f\u00e6rdigt.<\/p>\n

Men hvordan blev den opr\u00f8rske N\u00f8rgaard, som blev smidt ud af Louisiana og landskendt p\u00e5 en hesteofring, der chokerede danskerne og udslettede kunsten som v\u00e6rk, til kongehusets foretrukne kunstner?<\/p>\n

Og hvorfor laver opr\u00f8reren og samfundsdebatt\u00f8ren noget, der minder om en hyldest over monarkiet?<\/p>\n

– D\u00f8den er det mest demokratiske vi har. Der er ingen, der undg\u00e5r den, siger han.<\/p>\n

Bj\u00f8rn N\u00f8rgaards eget liv var n\u00e6r endt, inden det rigtig var begyndt.<\/p>\n<\/div>\n

 <\/p>\n

F\u00f8r alle diagnoserne<\/h2>\n
\n

Da Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard blev f\u00f8dt for 71 \u00e5r siden, var det med en l\u00e6be-ganespalte. I 1940’ernes danske hospitalsv\u00e6sen bet\u00f8d det, at han som sp\u00e6d blev taget fra sin mor for at gennemg\u00e5 operationer. I lang tid kunne hun kun se ham gennem en glasrude. Og midt mellem operationer og adskillelse fik den lille dreng difteritis. Han blev hjemmed\u00f8bt, for m\u00e5ske var der ikke lang tid igen.<\/p>\n

– Ja, det var jo ikke s\u00e5 godt. Jeg var under et \u00e5r, s\u00e5 det er noget min mor har fortalt mig. Hun lever faktisk endnu. 92 \u00e5r. Den adskillelse har formentlig sat sig et eller andet sted. Men jeg er jo lykkeligvis f\u00f8dt ind i en tid, hvor ADHD, autisme og alle de diagnoser, ikke var opfundet. Det er ikke, fordi jeg skal romantisere det, men det gjorde, at selv om man var lidt underlig, var der ingen, der begyndte at sige, at nu skal han have medicin eller til psykolog, siger Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard.<\/p>\n

Han levede sin frie barndom omkring familiens kolonihave og Sm\u00f8rmosen.<\/p>\n

– N\u00e5r jeg l\u00f8b om morgenen, r\u00e5bte jeg, “Mor, jeg l\u00f8ber ned i mosen”, “Ja, lad v\u00e6r med at falde i vandet”. Og s\u00e5 var det ingen voksne, f\u00f8r vi b\u00f8rn gik sultne og tr\u00e6tte hjem klokken fem om eftermiddagen. Alts\u00e5 de arbejdede jo l\u00e6ngere dengang, og min far var tillidsmand i alt muligt, og min mor var ogs\u00e5 engageret. Men jeg havde altid fornemmelsen af, at de var der. Jeg tror, det var fordi, der ikke var smartphone og Netflix og rend mig i r\u00f8ven, siger han.<\/p>\n

Ved siden af kunsten, og allerhelst i forening med den, er Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard en utr\u00e6ttelig samfundsdebatt\u00f8r. I opposition til b\u00e5de den ene og den anden regering, til nedsk\u00e6ringer p\u00e5 kunsten i almindelighed og kunstakademiet i s\u00e6rdeleshed – men han har ogs\u00e5 meninger om mere overraskende ting som parkeringsforhold for h\u00e5ndv\u00e6rkere i K\u00f8benhavn, bredb\u00e5ndsudl\u00e6gning p\u00e5 M\u00f8n og statens udflytninger af arbejdspladser. Det er sv\u00e6rt at stoppe talestr\u00f8mmen, n\u00e5r han f\u00f8rst er kommet i gang. Men for det meste det lykkes det ham at afbryde sig selv med et:<\/p>\n

– N\u00e5, fred med dem.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n
\n

– I var der ikke dengang<\/h2>\n

Fra mosen kom han p\u00e5 S\u00f8borg Gymnasium, men mens afleveringer af danske stile hobede sig op, cyklede han rundt til kunstudstillinger og p\u00e5 Louisiana.<\/p>\n

– P\u00e5 et tidspunkt havnede jeg p\u00e5 eks-skolen. Og der blev jeg h\u00e6ngende. Der var ikke plads til b\u00e5de gymnasium og eks-skolen, s\u00e5 jeg m\u00e5tte v\u00e6lge. Jeg havde det d\u00e5rligt med min danskl\u00e6rer, og vi kom op og diskutere, for at sige det p\u00e6nt, fort\u00e6ller Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard.<\/p>\n

Han var 17 \u00e5r, da han valgte Den Eksperimenterende Kunstskole, der blev grundlagt i 1961 af Poul Gernes og Troels Andersen. I ’64 var det ikke l\u00e6ngere en skole, men mere en gruppe af kunstnere, forfattere, filmfolk og komponister. Her m\u00f8dte Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard blandt andre J\u00f8rgen Leth, Per Kirkeby, Gernes og Lene Adler Petersen, som han senere giftede sig med.<\/p>\n

– Vi lavede tidsskrifter, festivaler og aktioner. Det var ikke s\u00e5dan noget med at st\u00e5 og male p\u00e5 et l\u00e6rred. Overhovedet. Det var m\u00e5ske det der gjorde, at man blev h\u00e6ngende. F\u00e6llesskabet udviklede sig. Vi kaldte hinanden br\u00f8dre. Det var noget, Poul Gernes fandt p\u00e5, og det kom til at betyde, at vi blev ved med at have et b\u00e5nd til hinanden, selv om vi var rygende uenige. Ligegyldigt hvor meget vi var ved at rive hovederne af hinanden, var vi stadig br\u00f8dre. Men nu er vi kun to tilbage. Vi har lige begravet en, siger Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard.<\/p>\n

Per Kirkeby d\u00f8de i maj 2018, 79 \u00e5r gammel, som den seneste af N\u00f8rgaards kunstner-br\u00f8dre.<\/p>\n

– De fleste var \u00e6ldre end mig, men nogen af dem er d\u00f8de ret tidligt. Det er et h\u00e5rdt erhverv. Min farfar blev 94 \u00e5r. Han havde v\u00e6ret brygger p\u00e5 Carlsberg og aldrig syg en dag i sit liv. Men da min faster d\u00f8de, fulgtes jeg med ham fra graven, og han sagde, “Bj\u00f8rn, nu er min kone d\u00f8d, mine venner er ogs\u00e5 v\u00e6k, og nu begynder mine b\u00f8rn at d\u00f8. Det her liv har jeg ikke lyst til mere”, og da jeg sagde, at han jo havde os, svarede han, “Ja, men I var der ikke dengang”. Det, der sker, er, at vidnerne til ens liv forsvinder. Jeg arbejder ogs\u00e5 sammen med unge kunstnere, og det er fint, men de var der ikke dengang. Og det betyder nok noget for en. Man kan jo ikke sige, at man bliver ensom, men man bliver alene med mange ting, fort\u00e6ller Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n
\n

Ofring af kunsten<\/h2>\n

Han oplever stadig, at han kan s\u00e6tte sig ind i en taxa, og s\u00e5 vender chauff\u00f8ren sig om og sp\u00f8rger, “var det ikke dig med hesteofringen?”. Det er 48 \u00e5r siden, men et emne, der er umuligt at komme udenom. For det definerede Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard. Som provokerende, selv om han fastholder, at det ikke var meningen. Som dyreplager, selv om den aldrende hest blev forsvarligt aflivet. Som opr\u00f8rsk kunstner, der fik folk til at diskutere, hvad man kan kalde kunst?<\/p>\n

“Scenen har n\u00e6rmest mytisk karakter: Vi er p\u00e5 en mark ved Kirke Hyllinge, en hest – “R\u00f8de Fane” – ofres, dens r\u00f8de blod siver ud i den rene hvide sne. Der udf\u00f8res rituelle handlinger: en kvinde synger, en mand spiller, mens en pr\u00e6st, en shaman, en kunstner dissekerer dyret og udf\u00f8rer symbolske handlinger,” s\u00e5dan beskrives\u00a0hesteofringen af Statens Museum for Kunst.<\/a><\/p>\n

Ekstrabladet var inviteret med for at dokumentere kunstv\u00e6rket, og chokket, som et opslag i midten af formiddagsavisen medf\u00f8rte, havde hverken Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard eller hans hustru Lene Adler Petersen forudset. De var n\u00f8dt til at flytte hjemmefra i nogle m\u00e5neder.<\/p>\n

– Det var ret voldsomt. Det, der er interessant ved tiden, er, at i den periode var der ugentligt reportager fra Vietnam om byer ramt af napalm, d\u00f8de b\u00f8rn og halvbr\u00e6ndte kvinder. Det var blevet en del af dagligdagen, men n\u00e5r der var en hest, der blev ofret, reagerede man. Det er derfor, man bruger dyr i kunsten, for dyret kan transformere f\u00f8lelser, som man ikke rigtig vil vedkende sig. Gennem dyret kan du frig\u00f8re dem. N\u00e5r man ser en massakre som den i My Lai og b\u00f8rn, der bliver bombet, burde vi reagere. Men det kan vi ikke. For hvad skulle du g\u00f8re? S\u00e5 fortr\u00e6nger man det, og det bliver udl\u00f8st i den her hest, forklarer Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard.<\/p>\n

Happeningen med hesten blev ikke kun det mest berygtede danske kunstv\u00e6rk. Det blev ogs\u00e5 et farvel til kunsten som noget, der skaber genstande.<\/p>\n

– Det var ikke bare hesten, der blev sl\u00e5et ihjel. Det var ogs\u00e5 kunsten som et fysisk v\u00e6rk. Vi mente ikke l\u00e6ngere, at kunsten skulle lave skulpturer, malerier og alt det, vi plejede at g\u00f8re. Nu skal den kunstneriske metode v\u00e6re med til at forme selve samfundet, siger Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard.<\/p>\n

Derefter st\u00e6vnede han ud med et kollektiv for at erobre Liv\u00f8 i Limfjorden.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n
\n

Enden p\u00e5 f\u00e6llesskabet<\/h2>\n

\u00d8en i Limfjorden havde v\u00e6ret hjem for “underl\u00f8dige” m\u00e6nd, ligesom Sprog\u00f8 i Storeb\u00e6lt havde v\u00e6ret det for “l\u00f8sagtige” kvinder. Men i 1961 var anstalten lukket, og den idylliske \u00f8 l\u00e5 \u00f8de hen. 10 \u00e5r senere var Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard del af en stamme med f\u00e6lles\u00f8konomi, der ville bos\u00e6tte sig p\u00e5 \u00f8en, og den forhandlede med Milj\u00f8ministeriet om at k\u00f8be \u00f8en. Men da forhandlingerne gik tr\u00e6gt, besluttede gruppen sig for at erobre \u00f8en.<\/p>\n

– Vi sejlede til Liv\u00f8 i en hollandsk kuf. Vi var 18 voksne og vores b\u00f8rn, to k\u00f8er og nogle kalve. Seks-otte svin og en helvedes masse h\u00f8ns. Vi havde uds\u00e6d til 200-300 t\u00f8nder land, gartnerifr\u00f8, maskiner, v\u00e6rkt\u00f8j og folks sure sokker. Og s\u00e5 sejlede vi af sted for at lave et nyt samfund, siger Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard smilende.<\/p>\n

Men en vejret og en nabo kom i vejen for stammens planer.<\/p>\n

– Vi kunne ikke f\u00e5 skibet i havn p\u00e5 grund af en nord\u00f8stenstorm, s\u00e5 det endte med, at vi m\u00e5tte ro en trodse ind, og via spillet p\u00e5 havnen kunne vi tr\u00e6kke os mod land. Men der var g\u00e5et et d\u00f8gn, og vi havde p\u00e5 forh\u00e5nd sendt en folder ud til alle naboerne, om at de skulle komme til kaffe, for vi havde regnet med, at vi var installeret og i gang med at pl\u00f8je. Men der var selvf\u00f8lgelig en eller anden kvajpande, der havde ringet til politiet. Mens vi var ved at lodse, kom betjentene for f\u00f8rste gang i de her bl\u00e5 kampuniformer. Men vi var enige om, at vi ikke ville sl\u00e5s med politiet, s\u00e5 vi sejlede til L\u00f8gst\u00f8r og solgte det, vi kunne s\u00e6lge, beholdt gartnerifr\u00f8ene og lejede en ejendom, hvor vi havde gartneri i en s\u00e6son. Men det gik ikke s\u00e6rlig godt \u00f8konomisk, fort\u00e6ller han.<\/p>\n

\u00c5ret efter tog de hjem til K\u00f8benhavn og startede det kollektivejede Eks-skolens trykkeri, der stadig eksisterer. Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard involverede sig i en ny kunstnersammenslutning, der hed Arme og Ben. Men her blev han uenig med Poul Gernes. S\u00e5 meget, at de ikke talte sammen i temmelig mange \u00e5r.<\/p>\n

– Det var i 81 eller 82, og det var f\u00f8rste gang, at jeg ikke var medlem af et eller andet foretagende. S\u00e5dan nogle kunstnerf\u00e6llesskaber har meget ofte en tid, hvor man slider hinanden op. Og p\u00e5 et tidspunkt bliver mods\u00e6tningerne s\u00e5 store, at der sker et brud. 80’erne var heller ikke kollektivets \u00e5rti. Det var starten p\u00e5 konkurrencestaten. Nyliberalismen tager over, mens det solidariske menneske n\u00e6rmest bliver til grin. Man er jo n\u00f8dt til at afl\u00e6se de faktiske forhold i jernindustrien. Og p\u00e5 det tidspunkt skete der ikke noget, jeg ville v\u00e6re en del af, siger han.<\/p>\n

I stedet blev provokat\u00f8ren professor p\u00e5 Det Danske Kunstakademi og genoplivede kunsten som v\u00e6rk. Faktisk skulle han i l\u00f8bet af 90’erne og de f\u00f8rste \u00e5rtier af det nye \u00e5rhundrede v\u00e6re ophavsmand til k\u00e6mpe skulpturer, overv\u00e6ldende og dekorative gobeliner og et gravm\u00e6le over landets dronning.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n
\n

En af kongehusets foretrukne<\/h2>\n

– En moderne kunstner m\u00e5 hverken v\u00e6re repr\u00e6sentativ eller dekorativ. Men n\u00e5r man laver 17 gobeliner til udsmykning p\u00e5 Christiansborg, s\u00e5 kan man ikke undg\u00e5 at det bliver begge dele. Men en moderne kunstner skal jo ogs\u00e5 g\u00f8re det, han ikke m\u00e5, siger han og smiler udfordrende med \u00f8jnene.<\/p>\n

Opr\u00f8ret er ikke d\u00f8dt, selv om kunstneren med de samfundsforandrende id\u00e9er er blevet en af kongehusets foretrukne. Fra 1989 til 1999 arbejdede han og 30 franske v\u00e6vere p\u00e5 fuldtid p\u00e5 at skabe 17 gobeliner til Christiansborg. Gennem gobelinerne fort\u00e6ller Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard sin version af danmarkshistorien i det, han kalder anskuelsestavler, der fort\u00e6ller 1000 \u00e5rs historie delt op i epoker – og et sted mellem Anden Verdenskrigs r\u00e6dsler og de fire Beatles er kolonihaven, som unge Bj\u00f8rn og hans for\u00e6ldre boede i, v\u00e6vet ind i historien.<\/p>\n

Da regentparret i 2003 besluttede sig for at bestille et gravm\u00e6le, blev det Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard, der fik opgaven at lave et moderne kunstv\u00e6rk, der kunne st\u00e5 som mindesten over dronningens og prinsens virke. Med symbolik, heraldik og materialer fra hele rigsf\u00e6llesskabet har Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard skabt et monument, der skal st\u00e5 til skue for fremtiden i Roskilde Domkirke. Ligesom kongerne og dronningernes gravm\u00e6ler f\u00f8r dem.<\/p>\n

– N\u00e5r man tr\u00e6der ind i domkirken, g\u00e5r man gennem Danmarkshistorien. P\u00e5 gravm\u00e6lerne kan man afl\u00e6se, hvorn\u00e5r de er fra, og hvilken rolle regenten havde i den periode. I starten med dronning Margrete 1.’s og Frederik 2.’s gravm\u00e6ler har man lavet hele figurer af kongerne og dronningerne. G\u00e5r man op gennem tiden, er der ikke l\u00e6ngere figurer, men en masse ornamenter is\u00e6r i barokken og rokoko. Jo t\u00e6ttere man kommer p\u00e5 vores tid, jo enklere bliver gravm\u00e6lerne. Og til sidst er der bare en almindelig kiste hugget i sten. Det er meget minimalt. Dronning Ingrid og Frederik 9. ryger helt ud af kirken. Men dronningen og prinsen ville have et monument, der kom tilbage i kirken, og som b\u00e5de var moderne kunst og en del af den store fort\u00e6lling, siger Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard.<\/p>\n

Dronningens sarkofag er ikke det f\u00f8rste gravm\u00e6le, der er blevet til i Materialg\u00e5rdens billedhuggeri. Blandt andet skabte billedhugger og kunstakademiets direkt\u00f8r Johannes Wiedewelt i 1759 Christian VIs marmorsarkofag i lokalerne og 20 \u00e5r senere var han ophavsmand til Ludvig Holbergs sarkofag.<\/p>\n

– Det har altid v\u00e6ret en del af mit fag at lave bautasten, mindesten og gravm\u00e6ler. Om det er et kunstv\u00e6rk eller en runesten, skal den i et eller andet omfang fort\u00e6lle om den persons historie. Det er en meget enkel m\u00e5de at sige: vi var her, siger han.<\/p>\n

Og p\u00e5 den m\u00e5de viser gravm\u00e6let jo ogs\u00e5, at Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard var her. Kunstneren, der ofrede en hest og blev kongehusets udvalgte<\/p>\n

\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers “Teater, koncerter, museer” 31. august 2018 og p\u00e5 fyens.dk<\/a>. F\u00f8lg linket og se masser af billeder fra N\u00f8rgaard atelier.<\/p>\n

n\u00f8rgaard<\/a><\/div>\n<\/div>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det begynder med en hesteofring og slutter med et kongeligt v\u00e6rk. S\u00e5dan er de fleste fort\u00e6llinger over billedhuggeren Bj\u00f8rn N\u00f8rgaard skruet sammen. Indimellem kommer Eks-skolen, kolonihaven ved Sm\u00f8rmosen og alle de diskussioner, som kunstneren selv deltager i, og dem, som han skaber med sine v\u00e6rker. M\u00f8d den utr\u00e6ttelige samfundsdebatt\u00f8r, den moderne kunstner og rebellen med de udfordrende \u00f8jne. Skoenes snuder samler gipsst\u00f8v op fra gulvet. … L\u00e6s mere Kunstneren, der ofrede en hest og blev kongehusets udvalgte<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-428","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-6U","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/428","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=428"}],"version-history":[{"count":7,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/428\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":468,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/428\/revisions\/468"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=428"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=428"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=428"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}