{"id":174,"date":"2017-12-14T18:03:28","date_gmt":"2017-12-14T18:03:28","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=174"},"modified":"2018-01-17T08:49:20","modified_gmt":"2018-01-17T08:49:20","slug":"asylmedarbejder-gik-paa-arbejde-med-livet-som-indsats","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=174","title":{"rendered":"Asylmedarbejder gik p\u00e5 arbejde med livet som indsats"},"content":{"rendered":"

Susana Christensen var en af de asylmedarbejdere, der gik ned. Tre \u00e5r tog det hende at komme op igen og smide lykkepillerne. Efter fire \u00e5r sidder et traume stadig i hende. Flere af hendes kolleger k\u00e6mpede i flere \u00e5r med frygt, trusler, utryghed og mobning p\u00e5 de asylcentre, som Langeland Kommune driver. S\u00e5 sent som i januar 2016 p\u00e5pegede en konsulentrapport problemer med medarbejder-kliker. Hvorfor blev det s\u00e5dan?<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Langeland: Der er noget n\u00e6r landsby- og efter\u00e5rsidyl mellem barakker og bygninger p\u00e5 Asylcenter Holmegaard. Asyls\u00f8gere med river og koste i h\u00e6nderne og kulde i kinderne samler gule, brune og r\u00f8de blade sammen i bunker. De smiler og hilser p\u00e5 et ukendt trekl\u00f8ver: En journalist, en fotograf og en tidligere ansat.<\/p>\n

Det er over fire \u00e5r siden, at Susana Kimberly Christensen sidst s\u00e5 asylcenteret. 28. juni 2012 k\u00f8rte hun hjem fra den arbejdsdag, der viste sig at blive en voldsom afslutning p\u00e5 hendes arbejde p\u00e5 centeret og start p\u00e5 en fler\u00e5rig kamp mod depression og angst.<\/p>\n

I dag er hun rolig. Der er ingen sved i h\u00e5ndfladerne, hun smiler og viser dem frem. Men hun er p\u00e5 dupperne, fort\u00e6ller hun og drejer p\u00e5 hovedet, som kigger hun sig over skuldrene. Det er resterne af det, hun selv kalder PTSD, posttraumatisk stresssyndrom, men som l\u00e6gen har kaldt et traume og en reaktiv depression, der er udl\u00f8st af voldsomme h\u00e6ndelser i hendes arbejde p\u00e5 asylcenteret.<\/p>\n

Med livet som indsats<\/h2>\n

Hun var ikke den eneste, der byttede et asylcenter-job ud med psykiske udfordringer eller sygdomme. Nogle blev sygemeldte, andre blev fyret, og flere sagde op p\u00e5 grund af et h\u00e5rdt arbejdsmilj\u00f8.<\/p>\n

– Jeg var virkelig glad for mit job. S\u00e5dan rigtig, rigtig glad for det. Det var nok derfor, jeg aldrig overvejede at sige op. N\u00e5r man til sidst kommer s\u00e5 langt ud i stress, er der jo heller aldrig energi eller overskud til at finde et nyt job, fort\u00e6ller Susanne Christensen.<\/p>\n

Mens hun n\u00e6rmede sig det, der blev en psykisk afgrund, forsvandt flere af hendes kolleger.<\/p>\n

– Der var mange, der sagde op. De ville ikke blive ved med at k\u00e6mpe for at f\u00e5 lov til at lave deres arbejde. Men jeg n\u00e5ede ikke at sige stop, fort\u00e6ller hun.<\/p>\n

Den sidste torsdag i juni 2012 klokken otte om aftenen k\u00f8rte hun sin bil fra Holmegaard og vendte f\u00f8rst tilbage mere end fire \u00e5r efter i f\u00f8lgeskab med avisen. Tidligere den dag var to af hendes kolleger blevet sl\u00e5et ned af en asyls\u00f8ger, der pr\u00f8vede at n\u00e5 frem til Susana Christensen.<\/p>\n

– Det var s\u00e5dan set bare dr\u00e5ben, der fik b\u00e6geret til at flyde over. Nu begyndte de ogs\u00e5 at sl\u00e5 p\u00e5 os. Nu var det ikke bare bygningerne og hinanden. Det f\u00f8ltes, som om jeg gik p\u00e5 arbejde med livet som indsats, siger hun.<\/p>\n

Den sidste dag<\/h2>\n

Det var pocketmoney-dag p\u00e5 asylcenteret. Den torsdag hver anden uge, hvor asyls\u00f8gerne f\u00e5r deres lommepenge. En 32-\u00e5rig libysk asyls\u00f8ger m\u00f8dte Susana Christensen p\u00e5 parkeringspladsen med et \u00f8nske om at f\u00e5 sine penge f\u00f8r tid. Han havde en forklaring om en kone, der var indlagt, og b\u00f8rn, der skulle hentes. S\u00e5 Susana Christensen tog hans \u00f8nske med ind til sine kolleger. Men det var kutyme, at ingen penge blev udbetalt f\u00f8r tid uden aftale. Og det havde han ikke. Hun t\u00e6nkte ikke mere over det, men begyndte p\u00e5 frokosten, for n\u00e5r lommepengeuddelingen gik i gang, var resten af dagen hektisk og uden pauser. Midt i maden fr\u00f8s hun. Hun h\u00f8rte tumult ude fra d\u00f8ren. Her stod tre kvinder og fors\u00f8gte at holde den libyske mand ude. Han r\u00e5bte efter Susana Christensen, der blev siddende helt stille af skr\u00e6k. Det lykkedes ikke kollegerne at holde ham tilbage. Han slog en s\u00e5 voldsomt, at hun gik i gulvet. Han ramte en anden, og den sidste, Selma Nakhodazadeh, blev fanget i hullet bag d\u00f8ren. Men han n\u00e5ede aldrig ind i frokoststuen. Andre asyls\u00f8gere og flere kolleger var kommet til p\u00e5 grund af larmen. Netv\u00e6rkeren Richard Worrell husker, at han fik tr\u00e6ngt asyls\u00f8geren op i et hj\u00f8rne med et skrivebord. Det eneste Susana Christensen selv husker er, at hun stod p\u00e5 parkeringspladsen bagefter og f\u00f8lte sig fyldt med tomhed. Og tomheden blev i hende i flere m\u00e5neder.<\/p>\n

– Jeg kunne bare ikke k\u00f8re p\u00e5 arbejde igen. I lang tid kunne jeg faktisk slet ikke k\u00f8re sydp\u00e5 p\u00e5 Langeland uden at ryste over hele kroppen og f\u00e5 svedeture. Jeg kan ikke rigtig huske hele det \u00e5r. Alts\u00e5 jeg kan huske, at der kom folk p\u00e5 bes\u00f8g, og jeg tog mig af mine b\u00f8rn, men det er lidt en t\u00e5ge det hele, siger hun.<\/p>\n

Utrygheden blev voldsommere<\/h2>\n

Ligesom Susana Christensen ender netv\u00e6rker Richard Worrell og kliniksekret\u00e6r Selma Nakhodazadeh med at forlade arbejdet p\u00e5 asylcenteret. Richard Worrell blev fyret i december 2014 og gik psykisk ned. Han mistede sit \u00e6gteskab, sin familie og sin indkomst, fort\u00e6ller han.<\/p>\n

Selma Nakhodazadeh mistede bare lysten til at arbejde p\u00e5 et asylcenter, der var pr\u00e6get af kliker og mobning blandt medarbejderne.<\/p>\n

– Jeg havde aldrig v\u00e6ret p\u00e5 et asylcenter, f\u00f8r jeg begyndte at arbejde der. Men hold da op, ens liv st\u00e5r faktisk p\u00e5 spil. De kommer fra krige. De har v\u00e6ret torturerede. Og de kan vende p\u00e5 et \u00f8jeblik, siger Selma Nakhodazadeh, der arbejdede som kliniksekret\u00e6r og tolk p\u00e5 asylcenteret fra 2012 til 2014.<\/p>\n

Is\u00e6r hver anden torsdag, pocketmoneydagene, kunne v\u00e6re en voldsom oplevelse for de ansatte p\u00e5 centeret.<\/p>\n

– De kunne n\u00e6rmest kv\u00e6le hinanden for at f\u00e5 lommepenge f\u00f8rst. De kunne finde p\u00e5 at sl\u00e5s midt i det hele. De skulle altid have deres penge i en fart, og der var ingen k\u00f8kultur, siger Selma Nakhodazadeh.<\/p>\n

Hun fort\u00e6ller, at trygheden steg blandt medarbejderne, da der kom vagter p\u00e5 lommepengeuddelingerne. Men det skete f\u00f8rst, efter Susana Christensen forlod asylcenteret for sidste gang.<\/p>\n

– Jeg startede med at arbejde p\u00e5 asylcenteret i 2009. \u00c5ret efter kom jeg i jobcenteret. Det er midt i br\u00e6ndpunktet, for det jeg lavede havde direkte indflydelse p\u00e5, hvor mange penge asyls\u00f8gerene fik udbetalt. Da kommunen tog over, kom der flere asyls\u00f8gere, og det blev meget stressende. Det blev ogs\u00e5 mere utrygt. Beboerne blev voldsommere, fort\u00e6ller Susana Christensen.<\/p>\n

Der skete flere forandringer p\u00e5 asylcenteret, da Langeland overtog driften i 2011. Da natte- og weekendvagter blev sk\u00e5ret v\u00e6k steg kriminaliteten, h\u00e6rv\u00e6rksfrekvensen blev hyppigere, arbejdet med asyls\u00f8gerne blev sv\u00e6rere og arbejdsmilj\u00f8et blev voldsommere, husker den tidligere medarbejder.<\/p>\n

– Der kom trusler mod personalet. De h\u00e6ngte sedler med truslerne op p\u00e5 d\u00f8rene. Lige pludselig havde vi flere brande, en kollega blev jagtet med kniv, en beboer var ikke s\u00f8d ved sin kone. Asyls\u00f8gerne var generelt mere kede af det og utilfredse, de var mugne og sure og sk\u00e6ldte ud. Der var nu ikke stille under R\u00f8de Kors. Arbejdet p\u00e5 asylcentre er ikke for svage sj\u00e6le, men forskellen var utrygheden. Bagst\u00f8tten og netv\u00e6rket var forsvundet, siger hun.<\/p>\n

Ikke uddannet til opgaven<\/h2>\n

Hun f\u00f8lte sig ofte alene med sit arbejde og ansvaret. En f\u00f8lelse, som hendes kollega Richard Worrell genkender.<\/p>\n

– Jeg br\u00f8d mentalt sammen til sidst. Det var p\u00e5 vej l\u00e6nge, men der var ingen, der hjalp mig. Jeg havde arbejdet i fem \u00e5r i tr\u00e6k, men der var ingen support, da jeg fik problemer med stress og pres. Det endte med, at jeg mistede mit arbejde, jeg blev skilt, og jeg havde ikke et job i 14 m\u00e5neder, siger Richard Worrell, der nu arbejder p\u00e5 et R\u00f8de Kors-asylcenter.<\/p>\n

– Det var et problem fra f\u00f8rste dag, Langeland Kommune overtog asylcenteret. Men kan ikke drive et asylcenter med uuddannede folk. Det er ikke et nemt job. Og alle blev skubbet og presset til gr\u00e6nserne. Jeg s\u00e5 medarbejder efter medarbejder blive ofret p\u00e5 den m\u00e5de, siger han.<\/p>\n

Richard Worrell var en af medarbejderne p\u00e5 centret, der havde erfaring fra asylarbejde. Han havde 10 \u00e5rs erfaring fra arbejde med andre kulturer og en baggrund i FN flygtningelejre, f\u00f8r han kom til Langeland. En erfaring, som Susana Christensen manglede, mener hun.<\/p>\n

– Jeg var ikke uddannet til at h\u00e5ndtere de situationer, jeg kom i. Der var n\u00e6sten ingen af os, der var. Jeg skulle lege l\u00e6ge, sygeplejerske og psykolog, n\u00e5r jeg blev kaldt ud om aftenen. Men jeg havde ingen foruds\u00e6tning for at klare de opgaver med selvmordstruede asyls\u00f8gere, trusler og br\u00e6kkede arme. Nogle gange skulle jeg heldigvis kun skifte en lysp\u00e6re, siger hun.<\/p>\n

Kliker og mobning<\/h2>\n

Midt i opbygningen og udbygningen af de langelandske asylcentre begyndte en voksende splid medarbejderne imellem. Utrygheden blandt asyls\u00f8gerne steg, procedurer blev ikke overholdt, og medarbejder-kliker blev skabt, fort\u00e6ller flere tidligere medarbejdere.<\/p>\n

– Der begyndte at v\u00e6re forskellige tilgange til, hvordan man arbejdede med asyls\u00f8gerne. Vi havde en p\u00e6dagogik med fra R\u00f8de Kors, men andre opf\u00f8rte sig anderledes, fort\u00e6ller Susana Christensen.<\/p>\n

I hendes optik bet\u00f8d nye fremgangsm\u00e5der og procedurer endnu mere frustration blandt asyls\u00f8gerne.<\/p>\n

– Det gik jo ud over mig og mit arbejde, at asyls\u00f8gerne blev mere sure og havde sv\u00e6rere ved at forst\u00e5, hvordan vi gjorde ting, siger hun.<\/p>\n

Klikerne p\u00e5 asylcenteret var ikke et forbig\u00e5ende problem. Mens kriminaliteten svandt med \u00e5rene, og sygedagene blandt medarbejderne ogs\u00e5 blev f\u00e6rre, blev klikedannelsen ved. Det viser en konsulentrapport, som Langelands \u00f8konomiudvalg fik fremlagt den 4. januar 2016.<\/p>\n

KONKLUSION OM KLIKEDANNELSER<\/span><\/strong>\u00a0(p. 2)<\/span><\/a><\/p>\n

Det var ogs\u00e5 klikerne og mobning mellem dem, der fik Selma Nakhodazadeh til at sige sit job op.<\/p>\n

– Jeg er en sej pige. Jeg var ikke bange for alle de ting, der skete, og jeg elskede at hj\u00e6lpe de mennesker. Men til sidst fik jeg nok. Der var bagtaleri og mobning. Jeg troede aldrig, at jeg skulle opleve b\u00f8rnehavemobning mellem voksne. Der var rygter om, at nogen havde sex med nogle af asyls\u00f8gerne, der var snak om det t\u00f8j, vi gik i, der var ballade, hvis nye fik mere ansvar. Jeg syntes, at nogle var efter os udl\u00e6ndinge, der arbejdede der, siger hun.<\/p>\n

I 2014 skiftede hun jobbet p\u00e5 asylcenteret ud med sygeplejerske-studiet.<\/p>\n

Et afsluttet kapitel<\/h2>\n

B\u00e5de Richard Worrell og Selma Nakhodazadeh har afsluttet den del af deres liv, som foregik p\u00e5 asylcenter Holmegaard, men den sidder stadig som et traume i Susana Christensen, da hun den efter\u00e5rsdag tager til asylcenteret for f\u00f8rste gang i fire \u00e5r.<\/p>\n

Siden vi lavede aftalen om at m\u00f8des p\u00e5 asylcentret, har hun t\u00e6nkt over det. Hun har faktisk brugt rigtig mange tanker p\u00e5 det, fort\u00e6ller hun. Men under efter\u00e5rsl\u00f8vet fra tr\u00e6erne, der flankerer indk\u00f8rslen til asylcenteret, fort\u00e6ller hun, at hun er lettet. Vi har v\u00e6ret en tur rundt og kigge p\u00e5 bygningerne, fotografen har taget sine billeder, og nu g\u00e5r vi alle tre tilbage mod bilerne.<\/p>\n

– Jeg er rigtig glad for, at I tog mig med herned. Nu kan jeg afslutte det kapitel. Jeg beh\u00f8ver aldrig at komme her igen, nu jeg ved, at jeg godt kan, siger Susana Christensen med ryggen til Holmegaard.<\/p>\n

\n

Artiklen blev bragt p\u00e5 fyens.dk den 18. november 2016<\/a> og i Fyns Amts Avis dagen efter.\u00a0<\/em><\/p>\n

asylcentersusana<\/a><\/div>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Susana Christensen var en af de asylmedarbejdere, der gik ned. Tre \u00e5r tog det hende at komme op igen og smide lykkepillerne. Efter fire \u00e5r sidder et traume stadig i hende. Flere af hendes kolleger k\u00e6mpede i flere \u00e5r med frygt, trusler, utryghed og mobning p\u00e5 de asylcentre, som Langeland Kommune driver. S\u00e5 sent som i januar 2016 p\u00e5pegede en konsulentrapport problemer med medarbejder-kliker. Hvorfor … L\u00e6s mere Asylmedarbejder gik p\u00e5 arbejde med livet som indsats<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-174","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-lokaljournalistik"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-2O","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/174","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=174"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/174\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":233,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/174\/revisions\/233"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=174"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=174"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=174"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}