{"id":322,"date":"2018-06-02T14:01:31","date_gmt":"2018-06-02T14:01:31","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=322"},"modified":"2018-06-15T15:54:31","modified_gmt":"2018-06-15T15:54:31","slug":"annisette-har-sunget-kaempet-og-elsket-med-savage-rose-i-50-aar","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=322","title":{"rendered":"Annisette har sunget, k\u00e6mpet og elsket med Savage Rose i 50 \u00e5r"},"content":{"rendered":"

Annisette Koppel, sangerinde, politisk aktivist og naturkraft, fylder 70 i \u00e5r. Sidste \u00e5r havde hendes band The Savage Rose 50 \u00e5rs jubil\u00e6um, s\u00e5 \u00e5rene er fyldt med milep\u00e6le for sangerinden, som det meste af Danmark er p\u00e5 fornavn med. Avisen m\u00f8dte hende med otte af The Savage Roses pladecovers i h\u00e5nden. Det blev til en anekdotisk fort\u00e6lling om musikken, tiden og k\u00e6rligheden.<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

\n

Prolog<\/h2>\n
\"\"
Forsiden af magasinet “Teater, koncerter, museer” fra februar 2018.<\/figcaption><\/figure>\n

Midt om natten l\u00e5 hun og h\u00f8rte musik, der blev sendt ind over K\u00f8benhavn med kortb\u00f8lger fra et skib i \u00d8sters\u00f8en. Monopolet blev omg\u00e5et for at transmittere amerikanske toner til unge danskere, der ligesom Annisette var vild med soul, funk og rock, Bob Dylan, Jimi Hendrix og Aretha Franklin<\/p>\n

Med to fingre p\u00e5 optageknapperne p\u00e5 Phillips spoleb\u00e5ndoptageren havde hun ligget og ventet p\u00e5, at Tina Turner sang “River Deep, Mountain High” ind i v\u00e6relset. Et hurtigt tryk og s\u00e5 havde hun f\u00e5et den. Dagen efter troppede hun op med b\u00e5ndoptagerens fangst p\u00e5 Le Carrousel, hvor hendes coverband Dandy Swingers \u00f8vede.<\/p>\n

“River Deep, Mountain High” satte de k\u00f8benhavnske natklubber p\u00e5 den anden ende i Annisettes og Dandy Swingers’ udgave. Der var aldrig spillet noget lignende, og singlen gik ind p\u00e5 hitlisten i 1968. Her l\u00e5 den side om side med “A Girl I Knew” en single fra det nyskabende beatorkester The Savage Rose, som Annisette Hansen i mellemtiden var blevet forsanger i.<\/p>\n

Det er 50 \u00e5r siden, og Annisette – nu med efternavnet Koppel – er stadig forsanger i The Savage Rose, der blev hendes liv og hendes familie. Hendes poesi og hendes politiske taler\u00f8r. Historien startede p\u00e5 en natklub med tre generte mennesker rundt om et bord.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n

“The Savage Rose” fra 1968<\/h2>\n

Der fandtes ikke s\u00e5 mange bands i Danmark dengang, og n\u00e6rmest ingen, der komponerede selv. Det var noget The Beatles gjorde. Men det gjorde Thomas Koppel i The Savage Rose ogs\u00e5, og hans bror, Anders, skrev teksterne.<\/p>\n

– Det var meget betagende, at de lavede deres egne sange. Det var helt nyt for mig. S\u00e5 jeg var virkelig nerv\u00f8s, da Thomas og Ilse Maria Koppel skulle h\u00f8re mig synge p\u00e5 natklubben. I pausen mellem et af vores s\u00e6t, kom jeg ned til bordet, hvor de sad. De var lige s\u00e5 generte som mig, og benene k\u00f8rte rundt under stolene. Og s\u00e5 sagde de, at jeg sang vildt godt og spurgte, om jeg ville pr\u00f8ve med dem. Det ville jeg, men jeg kunne ikke l\u00e6se noder. Det var ikke noget problem. Det var bare dem, der havde l\u00e6rt at spille efter noder, derfor brugte de det, fort\u00e6ller Annisette, om f\u00f8rste gang hun m\u00f8dte Thomas Koppel.<\/p>\n

Dagen efter tog hun ud til et lille hus ved S\u00f8borg Mose, hvor der var et \u00f8velokale i k\u00e6lderen stopfyldt med orgel, trommes\u00e6t, guitar, basforst\u00e6rker, farfisa og et opretst\u00e5ende klaver. Thomas Koppel sad ved klaveret, pegede p\u00e5 sin h\u00e5nd og sagde, at han ville spille melodien med den, s\u00e5 kunne hun lytte efter den. Og s\u00e5 skulle hun springe ind i teksten, n\u00e5r hun var klar.<\/p>\n

– Vi \u00f8vede i k\u00e6lderen i et \u00e5r, og det var vidunderligt. At v\u00e6re omfavnet af lyd, der var s\u00e5 imponerende stor og smuk. Jeg t\u00e6nkte, kan jeg finde ud af det? Til sidst begyndte jeg at synge, og der blev helt stille et \u00f8jeblik, og s\u00e5 smilede de. Det var et godt tegn, siger Annisette og smiler lidt, som var hun stadig en genert pige p\u00e5 19 \u00e5r.<\/p>\n

Savage Rose blev stiftet i 1967, og \u00e5ret efter slog deres debutplade “The Savage Rose” fra Johnny Reimers pladeselskab tonen an til en helt ny musikkultur i Danmark. Det er derfor, at albummet – til Annisette og Thomas Koppels store fortrydelse – blev en del af den danske kulturkanon.<\/p>\n

The Savage Rose var “anf\u00f8rt af en af de mest skels\u00e6ttende sangstemmer i dansk rock. Den tilh\u00f8rte Annisette, en urstemme som samtiden nok associerede til Janis Joplin, men som ikke desto mindre var helt og aldeles sin egen. F\u00e6nomenet Savage Rose gav hurtigt genklang i udlandet og fik den legendariske amerikanske kritiker Lester Bangs til i musikmagasinet Rolling Stone at skrive, at det lige nu var i Norden og ikke i USA, det skete inden for musikken,” st\u00e5r der i begrundelsen.<\/p>\n

Savage Rose blev popul\u00e6re i USA og afsluttede en lang turne med tilbuddet om en stor pladekontrakt.<\/p>\n

– Det var med den betingelse, at vi skulle til Vietnam og spille for amerikanerne p\u00e5 deres baser. Og det ville vi ikke. Vi var et antikrigsband, og vi h\u00f8rte sammen med en stor bev\u00e6gelse, der var i gang i hele verden. Et ungdomsopr\u00f8r, der var imod krig. Vi havde ikke noget udst\u00e5ende med vietnameserne, og vi ville under ingen omst\u00e6ndigheder tage del i den krig, fort\u00e6ller Annisette.<\/p>\n

Kontrakten blev revet over. Og det var f\u00f8rste, men ikke sidste gang, at Savage Roses politiske idealer bestemte bandets kurs.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n
\n

“D\u00f8dens Triumf” fra 1972<\/h2>\n

The Savage Rose med Thomas Koppel som komponist skabte med “D\u00f8dens Triumf” musik, der byggede bro mellem balletten og folket. Den blev simpelthen et k\u00e6mpehit b\u00e5de som ballet vist i tv i 1971 og p\u00e5 Det Kongelige Teater, og som album med musikken, der udkom i 1972.<\/p>\n

Det var ogs\u00e5 \u00e5ret, hvor Annisette og Thomas Koppel f\u00e5r datteren Billie. Og f\u00f8r vi n\u00e5r til tilblivelsen af “D\u00f8dens Triumf” skal vi have historien om, hvordan de to blev k\u00e6rester. P\u00e5 de f\u00f8rste to plader spillede Thomas Koppels f\u00f8rste hustru, Ilse Maria Koppel, spinet. Men hun forlod bandet, da turneerne gjorde det for h\u00e5rdt at v\u00e6re v\u00e6k fra parrets to drenge.<\/p>\n

– Thomas og jeg begyndte at drille hinanden og have det sjovt i bilen p\u00e5 de lange k\u00f8reture i de norske fjelde. Det medf\u00f8rte alts\u00e5 til sidst, at vi blev k\u00e6rester. Det var meget euforisk og dramatisk p\u00e5 den m\u00e5de, at bandet ikke fattede, hvad der foregik. For vi vidste jo alle sammen, at Thomas havde en kone og to b\u00f8rn derhjemme. Jens Rugsted rejste hjem og ville ikke v\u00e6re med p\u00e5 resten af turneen, s\u00e5 vi m\u00e5tte have en ny bassist fl\u00f8jet op. Jeg befandt mig n\u00e6rmest i en rustilstand, og jeg kunne slet ikke tage hensyn til, hvordan nogen havde det, for jeg syntes, at det var s\u00e5 smukt. S\u00e5dan havde jeg det ogs\u00e5, da vi kom hjem og skulle fort\u00e6lle Maria det. Hun var ikke ivrig for, at de skulle bevare deres forhold og havde selv andre planer. I en tid boede vi alle sammen for at finde ud af, hvordan det skulle g\u00f8res i praksis med b\u00f8rnene, siger Annisette.<\/p>\n

For de f\u00f8rste penge hun havde tjent p\u00e5 Savage Roses succes, havde hun k\u00f8bt et havehus i Husum. 40 kvadratmeter og isoleret udvendig med flamingo, s\u00e5 man n\u00e6rmest kunne stikke en finger igennem, husker hun grinende.<\/p>\n

– Det var s\u00e5 nuttet, og der var en have, der var vildt sk\u00f8n. Vi indrettede os med en stue, hvor klaveret stod, en stor leget\u00f8jsreol og et bord, der var lavet af en d\u00f8r. Og s\u00e5 havde vi to h\u00f8jttalere og h\u00f8rte masser af musik. Der var et lille rum, hvor der lige var plads til et par k\u00f8jesenge til drengene og en madras p\u00e5 gulvet til Thomas og jeg. Vores k\u00f8leskab stod p\u00e5 et bord derinde, fordi der ikke var plads i k\u00f8kkenet. S\u00e5dan boede vi i starten, men da jeg blev gravid med Billie, m\u00e5tte vi finde noget st\u00f8rre, fort\u00e6ller Annisette.<\/p>\n

Samtidig med at de skabte en familie, skabte Savage Rose “D\u00f8dens Triumf”, der endte som en folke-klassiker, med en retssag, og at en flok g\u00f8glere fra Christiania blokerede Cirkusbygningen for publikum.<\/p>\n

Flemming Flindt, balletmester ved Den Kongelige Ballet, havde bedt gruppen om at komponere og spille musikken til “D\u00f8dens Triumf”, der blev sat op p\u00e5 Det Kongelige Teater i 1972. Syv \u00e5r efter lavede han en genops\u00e6tning i Cirkusbygningen, men Flemming Flindt havde nye id\u00e9er med forestillingen, som Savage Rose ikke br\u00f8d sig ikke om.<\/p>\n

– Det skulle v\u00e6re mere n\u00f8gent og variete-agtigt, og der gik spekulation i det, som var meget kedeligt. Han \u00f8nskede at genindspille musikken med amerikanske musikere, der var billigere end de danske. Der blev k\u00e6mpeballade, fordi Flemming Flindt ville gennemf\u00f8re ops\u00e6tningen, selv om vi modsatte os. Derfor stjal han nogle b\u00e5nd under Det Kongelige Teater, hvor lydene fra forestillingen var p\u00e5. De blev udsendt p\u00e5 en dobbelt lp. Den var ude en dag, inden vi fandt ud af det, og den blev trukket tilbage. Den n\u00e5ede at blive solgt i m\u00e5ske 100 udgaver, og de bliver solgt for tusindvis af kroner i dag. Men vi lagde sag an, fordi de havde misbrugt vores musik. Og p\u00e5 premieredagen for genops\u00e6tningen sp\u00e6rrede alle g\u00f8glerne fra Christiania indgangen. Der var store m\u00e6nd i ballett\u00f8j, folk p\u00e5 ethjulede cykler kl\u00e6dt ud som skeletter med l\u00e6nker, og hunde, de slap l\u00f8s inde i cirkusbygningen, griner Annisette.<\/p>\n

– Det var synd for danserne, som vist aldrig fik at vide, hvorfor der var den ballade. Men det kommer s\u00e5 ud til dem her, siger hun.<\/p>\n<\/div>\n

\n

“Wild Child” fra 1973<\/h2>\n

Som s\u00e5 mange unge i 70’erne flyttede Koppel-parret p\u00e5 landet med deres b\u00f8rn: de to drenge og Billie p\u00e5 et \u00e5r, samt drengenes mor og en veninde. De unge dr\u00f8mte om at komme ud i naturen og dyrke deres egen mad. Nogen blev h\u00e6ngende, men ikke Annisette og Thomas Koppel. For k\u00f8kkenhaven var sv\u00e6r at passe mellem koncerterne, og til sidst flyttede de tilbage til Vesterbro. Her plantede Annisette i stedet blomster mellem brostenene foran huset.<\/p>\n

Der skete ogs\u00e5 et opbrud i Savage Rose efter pladen “Wild Child” fra 1973.<\/p>\n

– Vi var n\u00e5et til en skillevej med det gamle band. Vi havde haft k\u00e6mpesucces, men nogle af musikerne blev lidt for drikf\u00e6ldige, og det var vi med b\u00f8rn ikke interesseret i. S\u00e5 vi tog en pause, der varede fire \u00e5r, siger Annisette.<\/p>\n

Vejen, som Annisette og Thomas Koppel tog, da de skiltes fra resten af bandet, f\u00f8rte dem v\u00e6k fra den etablerede musikverden. Der var ingen pladeselskaber, der ville udgive deres musik, og ingen store koncertarrang\u00f8rer, der bookede dem. De var blevet m\u00e6rkelige, syntes branchen. Det startede med gratis st\u00f8ttekoncerter for Black Panthers, et amerikansk, militant politisk parti, der k\u00e6mpede for sortes rettigheder.<\/p>\n

– Senere begyndte vi at skrive og synge p\u00e5 dansk, og det br\u00f8d branchen sig heller ikke om. Da vi kom ind i DKP\/ML (Danmarks Kommunistiske Parti\/Marxister-Leninister,\u00a0red<\/i>.), syntes de slet ikke, at det var fedt. Vi var \u00e5benbart mere radikale, end de havde h\u00e5bet p\u00e5. I den periode tjente vi ingenting. Vi var p\u00e5 bistand, og Thomas m\u00e5tte tage arbejde i en b\u00f8rnehave som medhj\u00e6lper, n\u00e5r vi ikke var ude og spille, siger Annisette.<\/p>\n

De var i en \u00e5rr\u00e6kke t\u00e6t knyttet til det kommunistiske parti, og i l\u00f8bet af 80’erne skrev de sange til arbejderkonflikter, antiapartheid, fredsdemonstrationer og til slumstormerbev\u00e6gelsen. Men Annisette begyndte at savne det poetiske mellem alle protestsangene.<\/p>\n<\/div>\n

\n

“Sangen for livet” fra 1988<\/h2>\n

– N\u00e5r vi spillede til demonstrationer, var der bruge for klare, direkte politiske sange. Det skulle v\u00e6re noget, som folk kunne relatere til situationen her og nu. “I kan ikke sl\u00e5 os ihjel”, som Tom Lund\u00e9n skrev, blev et k\u00e6mpe hit til de store folkedemoer. Vi lavede sange til bz’erne, som de kunne synge bag barrikaderne. Men jeg savnede mere af poesien. Og langsomt udviklede vi sangene, s\u00e5 de kunne rumme det hele. Jeg elskede de store digte med Pablo Neruda, Garcia Lorga og Theodorakis. Vi studerede dem og l\u00e6ste dem h\u00f8jt for hinanden. Og ogs\u00e5 romaner, men s\u00e5 var hele familien med. B\u00f8rnene sad i fodenden af sengen, og Thomas l\u00e6ste op for os alle sammen, og nogle gange kom naboerne ind og satte sig i fodenden og lyttede med, fort\u00e6ller Annisette.<\/p>\n

– Historierne og digtene var fantastiske. De var d\u00f8re ud til verden, og jeg elskede dem. Jeg var n\u00e6rmest forelsket i poesien, siger hun med de str\u00e5lende \u00f8jne indrammet af sorte streger.<\/p>\n

P\u00e5 “Sangen for livet” fik det poetiske mere plads, selv om budskaberne var politiske. Frihed og partisanere, strejker og storbyb\u00f8rn uden hjem, titelsangen p\u00e5 albummet rummer alle 80’ernes problemer i en stor poetisk k\u00e6rlighedssang til livet.<\/p>\n

– Vi havde det skidegodt. Vi var ikke rige, og vi k\u00e6mpede for tilv\u00e6relsen p\u00e5 en eller anden sk\u00f8n m\u00e5de ved at tage ud og spille hele tiden. Vi havde b\u00f8rn, og vi elskede dem, og de elskede os. Og vi havde det godt i det lille samfund i Haveforeningen Frederiksh\u00f8j i Sydhavnen, siger Annisette Koppel.<\/p>\n

B\u00f8rneflokken var blevet udvidet med Naja Rosa i 1980, og pigerne blev pakket ind i en lejet bil, n\u00e5r for\u00e6ldrene skulle ud at spille.<\/p>\n

– Vi rejste rundt i hele Danmark til klubber og sm\u00e5 teatre, og vi skulle altid finde et sted at sove om natten, fordi vi ikke havde r\u00e5d til hoteller. Vi havde som regel de sm\u00e5 med rundt, for ellers kunne vi ikke v\u00e6re mor og far for dem. Det var s\u00e5dan et liv, vi havde. Enten kendte vi nogen, vi kunne bo hos om natten, eller ogs\u00e5 skulle vi finde nogle gode publikummer, som s\u00e5 s\u00f8de ud. N\u00e5r det var pause, gik vi ned og snakkede med dem, og pr\u00f8vede os frem med: “Hvor kan vi bo billigt og nogenlunde trygt med vores b\u00f8rn?”, og de fleste inviterede os faktisk hjem. Det danske publikum er enest\u00e5ende. Vi har boet hos s\u00e5 mange af dem. Og det har ogs\u00e5 v\u00e6ret en af anst\u00f8dsstenene til at blive ved, fordi jeg elsker det publikum, siger Annisette.<\/p>\n<\/div>\n

\n

“Black Angel” fra 1995<\/h2>\n

Black Angel var endnu en skillevej. Efter otte dansksprogede plader, masser af akustisk musik og mere end et \u00e5rti p\u00e5 sidelinjen til den kommercielle musikverden gik pladen dobbelt platin. Wauw, et comeback, udbr\u00f8d anmeldere. Velkommen tilbage, sagde koncertarrang\u00f8rer. Men Savage Rose havde v\u00e6ret der hele tiden, t\u00e6nkte de selv.<\/p>\n

– Vi blev faktisk lidt forn\u00e6rmede. Vi har spillet hele tiden og rejst verden rundt med vores musik til Gr\u00f8nland, Baskerlandet, Albanien, flygtningelejre i Libanon, til de tyrkiske fremmedarbejdere i Ruhr-distriktet og strejkearbejdere i Danmark. Og de sagde velkommen tilbage igen, men de mente selvf\u00f8lgelig til deres forretning, siger Annisette.<\/p>\n

Det var ikke bare i anmeldernes anseelse og antallet af solgte plader, der skete et skifte. Ogs\u00e5 musikalsk set markerer pladen en forandring – fra det akustiske og enkle til store arrangementer med funk, r’n’b og jazz, der blev spillet af jazzikonet George Dukes band.<\/p>\n

– Vi var taget til Rom henover julen for at m\u00f8de George Duke, og han lyttede p\u00e5 vores b\u00e5nd og h\u00f8rte, hvad vi ville. Der gik tre dage, og s\u00e5 ringede han og sagde, kom, jeg har samlet et band. Vi pakkede kufferterne med det samme og tog til Los Angeles, fort\u00e6ller Annisette.<\/p>\n

Samarbejdet med det funkede, jazzede amerikanske band gik lige ind p\u00e5 hitlisterne. Men The Savage Rose havde ikke opgivet deres politiske dagsorden for succesen. Titelsangen handler om romaerne, der blev forvist fra Tyskland efter murens fald.<\/p>\n

– Romaerne samledes og marcherede p\u00e5 motorvejene til menneskerettighedsdomstolen i Geneve, hvor de ikke blev lukket ind. De stod uden for portene og dansede og sang p\u00e5 trods af deres omst\u00e6ndigheder. Sig\u00f8jnerne, som man kaldte romaerne dengang, deres engel er sort, og jeg skrev om, at de st\u00e5r udenfor porten i den hylende vind, og de danser alligevel, selv om vi lukker dem ude. Der er aldrig rigtig nogen, der har lagt m\u00e6rke til, at sangen handler om det, siger hun.<\/p>\n

Efter bandets store succes med “Black Angel” i 1995 fik Annisette konstateret kr\u00e6ft.<\/p>\n<\/div>\n

\n

“For Your Love” fra 2001<\/h2>\n

– Jeg ville ikke have konventionel kemobehandling. Jeg havde set min mor og far visne op af det. Thomas l\u00e6ste store b\u00f8ger om alternativ behandling, og vi lavede en plan over, hvad jeg skulle spise og g\u00f8re. Jeg skulle af med bekymringer, stress og traumer, hvis man havde s\u00e5dan nogle, og det havde jeg. Jeg skulle finde positive oplevelser, og jeg ville gerne arbejde videre p\u00e5 pladen, vi var igang med. Derfor tog vi til Los Angeles, hvor vi ville blive i tre m\u00e5neder, siger Annisette.<\/p>\n

Det blev til 10 \u00e5r i Californien, hvor de boede i bakkerne i Silver Lake i et lejet hus med et ferskentr\u00e6 i haven og bl\u00e5 fugle, der spiste krummer fra morgenbordet. Efter trekvart \u00e5r blev hun erkl\u00e6ret rask.<\/p>\n

– Vi lavede n\u00e6rmest huset om til studie. Stuen var fyldt med mixerpult og h\u00f8jttalere, og der var en sofa, hvor man kunne sidde og lytte og kigge ud af de dejlige vinduer med lyset udenfor, alle blomsterne og kaktusserne. Og s\u00e5 var der et rum, der blev sovev\u00e6relse og kontor. I det andet sovev\u00e6relse lavede vi indspilningsrum med mikrofon og bl\u00e6ndede alle vinduer med rockwool og skumgummim\u00e5tter, s\u00e5 naboerne ikke blev forstyrret, siger Annisette.<\/p>\n

Det var i Silver Lake, at pladen “For Your Love” blev til. Noget af den endda indspillet i badedragt i kl\u00e6deskabet.<\/p>\n

– I starten fandt vi ud af, at sangen l\u00f8d bedst i skabet, s\u00e5 mange af sangene er faktisk indspillet mellem t\u00f8j og t\u00e6pper. Det var virkelig varmt, m\u00e5ske 50 grader, s\u00e5 det var p\u00e5 med badet\u00f8jet og ind og synge.<\/p>\n

Annisette smiler. B\u00e5de over det fjollede erindringsbillede, men ogs\u00e5 over, at kr\u00e6ftsygdommen \u00e5bnede hendes \u00f8jne for, hvor smuk jorden er.<\/p>\n

– Jeg f\u00f8lte, at jeg havde l\u00e6rt s\u00e5 meget af at st\u00e5 i farezonen. Man skal g\u00f8re alt, hvad man kan med det liv, man har f\u00e5et. Jeg havde altid syntes, at jeg var god til at se det smukke i alting, men det var ligesom jeg skulle endnu l\u00e6ngere ud for rigtig at se det. Man skal huske at g\u00f8re sig selv opm\u00e6rksom p\u00e5 det sk\u00f8nne i verden, for man dumper nemt ned i f\u00e6lden igen af, at nu er det tungt, og nu f\u00e5r jeg stress, siger hun.<\/p>\n<\/div>\n

\n

“Universel Daughter” fra 2007<\/h2>\n

F\u00f8rst gik vandtanken i stykker. Hver dag var der n\u00e6rmest et nyt instrument, der stod af. Uden videre v\u00e6ltede mikrofonen midt p\u00e5 gulvet, uden nogen havde r\u00f8rt den. Det var en underlig tid med forvarsler, som Annisette Koppel ikke forstod, f\u00f8r hendes mand faldt d\u00f8d om ved klaveret en februar aften i 2006. Det var som et mareridt. Der var onde \u00e5nder i huset, forklarer Annisette stemningen i hytten p\u00e5 bjergtoppen i Puerto Rico, hvor parret havde boet nogle m\u00e5neder, inden Thomas’ hjerte holdt op med at sl\u00e5.<\/p>\n

De var flyttet fra USA p\u00e5 grund af George Bush og den \u00e6ndrede politiske situation. Nogle venner havde et g\u00e6stehus i den puertoricanske jungle og her boede de og arbejdede p\u00e5 deres n\u00e6ste plade. Den, der skulle blive den f\u00f8rste, som Annisette lavede uden Thomas.<\/p>\n

– Vi var taget hjem til Sydhavnen, Naja og jeg, men jeg ville gerne tilbage til Puerto Rico og indspille pladen, for jeg havde nogle id\u00e9er om, hvordan det skulle v\u00e6re. Til min f\u00f8dselsdag ville Thomas give mig en puertoricansk guitar, og vi tog ud i junglen for at finde en mand, der lavede dem. Vi fandt ham i hj\u00f8rnet p\u00e5 en bar i junglen, og han hentede guitarerne, han lavede, og lagde dem ud p\u00e5 et billardbord. Og der var specielt en, der l\u00f8d sk\u00f8nt, n\u00e5r jeg k\u00f8rte fingrene over strengene. Og s\u00e5 spillede han noget fuldst\u00e6ndigt fantastisk musik p\u00e5 den, Thomas hentede sin harmonika, og vi lavede en fest p\u00e5 baren inde i junglen. Vi aftalte, at ugen efter skulle vi m\u00f8des med guitarbyggeren p\u00e5 en anden bar, hvor kokken spillede congas, og barejeren var trompetist, siger Annisette.<\/p>\n

De puertoricanske musikere skulle v\u00e6re med p\u00e5 pladen, som de dr\u00f8mte om at indspille p\u00e5 toppen af bjerget, de boede p\u00e5.<\/p>\n

– Vi ville tr\u00e6kke kabler fra studiet i k\u00e6lderen og ud p\u00e5 bjerget, hvor min mikrofon skulle st\u00e5. Der skulle v\u00e6re et lydt\u00e6ppe af coqui-fr\u00f8erne, der fl\u00f8jter, n\u00e5r solen g\u00e5r ned, og cikaderne og l\u00e6nkehundene, der g\u00f8r. Og s\u00e5 skulle de komme og spille med. Men det blev ikke til noget, for s\u00e5 d\u00f8de Thomas, siger hun.<\/p>\n

Men det blev en smuk plade, synes hun, som er fyldt med lyrik og spanske toner.<\/p>\n

– Jeg elsker faktisk den plade. Men jeg kan huske, at der var nogle anmeldere, der skrev: “Er der ikke nogen, der kan skrive nogle melodier til hende?” Det var tarveligt og kvindenedg\u00f8rende, bare fordi jeg havde v\u00e6ret kvinden i et forhold, hvor manden komponerede fantastisk musik. Men jeg havde lavet masser af kompositioner tidligere til det dansksprogede musik. Det havde de bare overset.<\/p>\n

Og bandet, som hun og datteren Naja Rosa samlede dengang for 12 \u00e5r siden, har v\u00e6ret det samme lige indtil i \u00e5r, hvor Palle Hjorth valgte at forlade gruppen.<\/p>\n<\/div>\n

\n

“Homeless” fra 2017<\/h2>\n

Sidste \u00e5r kunne The Savage Rose fejre 50 \u00e5rs jubil\u00e6um med det anmelderroste album “Homeless”, som er Annisettes kommentar til det politiske landskab i Danmark, Europa og resten af verden.<\/p>\n

– 50 \u00e5r med Savage Rose, og s\u00e5 var jeg pludselig hjeml\u00f8s. Jeg havde ikke lyst til at v\u00e6re her. Det m\u00e5 jeg indr\u00f8mme, siger hun.<\/p>\n

Pladen blev til, mens flygtninge gik i land p\u00e5 gr\u00e6ske \u00f8er eller druknede i Middelhavet. De vandrede p\u00e5 danske motorveje og blev spyttet p\u00e5 fra broer.<\/p>\n

– Jeg havde det enormt elendigt p\u00e5 grund af den m\u00e5de, flygtningene blev behandlet p\u00e5. Jeg kunne n\u00e6sten ikke holde ud at \u00e5bne for fjernsynet, fordi det var ubeskriveligt grimt alt det, der blev sagt. Der var ingen hj\u00e6lp til de stakkels mennesker. Og det var ut\u00e5leligt at se, at de m\u00e5tte d\u00f8 i gummib\u00e5de med deres b\u00f8rn, mens der var k\u00e6mpecruisere, hvor man kunne have dem boende, give dem l\u00e6gehj\u00e6lp og finde ud af, hvad man skulle g\u00f8re. I Danmark m\u00e5tte de bo miserabelt i teltlejre, mens der stod h\u00f8jskoler, institutioner, kirker tomme. Jeg blev n\u00e6rmest syg af at v\u00e6re i et land, hvor der er overflod af rigdom, og selv om flygtningene intet har, siger vi bare, fingrene v\u00e6k, de skal ikke ned i vores kaged\u00e5se. Alt det gik jeg med indeni, mens pladen blev til, siger Annisette.<\/p>\n

Og som s\u00e5 ofte f\u00f8r, tog hun konsekvenserne af sine tanker og f\u00f8lelser og rejste. F\u00f8rst til New York og senere til Spanien, hvor hun sad med en guitar og skrev tekster og melodier til pladen. Hun er hjemme i Danmark, da avisen m\u00f8der hende, men kun for en stund, f\u00f8r hun rejser igen. For hjeml\u00f8sheden er ikke bare en metafor for Annisette, det er virkelighed.<\/p>\n

– Jeg kan ikke se, hvordan man skal kunne holde ud at v\u00e6re her, medmindre der bliver en \u00e6ndring i kursen. Men det ser jo ikke s\u00e5dan ud forel\u00f8big, siger hun.<\/p>\n

Til geng\u00e6ld f\u00f8ler hun sig hjemme p\u00e5 scenen og sammen med sit publikum, ligegyldigt hvor i verden hun er.<\/p>\n

– Jeg gl\u00e6der mig s\u00e5dan til at komme ud og spille og m\u00f8de publikum igen b\u00e5de i Danmark og de andre lande, vi bes\u00f8ger. Publikummet er bare vokset i alle \u00e5rene. Og vi tager en stor tur og fejrer, at jeg bliver 70 \u00e5r, for vi ved jo ikke hvor l\u00e6nge, jeg holder. I min alder kan der komme s\u00e5 meget. Men jeg har det godt med at synge, og min stemme er rigtig god stadigv\u00e6k, siger hun.<\/p>\n

\n
<\/div>\n