H\u00e5rd hud har gjort sit indtog p\u00e5 mine bl\u00f8de ellers ubrugte h\u00e5ndflader. Neglene er ikke l\u00e6ngere hvide, men n\u00e6sten konstant sorte. Fingrene har brune pletter af m\u00e6lkeb\u00f8ttesnask, der ikke lige lader sig vaske af. P\u00e5 venstre h\u00e5nd sidder s\u00e5ret efter en tj\u00f8rnesplint, fra den stikkende h\u00e6k rundt om min nye kolonihave.
\n
\nJeg har altid v\u00e6ret et skabshavemenneske, der bor i en lejlighed oppe over gaderne i byen. Jeg elsker gadelysene, bilernes larm luller mig i s\u00f8vn, en af de bedste opfindelser er to go-kaffen, og jeg er sikker p\u00e5, at jeg ikke ville kunne overleve, hvis der ikke altid var \u00e5bent 7-22.
\nMen for godt en m\u00e5ned siden blev jeg forelsket i en lille kolonihave – ikke langt fra min lejlighed og t\u00e6t p\u00e5 en s\u00f8ndags\u00e5bent Rema.<\/p>\n
Det er som at have k\u00f8bt et lille stykke fred indhegnet af tj\u00f8rne- og ligusterh\u00e6k. Her bliver kaffen lavet p\u00e5 et gaskomfur og drukket langsomt i en dugfugtig havestol.
\nLysene er af stearin, og den eneste motorlarm kommer fra naboernes gr\u00e6ssl\u00e5maskiner. Det er et sted, hvor man kan g\u00e5 helt i st\u00e5 med fingrene dybt begravet i jord.<\/p>\n
Og et sted, hvor sp\u00f8rgsm\u00e5lene, jeg stiller mig selv, er nogle helt nye. De handler ikke l\u00e6ngere om t\u00f8jvalg, om hvad andre t\u00e6nker om mig, eller om jeg performer godt nok p\u00e5 mit arbejde.
\nNu undrer jeg mig over, hvordan kartoflerne skal vendes, n\u00e5r man l\u00e6gger dem i jorden. Hvorn\u00e5r jeg skal besk\u00e6re \u00e6bletr\u00e6erne, og hvorfor den lille have er et af de f\u00e5 steder i mit liv, hvor der ikke er noget, der beh\u00f8ver at v\u00e6re perfekt.<\/p>\n
For lige meget, hvor meget man skuffer, hakker og river, er det kun pensionisternes haver, der har snorlige kartoffelr\u00e6kker uden ukrudt.
\nDet er dog ogs\u00e5 i den uendelige kamp mod skvalderk\u00e5l, at arbejdet i haven giver ro. Uret forsvinder sammen med telefonen langt ned i lommen, n\u00e5r jeg cykler ind ad porten til haveforeningen. Det er kun soluret i min have, der med befriende un\u00f8jagtighed kan fort\u00e6lle, hvad klokken lige har v\u00e6ret.<\/p>\n
Jeg har ingen anelse om, hvor lang tid det tager at hyppe 20 meter kartofler eller s\u00e5 en r\u00e6kke guler\u00f8dder. Der er ikke fastlagt m\u00f8detider i k\u00f8kkenhaven eller drivhuset.
\nDet er naturen, der bestemmer, hvorn\u00e5r der skal plantes om, og hvorn\u00e5r der kan h\u00f8stes.
\nDer g\u00e5r m\u00e5neder, f\u00f8r fr\u00f8ene bliver til tomater og agurker, f\u00f8r blomsterne bliver til frugter og b\u00e6r. Men samtidig kan man hele tiden f\u00f8lge med i den skabelsesproces, som begyndte med en plantes\u00e6k og et lille fr\u00f8.
\nTilfredsstillelsen ved at se kartoffeltoppene vokse, agurkefr\u00f8ene spire og basilikummen brede sig kan m\u00e6rkes helt ned i maven og snart ogs\u00e5 i munden.<\/p>\n
Nede ad vejen ligger et hus med et misundelsesv\u00e6rdigt navn: \u201dFre\u201d- et lille fynsk ord p\u00e5 tre bogstaver. Og fred er der i f\u00e6llesskabet af kolonihaver, der danner en landsby for sig selv midt i byen.
\nP\u00e5 grusvejene og over de 120 centimeter h\u00f8je h\u00e6kke h\u00e6ver man de jordbesmurte h\u00e6nder, kigger hinanden i \u00f8jnene, smiler og hilser. Lige s\u00e5 snart, man passerer porten til haverne og indk\u00f8rslen til Rema, er man tilbage i en verden, hvor ansigterne p\u00e5 vejen er lukkede om sig selv og ikke kalder p\u00e5 en hilsen. Telefonen begynder at ringe. Der er en aftale, man skal n\u00e5 frem til, et v\u00e6kkeur, der skal stilles. Men allerf\u00f8rst et par h\u00e6nder, der skal skrubbes og vaskes.<\/p>\n
Klummen blev bragt i Fynske Mediers magasin Base for efterh\u00e5nden mange \u00e5r siden. Sommeren 2012, tror jeg.<\/em><\/p>\n