{"id":153,"date":"2017-12-23T20:43:10","date_gmt":"2017-12-23T20:43:10","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=153"},"modified":"2018-01-20T18:51:24","modified_gmt":"2018-01-20T18:51:24","slug":"josefine-klougart-skriver-de-boeger-hun-selv-har-brug-for-at-laese","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=153","title":{"rendered":"Josefine Klougart skriver de b\u00f8ger, hun selv har brug for at l\u00e6se"},"content":{"rendered":"

Eksistens. I flere romaner har hun skrevet sig ind og ud af landskaber og eksistentielle problemer. 32-\u00e5rige Josefine Klougart har l\u00e6nge v\u00e6ret en succesfuld forfatter, men egentlig skriver hun bare de b\u00f8ger, hun selv har brug for at l\u00e6se. For at forst\u00e5 verden og ikke mindst sig selv. Nu vil hun l\u00e6re resten af verden at l\u00e6se litteratur begejstret og \u00e5bent. Livsstil portr\u00e6tterer en forfatter med en foranderlig sj\u00e6l, der ikke kan fanges i et konkret \u00f8jeblik.<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Hun bev\u00e6ger sig ind og ud af dr\u00f8m og virkelighed, b\u00f8gernes verden og den konkrete, der er her foran os ved et langt bord i Forlaget Gladiators kontorer. Hun afviser en direkte sammenh\u00e6ng mellem sit liv og sine b\u00f8ger, men hun citerer sine fiktive skrifter som svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hvorfor var barndommen sv\u00e6r? Hvordan oplever hun altings forg\u00e6ngelighed? Hvorfor er hun bange for at d\u00f8?<\/p>\n

\"\"
Josefine Klougart, en af Danmarks litter\u00e6re stjerner kom i Livsstil i juli 2017. Forsidefoto er taget af Yilmaz Polat\/JFM<\/figcaption><\/figure>\n

– Som der st\u00e5r i “New Forest”, begynder hun et svar, og efter henvisningen til sin seneste roman forts\u00e6tter hun:<\/p>\n

– “At tage afsked er fortsat den st\u00f8rste opgave, vi har. Kaldte jeg dig for min dengang. Jeg sagde jeg havde dig. Ethvert andet arbejde viser sig til sidst at have v\u00e6ret \u00e9n forberedelse til dette egentlige.”<\/p>\n

Josefine Klougart fort\u00e6ller. Med bl\u00e5 \u00f8jne, der bev\u00e6ger sig, \u00e5bnes og knibes sammen, fanger hun den lyttendes opm\u00e6rksomhed, mens cockerspanielen Molly pr\u00f8ver at fange hendes mellem stoleben og h\u00f8je h\u00e6le.<\/p>\n

Ud over hundens helt basale er der to dagsordener. Journalisten pr\u00f8ver at konkretisere, skabe sammenh\u00e6nge og forst\u00e5 et 32-\u00e5rigt liv. Men Josefine Klougarts eksistentielle sind er allerede videre. Hun har forladt sit tidligere jeg og er p\u00e5 vej mod et nyt. Forandret. Udviklet.<\/p>\n

Det er det, litteraturen kan, mener hun. Og det er egentlig det, der er hendes dagsorden: litteraturens potentiale. Til at \u00e6ndre mennesker. Og til at udvikle verden. Til et bedre og mere k\u00e6rligt sted at leve. I det perspektiv kan der v\u00e6re journalist-sp\u00f8rgsm\u00e5l, der ikke er relevante at svare p\u00e5.<\/p>\n

Barndommens b\u00f8ger<\/h4>\n

Der er graffiti p\u00e5 d\u00f8ren. Et papirudklip viser, at den gemmer p\u00e5 Forlaget Gladiator, der udgiver en af dansk litteraturs store stjerner. “Et skr\u00e6mmende talent” og “Danmarks Virginia Wolf” er Josefine Klougart blevet kaldt.<\/p>\n

Kontoret er skramlet, kreativt, urbant og sn\u00e6vert, og for enden af det sidder redakt\u00f8r Jakob Sandvad, der har l\u00e6st hvert eneste ord, Josefine Klougart har skrevet, siden hun var 15 \u00e5r. De seneste med beskeden om, at hun og Molly bliver forsinket.<\/p>\n

Sammen har Jakob Sandvad, Josefine Klougart og Hans Otto J\u00f8rgensen, tidligere rektor p\u00e5 Forfatterskolen, grundlagt Gladiator for at kunne udgive den litteratur, de synes er vigtig. For at give forfattere bedre forhold. Og for at undervise i l\u00e6sning.<\/p>\n

Foruden at v\u00e6re medstifter af forlaget har Josefine Klougart skrevet fem romaner, opn\u00e5et to nomineringer til Nordisk R\u00e5ds litteraturpris, modtaget Kronprinsparrets Stjernedryspris, er blevet oversat til 12 sprog og har v\u00e6ret genstand for talrige rosende anmeldelser.<\/p>\n

Journalister har tidligere taget turen – b\u00e5de med og uden Josefine Klougart – til hendes barndom og opv\u00e6kst i Mols Bjerge for at konstatere, at ingen er overrasket over forfatterens talent og tidlige succes, hverken p\u00e5 Syddjurs Friskole, privatskolen i Aaarhus eller i hendes barndomshjem.<\/p>\n

Selv kalder hun det en tilf\u00e6ldighed, at det var litteraturen, der blev hendes kreative udtryksform. Det fort\u00e6ller hun, da hun – nogle minutter forsinket – har sat sig ved det lange bord.<\/p>\n

– Jeg bryder mig ikke om at fremstille det som en n\u00e6rmest guddommelig lovm\u00e6ssighed, der gjorde, at jeg blev forfatter. Grundl\u00e6ggende tror jeg, det er en masse tilf\u00e6ldigheder, der har gjort, at jeg endte med at skrive. Jeg tror, at jeg kunne have fundet andre sprog at udfolde en medf\u00f8dt sensibilitet i. Den samme sensibilitet, som jeg ikke bilder mig ind er helt unik. Jeg tror p\u00e5, at mange b\u00f8rn har adgang til den form for \u00e5benhed, evnen til og viljen til at l\u00e6ne sig ind mod verden. Vi er bare del af et samfund, hvor de fleste af os animeres til at pakke den v\u00e6k. Forskellen ligger i, at jeg var s\u00e5 heldig, at mine for\u00e6ldre b\u00e5de s\u00e5 den sensibilitet, v\u00e6rdsatte den og brugte deres mulighed for at st\u00f8tte mig i udviklingen af den, siger hun.<\/p>\n

Hun var ikke bare f\u00f8lsom, men ogs\u00e5 et melankolsk barn. Og et genert et, som kunne bruge b\u00f8gerne som et helle. For med en bog i h\u00e5nden blev der ikke forventet meget andet end, at man sad og l\u00e6ste. Der var intet pres for at pr\u00e6stere. Eller risiko for at falde igennem som menneske, som Josefine Klougart beskriver det.<\/p>\n

Men b\u00f8gerne blev meget mere end et gemmested. Det var en verden, der \u00e5bnede sig for den generte, lysh\u00e5rede pige. En pige, som tydeligt skinner igennem det 32-\u00e5rige k\u00f8nne forfatteransigt, n\u00e5r hun fort\u00e6ller om den f\u00f8rste bog, hun l\u00e6ste, “Mis med de bl\u00e5 \u00f8jne”, der gik “op ad bakke”, “ned ad bakke”, eller om, hvordan hun forberedte og gl\u00e6dede sig til at l\u00e6se om Ingalls-familien i “Det lille hus p\u00e5 pr\u00e6rien”. Den voksne kvinde forsvinder i et ukontrolleret grin, der afsl\u00f8rer et mellemrum mellem t\u00e6nderne og en barnlig begejstring.<\/p>\n

– Jeg har to billeder, der knytter sig til min erindring om det at l\u00e6se som barn. I det ene billede ligger jeg p\u00e5 sengen p\u00e5 mit v\u00e6relse. Jeg har ryddet op, alt st\u00e5r, hvor det skal, senget\u00e6ppet ligger, som det skal, s\u00e5 ingenting skal kunne forstyrre mig. I det andet billede ligger jeg p\u00e5 et vatt\u00e6ppe oppe i baghaven under solb\u00e6rbuskene. Der var s\u00e5dan en dejlig skygge der under de brede solb\u00e6rblade, s\u00e5 jeg skulle ikke knibe \u00f8jnene sammen for solen. Og s\u00e5 l\u00e5 jeg ellers og l\u00e6ste. Begge steder var s\u00e5dan nogle rolige steder, og meget kan man sige om mit barndomshjem, men et udpr\u00e6get roligt sted var det ikke. Vi var tre piger og en mor, der var lidt af en social begavelse. Der var altid en str\u00f8m af folk gennem det hus. Folk og dyr, griner Josefine Klougart.<\/p>\n

Til efter\u00e5ret tiltr\u00e6der hun som g\u00e6steprofessor ved universitetet i Bern, hvor hun har sat “Det lille hus p\u00e5 pr\u00e6rien” p\u00e5 pensumlisten.<\/p>\n

M\u00f8det med litteratur<\/h4>\n

Tilf\u00e6ldighederne, hvis sum blev en dr\u00f8m om at skrive b\u00f8ger, samlede sig hurtigere for Josefine Klougart end for de fleste andre. Som 15-\u00e5rig tog hun det f\u00f8rste skridt. Et skridt, der skulle vise sig at blive bestemmende for hendes liv og for forlaget, vi sidder p\u00e5. Hun begyndte p\u00e5 skriverlinjen p\u00e5 Testrup H\u00f8jskole.<\/p>\n

– Det blev et meget afg\u00f8rende m\u00f8de med en ny forst\u00e5else af, hvad litteratur er. Fra at skrivning og litteraturen havde v\u00e6ret en eksotisk dr\u00f8m, blev det en konkret oplevelse af en anden m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5, siger hun og tilf\u00f8jer:<\/p>\n

– Ligefrem en m\u00e5de at v\u00e6re menneske p\u00e5, at leve p\u00e5.<\/p>\n

Det blev ogs\u00e5 til et m\u00f8de med de to mennesker, hun i 2013 stiftede Forlaget Gladiator sammen med: Jakob Sandvad, der var elev og Josefine Klougarts k\u00e6reste de f\u00f8lgende otte \u00e5r, samt Hans Otto J\u00f8rgensen, underviser, forfatter og den person, der gjorde det hele til alvor.<\/p>\n

– Han tog mig seri\u00f8st som forfatter. Jeg kan huske, at han kiggede mig ind i \u00f8jnene og sagde: “Ved du godt, at det her forpligter? At det talent, du har, ogs\u00e5 er en opgave?” Et liv formes i h\u00f8j grad af, hvilke mennesker man m\u00f8der, og hvordan de mennesker form\u00e5r at \u00e5bne noget for dig, siger Josefine Klougart.<\/p>\n

Hun griner:<\/p>\n

– Men jeg kunne godt t\u00e6nke mig at komme p\u00e5 h\u00f8jskole igen og sidde ved et lejrb\u00e5l og drikke \u00f8l. Jeg endte med at sidde mere og skrive for nedrullede gardiner end at synge mit f\u00e6drelands vemodige sange over en \u00f8l ved et b\u00e5l, m\u00e5 man bare konkludere.<\/p>\n

Til geng\u00e6ld blev grundstenene lagt til et succesfuldt forfatterskab og et nyskabende forlag. Men f\u00f8rst skulle Forfatterskolen afvise hendes ans\u00f8gning og bede hende komme tilbage, n\u00e5r hun var blevet \u00e6ldre.<\/p>\n

Brutal barndom<\/h4>\n

– Jeg var mildest talt ikke en, der kastede mig ud i verden, siger Josefine Klougart – samtidig med, at hun fort\u00e6ller om at tage p\u00e5 h\u00f8jskole som 15-\u00e5rig, s\u00f8ge ind p\u00e5 Forfatterskolen (i den anden ende af landet) som 16-\u00e5rig og g\u00e5 til forel\u00e6sninger p\u00e5 universitetet, f\u00f8r hun havde afsluttet 10. klasse.<\/p>\n

– Det var mere sikkert at sidde p\u00e5 et auditorium p\u00e5 Aarhus Universitet, end det var at tage til fest med de andre fra 10. klasse. Fordi jeg havde og stadig har sv\u00e6rt ved det blik og den vurdering, der ligger i s\u00e5dan et socialt rum. Jeg synes, barndommen og ungdommen er en brutal del af ens liv. “De glade ungdoms\u00e5r,” ja tak! For de fleste af os lader de vente p\u00e5 sig. Eller de er som i mit tilf\u00e6lde udskudt til engang i slutningen af 20’erne, hvor man endelig er begyndt af finde en form for ro i sin egen krop og sit eget liv.<\/p>\n

Men hvorfor var forfatterens barndom s\u00e5 brutal? vil journalisten vide.<\/p>\n

– Jeg skriver i “New Forest”, at barndommen er den ondeste tid, frygtelig, fordi man ved alt, men ikke har l\u00e6rt at leve med den viden. Man b\u00e6rer sine for\u00e6ldre, fordi man ikke har fundet ud af, at man ikke kan b\u00e6re sine for\u00e6ldre. Jeg tror, der i “New Forest” st\u00e5r, at man som syv\u00e5rig ved alt, hvad der er v\u00e6rd at vide om livet og d\u00f8den. Ingen realisme har \u00f8delagt den viden og m\u00e5den, man er forbundet til den p\u00e5, fort\u00e6ller Josefine Klougart og udvisker gr\u00e6nserne mellem sine b\u00f8ger og sit liv.<\/p>\n

For hvorn\u00e5r er hun forfatteren Klougart, og hvorn\u00e5r er hun fort\u00e6lleren i de fiktive romaner?<\/p>\n

– Forholdet mellem en forfatters liv og v\u00e6rker er komplekst. P\u00e5 en m\u00e5de ligner forholdet mellem menneske og v\u00e6rk det, vi kender mellem liv og dr\u00f8m. Dr\u00f8mmens sandhed er en anden end en journalistisk eller videnskabelig sandhed. Samtidig tror jeg ikke, det er tilf\u00e6ldigt, hvad vi dr\u00f8mmer, og det er heller ikke tilf\u00e6ldigt, hvad en forfatter gestalter litter\u00e6rt. Jeg tror, at man dr\u00f8mmer for at n\u00e6rme sig erkendelser, man ikke t\u00f8r n\u00e6rme sig i v\u00e5gen tilstand. Jeg skriver b\u00f8ger om det, jeg ikke t\u00f8r n\u00e6rme mig overhovedet, siger hun.<\/p>\n

Og p\u00e5 den m\u00e5de har hendes forfatterskab kredset om eksistentielle problemstillinger som ensomhed, sorg, tab, identitet, relationer og k\u00e6rlighed. Alt det, hun selv har haft brug for at l\u00e6se om.<\/p>\n

– Jeg skriver de b\u00f8ger, jeg selv har brug for at l\u00e6se. Det er afg\u00f8rende, at litteratur skrives p\u00e5 en m\u00e5de, hvor forfatteren har noget p\u00e5 spil og p\u00e5 en m\u00e5de er d\u00f8dsens angst for at blive sin egen l\u00e6ser, fordi man instinktivt forst\u00e5r, at v\u00e6rket kan \u00e6ndre ens liv. Mine b\u00f8ger har \u00e6ndret mit liv. Ikke fordi jeg har skrevet dem, men fordi jeg har l\u00e6st dem, siger hun.<\/p>\n

S\u00e5dan har hun udviklet sig. Sluppet et tidligere jeg, en angst eller en forst\u00e5else af sig selv og af verden. Hun er for eksempel ikke l\u00e6ngere s\u00e5 bange for ikke at l\u00e6se godt nok eller forst\u00e5 litteratur p\u00e5 den rigtige m\u00e5de. For hun oplever, at litteraturen og det poetiske sprog er til for, at man \u00e5bner sig og ikke lukker sig om sig selv i frygten for ikke at sl\u00e5 til. Nu er hun til geng\u00e6ld bange for, at hun ikke skriver godt nok.<\/p>\n

– Det er ikke engang noget, jeg er bange for. Det er noget, jeg ved. Jeg ved, at jeg ikke er god nok til at skrive. Men jeg arbejder p\u00e5 det. Mine ambitioner overstiger hele tiden det, jeg kan. S\u00e5dan skal det v\u00e6re. Indimellem oplever jeg dog omvendt, at jeg lykkes med at skabe noget, jeg ikke havde dr\u00f8mt om at kunne skrive. Men jeg g\u00e5r ikke rundt og bilder mig ind, at jeg er en fuldkommen unik begavelse, der har fortjent folks opm\u00e6rksomhed hen over 700 sider i “New Forest”. Men jeg er overbevist om, at bogen er det v\u00e6rd – og det meste af tiden skammer jeg mig ikke over at sige det, fort\u00e6ller forfatteren.<\/p>\n

Litteraturens potentiale<\/h4>\n

Og s\u00e5 er vi tilbage p\u00e5 forlaget efter turen gennem barndommen og det foranderlige sind. For det er her, at Josefine Klougart arbejder for b\u00f8gerne og litteraturen. For at f\u00e5 den ud i verden. Og for at f\u00e5 den til at \u00e6ndre verden.<\/p>\n

– Vi har brug for litteraturen for at finde nye l\u00f8sninger p\u00e5 de politiske, samfundsm\u00e6ssige, eksistentielle problemer, som vi st\u00e5r i, mener hun.<\/p>\n

– Man ser sit liv anderledes, n\u00e5r man er f\u00e6rdig med at l\u00e6se en rigtig god bog. N\u00e5r vi l\u00e6ser god litteratur, l\u00e6ner vi os ind mod noget, der er fremmed. Noget, man ikke ved, hvordan vil forandre en, men som g\u00f8r det. P\u00e5 den m\u00e5de rummer al l\u00e6sning af god litteratur den grunderfaring, at vores perspektiv p\u00e5 tilv\u00e6relsen, vores identitet og holdninger ikke er konstante. Litteraturen accelererer vores t\u00e6nkning, vi bryder igennem til en anden m\u00e5de at se verden p\u00e5. Det kan jo skabe en form for ydmyghed i forhold til, hvor h\u00e5rdt vi d\u00f8mmer andre mennesker. Man kommer i kontakt med erfaringen af altings midlertidighed, af altings flygtighed og ens egne begr\u00e6nsninger. Det tror jeg ikke g\u00f8r mennesker ligeglade. Tv\u00e6rtimod. Det skaber mod til p\u00e5 forskellig m\u00e5de at insistere p\u00e5 at bidrage til, at vi f\u00e5r et k\u00e6rligt og \u00e5bent samfund, bygget p\u00e5 tillid og nysgerrighed, siger hun.<\/p>\n

Det er forandring gennem l\u00e6sning, der er projektet for Forlaget Gladiator. I et kreativt kontormilj\u00f8 mellem \u00f8velokaler, cykelsmed og kaffebar, keramiker og filmv\u00e6rksteder ligger kontoret p\u00e5 f\u00f8rste sal i en bagg\u00e5rdsopgang. Huslejen er lav, s\u00e5 pengene kan g\u00e5 til udgivelser og h\u00f8jere forfatter-royalties.<\/p>\n

Forlaget er ogs\u00e5 en skole, hvor forfatter-aspiranter undervises i at skrive og ikke mindst l\u00e6se. Id\u00e9erne og m\u00e5den at l\u00e6se p\u00e5 bygger p\u00e5 traditionen fra Poul Borums og Per Aage Brandts forfatterskole, som blev grundlagt i 1980’erne. Form\u00e5let er, at l\u00e6sning kan skabe udvikling og forbundethed med verden. Og i sidste ende et mere menneskeligt samfund.<\/p>\n

– Det at stivne i sin t\u00e6nkning er farligt. Og det f\u00f8rer til dogmatisk t\u00e6nkning. Det er b\u00e5de p\u00e5 det personlige plan, og n\u00e5r vi t\u00e6nker sammen i et samfund. I en kultur. Den naturlige tilstand for alt levende er at v\u00e6re i bev\u00e6gelse. Og det er altid et problem, n\u00e5r et samfund eller et menneske stivner i en bestemt m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5. I det sikre. I at have sit p\u00e5 det t\u00f8rre. Jeg vil hellere leve i et samfund, hvor vi er mindre optaget af at v\u00e6re konstant effektive og producerende, og hvor vi i h\u00f8jere grad t\u00f8r l\u00e6ne os ind mod hinanden, ind imod det, der er sv\u00e6rt ved at v\u00e6re menneske, siger Josefine Klougart, der deler sin og Mollys tid mellem forlagets f\u00e6llesskabsprojekt og sit eget forfatterskab, der formes og skrives i hendes hjem p\u00e5 Christianshavn.<\/p>\n

– I mit forfatterskab er jeg optaget af, hvordan man g\u00f8r sig fri af noget. Hvordan man bev\u00e6ger sig v\u00e6k fra noget. Afskeden er – ved siden af den opgave, det er at elske – menneskets st\u00f8rste opgave. K\u00e6rligheden f\u00f8rer tabet og afskeden med sig. I eksistentiel forstand, men ogs\u00e5 p\u00e5 et konkret hverdagsplan, hvor vi m\u00e5 forlade noget, vi er, for at blive noget andet. Det er ikke bare et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at kunne tage afsked med en k\u00e6reste, der forlader en. Det er ikke kun at tage afsked med de b\u00f8rn, der bliver voksne. Det er ogs\u00e5 at tage afsked med sig selv i en anden form – en tidligere form. Litteraturen l\u00e6rer dig at forlade dig selv for at blive en anden, siger Josefine Klougart.<\/p>\n

\n

Josefine Klougart<\/h3>\n

Forfatter, underviser og foredragsholder.<\/p>\n

Er f\u00f8dt i 1985 og opvokset i Mols Bjerge.<\/p>\n

Har l\u00e6st litteratur- og kunsthistorie p\u00e5 Aarhus Universitet og er uddannet fra Forfatterskolen i K\u00f8benhavn i 2010.<\/p>\n

Hun debuterede med romanen “Stigninger og fald” i 2010. Har senere udgivet seks b\u00f8ger, blandt andet romanerne “Hallerne” (2011), “\u00c9n af os sover” (2012), “Om m\u00f8rke” (2013) og “New Forest” (2016).<\/p>\n

Hun har desuden udgivet flere kollektivv\u00e6rker, senest “Your Glacial Expectations” (2017) sammen med Olafur Eliasson og G\u00fcnther Vogt.<\/p>\n

Klougart er oversat til 12 sprog og har holdt forel\u00e6sninger p\u00e5 blandt andet Berkeley og Sorbonne. Til efter\u00e5ret tiltr\u00e6der hun en stilling som g\u00e6steprofessor i verdenslitteratur ved universitetet i Bern, Schweiz.<\/p>\n

Hun har v\u00e6ret indstillet til Nordisk R\u00e5ds litteraturpris to gange, i 2011 og 2013. Har modtaget Kronprinsparrets Stjerndryspris i 2011.<\/p>\n

Josefine Klougart, Jakob Sandvad og Hans Otto J\u00f8rgensen stiftede i 2013 Forlaget Gladiator, som udgiver b\u00f8ger, litteraturteori og undervisningsmateriale samt litteraturbladet Texas Longhorn, og som huser skoler for l\u00e6sere og forfattere.<\/p>\n

\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin Livsstil 21. juli 2017.<\/a><\/em><\/p>\n

Josefine Klougart i Livsstil<\/a><\/div>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Eksistens. I flere romaner har hun skrevet sig ind og ud af landskaber og eksistentielle problemer. 32-\u00e5rige Josefine Klougart har l\u00e6nge v\u00e6ret en succesfuld forfatter, men egentlig skriver hun bare de b\u00f8ger, hun selv har brug for at l\u00e6se. For at forst\u00e5 verden og ikke mindst sig selv. Nu vil hun l\u00e6re resten af verden at l\u00e6se litteratur begejstret og \u00e5bent. Livsstil portr\u00e6tterer en forfatter … L\u00e6s mere Josefine Klougart skriver de b\u00f8ger, hun selv har brug for at l\u00e6se<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-153","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-2t","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/153","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=153"}],"version-history":[{"count":6,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/153\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":317,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/153\/revisions\/317"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=153"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=153"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=153"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}