{"id":156,"date":"2017-12-22T20:50:01","date_gmt":"2017-12-22T20:50:01","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=156"},"modified":"2018-01-20T18:52:12","modified_gmt":"2018-01-20T18:52:12","slug":"kirsten-olesen-fast-grund-paa-de-skraa-braedder","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=156","title":{"rendered":"Kirsten Olesen: Fast grund p\u00e5 de skr\u00e5 br\u00e6dder"},"content":{"rendered":"

Teateret har v\u00e6ret en dr\u00f8m, et opr\u00f8r, en kreativ boblen og et travlt arbejde for Kirsten Olesen. Nu er Det Kongelige Teaters scener et frirum fra sorg, savn og ensomhed. Til efter\u00e5ret spiller skuespilleren med i \u201dFr\u00f8ken Julie\u201d over for Henning Jensen. N\u00f8jagtig som de gjorde det for 44 \u00e5r siden. Vi g\u00e5r en tur med Kirsten Olesen efter pr\u00f8verne p\u00e5 teaterstykket og taler os gennem et liv med store roller, folkelige gennembrud og teateret som fast og sikker grund, n\u00e5r resten af verden smuldrer.<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Hun ved pr\u00e6cist, hvor hun skal g\u00e5. Hvad hun skal sige og ikke mindst t\u00e6nke, f\u00f8le og udtrykke. Det er en helt speciel orden, som skuespiller Kirsten Olesen oplever, hver gang hun tr\u00e6der ind p\u00e5 scenerne i Det Kongelige Teaters skuespilhus i K\u00f8benhavn. Og med ordenen f\u00f8lger fred. Ro i hovedet og ro fra sig selv.<\/p>\n

\"\"
Kirsten Olesen, skuespiller p\u00e5 Det Kongelige Teater fortalte om et liv p\u00e5 scenen, i “Teater, koncerter museer” i efter\u00e5ret 2017.<\/figcaption><\/figure>\n

– Hvis du bare f\u00e5r fat i den r\u00f8de tr\u00e5d, s\u00e5 vikler du den ind, og til sidst har du et helt garnn\u00f8gle. Du har endda \u00f8vet dig p\u00e5 det hele. Der er ikke noget, der kommer bag p\u00e5 dig, siger Kirsten Olesen og lader pausen ende med et smil, inden hun forts\u00e6tter:<\/p>\n

– S\u00e5dan er der ikke i livet uden for teateret. Der fiser det bare rundt oppe i kasketten.<\/p>\n

For fire \u00e5r siden mistede hun sin mand gennem 39 \u00e5r, musikeren Ole Ousen. Midt i savnet er teateret blevet hendes base.<\/p>\n

– Jeg ved, hvad jeg har herinde. Det forsvinder ikke bare mellem h\u00e6nderne p\u00e5 mig. N\u00e5r alt det andet flyder, er uvist og usikkert, har jeg et fast holdepunkt i teateret, siger hun.<\/p>\n

S\u00e5dan kan hun s\u00e6tte \u00e9n fod foran den anden og g\u00e5 videre. Selv om hun g\u00e5r alene – og ikke helt ved, hvor hun g\u00e5r hen.<\/p>\n

Balletdanser og dj\u00e6vleunge<\/h4>\n

Sammen g\u00e5r vi fra Skuespilhusets sceneindgang ud mod Ofelia Plads, der er fyldt med sensommervarme og solbrille-kl\u00e6dte k\u00f8benhavnere. I solskin bruger hun ofte sin halve times pause i pr\u00f8verne ude p\u00e5 pladsen foran den glasbekl\u00e6dte teaterbygning. Pr\u00f8verne p\u00e5 Strindbergs “Fr\u00f8ken Julie” er ovre for i dag, og solen h\u00e6nger ikke langt over byens tage, da hun s\u00e6tter sig i en klapstol i m\u00e6ngden.<\/p>\n

Der er en dirrende skr\u00f8belighed over Kirsten Olesens stemme, n\u00e5r hun fort\u00e6ller. Men pludselig bliver den brudt af en styrke i et stort grin eller en skarp replik. Hun er b\u00e5de st\u00e6rk og s\u00e5rbar. Trist og levende. Og kan komme igennem det hele i f\u00e5 s\u00e6tninger. Og pauserne mellem dem.<\/p>\n

Der er en stemning af tristesse rundt om hende, som vel stammer fra sorgen. Men f\u00f8r vi n\u00e5r til d\u00f8den, skruer vi tiden 68 \u00e5r tilbage til dengang, Kirsten Olesen blev f\u00f8dt.<\/p>\n

Hun voksede op i Hvidovre og Horsens. Til den f\u00f8rste by h\u00f8rte balletundervisning og til den anden et skuespil i underskolen med en masse dj\u00e6vleunger. Derudover var teater ikke noget, familien havde r\u00e5d til at bruge penge p\u00e5.<\/p>\n

– Horsens var ikke nogen s\u00e6rlig stor kulturby. Kultur og teater var ikke noget, der pr\u00e6gede min barndom og ungdom meget. Det var f\u00f8rst, da jeg kom i gymnasiet, og vi k\u00f8bte billetter til rejsende teaterforestillinger, som vi oplevede i h\u00e5ndv\u00e6rkerforeningen p\u00e5 bagerste r\u00e6kke p\u00e5 balkonen. Og jo mere jeg s\u00e5, jo mere begejstret blev jeg, siger Kirsten Olesen.<\/p>\n

Hun fik sin f\u00f8rste hovedrolle i 2. g i gymnasiets teaterstykke. Med rollen fulgte ros og anerkendelse. Og det var nok mere det end noget andet, der var skyld i, at hun \u00e5ret efter tog til optagelsespr\u00f8ve p\u00e5 Odense Teater.<\/p>\n

– Det var aldrig en dr\u00f8m at blive skuespiller. Det var slet ikke noget, jeg overvejede. Min far mente, at vi skulle v\u00e6re l\u00e6rere eller jurister, min s\u00f8ster og jeg. Det var gode pigefag, for de kunne kombineres med en familie, siger hun og afbryder sig selv med en dyb latter.<\/p>\n

– Men n\u00e5r man er 17-18 \u00e5r, skal man til at spekulere p\u00e5, hvad man vil bruge sit liv p\u00e5. Jeg havde sv\u00e6rt ved at finde en vej, og n\u00e5r man bliver fortalt, at man er god til noget, s\u00e6tter det sig i en, siger hun.<\/p>\n

Opr\u00f8r<\/h4>\n

I hemmelighed, om natten og midt i studentereksamenerne, l\u00e6ste hun til optagelsespr\u00f8ve. Hendes s\u00f8ster gjorde det samme. Og begge blev optaget p\u00e5 hver sin teaterskole.<\/p>\n

– S\u00e5 br\u00f8d hele min fars verden sammen. Vi fors\u00f8gte at skjule det for ham, s\u00e5 godt vi kunne. Men Horsens Folkeblad skrev, jeg var blevet optaget p\u00e5 elevskolen, og selv om jeg rev siden ud af avisen, m\u00e5tte jeg fort\u00e6lle ham det. Han mente, jeg skulle holde op med det pjat. Man kunne blive arbejdsl\u00f8s. Desuden var det et job for mindre p\u00e6ne piger. De var l\u00f8se p\u00e5 tr\u00e5den og havde mange skilsmisser og alt det, man kunne l\u00e6se. Han troede, han ville blive til nar i hele byen med to teatertossede t\u00f8ser. Det blev han nu ikke, siger Kirsten Olesen.<\/p>\n

Alligevel gik der et \u00e5r, inden han igen talte til hende.<\/p>\n

– Det var f\u00f8rste gang, jeg gjorde noget, som ikke var forventet af mig som datter. Jeg tog opg\u00f8ret. For det var p\u00e5 tide, at jeg gjorde noget for mig selv og fandt min egen vej, siger hun.<\/p>\n

Og inden vejen skulle f\u00f8re til b\u00e5de et folkeligt gennembrud i tv-serien “Matador” og en livslang ans\u00e6ttelse p\u00e5 Det Kongelige Teater, gik hun gennem endnu et opr\u00f8r. Denne gang mod den etablerede scene eller “de store kukkasser med stuk, marmor og plys”, som Kirsten Olesen kalder dem.<\/p>\n

I begyndelsen af 1970’erne spillede hun sit politiske engagement ud i teatertruppen Banden. De var en del af tids\u00e5nden, og de var en r\u00f8d klud foran de gamle sceners direkt\u00f8rer og det bonerte publikum.<\/p>\n

– Vi var frygteligt provokerende og bare det at have et lille forkl\u00e6de med en livmoder, to \u00e6ggestokke og en skede p\u00e5, var nok til, at vi kom p\u00e5 dagsordenen i Folketinget. Kunne vi virkelig vise det til b\u00f8rn, mens vi sang “bim bam busse, min mor har en kusse”? spurgte de. Men det var b\u00f8rnene, der havde l\u00e6rt os sangen, griner hun.<\/p>\n

– Det var tiden. S\u00e5dan var det jo.<\/p>\n

Afbud og gennembrud<\/h4>\n

Egentlig havde hun haft en sv\u00e6r start p\u00e5 sit liv som skuespiller. Debutforestillingen p\u00e5 Odense Teater blev aflyst dagen f\u00f8r generalpr\u00f8ven, fordi den simpelthen var for d\u00e5rlig. En alvorlig sygdom satte en stopper for arbejdet i Banden. Og med ikke meget andet end en gymnasie-hovedrolle og provokerende, politisk teater p\u00e5 cv’et var det sv\u00e6rt at f\u00e5 arbejde p\u00e5 de store scener.<\/p>\n

– Jeg blev skuespiller p\u00e5 afbud, siger hun afpr\u00f8vende og let smilende, mens hun l\u00e6ner sig tilbage i stolen og den lave aftensol.<\/p>\n

Det Danske Teater havde hendes ans\u00f8gning liggende \u00f8verst i bunken, da teaterets f\u00f8rstevalg valgte at blive ved en teatergruppe, hun havde m\u00f8dt i Paris.<\/p>\n

Det var her, hun udviklede sig, f\u00f8lte sig tryg og fandt tilbage til den klassiske scene. Og det var her, hun f\u00f8rste gang spillede den forsm\u00e5ede kokkepige Kristin i “Fr\u00f8ken Julie” over for kollegaen Henning Jensen.<\/p>\n

Og det var i de rammer, hun voksede mod et gennembrud i flere medier: Som “Elektra” i Birgitte Prices udgave p\u00e5 Str\u00f8ghus Teatret i 1978, som Bodil-vinder i Bille Augusts “Honning M\u00e5ne” i 1979 og som Danmarks yndlings\u00ad-stuepige og iv\u00e6rks\u00e6tter Agnes Jensen i tv-serien “Matador” fra 1978 til 1981.<\/p>\n

– Mange forbinder mig nok stadig med Agnes. Det var ogs\u00e5 en dejlig rolle at spille. Erik Balling (“Matadors” instrukt\u00f8r,\u00a0red.) ringede og spurgte, om jeg var interesseret. Han havde ikke noget manuskript, for det var ikke skrevet endnu, men jeg sagde ja. For jeg ville gerne arbejde med ham og med mediet, fort\u00e6ller hun.<\/p>\n

Dengang vidste hun ikke, at hun samtidig sagde ja til at blive husket som en af dansk tv’s popul\u00e6re heltinder.<\/p>\n

– Det var ikke meningen, at Agnes skulle v\u00e6re mere end en birolle. Men jeg tror, det gik op for dem, at de manglede en arbejderfamilie som modstykke til det borgerlige og liberale. Det skulle v\u00e6re Agnes og R\u00f8de, siger Kirsten Olesen og tilf\u00f8jer:<\/p>\n

– Det er sjovt, men populariteten var ikke s\u00e5 stor f\u00f8rste gang, serien blev sendt. Det er noget, der er voksede, n\u00e5r den blev sendt igen.<\/p>\n

Mens hun gik til optagelser p\u00e5 det, der med tiden og genudsendelserne blev hendes folkelige gennembrud, arbejdede hun samtidig p\u00e5 teaterscener i hele K\u00f8benhavn.<\/p>\n

– En typisk dag kunne godt v\u00e6re, at man gik til optagelser til klokken 11.30. Stod til pr\u00f8ver p\u00e5 Folketeatret klokken 12, og klokken 19 spillede man p\u00e5 Gladsaxe Teater. Jeg har altid haft masser at lave. Det har aldrig p\u00e5virket mine roller p\u00e5 teateret, at jeg blev kendt som Agnes. Jeg har kunnet spille alle slags roller og genrer. Det er sv\u00e6rere p\u00e5 film at bryde ud af et m\u00f8nster, hvis man er blevet identificeret med en bestemt rolle, siger Kirsten Olesen.<\/p>\n

P\u00e5 scenerne<\/h4>\n

Solen har gemt sig bag tagene, k\u00f8ligheden har fortr\u00e6ngt de fleste af Ofelia Plads’ g\u00e6ster, og vi finder varme og kaffe bag teaterets mure. Sidel\u00f8bende med Agnes og Matador-serien fik hun sin f\u00f8rste kontrakt p\u00e5 Det Kongelige Teater. 38 \u00e5r og 10 teaterdirekt\u00f8rer siden er hun her stadig. Hvor kultur var stort set frav\u00e6rende i hendes barndom, er hele hendes voksne liv levet mellem kreativitet, store fort\u00e6llinger og lige s\u00e5 store personligheder.<\/p>\n

– Teateret er en vidunderlig arbejdsplads. Thalia er en streng, kr\u00e6vende arbejdsgiver. Hun kr\u00e6ver alting af dig. Det er ikke kun et arbejde, det er en livsform. Men n\u00e5r man f\u00f8rst falder i gryden, vil de fleste blive dernede. Det er kreativt, boblende og sydende, legende og sv\u00e6rt, siger skuespilleren med et smil.<\/p>\n

Et sort skilt med hendes hvide navn viser ind til hendes garderobe. Hun deler det aflange rum med glasfacade-udsigt over kanalen med kollegaen Karen-Lise Mynster, som er en del af teaterets 20 personer store ensemble. Her har hun de seneste otte \u00e5r gjort sig klar til at spille hovedroller i Ibsens “Gengangere” (2011), Shakespeares “Richard III” (2009-10) eller i Becketts “Den som falder” (2014-16).<\/p>\n

– Jeg har altid arbejdet h\u00e5rdt. For at etablere mig som et navn, og senere fordi jeg var glad for det. Jeg har gestaltet s\u00e5 mange personer og levet s\u00e5 mange menneskelige liv p\u00e5 scenen. Det har gjort mit liv rigere. Det er st\u00f8rre end mit eget. Kunsten er noget, der r\u00e6kker ud over ens eget liv. Man l\u00e6rer noget af, hvad andre folk t\u00e6nker og f\u00f8ler, og m\u00e5den de g\u00e5r til livet p\u00e5. Det er jo den allervigtigste historie, at der findes andre mennesker, der f\u00f8ler, har holdninger og tilgange til livet, som er anderledes end ens egne, siger hun.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 her i garderoben, at Kirsten Olesen hele efter\u00e5ret vil g\u00f8re sig klar til at spille Kristin i Strindbergs “Fr\u00f8ken Julie”. En rolle og et stykke, hun er vendt tilbage til efter 44 \u00e5r. Det samme er hendes medskuespiller: Henning Jensen.<\/p>\n

– Det er simpelthen s\u00e5 sp\u00e6ndende. Der er ikke mange kvinderoller til min alder, men nu spiller vi den med det udgangspunkt. Det bliver noget helt andet, siger hun.<\/p>\n

– Dengang var jeg en ung og h\u00e5befuld skuespiller. Og talentfuld. Men jeg er blevet bedre med alderen. Jeg er rigtig god til mit fag, men jeg har ogs\u00e5 f\u00e5et lov til at blive det med alle de muligheder, jeg har f\u00e5et. Jeg har v\u00e6ret heldig. Jeg blev ikke arbejdsl\u00f8s, som min far frygtede, siger Kirsten Olesen.<\/p>\n

Opbrud<\/h4>\n

Hendes nakke spejles i garderobespejlet. Hun kigger ud over kanalen og Papir\u00f8en, inden hun finder \u00f8jenkontakten igen. Teateret er ikke l\u00e6ngere bare en legeplads, en dr\u00f8m og et vidunderligt arbejde. Det er ogs\u00e5 hendes frirum. Stedet, hvor hun kan slippe for sig selv. Da hendes mand blev alvorligt syg, arbejdede hun videre. For i de timer, hun stod p\u00e5 scenen, fandtes hendes bekymringer og tanker ikke. Der var ikke plads til dem midt i koncentrationen og n\u00e6rv\u00e6ret.<\/p>\n

– Man kan meget mere p\u00e5 scenen, end man kan i virkeligheden. Man kan komme med de st\u00f8rste bekymringer, med b\u00f8rns m\u00e6slinger, skilsmisser og d\u00f8dsfald, men n\u00e5r man g\u00e5r ind p\u00e5 scenen, kr\u00e6ver det s\u00e5 stor en koncentration at v\u00e6re der, at man kan slippe for sig selv. Det frirum havde jeg meget brug for, da min mand var syg.<\/p>\n

Hun holder en pause.<\/p>\n

– Jeg har stadigv\u00e6k brug for rummet, siger hun.<\/p>\n

I 2013 d\u00f8de Ole Ousen efter flere \u00e5rs kr\u00e6ftsygdom. Nu er det usikkerhed, ensomhed og savn, hun slipper det \u00f8jeblik, hun st\u00e5r p\u00e5 scenen.<\/p>\n

– Jeg skal finde ud af, hvem jeg selv er, for vi har altid v\u00e6ret to. Om at dr\u00f8mme, t\u00e6nke og l\u00e6gge planer. Og pludselig, n\u00e5r man bare kun er sig selv, kan det godt v\u00e6re lidt ensomt. Jeg savner ham hver eneste dag, og t\u00e6nker p\u00e5 ham hver eneste dag. Livet er blevet kedeligere, fordi jeg ikke l\u00e6ngere g\u00e5r og t\u00e6nker p\u00e5, hvad vi nu skal udforske rundt om n\u00e6ste hj\u00f8rne. Jeg har altid kun f\u00f8lt mig hel, n\u00e5r jeg har v\u00e6ret sammen med ham. Han s\u00e5 mig s\u00e5 godt, siger Kirsten Olesen og tilf\u00f8jer:<\/p>\n

– Men jeg fungerer godt med mine mange sk\u00f8nne, n\u00e6re veninder. Med tiden finder sorgen sit rum. Men den forsvinder aldrig. S\u00e5 jeg s\u00e6tter det ene ben foran det andet, selv om jeg ikke helt ved, hvor jeg g\u00e5r hen.<\/p>\n

B\u00e5de sejler forbi p\u00e5 kanalen, mens nuancerne af himlen bliver gr\u00e5lige. Og pauserne f\u00e5r lov at h\u00e6nge uber\u00f8rte mellem ord og s\u00e6tninger. Hun dr\u00f8mmer ikke l\u00e6ngere. M\u00e5ske var det en del af hendes liv, der er forbi. Heller ikke p\u00e5 teateret dr\u00f8mmer hun om roller og h\u00e6der eller st\u00e5ende ovationer.<\/p>\n

– Indimellem kan jeg godt m\u00e6rke, at jeg har v\u00e6ret med i mange \u00e5r. Og jeg kan ogs\u00e5 skimte et sted, at jeg kan klare mig uden teateret. Men ikke lige nu. Jeg har brug for det. Og jeg har lyst til det, siger hun.<\/p>\n

– Men m\u00e5ske vil jeg med tiden f\u00f8le mig bedre tilpas, hvis jeg var freelancer, s\u00e5 jeg bare kunne v\u00e6lge roller indimellem. Men jeg kan ikke forestille mig at stoppe helt. Jeg vil gerne spille en meget, meget gammel nissemor i en gyngestol et sted, smiler hun.<\/p>\n

\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin “Teater, koncerter, museer” 25. august 2017.<\/a><\/em><\/p>\n

kirsten olesen<\/a><\/div>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Teateret har v\u00e6ret en dr\u00f8m, et opr\u00f8r, en kreativ boblen og et travlt arbejde for Kirsten Olesen. Nu er Det Kongelige Teaters scener et frirum fra sorg, savn og ensomhed. Til efter\u00e5ret spiller skuespilleren med i \u201dFr\u00f8ken Julie\u201d over for Henning Jensen. N\u00f8jagtig som de gjorde det for 44 \u00e5r siden. Vi g\u00e5r en tur med Kirsten Olesen efter pr\u00f8verne p\u00e5 teaterstykket og taler os … L\u00e6s mere Kirsten Olesen: Fast grund p\u00e5 de skr\u00e5 br\u00e6dder<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-156","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-2w","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/156","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=156"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/156\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":318,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/156\/revisions\/318"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=156"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=156"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=156"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}