En nordmand, en svensker, en finne og tre danskere sidder om et bord. Det kunne v\u00e6re starten p\u00e5 en d\u00e5rlig vittighed, men det er det ikke. Det er faktisk en rigtig fin aften p\u00e5 en schweizisk restaurant.<\/p>\n
<\/p>\n
Der er lokal hvidvin i glassene, og sm\u00e5, fine anretninger bliver serveret. Friske, gr\u00f8nne asparges, urter og fede, salte smage fylder tallerknerne. Vi har brugt hele dagen mellem h\u00f8je bjerge og en s\u00f8 med ufatteligt klart vand. Solen mellem alperne har r\u00f8dmet mit ansigt og klaret mine \u00f8jne, efter flere regnfulde vinterm\u00e5neder hjemme. Schweiz er et helt igennem sk\u00f8nt sted at v\u00e6re, mens for\u00e5ret ikke rigtig er kommet til Danmark endnu.<\/p>\n
Min bordherre, nordmanden Bj\u00f8rn, viser billeder fra sit nyindk\u00f8bte sommerhus i Italien. Et par timers k\u00f8rsel fra Rom ligger hans og hans k\u00e6restes dr\u00f8m om lange somre, appelsinlunde, pastaretter og l\u00e6kker lokal vin. Og da billederne har v\u00e6ret bordet rundt, kommer sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201dhvor dr\u00f8mmer du om at bo?\u201d<\/p>\n
Sari fra Finland har udset sig et helt specielt sted i Norditalien, der har den rette kombination af varme, bakker og bjerge, sydlandsk flora og et sp\u00e6ndende vinomr\u00e5de. Christopher fra Danmark er ikke s\u00e5 gammel som os andre, men er helt klar til at tr\u00e6kke sig tilbage p\u00e5 en skr\u00e5ning i Sydfrankrig, n\u00e5r den tid kommer. Og Lotti, der ellers savnede sine fire b\u00f8rn hjemme i Sverige, dr\u00f8mmer ogs\u00e5 om den varmeste del af Frankrig. Flydende i sproget er hun nok den, der – efter sommerhusejeren Bj\u00f8rn – er t\u00e6ttest p\u00e5, at opfylde sin otium-dr\u00f8m.<\/p>\n
Mens de andre l\u00e6nges ud efter varme, vin og tr\u00e6er med citrusfrugter, nyder jeg de bakkede horisonter og den l\u00e6kre, lokale mad, men jeg dr\u00f8mmer om at komme hjem. B\u00e5de nu og i fremtiden. Jeg dr\u00f8mmer mig aldrig v\u00e6k fra de kolde vintermorgener, hvor br\u00e6ndeovnen er g\u00e5et ud, eller fra de regnfulde sommeruger, hvor lynene sl\u00e5r ned ude over havet. Jeg bor et sted mellem strand og skov, stjerner og solskin, hvor horisonten er flad, og der dufter af saltvand.<\/p>\n
Og misforst\u00e5 mig ikke, for jeg elsker at komme ud. At se bjerge – b\u00e5de dem med sne p\u00e5 toppen, og dem der ligger midt i \u00f8rkenen. At spise mad med anderledes, autentiske smage. At blive stegt i solens str\u00e5ler og g\u00e5 opdagelse p\u00e5 markeder, hvor artiskokker og kantareller s\u00e6lges side om side med flutes, hvidl\u00f8g og honning. Men mest af alt, elsker jeg at st\u00e5 ud af bilen p\u00e5 g\u00e5rdspladsen foran huset og m\u00e6rke den salte duft af havet i n\u00e6sen og mod kinderne. Og knejse med nakken og kigge op p\u00e5 stjernerne, der lyser fra de helt rigtige steder p\u00e5 den m\u00f8rke himmel.<\/p>\n
Jeg kalder det hjeml\u00e6ngsel. Min mor mener, at jeg bare har det bedst, n\u00e5r jeg ikke er for langt fra min k\u00e6reste. Hun har sikkert ret, men det er ogs\u00e5 mere end det. Det er f\u00f8lelsen af at h\u00f8re til.<\/p>\n
Og jeg er bare s\u00e5 heldig, at jeg allerede bor det sted, hvor jeg skal v\u00e6re, mens Bj\u00f8rn, Lotti, Sari og Christopher er f\u00f8dt nogle tusinde kilometer for langt mod nord.<\/p>\n
Klummen blev bragt i Fynske Mediers till\u00e6g “Bolig” 8. april 2018. Tegning: Gert Ejton.<\/em><\/p>\n