{"id":362,"date":"2018-06-02T09:46:41","date_gmt":"2018-06-02T09:46:41","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=362"},"modified":"2018-06-15T15:56:05","modified_gmt":"2018-06-15T15:56:05","slug":"lotus-livslektie-saadan-kommer-man-videre-efter-en-braendt-barndom","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=362","title":{"rendered":"Lotus’ livslektie: S\u00e5dan kommer man videre efter en br\u00e6ndt barndom"},"content":{"rendered":"

Lotus Tur\u00e8ll har brugt sin egen historie til at itales\u00e6tte og oplyse om, at ogs\u00e5 b\u00f8rn i ressourcest\u00e6rke familier kan leve i n\u00f8d. Men hvad sker der efter den br\u00e6ndte barndom, n\u00e5r man sidder tilbage med alle arrene? Lotus Tur\u00e8ll fort\u00e6ller om \u00e5revis i terapi og lektien, som hun skal l\u00e6se resten af livet.<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

\"\"
Forside p\u00e5 “Bolig og Livsstil” i marts 2018.<\/figcaption><\/figure>\n

Vi har v\u00e6ret med\u00a0Lotus Tur\u00e8ll p\u00e5 de v\u00e6rtshuse, hendes fra drak p\u00e5.\u00a0<\/a>Vi har h\u00f8rt hende fort\u00e6lle om at sidde under bordet med \u00f8l og lege. Vi har fulgt hende ind p\u00e5 barnev\u00e6relset og i for\u00e6ldrenes store lejlighed, gennem hemmeligheder, sk\u00e6nderier og utryghed. Igennem tv-programmer, artikler og senest en bog, har Lotus Tur\u00e8ll fortalt os historien om at v\u00e6re barn i en kunstnerisk, kreativ og kendt familie, der p\u00e5 indersiden var totalt \u00f8delagt af et alkoholmisbrug. Mellem afh\u00e6ngighed og medafh\u00e6ngighed voksede Lotus Tur\u00e8ll op – og et sted i barndommens svigt mistede hun kontakten til sig selv. En kontakt, hun har brugt lang tid p\u00e5 at genoprette.<\/p>\n

\n

– Laaaang tid, som hun siger med betoning p\u00e5 a’et, inden hun griner.<\/p>\n

Det er tiden efter barndommen, at artiklen her handler om. For Lotus Tur\u00e8ll er blevet f\u00e6rdig med at fort\u00e6lle sin opv\u00e6ksthistorie. Den har opfyldt sit form\u00e5l, den har oplyst og italesat, at ogs\u00e5 b\u00f8rn af ressourcest\u00e6rke familier kan leve i udtalt n\u00f8d.<\/p>\n

– Mit sigte med overhovedet at fort\u00e6lle historien om min opv\u00e6kst var aldrig bare at fort\u00e6lle. Jeg ville s\u00e6tte den i anvendelse. Jeg ville l\u00e6gge den ud til dem, der har brug for at spejle sig i den, og brug for at h\u00f8re og se, at man kan skabe sig et godt liv p\u00e5 den anden side af en sv\u00e6r opv\u00e6kst. At man kan blive fri af fortiden og leve et tilfredst, godt og gl\u00e6desfyldt liv, siger hun.<\/p>\n

Derfor begynder artiklen der, hvor de fleste tidligere er stoppet. Med det arbejde, man skal igennem efter den br\u00e6ndte barndom.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Et nyt sprog<\/h2>\n

Der er veninder til brunch. M\u00f8dre, som skiftevis ammer og snakker. Og ovre i hj\u00f8rnet af N\u00f8rrebro-caf\u00e9en sidder Lotus Tur\u00e8ll og arbejder bag sin computer, for h\u00e5ndv\u00e6rkere har indtaget hjemmet. Midt i den k\u00f8benhavnske formiddag af latte macchiato og urtete gestikulerer hendes h\u00e6nder<\/p>\n

og fort\u00e6ller sammen med munden om Lotus Tur\u00e8lls syn p\u00e5 livet. Om f\u00f8lelser, der er sv\u00e6re, og v\u00e6rdier, der er vigtige.<\/p>\n

Ordene flyder, som det naturligste i verden, men det har de ikke altid gjort. For 15 \u00e5r siden havde Lotus Tur\u00e8ll intet sprog til at beskrive, hvem hun var. Hvad der var essensen af hende.<\/p>\n

– Det var ligesom et sprog, jeg ikke kendte. Jeg kunne liges\u00e5 godt have l\u00e6rt indisk fra bunden. Det at l\u00e6re at genkende, hvad der foregik inden i mig og m\u00f8nstre modet til rent faktisk at sige det h\u00f8jt og h\u00e5be, at nogen vil lytte. Det var virkelig op af bakke, men det var den eneste vej frem, hvis jeg \u00f8nskede at blive forbundet til mig selv igen og til andre for den sags skyld. Man er jo n\u00f8dt til at vise sig for at blive set og f\u00f8le sig forbundet efter mange \u00e5rs indre ensomhed, siger Lotus Tur\u00e8ll.<\/p>\n

Som 23-\u00e5rig begyndte hun at g\u00e5 til terapi. Og lige siden har hun brugt og udviklet sit sprog, n\u00e5r hun satte ord p\u00e5 – f\u00f8rst – den sejlende alkoholisme, der styrede hendes barndom, og – senere – hvad hun f\u00f8lte, t\u00e6nkte og ville med sig selv og sit liv.<\/p>\n

– Det f\u00f8rste skridt er at turde blive bevidst om, hvad man har med sig. Jeg tror, at det er en rygradsreaktion hos de fleste af os at l\u00f8be v\u00e6k fra det, vi kan m\u00e6rke skr\u00e6mmer os, eller de sider af os, som vi ikke bryder os om, som er skamfulde, vrede eller destruktive. Jeg tror, at vi alle sammen f\u00f8rst vil pr\u00f8ve at l\u00f8be fra det, is\u00e6r hvis man har g\u00e5et med det l\u00e6nge, og der har lagt sig en hinde rundt om det, siger Lotus Tur\u00e8ll.<\/p>\n

Hun har v\u00e6ret den mest lukkede musling, siger hun. Og r\u00e6dselsslagen for at fort\u00e6lle. Men frygten for at miste sig selv var st\u00f8rre, og derfor begyndte hun arbejdet med at \u00e5bne sig igen.<\/p>\n

– Det kan blive lidt diffust at tale om f\u00f8lelser, men jeg tror, de fleste af os kender oplevelsen af ikke at f\u00f8le sig forbundet til sig selv og sit liv. Hvorfor kan jeg ikke m\u00e6rke det liv, jeg er i? Hvorfor kan jeg ikke for alvor m\u00e6rke gl\u00e6de, eller hvad der g\u00f8r mig glad? Og for mig var der meget frygt forbundet med at skulle til at itales\u00e6tte, at jeg faktisk ikke var glad. For jeg havde bygget mit liv op, siden jeg var fem \u00e5r cirka, omkring at lade som om, jeg var glad. S\u00e5 jeg tog den hovedstrategi, som jeg havde brugt i s\u00e5 mange \u00e5r, og sagde: Nu l\u00e6gger jeg eddermame den maske, og s\u00e5 m\u00e5 jeg jo se, hvad der er inden under, fort\u00e6ller Lotus Tur\u00e8ll.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Fornyelsen<\/h2>\n

Lotus Tur\u00e8ll har investeret hundredvis af timer og flere hundredtusind kroner i psykologer, kropsterapi og andre behandlinger, fra hun var 23 \u00e5r og frem. Med tiden har hun genopdaget f\u00f8lelser, hun havde glemt, at s\u00e6tte gr\u00e6nser, at identificere f\u00f8lelser og sige dem h\u00f8jt og ikke mindst at dele sin s\u00e5rbarhed.<\/p>\n

– Egentlig vil de fleste af os helst bryde ud af det, der er sv\u00e6rt, men helst vil vi have det hurtigt fikset eller n\u00f8jes med at snakke om det uden nogensinde at f\u00e5 manifesteret en forandring i vores liv. Men i virkeligheden kan der forl\u00f8ses rigtig meget, n\u00e5r man sidder overfor en, der bare er med til at sidde og holde ens historie og s\u00e5rbarhed uden at ville g\u00f8re noget ved den. Og s\u00e5 derfra begynde at anvende nogle nye strategier i sit liv og tr\u00e6ffe berigende valg for sig selv og den virkelighed man vil skabe. Det er n\u00e6sten magisk, siger Lotus Tur\u00e8ll, mens de brune \u00f8jne skinner en smule mere.<\/p>\n

N\u00e5r armene fort\u00e6ller med, afsl\u00f8rer bev\u00e6gelserne en tatoveret lotusblomst p\u00e5 hendes venstre underarm. Blomsten, hun deler navn med, er traditionelt set et symbol p\u00e5 ubegr\u00e6nset potentiale, for fornyelse og transformation. Og p\u00e5 den m\u00e5de passer Lotus Tur\u00e8lls navn bedre til hende, end hendes for\u00e6ldre kunne have forudset. For hun er transformeret fra den lille pige, der med et vindende smil og stor overbevisning viste resten af verden, at alt var perfekt, men som inden i intet kunne m\u00e6rke, til en kvinde, der er i kontakt med sine f\u00f8lelser, st\u00e5r fast i sine v\u00e6rdier og har fundet ind til kernen af sig selv.<\/p>\n

– Jeg har ikke siddet 10-15 \u00e5r i terapi og snakket om min barndom. Det h\u00f8rte ligesom en fase til. Men s\u00e5 skete der det, at da jeg i grove tr\u00e6k var f\u00e6rdig med at snakke om min barndom, syntes jeg, det var vidunderligt at begynde at finde ud af, hvem jeg var under alle de gamle historier. Ikke i kraft af det, der skete i min barndom eller i kraft af min mor og far, men mig. Hvad foreg\u00e5r der derinde? Hvad vil det her hjerte? Hvad er vigtigt for mig?, siger Lotus Tur\u00e8ll, og svarer p\u00e5 sine egne sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>\n

– En af de ting, jeg har fundet ud af, er, at min st\u00f8rste prioritet er, at der er en god kvalitet i mine allern\u00e6rmeste relationer. Alt andet kommer p\u00e5 en fjern, fjern andenplads. Det er simpelthen vigtigst, og det er n\u00e6sten altid s\u00e5dan, at hvis jeg g\u00e5r rundt og er lidt utilfreds eller \u00e6ngstelig, handler det om, at der er noget p\u00e5 min f\u00f8rste prioritet, som jeg skal tilbage og kigge lidt p\u00e5.<\/p>\n

P\u00e5 de bedste dage kan den erkendelse g\u00f8re hende helt r\u00f8rstr\u00f8msk taknemmelig for barndommens brands\u00e5r og for den udvikling, de har n\u00f8dvendiggjort. Andre dage er det stadig h\u00e5rdt arbejde. Og egentlig er det bare en foranderlig og kontinuerlig proces, der forts\u00e6tter. Altid.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Lektier for livet<\/h2>\n

– Jeg skaber lidt af gangen det liv, jeg gerne vil leve. Et, der er fyldt godt op med gl\u00e6de og nydelse. Og s\u00e5 bliver jeg n\u00f8dt til at lave s\u00e5dan et “men!” For jeg oplever ikke, at der er et endepunkt. Personlig udvikling er p\u00e5 mange m\u00e5der ligesom fysisk tr\u00e6ning. Du kan v\u00e6re i rigtig god form, men hvis du ikke l\u00f8ber i to \u00e5r, er formen der ikke automatisk. Det kr\u00e6ver en vis disciplin og praksis at holde fast i mine indsigter, min bevidsthed og mine v\u00e6rdier, siger hun.<\/p>\n

Og det kan stadig v\u00e6re sv\u00e6rt at m\u00e6rke efter og melde ud. I hvert fald i det tempo, som hun godt kunne t\u00e6nke sig.<\/p>\n

– Men t\u00e6nk, at jeg overhovedet kan nu. Hvor er det vildt, n\u00e5r jeg n\u00e6rmest ikke har kunnet give udtryk for noget, der skete inden i mig de f\u00f8rste 25 \u00e5r af mit liv. Det er da for fedt, at jeg som 38-\u00e5rig bare kan g\u00f8re det og ikke engang v\u00e6re bange for, hvordan du modtager det, eller hvad andre synes. Det er en del af at v\u00e6re levende at v\u00e6re spontan og lade f\u00f8lelserne flyde igennem sig, sige “gud, der blev jeg forskr\u00e6kket” eller “gud, hvor det r\u00f8rte mig” eller komme med behovsudmeldinger og gr\u00e6nses\u00e6tninger, der g\u00f8r, at man bare befinder sig supergodt i sit liv, siger hun.<\/p>\n

– Men jeg ved ogs\u00e5 godt, at jeg ikke er en\u00a0done deal<\/i>. Min udvikling er ikke afsluttet. S\u00e5dan en opv\u00e6kst, som jeg har haft, giver en livslektie. Jeg kommer til at finpudse mig selv resten af mit liv, men jeg ser det ikke som noget negativt. Det er ikke h\u00e5rdt arbejde l\u00e6ngere. Jeg ser det som veje til at m\u00f8de mig selv p\u00e5 dybere niveauer, forklarer hun.<\/p>\n

Lotus Tur\u00e8ll har selv sammensat sit pensum, s\u00e5 de daglige lektier best\u00e5r af yoga, qi gong, meditation, sanselighed, g\u00e5ture, dans og andet, der tager tempoet ud af hverdagen og g\u00f8r det muligt at m\u00e6rke \u00e5ndedr\u00e6ttet, kroppen og f\u00f8lelserne.<\/p>\n

– Og s\u00e5 s\u00f8rger jeg for at g\u00f8re ting, der g\u00f8r mig glad. Og det er n\u00e6sten altid det samme som det, der bringer mig ind i nuet. Jo mere vi kan v\u00e6re til stede her og nu, jo mindre bliver vi defineret af fortid eller fremtid, og n\u00e5r jeg bruger kroppen og er i mit \u00e5ndedr\u00e6t, er jeg til stede i nuet. Og jeg g\u00f8r et k\u00e6mpe nummer ud af at nyde. Jeg dyrker sanselivet. Smage, dufte, og hvordan noget f\u00f8les, er store interesser hos mig. Det er lidt barnligt, men b\u00f8rn er ogs\u00e5 virkelig gode til at v\u00e6re i nuet, griner Lotus Tur\u00e8ll.<\/p>\n

Med netop barnlig begejstring unders\u00f8ger hun caf\u00e9bordet. Det levende lys, teen, der smager af mynte og skindet, hun sidder p\u00e5. Hun dufter, r\u00f8rer og smager.<\/p>\n

– Nogle gange har jeg perioder, hvor en eller anden fornuftstemme fort\u00e6ller mig, at nu skal jeg heller ikke nyde s\u00e5 meget, for det kan ikke nytte noget. Men det er n\u00e6sten altid et totalt forkert budskab. Uanset, hvor meget jeg har tilladt mig selv at nyde, har jeg aldrig oplevet, at jeg ikke har kunnet passe mit arbejde, eller ikke har kunnet v\u00e6ret der for min s\u00f8n eller mine n\u00e6re relationer. Det er faktisk omvendt, men igen kan vi komme til at frygte, at hvis vi overgiver os for meget til at have det godt, vil vi miste kontrollen eller, at det vil h\u00e6vne sig, men det er meget inspiration og energi at hente i nydelsen og nuet, siger hun.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Meningen med det hele<\/h2>\n

Der er ogs\u00e5 meget at hente i f\u00e6llesskabet, mener hun. Og det er derfor, hun besluttede sig for at smide sin historie ud i den store pulje af f\u00e6lles erfaringer, da hun for et par \u00e5r siden f\u00f8rste gang \u00e5bnede d\u00f8rene ind til Tur\u00e8llernes hemmelige verden. Men selv modgang for en lille pige kan give mening.<\/p>\n

– Jeg har kunnet bruge den modgang, jeg har m\u00f8dt til noget, der er st\u00f8rre end mig selv. Jeg kan l\u00e6gge den ud, s\u00e5 folk, der har brug for det, kan finde den og spejle sig i den. Og jeg kan v\u00e6re med til at holde lyset for andre. Jeg ved fra mig selv, at det er nemmere at tro p\u00e5 nogen, der har g\u00e5et vejen selv, end at tro p\u00e5 nogen, der akademisk har l\u00e6st sig til, at der potentielt er en udvej, siger hun.<\/p>\n

– Jeg vil gerne v\u00e6re med til at g\u00f8re livet lysere og lettere og meget mere f\u00e6lleskabspr\u00e6get. Livet ville v\u00e6re nemmere for os alle sammen, hvis vi rykkede lidt sammen. Vi kan overkomme stort set hvad som helst, s\u00e5 l\u00e6nge vi g\u00f8r det sammen med andre. Lige s\u00e5 snart vi f\u00f8ler, at vi g\u00f8r det alene, bliver livet n\u00e6rmest ub\u00e6rligt, og vi bliver kede af at v\u00e6re dem, vi er. Det er frygteligt, hvad ensomhed og isolation g\u00f8r ved mennesket. Kigger man p\u00e5 alle de projekter, jeg har lavet eller involveret mig i, har de en f\u00e6lles dna – det er at skabe noget i f\u00e6llesskab og give noget til f\u00e6llesskabet. Det er hamrende vigtigt for mig at forbinde mig til andre, og jeg vil gerne give andre lov til at forbinde sig til mig, hvis de vil, siger Lotus Tur\u00e8ll.<\/p>\n

\n

Bl\u00e5 bog:<\/h2>\n
LOTUS TUR\u00c8LL<\/div>\n
38 \u00e5r.<\/div>\n
\n

Er foredragsholder, coach og forfatter til b\u00f8gerne “Hemmeligheder for Pige” om sin barndom, “Underdanmarks j\u00e6gersoldater” om m\u00f8nsterbrydere, og bidragsyder til “Mit liv med d\u00f8den” om sorg, svigt, savn og vrede.<\/p>\n

Datter af skuespiller Chili Tur\u00e8ll og forfatter Dan Tur\u00e8ll.<\/p>\n

Har s\u00f8nnen Samson p\u00e5 syv \u00e5r.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
LOTUS OM …<\/div>\n
<\/div>\n
\n

at lytte<\/b><\/p>\n

– Der er en stor forskel p\u00e5 at lytte og h\u00f8re. Jo mere man kan lytte og b\u00e6re den andens s\u00e5rbarhed, uden at tale ind over, problemfikse eller passe andre ind i modeller, jo l\u00e6ngere kommer man. Man kan godt \u00f8ve sig i at blive god til at lytte, det handler om ikke at ville noget med det, man lytter til, at og man er n\u00e6rv\u00e6rende. Og s\u00e5 kan man jo vente og se, om der er en, der sp\u00f8rger: Hvad ville du have gjort? Eller: Kan du give mig et r\u00e5d?<\/p>\n

familie<\/b><\/p>\n

– Jeg blev en del af en helt almindelig familie, da jeg var 25 \u00e5r. Jeg m\u00f8dte en veninde, som jeg flyttede sammen med, og hendes for\u00e6ldre har altid villet mig fra det f\u00f8rste m\u00f8de. Pludselig var der nogle voksne, som s\u00e5 mig, og som havde en k\u00e6rlighed til mig. Nu har jeg kendt dem i cirka 15 \u00e5r, det er blandt andet dem, jeg holder jul med og dem, jeg ringer til, n\u00e5r jeg er ked af det, i tvivl eller har brug for r\u00e5d. Det er dem, der har l\u00e6rt mig at tro og huske p\u00e5, at jeg er v\u00e6rd at elske. Men det er selvf\u00f8lgelig ikke sket over natten, det har taget en kontinuerlig hverdagsindsats i mindst 10 \u00e5r. Jeg tror rigtig meget p\u00e5, at man kan heale stort set hvad som helst, hvis man \u00e6gte oplever, at der sidder nogen, der kan rumme en med alt ens bagage, og som vil en det godt.<\/p>\n

mindset<\/b><\/p>\n

– Livet er langt hen af vejen virkelig bare det, du tror om det. Hvis du tror p\u00e5, at det er\u00a0the shit<\/i>, s\u00e5 spiller alt rimelig godt, og omvendt kan du have alt og opleve, at du er i en mangeltilstand. Vi kan g\u00f8re os selv en f\u00e6nomenal tjeneste ved at blive bevidst om, hvad tror vi p\u00e5, og om det i virkeligheden er det, som vi s\u00e5 ogs\u00e5 lever efter?<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers “Bolig og Livsstil” og p\u00e5 fyens.dk 20. marts 2018.<\/a><\/em><\/p>\n<\/div>\n

\u00a0
lotus artikel<\/a><\/div><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Lotus Tur\u00e8ll har brugt sin egen historie til at itales\u00e6tte og oplyse om, at ogs\u00e5 b\u00f8rn i ressourcest\u00e6rke familier kan leve i n\u00f8d. Men hvad sker der efter den br\u00e6ndte barndom, n\u00e5r man sidder tilbage med alle arrene? Lotus Tur\u00e8ll fort\u00e6ller om \u00e5revis i terapi og lektien, som hun skal l\u00e6se resten af livet. L\u00e6s mere Lotus’ livslektie: S\u00e5dan kommer man videre efter en br\u00e6ndt barndom<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-362","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-5Q","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/362","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=362"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/362\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":367,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/362\/revisions\/367"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=362"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=362"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=362"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}