{"id":275,"date":"2018-01-20T17:00:23","date_gmt":"2018-01-20T17:00:23","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=275"},"modified":"2018-01-20T17:52:16","modified_gmt":"2018-01-20T17:52:16","slug":"popprinsessen-og-farmors-hus","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=275","title":{"rendered":"Popprinsessen og farmors hus"},"content":{"rendered":"

Sys Bjerre s\u00e6tter dagbogsnotater p\u00e5 vers og synger sit liv ud. Et liv, der altid har v\u00e6ret fyldt med musik lige fra for\u00e6ldrenes klassiske til hendes egne \u00f8reh\u00e6ngende popmelodier. Men livet som selvudleverende popprinsesse har v\u00e6ret mere flagrende og foranderligt end lyser\u00f8dt. Og p\u00e5 et tidspunkt fik angsten for folks mening hende til at flygte fra Vesterbro til et tomt, sydfynsk hus.<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

I Svendborg stod et hus. Komplet med m\u00f8bler, der var brune og tunge. Kun stuen i midten af murermestervillaen var flyttet med farmoren til Herlev, s\u00e5 hun ville f\u00f8le sig hjemme p\u00e5 plejehjemmet. Derudover kunne en families liv afl\u00e6ses i de forladte rum. Et drengev\u00e6relse med pornoblade i anden skuffe. En mands kontor med maghoniskrivebord og \u00f8reklapstol. Og skabe fyldt med t\u00f8j, der tilh\u00f8rte en kvinde, som sangerinden og barnebarnet Sys Bjerre faktisk ikke rigtig kendte.<\/p>\n

Her flygtede hun hen, da angsten p\u00e5 Vesterbro blev for stor. Da hun ikke l\u00e6ngere turde g\u00e5 ud p\u00e5 gaden af frygt for at m\u00f8de det had, som hendes succesfulde f\u00f8rste plade og hittet om eksk\u00e6resten, der knaldede “Malene” havde udl\u00f8st.<\/p>\n

I flere m\u00e5neder boede hun i farmorens hus p\u00e5 Kogtvedvej, skrev sange og indspillede store dele af sin anden plade “All in”, som lyder lys og fin, men gemmer tanker om en usikkerhed og et selvhad, der havde vokset sig uoverstigeligt stort i popsangerindens r\u00f8dh\u00e5rede hoved.<\/p>\n

For Sys Bjerre er sangene som dagbogsnotater. De er selvbiografiske, selvoplevede og selvudleverende. Og hun sad faktisk og gr\u00e6d, mens hun banede sig vej gennem farmorens efterladte t\u00f8j, og radioen spillede “If you don’t know me by now”, som hun synger p\u00e5 sangen “Farmor, du som er i Herlev”: “For jeg forst\u00e5r nu, at jeg ikke kender dig\/\u00a0And that I never ever will”.<\/p>\n

Til geng\u00e6ld kunne hun l\u00e6re sig selv at kende. Og l\u00e6re at se d\u00e6moner, selvhad og Vesterbro i \u00f8jnene.<\/p>\n

– Det er vildt sv\u00e6rt at l\u00e6re at holde af sig selv, men jeg kan m\u00e6rke, at det er en n\u00f8dvendighed, hvis jeg vil blive ved med at lave det, jeg laver. For det er bare ikke sjovt at v\u00e6re s\u00e5 s\u00e5rbar og samtidig stikke n\u00e6sen s\u00e5 langt frem, siger Sys Bjerre.<\/p>\n

Med musik i \u00f8rene<\/h4>\n

Hun for vild p\u00e5 sin l\u00f8betur om formiddagen, derfor er der ikke gjort rent, undskylder hun. Sys Bjerre har boet et par m\u00e5neder i lejligheden p\u00e5 Amager sammen med manden, hun kalder smukke. Det knaldr\u00f8de h\u00e5r, hun havde for n\u00e6sten 10 \u00e5r siden, da hun blev kendt med P3-\u00f8reh\u00e6ngeren “Malene” er blevet lyst og pageformet. Frisuren er nyere end lejligheden.<\/p>\n

Men t\u00f8jet er stadig anderledes, farverigt og flagrende. Det er hendes gestik ogs\u00e5, mens ordene forlader munden levende, hurtigt og placeret i velformede s\u00e6tninger. Historien, som ordene fort\u00e6ller, handler om, hvordan en popsangerinde voksede ud af en familie af klassiske musikere. Hvordan disciplineret tilgang til musik blev vendt til en leg. Og hvordan man er en rollemodel midt i et virvar af selvhad og idealer, der skader mere end de gavner.<\/p>\n

Hun blev f\u00f8dt rasende. Skrigende. Og sm\u00e6kkende med d\u00f8rene. Hendes for\u00e6ldre var klassiske musikere, og mens hendes mor underviste i klaver, l\u00e5 Sys Bjerre i liften under musikken og lyttede. Som tre-\u00e5rig begyndte hun at spille suzuki-violin og p\u00e5 den m\u00e5de voksede hun op med musik i \u00f8rene og et heftigt temperament i blodet.<\/p>\n

– Musikken blev en del af mit dna. Jeg l\u00e6rte musik med \u00f8rene. Men det var ogs\u00e5 meget skemalagt, fra jeg var lille. Jeg er vokset op med formaninger om, at hvis man vil noget med musik, skal man \u00f8ve sig otte timer om dagen, og man skulle i \u00f8vrigt v\u00e6re den bedste, ellers kunne man liges\u00e5 godt droppe det, siger Sys Bjerre.<\/p>\n

Og det gjorde hun s\u00e5. Droppede musikken. Men f\u00f8rst efter hun havde l\u00e6rt disciplin, guitarakkorder og klassisk klaver.<\/p>\n

– Musikken er en uvurderlig gave, som jeg p\u00e5 det tidspunkt ikke havde nogen chance for at se, hvad var. Det g\u00f8r en k\u00e6mpe forskel, n\u00e5r man bliver \u00e6ldre. Og jeg er taknemmelig over, at mine for\u00e6ldre mente, jeg skulle l\u00e6re at spille musik, siger Sys Bjerre.<\/p>\n

Fra Nepal til skudlinjen<\/h4>\n

Men som teenager havde hun ikke lyst til det seri\u00f8se, voksne musikliv. Hun gad ikke. Og duede heller ikke til det, mente hun.<\/p>\n

I stedet for at blive voksen tog hun til Nepal, Tibet og Indien og arbejdede p\u00e5 b\u00f8rnehjem og for at redde verden. Mens veninderne fik bachelorgrader ved universitetet sang Sys Bjerre sine hjemmeskrevne sange for en nepalesisk familie, der ikke forstod de danske tekster om f\u00f8lelser og hjemve.<\/p>\n

– Jeg havde taget min guitar med og sang for mig selv. Det var meget hemmeligt, og jeg turde ikke spille dem for nogen, der forstod dem. Det var mine f\u00f8rste seri\u00f8se sange. I vores tidlige teenage\u00e5r skrev jeg sange sammen med min veninde Marie Louise. Vi sad oppe p\u00e5 hendes v\u00e6relse og spillede guitar, sang tostemmigt og lavede besv\u00e6rlig musik med tekster, der handlede om dyr. Det var s\u00e5dan noget, som folk grinte af, og det var nok, fordi vi begge to var bange for at tage det seri\u00f8st selv, for s\u00e5 ville vi st\u00e5 i skudlinjen, hvis folk syntes, det var d\u00e5rligt, siger Sys Bjerre.<\/p>\n

Da hun fl\u00f8j hjem til Danmark og et jurastudie, var det med bagagen fyldt af sange, hun ikke turde t\u00e6nke p\u00e5. Juraen skulle stimulere hendes retf\u00e6rdighedssans og kravene om at blive voksen. Men hun begyndte aldrig p\u00e5 studiet. I stedet overtalte hun sig selv til at turde tage musikken seri\u00f8st. Og midt i forberedelserne til en konservatorie-uddannelse m\u00f8dte hun musikeren Thomas Buttensch\u00f8n med det store h\u00e5r og det glade smil. Han inviterede hende med p\u00e5 sin f\u00f8rste plade og turn\u00e9. Og pludselig stod Sys Bjerre i skudlinjen og i rampelyset med en ekstrem, deterministisk tankegang.<\/p>\n

– Jeg havde n\u00e6rmest ikke spillet mine sange for nogen, og jeg var ved at d\u00f8 af skr\u00e6k over, at skulle spille dem for fremmede mennesker. Jeg var virkelig ekstrem i min tankegang dengang. Det har jeg altid v\u00e6ret. Jeg t\u00e6nkte enten g\u00e5r det godt, og s\u00e5 vil jeg lave det resten af mit liv, ellers g\u00e5r det d\u00e5rligt, og s\u00e5 r\u00f8r jeg aldrig et instrument igen eller synger en strofe mere, siger hun med et eftertryk, der ikke efterlader tvivl om, at hun mente det.<\/p>\n

Det gik godt. Ellers havde P3 aldrig spillet sangene om “Malene”, “Alle mine veninder” eller om Sys Bjerres farmor i Herlev. P\u00e5 det sociale medie Myspace blev hun opdaget af radiokanalens musikchef Lars Trillingsgaard, og det er her omkring, at Hollywood-udgaven af historien ville ende: midt i succesen, med en underskrevet pladekontrakt, turneplan med udsolgte koncerter og udsigten til en lysende, lykkelig fremtid. Men den 23-\u00e5rige popprinsesse levede ikke bare lykkeligt med sine platinplader.<\/p>\n

Hit og had<\/h4>\n

– Jeg f\u00f8lte ikke, at jeg kunne g\u00e5 udenfor en d\u00f8r, uden der var nogen, der ville komme op til mig og sige, jeg var en idiot. De hadede mig for alle mulige ting: Hvordan jeg s\u00e5 ud. Hvad jeg sang. Der var ingen gr\u00e6nser for, hvad man kunne v\u00e6re sur p\u00e5 mig over. Og ja, hvad man sender ud, f\u00e5r man igen, s\u00e5 lige s\u00e5 snart jeg begyndte at frygte det, skete det hele tiden, fort\u00e6ller Sys Bjerre.<\/p>\n

S\u00e5 hun flygtede fra hadet p\u00e5 Vesterbro til Svendborg, hvor der “ikke var lige s\u00e5 mange mennesker med trang til at dele deres mening om mig.” Og hvor der var et stort, tomt hus, som hendes farmor havde efterladt, da hun flyttede p\u00e5 plejehjem i Herlev.<\/p>\n

– Jeg havde v\u00e6ret b\u00e5ret p\u00e5 h\u00e6nder og f\u00f8dder gennem byen som et guld\u00e6g, og pludselig blev jeg kastet p\u00e5 jorden. S\u00e5dan havde jeg det. Men det var bare mit sind, der stak fuldst\u00e6ndigt af med mig. For der var jo masser folk, der godt kunne lide min musik, og masser af folk, som kom til mine koncerter og k\u00f8bte mine plader. Der m\u00e5 man jo bare tilgive sig selv for det sted, man var i sin proces p\u00e5 det tidspunkt. For jeg kunne ikke have gjort det anderledes end at flytte mig fysisk fra det, siger Sys Bjerre.<\/p>\n

I Svendborg opdagede hun, at hun ikke kendte sin farmor, og hvorfor de aldrig rigtig havde bes\u00f8gt hende i det store hus. Mellem zebraskindsbekl\u00e6dte stole, h\u00f8je silkehatte og et kl\u00e6deskab fyldt af den \u00e6ldre dames t\u00f8j skrev hun “K\u00e6re Farmor, Du som er i Herlev”. Sangen er som et dagbogsnotat sat p\u00e5 vers. Og s\u00e5dan er alle Sys Bjerres sange: selvoplevede og selvudleverende.<\/p>\n

– Journalister har tit spurgt mig, hvordan jeg kunne give s\u00e5 meget af mig selv og fort\u00e6lle alle mine private historier. Jeg har ikke overvejet i et sekund, at man kunne g\u00f8re det anderledes, siger hun.<\/p>\n

Digtene, der med musik bliver til sangtekster, er en forl\u00e6ngelse af Sys Bjerres dagb\u00f8ger, som hun har skrevet, fra f\u00f8r hun l\u00e6rte at stave. Det er i dagb\u00f8ger og sange, at hun l\u00e6rer sig selv at kende og arbejder med sin s\u00e5rbarhed. Det er der, hun lyver for sig selv. Og der hun afsl\u00f8rer l\u00f8gnen og udvikler sig.<\/p>\n

– Jeg har virkelig skrevet mange dagb\u00f8ger. Det har jeg gjort, fordi det er nem m\u00e5de at regne mig selv ud p\u00e5. Jeg har altid v\u00e6ret meget interesseret i mig selv. Det har v\u00e6ret en form for terapi for mig selv at skrive om de ting, jeg skammer mig over. Om de ting, jeg hader ved mig selv. Det er det samme i sangene. Jeg er tit blevet kontaktet af folk med psykisk s\u00e5rbarhed, fordi de har kunnet h\u00f8re den angst og usikkerhed, som har v\u00e6ret i min musik, siger hun.<\/p>\n

I dagb\u00f8gerne fylder v\u00e6gt meget. Det samme g\u00f8r forelskelser, selvkritik og det, som Sys Bjerre kalder sine indre programmeringer: tankem\u00f8nstre og talem\u00e5der, hun er opvokset med.<\/p>\n

– Jeg brugte ogs\u00e5 mine f\u00f8rste sange til at skabe et f\u00e6llesskab om det faktum, at jeg var en idiot. Det gav en rar f\u00f8lelse ikke at v\u00e6re den eneste, der var en idiot. Men med tiden har jeg fundet ud af, at det er sjovere for mig at lade v\u00e6re med at synes, at jeg er en idiot. Jeg har ogs\u00e5 fundet ud af, at det ikke er s\u00e6rlig sjovt at v\u00e6re sur hele tiden, s\u00e5 det har jeg ligesom \u00f8vet mig i at lade v\u00e6r med. Det er meget fedt, siger hun.<\/p>\n

Balancen<\/h4>\n

Efter tre m\u00e5neder i sydfynsk eksil vendte hun tilbage med en ny plade. Siden er der kommet to nye til diskografien. Hun har boet i K\u00f8benhavn, i kollektiv p\u00e5 Stevns, hos for\u00e6ldrene i Vanl\u00f8se, og for et par m\u00e5neder siden begyndte hun et nyt liv i en amagerlejlighed med en smuk mand. Hun er flyttet ind uden andre ting end sine platin- og guldplader, der h\u00e6nger ved siden af k\u00e6restens, b\u00f8ger og en zebrastol fra Kogtvedvej.<\/p>\n

Hun sidder i en bulet sofa, som hun understreger ikke er sin, og bider lidt i h\u00e5ret, mens hun fort\u00e6ller. P\u00e5 de 10 \u00e5r, der er g\u00e5et siden det f\u00f8rste hit, er hun helt naturligt vokset sig til en mere voksen udgave af sig selv. Men det har ogs\u00e5 kr\u00e6vet et arbejde, der rakte udover dagbogsdigte og -sange.<\/p>\n

– Det, der virkelig er problemet, var, at jeg var bange for, at de, der kritiserede mig havde ret. Og s\u00e5dan vil det v\u00e6re for de fleste af os, medmindre man virkelig har gjort det stykke arbejde for at komme til at holde af sig selv, vil det altid v\u00e6re den negative kommentar eller den 7-elevenassistent, der himler med \u00f8jnene, som du tager med dig resten af dagen. Jeg er overhovedet ikke i m\u00e5l, men jeg har fundet en bedre balance, siger hun.<\/p>\n

Balancen s\u00f8ger hun ogs\u00e5 i sit arbejdsliv. I konflikten mellem den seri\u00f8se musik og den legende pop. Mellem at v\u00e6re fri og glad og arbejde h\u00e5rdt.<\/p>\n

– Jeg f\u00f8lte, at jeg galopperede ud af en vej og blev ved med at f\u00e5 grene i hovedet. Hvorfor skal det v\u00e6re s\u00e5dan her? Hvorfor kan det ikke bare v\u00e6re s\u00e5 nemt og sjovt, som det var i starten? Jeg tror alle musikere har haft det s\u00e5dan, at man f\u00f8lte, at man ikke l\u00e6ngere n\u00f8d det og syntes, det var sjovt. Men det er bare en sindstilstand. Og jeg har fundet ud af nu, hvor jeg er blevet lidt mere voksen, at det er noget, jeg selv v\u00e6lger. For det at v\u00e6re musiker er den ultimative frihed for mig, siger hun og forts\u00e6tter grinende:<\/p>\n

– Jeg kan huske, da jeg var barn, og jeg var hjemme fra skole og syg, at jeg kunne tage med min mor p\u00e5 indk\u00f8b midt om formiddagen. Jeg vidste godt, hvordan der s\u00e5 ud i Irma klokken halv fem om eftermiddagen, s\u00e5 jeg t\u00e6nkte, at det m\u00e5tte v\u00e6re det fedeste i verden og f\u00f8les s\u00e5 befriende at k\u00f8be ind om formiddagen. Og det g\u00f8r jeg nu. Det er s\u00e5 fedt.<\/p>\n

Nu g\u00e5r der ikke en dag, hvor hun ikke gl\u00e6der sig over sit arbejde som musiker, fort\u00e6ller hun. Og hvor hun ikke er taknemmelig over, at hendes for\u00e6ldre gav hende musikken i \u00f8rene og h\u00e6nderne.<\/p>\n

– Det er et sprog, som alle forst\u00e5r. Musik er den nemmeste genvej til en f\u00f8lelse af enhed mellem mennesker. Den har den kraft i sig, uanset om det er en violinkoncert af Tjajkovskij eller en popsang af Medina, at den kan tale forbi hjernen og direkte ind i hjertet, siger Sys Bjerre.<\/p>\n

\n

Sys Bjerre<\/h4>\n

F\u00f8dt i 1985 i Vanl\u00f8se.Voksede op i en familie med to konservatorieuddannede for\u00e6ldre og to sm\u00e5 s\u00f8skende: Bolette og Gunhild.<\/p>\n

Som fire-\u00e5rig optr\u00e5dte hun f\u00f8rste gang i Tivolis Glassal, hvor hun spillede violin sammen med Bolette.<\/p>\n

I 2007 turnerede hun f\u00f8rste gang, da hun varmede op p\u00e5 Thomas Buttensch\u00f8ns tour. De synger ogs\u00e5 duet p\u00e5 sangen “Pr\u00e6sident i USA”.<\/p>\n

\u00c5ret efter udgiver hun debutalbummet “G\u00f8r det selv”. Samme \u00e5r bluiver hun v\u00e6rt p\u00e5 tv-programmet Boogie p\u00e5 DR1.<\/p>\n

Hun har derudover udgivet albummerne: “All in” (2010), “Sys” (2012) og “Alle mine fejl” (2015).<\/p>\n

Hun komponerer og skriver sange til andre musikere og musicals med mere.<\/p>\n

Har gennem \u00e5rene vundet flere priser blandt andet en Zulu Award for \u00e5rets danske sangerinde i 2009.<\/p>\n

\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers avisen Danmark 31. januar 2017.<\/a><\/em><\/p>\n

Sys Bjerre-interview<\/a><\/div>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sys Bjerre s\u00e6tter dagbogsnotater p\u00e5 vers og synger sit liv ud. Et liv, der altid har v\u00e6ret fyldt med musik lige fra for\u00e6ldrenes klassiske til hendes egne \u00f8reh\u00e6ngende popmelodier. Men livet som selvudleverende popprinsesse har v\u00e6ret mere flagrende og foranderligt end lyser\u00f8dt. Og p\u00e5 et tidspunkt fik angsten for folks mening hende til at flygte fra Vesterbro til et tomt, sydfynsk hus. L\u00e6s mere Popprinsessen og farmors hus<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-275","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-4r","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/275","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=275"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/275\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":299,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/275\/revisions\/299"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=275"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=275"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=275"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}