{"id":168,"date":"2018-01-01T18:02:11","date_gmt":"2018-01-01T18:02:11","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=168"},"modified":"2018-01-17T08:44:21","modified_gmt":"2018-01-17T08:44:21","slug":"forstaa-hvorfor-langeland-er-oekonomisk-afhaengig-af-asylcentrene","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=168","title":{"rendered":"Forst\u00e5 hvorfor: Langeland er \u00f8konomisk afh\u00e6ngig af asylcentrene"},"content":{"rendered":"

De langelandske asylcentre har gennem fem \u00e5r mindsket arbejdsl\u00f8sheden, givet mere handel og et millionoverskud i det kommunale regnskab.Det kunne have v\u00e6ret en positiv historie, men det blev det ikke, mener \u00f8konomiprofessor, der p\u00e5peger, at det vil v\u00e6re en \u00f8konomisk katastrofe for Langeland, hvis kommunen ikke kan drive asylcentre.<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Langeland: N\u00e5r flygtninge og immigranter krydser Middelhavet og gr\u00e6nserne til Europa, kommer der flere penge til Langeland. Flygtningestr\u00f8mmene skaber besk\u00e6ftigelse, oms\u00e6tning i den lokale brugs og overskud p\u00e5 det kommunale budget. Men hvorfor er Langelands 11 asylcentre en god \u00f8konomisk forretning for kommunen, samtidig med at det egentlig ikke er meningen, at kommunen skal tjene penge p\u00e5 asylcentrene?<\/p>\n

Svaret skal findes i regnskaber, arbejdsl\u00f8shedsstatistikker, asyls\u00f8ger-lommepenge, likviditetsn\u00f8gletal og gennemsnitssatser fra staten. Avisen guider dig gennem de vigtigste pointer.<\/p>\n

Arbejdspladser<\/h2>\n

Det handler om arbejdspladser. S\u00e5dan l\u00f8d beskeden fra borgmester Bjarne Nielsen (V) og flere af de langelandske politikere i 2010, da Langeland Kommune diskuterede at overtage driften af Asylcenter Holmegaard. De cirka 20 arbejdspladser, der var dengang, skulle bevares p\u00e5 Langeland. Og m\u00e5ske ville antallet af arbejdspladser stige,\u00a0h\u00e5bede SF’s Helle Hansen if\u00f8lge Fyns Amts Avis<\/a>. Det gjorde de. Antallet af arbejdspladser p\u00e5 asylomr\u00e5det blev mere end tidoblet i l\u00f8bet af fem \u00e5r. Og det er kommet arbejdsl\u00f8se langel\u00e6ndere til gode, mener Per Nikolaj Bukh, professor p\u00e5 institut for \u00f8konomi og ledelse ved Aalborg Universitet.<\/p>\n

– Det er tydeligt, at asylomr\u00e5det har p\u00e5virket arbejdsl\u00f8sheden i Langeland Kommune. Man ligger lige omkring fire procent i arbejdsl\u00f8shed, og det er super flot for en kommune som Langeland. Kigger man nogle \u00e5r tilbage, var arbejdsl\u00f8sheden p\u00e5 cirka otte procent, siger Per Nikolaj Bukh.<\/p>\n

I Langeland Kommune svarer de fire procents nedgang rundt regnet til lidt mere end et par hundrede mennesker, forklarer han. Antallet af ansatte p\u00e5 de langelandske asylcentre var 276 i oktober 2016 fordelt udover asylcentre p\u00e5 Fyn, \u00c6r\u00f8, Langeland og Lolland. Derudover skaber asylomr\u00e5det stillinger i skoler, b\u00f8rnehaver, blandt h\u00e5ndv\u00e6rkere med mere.<\/p>\n

– Som et groft estimat, tror jeg, at de fire procent kan tilskrives asylomr\u00e5det, siger Per Nikolaj Bukh.<\/p>\n

Handel for millioner<\/h2>\n

Det er ikke kun antallet af ansatte p\u00e5 asylcentrene, der er steget, mens Langeland Kommune har drevet asylcentre. Da kommunen overtog i 2011, boede mellem 200-250 asyls\u00f8gere p\u00e5 Holmegaard, oplyser Langeland Kommune. Senere er antallet af asyls\u00f8gere p\u00e5 \u00f8en steget til 700 – et politisk bestemt maksimum. Samtidig udviklede kommunens drift af asylcentre sig uden for \u00f8en. I januar 2016 toppede m\u00e6ngden af beboere p\u00e5 langelandsk drevede asylcentre med tallet 3241.<\/p>\n

De omtrent 700 lokale asyls\u00f8gere bidrager ogs\u00e5 til at forbedre den langelandske \u00f8konomi. For hver asyls\u00f8ger f\u00e5r lommepenge hver 14. dag.<\/p>\n

– Selv om det ikke er meget, de f\u00e5r til forbrug hver is\u00e6r, bliver det alligevel til noget. De skal handle et sted, og det er for det meste lokalt, siger Per Nikolaj Bukh.<\/p>\n

– Det skaber besk\u00e6ftigelse og oms\u00e6tning. Det hele t\u00e6ller positivt med i en kommunes udvikling, tilf\u00f8jer han.<\/p>\n

P\u00e5 et \u00e5r bliver der delt mere end 10 millioner kroner ud i asyls\u00f8ger-lommepenge p\u00e5 Langeland.<\/p>\n

Overskud i kassen<\/h2>\n

Udover de afledte effekter af asylcentrene sker der ogs\u00e5 en mere direkte indflydelse p\u00e5 kommunens \u00f8konomi. For hver asyls\u00f8ger modtager kommunen en betaling fra Udl\u00e6ndingestyrelsen, blandt andet i form af refusion af udgifter. Bel\u00f8bet er st\u00f8rst for b\u00f8rnene. Langeland Kommune har netop i de seneste \u00e5r fokuseret p\u00e5 at f\u00e5 uledsagede mindre\u00e5rige asyls\u00f8gere til Tulleb\u00f8lle og familier til Lohals og Holmegaard.<\/p>\n

– Der er en s\u00e6rlig \u00f8konomi knyttet til b\u00f8rnene. Politisk er det besluttet, at man skal tage ordentligt mod b\u00f8rnene, de skal have et rigtigt b\u00f8rneliv med dagtilbud, skole og fritidsklubber, men ogs\u00e5 socialp\u00e6dagogiske indsatser. Og kommunen f\u00e5r fuld refusion for udgifterne fra staten, forklarer Per Nikolaj Bukh.<\/p>\n

En refusion lyder ikke som en indt\u00e6gt, man kan skabe overskud p\u00e5. Men det kan man, hvis man udnytter “stordriftsfordelene”, der kan v\u00e6re i en kommune, mener \u00f8konomiprofessoren.<\/p>\n

– Det er super smart for en kommune med befolkningsafgang at f\u00e5 kunder i butikken, siger Per Nikolaj Bukh.<\/p>\n

I lighed med Langeland Kommune har ogs\u00e5 Jammerbugt, Thisted, T\u00f8nder og Vesthimmerlands Kommuner sl\u00e5et sig p\u00e5 asylcenterdriften.<\/p>\n

– Det giver god \u00f8konomisk mening. For man f\u00e5r betaling i gennemsnitssatser, og de vil forsl\u00e5 som en skr\u00e6dder i helvede i n\u00e6rheden af K\u00f8benhavn. Men i kommuner, hvor der er billige boliger, adgang til billig arbejdskraft og ledig kapacitet, sl\u00e5r pengene godt til. Det kan v\u00e6re meget positivt, hvis man kan h\u00e5ndtere det p\u00e5 en ordentlig m\u00e5de. Det kunne have v\u00e6ret s\u00e5 positivt for Langeland, siger professoren.<\/p>\n

Men mens det \u00f8konomiske overskud steg til flere millioner, beretter tidligere ansatte p\u00e5 asylcentrene om en hverdag med\u00a0kriminalitet og utryghed<\/a>,\u00a0seksuelle overgreb<\/a>, for f\u00e5 medarbejdere og\u00a0ikke-uddannet personale<\/a>.<\/p>\n

– Man kan godt v\u00e6re bekymret for, at kommunen har g\u00e5et lidt for kynisk til v\u00e6rks for at skaffe penge til kommunens kasse. Man kan godt frygte, at man i sin iver over at skabe \u00f8konomi har skelet mere til jobcenteret end til at rekruttere faglighed fra hele landet, der kan l\u00f8se den vanskelige opgave, det er. Det kan godt undre, at asylcentrene genererer overskud, mens der er problemer, der m\u00e5ske kunne have v\u00e6ret l\u00f8st, hvis man brugte midlerne p\u00e5 uddannelse eller ekstra nattevagter, siger han.<\/p>\n

S\u00e5 vigtig er \u00f8konomien for kommunen<\/h2>\n

Siden 2011 har Langeland Kommune drevet asylcentre med overskud. Sidste \u00e5r var overskuddet p\u00e5 6,3 millioner. \u00c5ret f\u00f8r var det en smule h\u00f8jere: 6,4 millioner.<\/p>\n

Millionerne st\u00e5r \u00f8rem\u00e6rket til asylomr\u00e5det, forklarer Kurt Habekost, konstitueret asyldirekt\u00f8r i Langeland Kommune. Det er nemlig ikke meningen, at kommunen skal tjene penge p\u00e5 at drive asylcentre. Selv om pengene er \u00f8rem\u00e6rket asylomr\u00e5det, indg\u00e5r millionerne alligevel i kommunens likviditet, det vil sige kommunekassen, forklarer Per Nikolaj Bukh.<\/p>\n

– Langelands likviditet i 2015 var p\u00e5 godt 45 millioner. Det er den buffer man kan tage af, hvis man f\u00e5r underskud. Den m\u00e5 ikke g\u00e5 i nul, for s\u00e5 kommer kommunen under administration. Derfor er det ikke uv\u00e6sentligt at f\u00e5 lagt noget til likviditeten. Var det ikke for asylomr\u00e5det, ville likviditeten m\u00e5ske kun v\u00e6re halvt s\u00e5 stor. Det kan blive en \u00f8konomisk katastrofe for Langeland, hvis asylomr\u00e5det br\u00e6kker over for dem, siger Per Nikolaj Bukh.<\/p>\n

Han mener, at Langeland Kommune har undg\u00e5et besparelser p\u00e5 \u00e6ldreomr\u00e5det og skolerne p\u00e5 grund af driften af asylcentre.<\/p>\n

– Asylomr\u00e5det har haft en signifikant betydning for \u00f8konomien p\u00e5 Langeland. Havde man ikke haft de indt\u00e6gter, skulle kommunen have fundet besparelser p\u00e5 de klassiske serviceopgaver, siger han og tilf\u00f8jer:<\/p>\n

– Men det kan give anledning til undren, at man har haft asylcentre, der giver overskud, mens de har manglet bemanding. Det er jo ikke flot at spare millioner, hvis man ikke samtidig har l\u00f8st opgaven.<\/p>\n

Borgmesteren svarer<\/h2>\n

\u00d8konomien i asylcentrene var afg\u00f8rende, da Langeland gik ind i asyldrift i 2011. Og det er den stadigv\u00e6k. Is\u00e6r er borgmesterens politiske fokus p\u00e5 at skabe eller bevare arbejdspladser.<\/p>\n

– Har asylomr\u00e5det noget andet form\u00e5l for Langeland Kommune end at skabe besk\u00e6ftigelse og overskud i kommunekassen?<\/em><\/p>\n

– For det f\u00f8rste er det godt, at det skaber besk\u00e6ftigelse. Men vi ville ogs\u00e5 v\u00e6re med til at l\u00f8se en opgave for staten, da der ikke var mange, der ville tage imod flygtninge, dengang vi gik ind i asylarbejdet. Man ville lukke centeret p\u00e5 Holmegaard, og vi gik ind i det for at bevare arbejdspladser, og fordi det gav en oms\u00e6tning p\u00e5 \u00f8en for handlende og h\u00e5ndv\u00e6rkere, forklarer Bjarne Nielsen (V), Langelands borgmester.<\/p>\n

Trods gentagne henvendelser har det ikke v\u00e6ret muligt at f\u00e5 et svar fra Udl\u00e6ndingestyrelsen p\u00e5, hvordan den stiller sig over for det faktum, at kommunerne laver overskud p\u00e5 asyldriften.<\/p>\n

\n

Artikelserie om asylcentrene<\/h3>\n

De langelandske asylcentre er i l\u00f8bet af 2016 ramt af den ene sag efter den anden. I for\u00e5ret startede bedragerisagen mod den tidligere asylcenterchef Jens Brandt, der i byretten blev d\u00f8mt for at have bedraget kommunen for 1,7 millioner kroner.<\/p>\n

I sommer blev fem unge asyls\u00f8gere anklaget for bluf\u00e6rdighedskr\u00e6nkelse og voldt\u00e6gtsfors\u00f8g ved Langelandsfestivalen.<\/p>\n

Derefter\u00a0er to kvindelige medarbejdere bortvist og politianmeldt efter mistanke om seksuelle kr\u00e6nkelser overfor drenge fra B\u00f8rnecenter Tulleb\u00f8lle.<\/p>\n

Senest er asyldirekt\u00f8r Sisi Eibye og logistik- og driftschef Ulrik Pihl afskediget p\u00e5 grund af sagerne.<\/p>\n

Mens Udl\u00e6ndingestyrelsen holder Langelands 11 centre under sk\u00e6rpet tilsyn, har vi gravet os ned i asylcentrenes fortid.<\/p>\n

Vi unders\u00f8ger, om asylcentrene er og har v\u00e6ret noget, som Langeland kan v\u00e6re stolt af, som borgmester Bjarne Nielsen (V) har udr\u00e5bt dem til.<\/p>\n

Gennem en artikelserie kigger vi p\u00e5\u00a0voldt\u00e6gtsanklager<\/a>,\u00a0kriminalitet<\/a>, arbejdsmilj\u00f8 og \u00f8konomi.<\/p>\n

\n

Artiklen blev bragt p\u00e5 fyens.dk 29. november 2016<\/a> og i Fyns Amts Avis dagen efter.<\/p>\n

L\u00e6s ogs\u00e5 artiklen “Borgmestre: Asylcentre skaber arbejdspladser og liv i udkanten”<\/a>.<\/p>\n

asylcenter\u00f8konomi<\/a><\/div>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De langelandske asylcentre har gennem fem \u00e5r mindsket arbejdsl\u00f8sheden, givet mere handel og et millionoverskud i det kommunale regnskab.Det kunne have v\u00e6ret en positiv historie, men det blev det ikke, mener \u00f8konomiprofessor, der p\u00e5peger, at det vil v\u00e6re en \u00f8konomisk katastrofe for Langeland, hvis kommunen ikke kan drive asylcentre. L\u00e6s mere Forst\u00e5 hvorfor: Langeland er \u00f8konomisk afh\u00e6ngig af asylcentrene<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-168","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-lokaljournalistik"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-2I","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/168","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=168"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/168\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":229,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/168\/revisions\/229"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=168"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=168"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=168"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}