Der er nogle, der siger, at man kun har et vist antal \u00e5ndedrag til et liv. Determinismen i tankegangen kan jeg ikke lide, men der er nu alligevel et eller andet over udsagnet, jeg ikke kan slippe.<\/p>\n
<\/p>\n
For n\u00e5r du hyperventilerer i stressede situationer, forsvinder der muligvis et par \u00e5ndedrag i den sidste ende. Hvis man ikke sover nok, og dermed tr\u00e6kker vejret langsomt og dybt, er det heller ikke godt for hverken sundhed eller levetid.<\/p>\n
Men tr\u00e6ner man derimod og tr\u00e6kker vejret forpustet, skulle det helst betyde, at der bare bliver flere \u00e5ndedrag at tr\u00e6kke i l\u00f8bet af livet. Og noget s\u00e5 livsbekr\u00e6ftende som en forelskelse kan ogs\u00e5 give \u00e5nden\u00f8d. Det kan da ikke v\u00e6re d\u00e5rligt.<\/p>\n
Men der er ingen tvivl om, at \u00e5ndedr\u00e6ttet er en af de meste centrale og samtidig mest oversete grunde til vores velbefindende.<\/p>\n
At tr\u00e6kke vejret dybt kan l\u00f8sne op for en ansp\u00e6ndt situation. Det kan give \u00e9n tid og ro til at t\u00e6nke sig om, inden man reagerer vredt, stresset eller angst.<\/p>\n
At holde vejret ude kan give \u00e9n kontrol og v\u00e6re en m\u00e5de at afsk\u00e6rme sig selv fra et \u00f8jeblik, indtil man er n\u00f8dt til igen at tr\u00e6kke luft og dermed omverdenen ind igen.<\/p>\n
At l\u00e6gge m\u00e6rke til sit \u00e5ndedr\u00e6t kan v\u00e6re en m\u00e5de at unders\u00f8ge sig selv p\u00e5 og l\u00e6re sig selv at kende: Hvorn\u00e5r slapper man af, og hvad f\u00e5r \u00e9n til at tr\u00e6kke vejret hurtigere.<\/p>\n
Og s\u00e5 kan kombinationer af \u00e5ndedr\u00e6tsteknikker ramme kroppen og ens tanker s\u00e5 dybt, at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at forst\u00e5, hvad der sker. For \u00e5ndedr\u00e6ttet er der bare. Det sker helt automatisk og i sit helt eget tempo, indtil man bryder ind i det. Og ved at g\u00f8re det, kan man p\u00e5virke sin krop og sit hoved i overraskende grad. Uden at lade, som om jeg kan forklare, hvorfor det virker, laver jeg hver morgen en veksel-\u00e5ndedr\u00e6ts\u00f8velse, som g\u00f8r, at min krop slapper af helt ned i det nederste af maven og helt ud i mine tanker.<\/p>\n
N\u00e5r jeg sidder i bussen, der k\u00f8rer over Si\u00f8 og T\u00e5singe, foreg\u00e5r det med lukkede \u00f8jne. Jeg begynder altid med h\u00f8jre n\u00e6sebor, som jeg tr\u00e6kker vejret ind af. Og langsomt \u00e5nder jeg ud af venstre. Jeg t\u00e6ller 1, mens den k\u00f8lige luft passerer n\u00e6sen og tr\u00e6kker ned i lungerne, og jeg t\u00e6ller 1 igen, n\u00e5r den varme ud\u00e5nding bev\u00e6ger sig ud af det venstre n\u00e6sebor. Fra venstre mod h\u00f8jre t\u00e6ller jeg 2, 2, og s\u00e5dan bliver det ved. Hvert femte \u00e5ndedr\u00e6t foreg\u00e5r gennem begge n\u00e6sebor, inden vekslingen begynder igen. Det hele er bare noget, jeg forestiller mig, for jeg bruger ikke fingrene til at lukke n\u00e6sen.<\/p>\n
M\u00e5ske er det opm\u00e6rksomheden p\u00e5 \u00e5ndedr\u00e6ttet, m\u00e5ske er det t\u00e6lleriet, og m\u00e5ske er det noget uforklarligt tredje, men n\u00e5r jeg \u00e5bner \u00f8jnene efter 10 minutter eller et kvarters tid, ser jeg morgenen over sundet lidt klarere og smukkere. Tankerne er rolige. Og mavens muskler er afslappede.<\/p>\n
Jeg kan ikke forestille mig nogen bedre m\u00e5de at starte dagen p\u00e5. Jeg ville bare \u00f8nske, jeg var bedre til at slutte den p\u00e5 samme m\u00e5de, s\u00e5 arbejde, deadline-stress og stavefejl blev p\u00e5 Svendborg-siden af sundet.<\/p>\n
Klummen blev bragt i Fynske Mediers magasin Base Bolig i 2017. Tegning: Gert Ejton.<\/em><\/p>\n