{"id":334,"date":"2018-06-12T08:13:03","date_gmt":"2018-06-12T08:13:03","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=334"},"modified":"2018-06-15T14:13:34","modified_gmt":"2018-06-15T14:13:34","slug":"renee-toft-simonsen-jo-mere-jeg-forsvarer-mit-indre-barn-jo-mindre-angst-faar-jeg","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=334","title":{"rendered":"Ren\u00e9e Toft Simonsen: – Jo mere jeg forsvarer mit indre barn, jo mindre angst f\u00e5r jeg"},"content":{"rendered":"

Angst, #metoo, patriarkatet og k\u00e6rligheden. The Face of the 80’ies lukker os ind bag det sk\u00f8nne ydre, hvor s\u00e5rbarheden, vildskaben, fornuften og visdommen trives, i sin nye bog “Jeg er f*cking hot”. Vi tegner et psykologisk portr\u00e6t af modellen, forfatteren og psykologen Ren\u00e9e Toft Simonsen.<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

\n
\"\"
Forside af magasinet “Bolig og Livsstil” 26. april 2018.<\/figcaption><\/figure>\n

H\u00e5ret er sat h\u00f8jt, og makeuppen er malet p\u00e5 hele ansigtet. Kroppen er kl\u00e6dt i\u00a0haute couture<\/i>, og hun er omgivet af mennesker, hun ikke kender, men som alle har et \u00e6rinde p\u00e5 og omkring hende: en makeupartist, en fris\u00f8r, en stylist, en fotograf og assistenter til den ene og den anden.<\/p>\n

De har netop skudt en forside til engelske Vogue og skal spise frokost, f\u00f8r arbejdet forts\u00e6tter.<\/p>\n

Ren\u00e9e Toft Simonsen er skrupsulten, husker hun, og har fyldt tallerkenen med mad, men h\u00e5nden, der skal f\u00f8re gaflen op til munden, vil ikke. Den ryster. Alle folkene omkring hende snakker, men hun kan intet h\u00f8re, for hun befinder sig pludselig i en glasklokke. Og lige der midt i fotostudiet i London bliver 23-\u00e5rige Ren\u00e9e Toft Simonsen uendeligt bange. Hendes hjerte hamrer, og gulvet gynger.<\/p>\n

– Det var mit indre barn, som var blevet undertrykt, overh\u00f8rt og most forbi s\u00e5 l\u00e6nge, at det sendte angsten. Det var n\u00f8dt til at v\u00e6re s\u00e5 drastisk en besked for at f\u00e5 mig til at stoppe op. Kroppen reagerede fysisk, jeg var svimmel, gulvet bev\u00e6gede sig imod mig, og det var alt, som s\u00e5dan et angstanfald kan v\u00e6re. Men det vidste jeg ikke dengang, siger Ren\u00e9e Toft Simonsen.<\/p>\n

Hun vidste heller ikke, at hun engang ville kalde angsten en gave. At hun ville begynde at forsvare sin egen s\u00e5rbarhed og skrue lidt ned for driften mod at pr\u00e6stere, tjene penge og feste. I seks-syv \u00e5r havde 80’ernes smukkeste ansigt faret verden rundt, set perfekt ud p\u00e5 forsider, festet og m\u00e6rket bankbogen vokse. Indtil angsten kom.<\/p>\n

– Det var en k\u00e6mpegave, det kan jeg se nu. At jeg fik den angst gjorde, at jeg fik \u00f8je p\u00e5 mit indre barn, og opdagede, at jeg var n\u00f8dt til at give hende plads og sige, at det er okay, hun ogs\u00e5 findes. Jeg m\u00e5tte give plads til s\u00e5rbarheden og l\u00e6re mig selv at kende, siger Ren\u00e9e Toft Simonsen.<\/p>\n

Fotomodellen, forfatteren og psykologen Ren\u00e9e Toft Simonsen har formuleret fire psykologiske arketyper som et redskab til at l\u00e6re sig selv og andre mennesker at kende: Det var\u00a0overjeget<\/i>\u00a0og\u00a0vildkvinden<\/i>, der styrede modelshowet i s\u00e5dan en grad, at Ren\u00e9e Toft Simonsens\u00a0indre barn<\/i>\u00a0til sidst m\u00e5tte bryde ud gennem et angstanfald. Med tiden og den voksende indsigt er ogs\u00e5\u00a0viskvinden<\/i>\u00a0blevet en tydelig del af hendes liv.<\/p>\n

Arketyperne er alle n\u00f8dvendige og lige meget v\u00e6rd, fort\u00e6ller Ren\u00e9e Toft Simonsen. Det psykologiske portr\u00e6t begynder med hendes oversete indre barn.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Det indre barn<\/h2>\n

At s\u00e6tte sig ned og gr\u00e6de var ikke en kvalitet, der var beundret, da Ren\u00e9e Toft Simonsen var barn. Med t\u00e5rer og s\u00e5rbarhed opn\u00e5ede hun ikke den \u00f8nskede tr\u00f8st, men i h\u00f8jere grad formaninger som “hold op”, “sl\u00e5 igen” og “t\u00f8r dine \u00f8jne”.<\/p>\n

– Det at gr\u00e6de eller klynke f\u00f8rte ikke til noget i min oprindelige familie. Og det, vi kommer fra, tager vi med ud i verden. I nogle familier f\u00e5r man det, man gerne vil have, hvis man gr\u00e6der. S\u00e5dan en familie kommer min mand fra. Hvis jeg gr\u00e6der foran ham, giver han mig det, jeg mangler, men bliver jeg vred og r\u00e5ber og skriger, bliver han forskr\u00e6kket, og s\u00e5 f\u00e5r jeg ikke noget. Jeg er selv til overm\u00e5de blevet s\u00e5dan en mor, der kaster mig over mine b\u00f8rn og tr\u00f8ster dem, hvis de er kede af det, til de siger stop, vi kan ikke klare alt det f\u00f8leri og krammen. Der var for lidt af det i min barndom, s\u00e5 jeg har det s\u00e5dan, at vi endelig skal brede det ud, griner hun.<\/p>\n

Ren\u00e9e Toft Simonsen har ikke altid v\u00e6ret i s\u00e5 god kontakt med sin s\u00e5rbarhed, f\u00f8lelserne og tuderiet. I flere \u00e5r fortsatte hun undertrykkelsen af arketypen “det indre barn”. Der var ikke plads til svaghed, tr\u00e6thed og dovenskab i modelkarrieren og livet i New York – ikke f\u00f8r angsten dukkede op.<\/p>\n

– Jeg undertrykte mit indre barn, n\u00e5r hun sagde “jeg er tr\u00e6t”, “der er for mange indtryk i New York”, “jeg kan ikke t\u00e5le at arbejde fra 9 til 17 og fra 17.30 til 23 igen hver dag hele m\u00e5neden”. S\u00e5 var der et overjeg, der sagde, “nu holder du ud, m\u00e5let er at tjene penge, og se hvor mange vi f\u00e5r for det job”. N\u00e5r man bliver ved med at undertrykke s\u00e5dan en lille st\u00f8rrelse, der popper op og siger, “jeg er tr\u00e6t nu, hvorn\u00e5r har vi tjent penge nok?”, kommer angsten. Det var n\u00f8dt til at v\u00e6re s\u00e5 voldsom en besked, f\u00f8r jeg lyttede, siger Ren\u00e9e Toft Simonsen.<\/p>\n

Det f\u00f8rste \u00e5r med angstanfald undertrykte hun ogs\u00e5 dem. Selv om rummet bev\u00e6gede sig, hjertet hamrede, og hun ikke turde spise sammen med andre, fortsatte hun med at arbejde og feste.<\/p>\n

– Jeg ignorerede det, men jeg troede, jeg var ved at blive sk\u00f8r. Jeg t\u00e6nkte, hvad er det for nogle sk\u00f8re ting, jeg oplever. Jeg vidste ingenting om det. Jeg var 23 og g\u00e5et ud af 1. g, og havde r\u00e6set rundt i syv \u00e5r som en sindssyg og arbejdet. Der gik et \u00e5rs tid, hvor jeg k\u00e6mpede med det, s\u00e5 stoppede jeg min karriere og tog hjem. Min mor s\u00f8rgede for, at jeg kom til en psykolog, siger hun.<\/p>\n

– P\u00e5 det tidspunkt var min holdning til psykologer, at “pft … Har du ingen familie, du kan snakke med?”. S\u00e5 ung og naiv var jeg. Men lige pludselig sad jeg i et rum, hvor alt m\u00e5tte v\u00e6re, og s\u00e5 begyndte jeg at sige nogle af de ting, som fandtes inde i mig, h\u00f8jt. Det var vanvittigt gr\u00e6nseoverskridende og forl\u00f8sende at \u00e5bne og bare sige det, som det var. Og jeg har brugt de seneste 30 \u00e5r p\u00e5 bare at sige nogle af tingene. Lige s\u00e5 stille.<\/p>\n

Hun afbryder sig selv med et grin.<\/p>\n

– Nu kommer der lidt mere, og hvad hvis jeg siger det her – er der s\u00e5 stadig nogle, der synes jeg er okay?, sp\u00f8rger hun og afsl\u00f8rer l\u00e6ngslen efter at bliver anerkendt og elsket.<\/p>\n

Og da hun gav det indre barn lov til at leve med al sin s\u00e5rbarhed, kom kreativiteten og det legende frem i hende, hvilket blandt andet er blevet til b\u00f8rnebogserierne om Karla og Tiberius Tudefj\u00e6s. I begyndelse af april udkom bogen “Jeg er f*cking hot”, som er en selvbiografisk fort\u00e6lling og is\u00e6r et forsvar for s\u00e5rbarheden.<\/p>\n

– Jeg er s\u00e5dan set ude at forsvare mit indre barn med n\u00e6b og kl\u00f8r og sige, at hun gerne m\u00e5 v\u00e6re der. Og jo mere jeg forsvarer hende, jo mindre angst har jeg, siger Ren\u00e9e Toft Simonsen.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Overjeget<\/h2>\n

Mens det indre barn ikke fik gode v\u00e6kstbetingelser i hendes barndom og ungdom, har overjeget altid v\u00e6ret en veludviklet st\u00f8rrelse i Ren\u00e9e Toft Simonsens liv. Og det har b\u00e5de v\u00e6ret godt og ondt.<\/p>\n

– Nogle gange har jeg syntes, at han var lidt for overudviklet, og jeg har v\u00e6ret n\u00f8dt til at sende ham p\u00e5 ferie, fordi jeg har haft brug for noget fred fra at h\u00f8re mere om, alt det jeg skulle, burde og ikke m\u00e5tte. Hvor meget jeg skal l\u00f8be, hvor meget yoga jeg skal dyrke, hvor mange fl\u00f8deskumskager jeg m\u00e5 spise. Fordi overjeget simpelthen \u00f8del\u00e6gger gl\u00e6den i livet, hvis der er alt for meget, man skal, kan og b\u00f8r, forklarer hun.<\/p>\n

Overjeget er fornuften, men ogs\u00e5 formaningerne. De stemmer og s\u00e6tninger, man har f\u00e5et indprentet fra barndommen eller gennem samfundet. I Ren\u00e9e Toft Simonsens version er overjeget en m\u00f8rk mandestemme og en l\u00f8ftet pegefinger.<\/p>\n

– I min familie \u00e6ndrede min far sig og blev flipper og typisk 70’er-kollektivist, men da vi var helt sm\u00e5, var han en meget ung mand, der var optaget af sig selv og sine egne behov. Og han gad ikke alt det fnidderfnadder, som sm\u00e5 b\u00f8rn repr\u00e6senterer. Han var opfarende og havde en dyb r\u00e5be-stemme, og jeg tror, at det har pr\u00e6get mig i forhold til at rette ind og v\u00e6re meget formanende over for mig selv. S\u00e5 for mig har overjeget en stemme, der minder om min fars p\u00e5 nogle m\u00e5der. Men det refererer ogs\u00e5 til, at vi lever i et patriarkalsk samfund, hvor m\u00e6ndene traditionelt set har v\u00e6ret p\u00e5 alle de ledende poster i samfundet, virksomhederne og familierne. Vi er jo ogs\u00e5 b\u00f8rn af vores tid og af den historie, vi er f\u00f8dt ind i, siger Ren\u00e9e Toft Simonsen.<\/p>\n

For at passe ind blev hun perfektionist. En tolvtalspige, kalder hun sig selv. Og det er en dobbeltsidet titel.<\/p>\n

– Jeg synes ikke, der er noget galt med at v\u00e6re en tolvtalspige overhovedet, for det betyder, at man har lyst til og energi til at pr\u00e6stere og gerne vil opn\u00e5 noget. Og det er vidunderligt. Men det kan tage overh\u00e5nd, og overjeg’et kan v\u00e6re helt specielt h\u00e5rdt, n\u00e5r man vil v\u00e6re perfekt og ikke fejle. Det bliver negativt, n\u00e5r det bliver nagende, n\u00e5r overjeget hele tiden fort\u00e6ller dig, at du ikke er god nok, ikke smuk nok og ikke dygtig nok, siger hun.<\/p>\n

– Jeg har et overjeg, der driver mig. Det arbejder sammen med mit indre barn, der har en l\u00e6ngsel efter anerkendelse og k\u00e6rlighed, og derfor driver overjeg’et mig mod de ting, der giver det. Derhen hvor man bliver elsket og passer ind. N\u00e5r man ikke m\u00e5tte v\u00e6re en tude-Sidse i min familie, driver overjeget, s\u00e5 jeg lader v\u00e6re med at gr\u00e6de, s\u00e5 bider man det i sig, og s\u00e5 sidder det herinde, siger hun og peger p\u00e5 brystet.<\/p>\n

Ren\u00e9e Toft Simonsens overjeg har r\u00e5bt for h\u00f8jt lidt for ofte og lidt for tit, mener hun. Men det har ogs\u00e5 gjort, at hun har opn\u00e5et alt lige fra en international topmodelkarriere til en universitetsuddannelse i psykologi og et stadigt voksende forfatterskab. Og det gjorde, at hun altid stod op fra de lange fester i New Yorks jetset og tog p\u00e5 arbejde, n\u00e5r vildkvinden i hende havde givet los, drukket en flaske whisky og var g\u00e5et sent hjem.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Vildkvinden<\/h2>\n

– Jeg elsker vildkvinden. Hun er den vilde kraft, festen, det sjove og det sanselige. Men ogs\u00e5 det at s\u00e6tte gr\u00e6nser og kunne sige,\u00a0who cares<\/i>? Hun bliver st\u00e6rkere med alderen, kan jeg m\u00e6rke, siger Ren\u00e9e Toft Simonsen.<\/p>\n

Men hun har altid haft en st\u00e6rk position i Ren\u00e9e Toft Simonsens liv.<\/p>\n

– Jeg har altid v\u00e6ret frisk for en fest, hvis jeg skal v\u00e6re helt \u00e6rlig. Altid klar p\u00e5, at nu fyrer vi den af og drikker en flaske whisky og g\u00e5r i seng klokken 10 i morgen tidlig, og alt, hvad der sker i mellemtiden, er lige lidt overgearet. Overjeget har haft en sund plads, for jeg har altid passet mit arbejde og v\u00e6ret stringent med det, men den vilde kvinde har f\u00e5et lov til at give slip, og n\u00e5r jeg f\u00f8rst fik noget at drikke, var der fest, og jeg var ofte den, der gik sidst hjem, forklarer hun og tilf\u00f8jer:<\/p>\n

– Til geng\u00e6ld var der ikke plads til det indre barn. Hun har slet ikke f\u00e5et lov til at v\u00e6re der. Hun har f\u00e5et at vide, at hun skulle tage en tudekiks, og “g\u00e5 hjem og l\u00e6g dig, for nu skal vi feste”, eller “nu skal vi arbejde”.<\/p>\n

Vildkvinden er ikke kun sanselig og sjov, men ogs\u00e5 skrap. Hun er den, kvinderne skal tr\u00e6kke frem for at s\u00e6tte gr\u00e6nser, mener Ren\u00e9e Toft Simonsen.<\/p>\n

– I disse #metoo-tider er der virkelig brug for hende. N\u00e5r m\u00e6nd laver en diskurs, der hedder “m\u00e5 vi s\u00e5 ikke flirte mere?”, har vi virkelig brug for hende for at turde sige: “Nu lukker du r\u00f8ven, det er slet ikke det, det handler om. Og vi gider ikke debattere p\u00e5 s\u00e5 lavt et niveau”. Der kan man bruge hende til at s\u00e6tte en gr\u00e6nse, siger Ren\u00e9e Toft Simonsen.<\/p>\n

Og is\u00e6r har hun trukket p\u00e5 sin indre vildkvindes kraft i arbejdet med at skrive bogen “Jeg er f*cking hot”.<\/p>\n

– Det er en s\u00e5rbar ting at skrive en bog som den, og n\u00e5r man laver interview, og overskriften handler om noget seksuelt, og jeg t\u00e6nker, var det virkelig det, de fik ud af den bog? N\u00e5r jeg synes, det er kerneagtigt, det, vi snakker om. Det kan v\u00e6re meget s\u00e5rbart, og der er vildkvinden helt vidunderlig, for der har hun det s\u00e5dan: “Fuck it? Who gives a shit<\/i>, hvad nogen synes. Du er kommet med noget, der er v\u00e6sentligt for dig, og det er der nogen derude, der kommer til at l\u00e6se, og det kommer til at betyde noget for dem.” Der er hun h\u00e5rd, og fuldst\u00e6ndig\u00a0I don’t care<\/i>-agtig. Hendes r\u00e6sonnement er glem alt om at have en illusion om, at du kan kontrollere, hvordan noget som helst bliver modtaget i den her verden, s\u00e5 hvorfor interessere sig for det, siger hun.<\/p>\n

Den voksende vildkvinde bliver ikke kun st\u00e6rkere, men ogs\u00e5 klogere med alderen, i takt med at viskvinden udvikler sig, samler erfaringer og indsigt.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Viskvinden<\/h2>\n

Psykologisk set bliver m\u00f8nstre af adf\u00e6rd og tanker skabt i barndommen. Men enhver forandring starter med selvindsigt.<\/p>\n

Den f\u00f8rste selvindsigt kom med angsten, men for 15 \u00e5r siden begyndte Ren\u00e9e Toft Simonsen en rejse ind i sig selv gennem meditation, healing og selvudvikling. P\u00e5 den n\u00e6nsomme m\u00e5de kunne hun komme i kontakt med de sider, hun altid havde opfattet som “d\u00e5rlige” – is\u00e6r den s\u00e5rbarhed, hun havde ignoreret og undertrykt.<\/p>\n

Gennem arbejdet med sig selv identificerede hun arketyperne: det indre barn, overjeget, vildkvinden og viskvinden. Den sidste har ingen indbygget polaritet, for man kan ikke blive for klog, forklarer Ren\u00e9e Toft Simonsen smilende.<\/p>\n

– Men hun kan udvikles, og man kan blive klogere, dygtigere og visere, efterh\u00e5nden som det grundlag, hun reagerer p\u00e5, bliver dybere og mere opm\u00e6rksomt. Det kr\u00e6ver tid, og det kr\u00e6ver, at man m\u00e6rker efter for at komme i kontakt med viskvinden, der er vores indre stemme, vores intuition, alle erfaringerne og den akkumulerede viden, siger hun.<\/p>\n

Selv tager hun sig den tid, n\u00e5r hun mediterer og laver visualiseringer. I de sidste bes\u00f8ger hun sin indre viskvinde.<\/p>\n

– Jeg kan kontakte hende ved at l\u00e6gge mig p\u00e5 gulvet eller sofaen, finde den rolige vejrtr\u00e6kning, slappe af i hele kroppen og lave en lille visualisering. Hun ligner mig som gammel. S\u00e5dan en elverdronning med langt, gr\u00e5t h\u00e5r helt ned til numsen og en lang hvid kjole. N\u00e5r jeg skal bes\u00f8ge hende, er hun altid i et hus p\u00e5 en klippe eller midt i en skov, og der er ild i pejsen, og hun er altid ved at lave et eller andet p\u00e5 komfuret, fort\u00e6ller Ren\u00e9e Toft Simosen og forts\u00e6tter:<\/p>\n

– Sidst jeg bes\u00f8gte hende, havde hun givet mig en kop te og str\u00f8get mig over h\u00e5ret, og jeg spurgte, om der var noget, hun ville sige til mig, om der var noget, jeg kunne tage med derfra? Hun sagde ikke noget, men str\u00f8g mig bare blidt over kinden. Og mens jeg l\u00e5 der, kunne jeg m\u00e6rke t\u00e5rerne trille, fordi jeg havde brug for den venlighed og blidhed.<\/p>\n

Ren\u00e9e Toft Simonsens viskvinde er fattet, ordentlig, anst\u00e6ndig og venlig.<\/p>\n

– Hun er n\u00e6rmest k\u00e6rligheden i en menneskelig figur. N\u00e5r jeg har spurgt hende til r\u00e5ds, er svaret altid, hvordan man kan se mest k\u00e6rligt p\u00e5 et problem, hvordan man kan v\u00e6re mest k\u00e6rlig over for sig selv, eller hvordan man kan v\u00e6re mest k\u00e6rlig i en relation, siger Ren\u00e9e Toft Simonsen.<\/p>\n

For viskvinden har det kun v\u00e6ret godt at blive \u00e6ldre, for der er ikke noget minus ved det levede liv og erfaringer. Hun tager det hele med i sine overvejelser og d\u00f8mmer aldrig. Det er p\u00e5 en m\u00e5de hende, der ved, hvorn\u00e5r det indre barn skal have lov til at lege, hvorn\u00e5r vildkvinden skal r\u00e5be #metoo, og hvorn\u00e5r overjeget skal sendes p\u00e5 ferie. Hun er den klogeste del og den, man skal give plads og tid til at lytte til.<\/p>\n

– Hendes visdom er k\u00e6rlighed, siger Ren\u00e9e Toft Simonsen.<\/p>\n

\n

Interviewet blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin “Bolig og Livsstil” 26. april 2018 og p\u00e5 fyens.dk dagen f\u00f8r.<\/a><\/em><\/p>\n

Klik dig gennem artiklen herunder:<\/strong><\/p>\n

renee pdf<\/a><\/div>\n<\/div>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Angst, #metoo, patriarkatet og k\u00e6rligheden. The Face of the 80’ies lukker os ind bag det sk\u00f8nne ydre, hvor s\u00e5rbarheden, vildskaben, fornuften og visdommen trives, i sin nye bog “Jeg er f*cking hot”. Vi tegner et psykologisk portr\u00e6t af modellen, forfatteren og psykologen Ren\u00e9e Toft Simonsen. L\u00e6s mere Ren\u00e9e Toft Simonsen: – Jo mere jeg forsvarer mit indre barn, jo mindre angst f\u00e5r jeg<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-334","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-5o","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/334","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=334"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/334\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":341,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/334\/revisions\/341"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=334"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=334"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=334"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}