… 130, 131. 132. Lys. Og trykken for \u00f8rerne. Toget suser ud af tunnelen, op til jordoverfladen igen og mod sit m\u00e5l i hovedstaden. Uanf\u00e6gtet af mit t\u00e6lleri og grunden til det.<\/p>\n
\nDen 11. september 2001 var jeg en 16-\u00e5rig pige med en klog, men letp\u00e5virkelig teenagehjerne. Og den havde sv\u00e6rt ved at begribe, hvad den s\u00e5 p\u00e5 fjernsynet den eftermiddag. En direkte transmission af d\u00f8d, ondskab og terror, der gik lige forbi frontallapperne og ind i hukommelsen og angsten. D\u00f8den satte sine spor b\u00e5de i verdenssamfundet og i teenagehjerner som min.
\nDet var deromkring, jeg begyndte at t\u00e6lle n\u00f8dudgangsskilte, n\u00e5r toget k\u00f8rte under Storeb\u00e6lt. For s\u00e5 vidste jeg, hvilken vej vi skulle l\u00f8be.
\nDa jeg i tirsdags talte de gr\u00f8nne skilte igen, var det ikke, fordi jeg stadig er bange for, at tunnelen styrter sammen. Det var for at tjekke, om jeg stadig huskede antallet af skilte rigtigt. Det gjorde jeg. Men heldigvis husker min krop ikke angsten. Faktisk er der mange ting, jeg har glemt, at jeg engang var bange for. Her er en top syv:
\n1: Heste. Det er min k\u00e6restes skyld, for han har to store udgaver af dyret st\u00e5ende i vores stald. Og de er godt nok s\u00f8de, hyggelige og bl\u00f8de under manken, n\u00e5r man s\u00e5dan v\u00e6nner sig til dem. Men slangerne er jeg stadig bange for – de sorte snoge, der elsker at sole sig p\u00e5 toppen af m\u00f8ddingen.
\n2: At spise alene. Jeg br\u00f8d ud i gr\u00e5d p\u00e5 en caf\u00e9 i Paris, da jeg skulle spise mit f\u00f8rste m\u00e5ltid p\u00e5 min f\u00f8rste rejse alene. Jeg havde k\u00f8bt en enkeltbillet til Charles de Gaulle-lufthavnen, og pludselig sad jeg der med min cr\u00eape og var helt alene i verden. Det var nu ogs\u00e5 en fantastisk f\u00f8lelse af frihed. Nu nyder jeg at spise selv, i mit helt eget tempo og at smage maden.
\n3: Angst. For nogle \u00e5r siden gik det op for mig, at angst bare er en f\u00f8lelse, godt nok en insisterende, ubehagelig en af slagsen, som kommer og g\u00e5r ligesom gl\u00e6de, vrede og sorg. Den erkendelse uskadeliggjorde f\u00f8lelsen af angst, som faktisk er velkommen, ligesom alle de andre f\u00f8lelser.
\n4: At blive ensom. Da jeg forlod min f\u00f8rste store k\u00e6rlighed og flyttede ud af vores lejlighed, var jeg r\u00e6dselsslagen for at blive ensom. Men jeg har aldrig siden oplevet noget, der var s\u00e5 slemt som f\u00f8lelsen af ensomhed, mens den, man burde elske, ligger ved siden af i sengen.
\n5: At skrive en artikel. F\u00f8rste gang jeg afleverede en reportage som fuldt uddannet journalist, var jeg rystende nerv\u00f8s fra eftermiddag til n\u00e6ste morgen. Men artiklen afsl\u00f8rede ikke min inkompetence, og det har ingen af dem gjort siden. Nu skriver jeg frygtl\u00f8st til 450.000 l\u00e6sere hver fredag. Det hj\u00e6lper ikke at t\u00e6nke over det.
\n6: At jeg ikke kunne holde op med at ryge. Det kunne jeg. Tag den tobaksindustri. S\u00e5 skal jeg bare lige finde tricket, der virker p\u00e5 chokolade.
\n7: Terror. Det er faktisk l\u00f8gn. For selvf\u00f8lgelig er jeg bange for idioter med bomber og lastbiler, men jeg har besluttet mig for, at det ikke m\u00e5 begr\u00e6nse mig. Det er vel umuligt ikke at t\u00e6nke tanken, hvad nu hvis … Men jeg beh\u00f8ver ikke l\u00e6ngere t\u00e6lle n\u00f8dudgange.<\/p>\n
Klummen blev bragt i Fynske Mediers Base Bolig i 2017. Tegning: Gert Ejton.<\/em><\/p>\n