Vinden fryser p\u00e5 kinderne. Havet skummer, og duften af salt og tang fylder n\u00e6sen. Nogle dage er havet voldsomt og \u00e6der sig ind i strandens skr\u00e6nter, mens det slubrer marker og tr\u00e6er med sig. Andre dage er det stille. S\u00e5 stille, at man helt and\u00e6gtigt hvisker til hinanden. Farverne skifter fra den k\u00f8lige bl\u00e5 og lilla palette til 80’er-neon og pangfarver alt efter solens hum\u00f8r og h\u00f8jde.<\/p>\n
\n500 meter fra vores hjem lever havet sit helt eget, dybt fascinerende liv. Og s\u00e5 ofte det er muligt, bes\u00f8ger jeg stranden, stenene og solnedgangene set fra vestkysten af Langeland. For der findes et tomrum et sted mellem maven og hjertet, som kun bliver fyldt af b\u00f8lgernes brusen, af den salte luft og af den store, dybe baggrundsstilhed.<\/p>\n
Jeg er vokset op langt fra havet. I en by, der har puls og energi, lys og lyde d\u00f8gnet rundt. Jeg er blevet fyldt af bilers dytten, af lygtep\u00e6les lys, af bekvemmeligheden ved d\u00f8gn\u00e5bne kiosker og to-go-kaffe. Men med mit liv p\u00e5 landet har jeg droppet kaffen, og pulsen sl\u00e5r langsommere. Jeg er begyndt at planl\u00e6gge mine indk\u00f8b eller har l\u00e6rt at undv\u00e6re. Jeg har overgivet mig til det altomsluttende vinterm\u00f8rke, der kommer og g\u00e5r med solen, men brydes af m\u00e5nelys og overv\u00e6ldende stjernehimle i flere dimensioner. Og s\u00e5 har jeg opdaget havet.<\/p>\n
I et gyldent lys forst\u00e5r man pludselig guldaldermalerne, i t\u00e5ge er det Blicher, der giver mening, i barsk storm t\u00e6nker man p\u00e5 Hans Kirks fiskere, og n\u00e5r k\u00f8lige solstriber mellem skyerne rammer krusninger p\u00e5 havet, er det Jacob Knudsens vers \u201d Lysv\u00e6ld bag ved lysv\u00e6ld i himlen ind\u201d, der bliver sat billeder p\u00e5. For herude mellem skov og strand, stjerner og pastelfarvede solnedgange er naturen s\u00e5 overv\u00e6ldende smuk, vild, barsk, r\u00e5, grim og helt uundv\u00e6rlig, som man ikke kan forestille sig, hvis man ikke har levet i den.<\/p>\n
Der er en uendelighed over havet. B\u00f8lgerne ruller ind over stranden, sl\u00e5r ned og tr\u00e6kker sig tilbage. Bev\u00e6gelsen gentages og gentages, og man fornemmer, hvordan de langelandske b\u00f8lger flettes sammen med andre og bliver til have og oceaner. Sm\u00e5 runde v\u00e6ttelys og store sten af blomsk\u00e5lsgranit minder en om, at stranden og verden er formet af millioner af \u00e5rs eksistens.
\nSiddende p\u00e5 granitten og kiggende ud over vandets uendelige gentagelser fyldes tomrummet i maven med historie og perspektiv. I det bliver problemer, sk\u00e6nderier og bekymringer lige s\u00e5 uendeligt ligegyldige og s\u00e5 sm\u00e5, som de burde v\u00e6re. Mens forelskelsen og lykken bliver et mirakel, der overraskende har overg\u00e5et mig, selv om jeg er en s\u00e5 ubegribelig lille prik i en milliarder af \u00e5r gammel verden.<\/p>\n
S\u00e5 jeg vender tilbage til havet igen og igen. P\u00e5 b\u00e5de de v\u00e5de, kolde, bl\u00e6sende, stille, varme og smukke dage. Har jeg ikke set det i et par dage, savner jeg det helt ind i kroppen. Og m\u00e5ske – uden at vide det – har jeg savnet det hele mit liv.<\/p>\n
Klummen blev bragt i Fynske Mediers magasin Base Bolig i 2017.<\/em><\/p>\n