{"id":144,"date":"2018-01-14T20:37:12","date_gmt":"2018-01-14T20:37:12","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=144"},"modified":"2023-12-02T08:02:02","modified_gmt":"2023-12-02T08:02:02","slug":"der-er-altid-en-forhindring-i-et-eventyr","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=144","title":{"rendered":"Der er altid en forhindring i et eventyr"},"content":{"rendered":"
Kunst. En alvorlig sygdom satte en stopper for en hurtigtg\u00e5ende karriere p\u00e5 norsk fjernsyn. Men midt i m\u00f8rket og stilheden voksede en kunstner frem. Dansk-norske Karen Bit Vejle, en verdensber\u00f8mt papirkunstner, minder om, at selv voldsom modgang kan ende i et eventyr. Nu \u00e5bner hun Danmarks f\u00f8rste museum for papirkunst.\u00a0<\/strong><\/section>\n

<\/p>\n

\n

Der l\u00e5 sm\u00e5 hvide flager over hele gulvet. Nogle havde h\u00e6ngt fast i Karen Bit Vejles t\u00f8j og str\u00f8mper, og hun havde trukket spor gennem huset.<\/p>\n

“What the fuck, hvad har du gang i Bit?”, udbr\u00f8d hendes kollega Tore,\u00a0da han kom p\u00e5 uanmeldt bes\u00f8g.<\/p>\n

Karen Bit Vejle havde v\u00e6ret syg det meste af et \u00e5r. I starten l\u00e5 hun i et rum uden lys og uden lyd. Nogle gange kravlede hun, n\u00e5r hun ikke l\u00e6ngere kunne undg\u00e5 at skulle p\u00e5 toilettet. ME eller kronisk udmattelsessyndrom, hedder sygdommen, som havde overmandet hende i m\u00e5neder og afsk\u00e5ret hende fra jobbet som underholdningschef p\u00e5 den norske tv- og radiokanal NRK og fra at v\u00e6re mor for sine tre b\u00f8rn. Det eneste, hun s\u00e5dan set rigtigt kunne g\u00f8re, var at klippe papirklip med sin broderisaks. Og derfor l\u00e5 svaret p\u00e5 Tores sp\u00f8rgsm\u00e5l gemt\u00a0under gulvt\u00e6pperne.<\/p>\n

\n
\n
\n
– Jeg havde aldrig vist mine papirklip til nogen f\u00f8r. Der var hundredvis. De l\u00e5 lag p\u00e5 lag under gulvt\u00e6pperne, for der kunne de ligge fladt og i pres, fort\u00e6ller papirkunstneren Karen Bit Vejle.<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

Hendes kollega var s\u00e5 benovet over synet, at han ringede til kunstindustrimuseet i Trondheim lige der i hendes stue.<\/p>\n

“I m\u00e5 komme og se, hvad Bit har under t\u00e6pperne”, sagde han.<\/p>\n

F\u00e5 dage efter var Karen Bit Vejle i gang med at forberede en udstilling, der skulle blive den f\u00f8rste i en stadig ikke afsluttet r\u00e6kke af verdensomsp\u00e6ndende\u00a0succeser.<\/p>\n<\/div>\n

Et center for papirkunst<\/h2>\n
\n

Jeg er ikke i tvivl, da jeg m\u00f8der hende p\u00e5 baneg\u00e5rden i Aalborg. Hun ligner sine papirklip. Elegant, klassisk og fin med hvidt, opsat h\u00e5r og sort jakke. P\u00e5 vej til bilen f\u00e5r hun fortalt, at hun ogs\u00e5 er fynbo. S\u00e5dan har hun altid opfattet sig selv, selv om hun kun lige blev f\u00f8dt, mens for\u00e6ldrene stadig boede p\u00e5 Fyn. Faren flyttede efter sparekassedirekt\u00f8rstillinger, og familien flyttede med. Og s\u00e5dan havnede Karen Bit Vejle tidligt i Jammerbugt Kommune.<\/p>\n

Det er her nord for fjorden, at hun er vokset op, fort\u00e6ller hun, mens Cactus-bilen krydser kommunegr\u00e6nsen p\u00e5 vej mod salt vand og vestvendt kyst. Vi f\u00f8lger str\u00f8mmen af sommerhus-turister, der bev\u00e6ger sig mod Blokhus. Det sted, som Karen Bit Vejle har udset sig til sit n\u00e6ste store projekt. Hun har allerede indtaget kunstverdenen med sine umanerligt store, fascinerende, fort\u00e6llende papirklip. Nu vil hun indtage museumsverdenen med Danmarks f\u00f8rste center for psaligrafi, og det skal ligge p\u00e5 hendes hjemstavn.<\/p>\n

– Der er alts\u00e5 noget om det at vende hjem. Det er ligesom det hele falder p\u00e5 plads, siger Karen Bit Vejle.<\/p>\n

For tre \u00e5r siden flyttede hun til Danmark efter 30 \u00e5r i Norge. B\u00f8rnene var blevet voksne, og hun ville udleve en dr\u00f8m om at \u00e5bne et papirklipmuseum. To \u00e5r har hun brugt p\u00e5 at s\u00f8ge efter det helt rigtige sted. \u00a0Det ligger i Hune, en lille by, der er flettet ind i Blokhus, n\u00e5r man n\u00e6rmer sig Vesterhavet.<\/p>\n

– Det skal ligge der. Bliver det ikke fint? siger hun og peger, mens hun f\u00f8lger trafikken rundt i rundk\u00f8rslen.<\/p>\n

Selv bor hun i et sort tr\u00e6hus lige rundt om hj\u00f8rnet. Her h\u00e6nger papirklip p\u00e5 v\u00e6ggen, og der ligger (selvf\u00f8lgelig) flere under gulvt\u00e6pperne.<\/p>\n<\/div>\n

Papirklippets begyndelse<\/h2>\n
\n

Historien om papirkunsteren Karen Bit Vejle begynder p\u00e5 heden i Jammerbugt Kommune. Hun startede som fem-\u00e5rig med g\u00e6kkebreve, og det man p\u00e5 norsk kalder snekrystaller. Da de fleste andre b\u00f8rn lagde saksen efter p\u00e5ske, blev Karen Bit Vejle ved. Og som 16-\u00e5rig skulle hun opleve noget, der gjorde, at hun aldrig kunne l\u00e6gge fascinationen og papiret fra sig igen.<\/p>\n

– Jeg var for f\u00f8rste gang i Tivoli i K\u00f8benhavn, og der s\u00e5 jeg en mand, som sad og klippede et kunstv\u00e6rk i papir. Det var fuldst\u00e6ndigt mindblowing for mig, for jeg havde kun set g\u00e6kkebreve og julepynt, men her voksede et eventyr frem, mens han sad der og klippede. Jeg m\u00e5 have st\u00e5et der i en halv time eller tre kvarter og iagttaget ham fuldst\u00e6ndig fascineret. Han sagde ingenting, han klippede bare det her kunstv\u00e6rk med et tr\u00e6, fort\u00e6ller Karen Bit Vejle, mens begejstringen\u00a0stadig skinner gennem hendes bl\u00e5 \u00f8jne.<\/p>\n

Da hun endelig fik l\u00f8srevet sig fra kunstneren ved Tivolis\u00f8en, var hendes liv faktisk forandret.<\/p>\n

– Der skete alts\u00e5 et eller andet med mig, for der gik jeg simpelthen hjem og snuppede min mors broderisaks. Og siden den dag har jeg klippet n\u00e6sten hver dag. Det er blevet en katarsis for mig. Og s\u00e5 har jeg gjort som mennesker, der skriver digte til skrivebordskuffen. Jeg har klippet, og s\u00e5 har jeg lagt dem under gulvt\u00e6pperne, for der l\u00e5 de trygt og godt, og jeg havde ingen forventninger til, at andre kunne have en interesse i dem, siger Karen Bit Vejle.<\/p>\n

Saksen og papirklippet flyttede med til Aalborg, da hun startede p\u00e5 universitetet. Og hun pakkede papirkunsten sammen og tog den med til Trondheim, da hun forelsket fulgte\u00a0en psykologiprofessor til Norge for at stifte familie. Mens hun arbejdede p\u00e5\u00a0Ringve Museum i Trondheim slappede hun af med papirklip i fritiden, og da hun blev ansat ved NRK, voksede antallet af lag under gulvt\u00e6pperne, n\u00e5r der var tid tilovers i weekender og ferier.<\/p>\n

De mere end 30 \u00e5rs klip havde aldrig forladt deres skjul under de \u00e6gte t\u00e6pper, hvis ikke Karen Bit Vejle var blevet um\u00e5deligt syg.<\/p>\n<\/div>\n

Alvorligt syg<\/h2>\n
\n

For 11 \u00e5r siden blev hun ramt af kronisk udmattelsessyndrom ogs\u00e5 kaldet ME. I et \u00e5r var hun “helt v\u00e6k”, s\u00e5dan beskriver hun det selv. Hun l\u00e5 i m\u00f8rke, hendes hukommelse virkede ikke, og nogle gange virkede hendes ben ikke engang. Computeren kunne hun ikke t\u00e6nde, og avisen kunne hun ikke l\u00e6se.<\/p>\n

– Neurologens forklaring var, at alle mennesker er udstyret med en adrenalinpumpe, og den er smart at have, hvis man skal yde noget ekstra, for s\u00e5 s\u00e6tter den i\u00a0gang og giver lidt ekstra punch. Jeg har bare ydet s\u00e5 meget og arbejdet s\u00e5 h\u00e5rdt i mange \u00e5r, at min pumpe er g\u00e5et i stykker, og s\u00e5 har den bare p\u00f8st ud, til jeg blev totalt forgiftet med adrenalin, og det har skadet mit nervesystem. Det, mener de, har udl\u00f8st ME. Det er, n\u00e5r kroppen er fuldst\u00e6ndigt overbelastet, og der kommer et punkt, hvor den ikke kan repareres igen. Det er meget skummelt, forklarer Karen Bit Vejle.<\/p>\n

Efterh\u00e5nden som tiden gik, og hun fik en smule kr\u00e6fter tilbage, t\u00e6nkte hun p\u00e5 sin broderisaks.<\/p>\n

– Den havde simpelthen givet mig s\u00e5 meget gl\u00e6de i mit liv, og s\u00e5 pr\u00f8vede jeg om, jeg kunne klippe igen. Det blev meget vigtigt for mig, for saksen gjorde, at jeg f\u00f8lte, at jeg var lidt med i livet igen, siger hun.<\/p>\n

Og det var der, cirka et \u00e5r efter hun var blevet syg, at hun begyndte at producere al det hvide papir-afklip, som skulle afsl\u00f8re hendes kunst for hendes kollega og – med tiden og udstillingerne ogs\u00e5 – resten af verden. P\u00e5 de f\u00f8lgende 10 \u00e5r blev hun en kunstner, som inviteres verden rundt, kan s\u00e6lge klip for flere hundredtusinde kroner, og som designer for eksklusive\u00a0brands. Men samtidig lider hun stadig af sygdommen, der startede det hele.<\/p>\n

– Det har taget 10 \u00e5r at have det s\u00e5 godt, som jeg har det nu. 10 \u00e5r af ens liv er lang tid, hvor man egentlig ikke kan v\u00e6re sig selv. Alts\u00e5 min personlighed er lige det modsatte af sygdommen. Jeg er s\u00e5dan en, som er i fuld gang og kan have 100 bolde i luften, men sygdommen tvinger mig til det modsatte.\u00a0Det er kun, fordi jeg er en meget struktureret person, at jeg f\u00e5r s\u00e5 meget ud af tiden. Men det har ogs\u00e5 kostet p\u00e5 en anden konto. Jeg har afsk\u00e5ret mig fra alt andet end kunsten, siger hun.<\/p>\n<\/div>\n

Kunstv\u00e6rker i saks og papir<\/h2>\n
\n

Med saksen i h\u00e5nden fjerner hun papiret omkring figurerne. Ballerinaer, blomster, tr\u00e6er og fugle synes umiddelbart at v\u00e6re hendes foretrukne motiver. Men den smukke, elegante og fine motivverden er udstyret med flere lag. En h\u00e6ngt mand og en statsminister p\u00e5 en gynge. En grim bulldog og en h\u00e5ndpisker finder ogs\u00e5 vej til hendes eventyrlige klip. Karen Bit Vejles kunst er figurativ og fort\u00e6llende. Den s\u00e6tter gentagende gange publikumsrekorder, n\u00e5r den rejser verden rundt i to evigt cirkulerende udstillinger.<\/p>\n

Hun tr\u00e6kker p\u00e5 kunstneriske og kulturelle traditioner, n\u00e5r hun gennem m\u00e5neder og nogle gange \u00e5r skaber sine kunstv\u00e6rker med ikke andet end en efterh\u00e5nden gammel saks og store stykker papir.<\/p>\n

– Store fort\u00e6llinger kr\u00e6ver store v\u00e6rker, griner hun.<\/p>\n

H\u00e5ndv\u00e6rket kommer fra den danske g\u00e6kkebrevstradition, men hun klipper ikke l\u00e6ngere symmetriske m\u00f8nstre. De figurative fort\u00e6llinger minder om de hvide kirkers kalkmalerier, hvor historier blev formidlet uden ord og tekst til et analfabetisk publikum. Ogs\u00e5 Bayeux-tapetet er inspiration, og det samme er Bj\u00f8rn N\u00f8rgaards moderne gobeliner, som fort\u00e6ller Danmarks historie fra v\u00e6ggene i Riddersalen p\u00e5 Christiansborg. Og s\u00e5 er der referencen, som man n\u00e6rmest ikke kan undg\u00e5: H.C. Andersen. “Uden sammenligning i \u00f8vrigt”, gentager Karen Bit Vejle, n\u00e5r hun fort\u00e6ller om sit forhold til den verdensber\u00f8mte digter, der ogs\u00e5 skabte motiver med dr\u00f8mme og saks.<\/p>\n

– H.C. Andersen er en fort\u00e6ller, der ogs\u00e5 klippede i papir. Jeg er en papirklipper, der ogs\u00e5 fort\u00e6ller historier. Der er en sammenh\u00e6ng. Hans verden af eventyr har p\u00e5virket mig st\u00e6rkt, siden jeg var barn. De flere lag og dobbelte betydninger vil man kunne nikke genkendende til som inspirationskilde hos mig. Men ser man p\u00e5 vores klip, bev\u00e6ger vi os i helt forskellige billedlige verdener. Hans er meget sm\u00e5 og enkle, og mine er meget store og komplicerede. Der har vi ikke noget tilf\u00e6lles, siger Karen Bit Vejle.<\/p>\n

Men hun har grebet sammenligningen med den store dansker og nydt godt af, at H.C. Andersen stadig \u00e5bner d\u00f8re verden over. Efter en udstilling p\u00e5 Hans Christian Andersen Museum i Odense\u00a0fik hun lov at klippe med digterens saks. Hun fik endda lov til at l\u00e5ne fire af hans papirklip til sin f\u00f8rste internationale udstilling i Seattle i 2009. Og s\u00e5 var verdensber\u00f8mmelsen p\u00e5 vej. “Danmarks nye H.C. Andersen” er hun blevet kaldt i Kina. Landet med verdens \u00e6ldste tradition for papirklip tog den lyse skandinavs kunstv\u00e6rker til sig, da hun i 2014 lavede “Paper Dialogues” med Kinas f\u00f8rende papirkunstner og professor i psaligrafi Qiao Xiaoguang.<\/p>\n

Det er ikke kun den fynske eventyrfort\u00e6ller, som Karen Bit Vejles kunst tr\u00e6kker tydelige referencer til. Filosoffen S\u00f8ren Kierkegaard og komponisten H.C. Lumbye er andre inspirationskilder\u00a0fra 1800-tallet, som har manifesteret sig i klippet kunst. Men det klassiske bliver altid ledsaget af en humoristisk, moderne eller tragisk sandhed, som bryder den florlette,\u00a0sarte motivverden.<\/p>\n

Ligesom energien og glansen i Karen Bit Vejles \u00f8jne bliver brudt af en sl\u00f8ret tr\u00e6thed.<\/p>\n<\/div>\n

Bare bonus<\/h2>\n
\n

Vi forlader tr\u00e6huset for lysets og vandets skyld. Fotografen vil til stranden med Karen Bit Vejle, og selv p\u00e5 en regnfuld, halvk\u00f8lig sommerdag er Blokhus fyldt med sommerhusg\u00e6ster. P\u00e5 vejen gennem by og biler snakker Karen Bit Vejle mere om sit kommende projekt: museet. Der er opbakning fra kommunen og fra lokale advokater med speciale i kunstfonde og finansiering. Og s\u00e5 er der alle sommerg\u00e6sterne, som vil v\u00e6re med til at \u00f8ge bes\u00f8gstallet p\u00e5 en regnvejrsdag som denne.<\/p>\n

Karen Bit Vejles datter Zeleste er taget med til stranden. Hun fors\u00f8ger at sk\u00e6rme sin mor med en gul paraply mellem billederne. N\u00e5r papirkunst-museet \u00e5bner til p\u00e5ske n\u00e6ste \u00e5r, vil hun ogs\u00e5 v\u00e6re der. For efter et semester kunsthistorie p\u00e5 Berkeley-universitet i Californien flytter hun til Nordjylland for at bygge et museum op og lede sin mors udstillinger i resten af verden.<\/p>\n

F\u00f8dderne sl\u00e6ber sand med hjem fra stranden, og\u00a0det spreder sig ud over entreen, som papirafklippene g\u00f8r, n\u00e5r Karen Bit Vejle arbejder med sin saks.\u00a0Kunsten udmatter hende ikke, selv om ogs\u00e5 klipperiet har sine begr\u00e6nsninger. Men det giver n\u00e6rmest lige s\u00e5 meget energi, som det tager, n\u00e5r hun bev\u00e6ger sig ind i en meditativ flowzone, hvor saksen bev\u00e6ger sig over papiret, mens hovedet og kroppen slapper af. Derfor har hun kunnet vende sin sygdom til en succes.<\/p>\n

– Men jeg m\u00e5 stadig hvile rigtig meget i l\u00f8bet af en dag. Jeg laver aldrig mere end en ting, n\u00e5r nu jeg skal holde p\u00e5 med centeret, s\u00e5 m\u00e5 et m\u00f8de helst ikke tage mere end et par timer. N\u00e5r jeg hviler og tager den med ro, har jeg fuld kontrol. Og s\u00e5 klarer jeg det fint. Men jeg tror nu nok, at jeg bliver v\u00e6ldig tr\u00e6t i morgen, smiler hun og giver sine \u00f8jne lov til at understrege den s\u00e5rbare pointe.<\/p>\n

– Det har ogs\u00e5 kostet p\u00e5 en anden konto, s\u00e5 mine b\u00f8rn har g\u00e5et for lud og koldt vand, siger hun og bliver afbrudt af Zelestes korte protest:<\/p>\n

– Ej!<\/p>\n

– M\u00e5ske ikke de seneste \u00e5r. Det har jeg besluttet mig for. Men jeg har positioneret mig s\u00e5dan, at jeg ikke har haft mand, og mine b\u00f8rn har v\u00e6ret store. Jeg har bare haft mig selv, og det betyder, at jeg godt har kunnet sidde i ugevis i min egen verden og arbejde p\u00e5 de her v\u00e6rker, som tager et \u00e5r, siger Karen Bit Vejle.<\/p>\n

Det er fire timer siden, vi m\u00f8dtes p\u00e5 baneg\u00e5rden, og nu er det tiden, at vi skilles igen. Karen Bit Vejle er tr\u00e6t. Udmattet. Og interviewet kommer til at s\u00e6tte sig sine spor de n\u00e6ste dage. Ligesom de fleste anstrengelser stadig g\u00f8r det. Mens bilen finder vej, fort\u00e6ller hun:<\/p>\n

– Mit m\u00e5l var at finde noget, jeg kunne arbejde med, med de fysiske begr\u00e6nsninger jeg har. Og s\u00e5 ville jeg gerne holde en udstilling og se, hvordan folk blev sl\u00e5et bagover af forbl\u00f8ffelse. Det har jeg opn\u00e5et. Alt det, der er sket siden, er bare bonus.<\/p>\n

Karen Bit Vejle smiler.<\/p>\n

\n

Karen Bit Vejle<\/h3>\n

Blev f\u00f8dt for 59 \u00e5r siden i Ejby p\u00e5 Fyn. Voksede op i Jammerbugt Kommune, og studerede p\u00e5 Aalborg Universitet.<\/p>\n

I 1984 til 2014 boede hun i Trondheim i Norge.<\/p>\n

Har siden 2008 virket som papirkunstner og designer.<\/a><\/p>\n

Hun har udstillet i de skandinaviske lande, Europa, USA og Asien. Hun har permanent to udstillinger cirkulerende mellem udstillingssteder i hele verden.<\/p>\n

Hun har skabt designs for norske R\u00f8ros Tweed, Nidaros-domen (domkirken i Trondheim), Porsgrund Porcel\u00e6nsfabrik og danske Georg Jensen. Hun har desuden udsmykket butikker for Georg Jensen, Royal Copenhagen og Herm\u00e8s. Samt lavet logo til den norske rockstjerne \u00c5ge Aleksandersen.<\/p>\n

Solgte i 2015 et – indtil videre det eneste – original klip for 453.000 norske kroner gennem den engelske gallerist Adrian Sassoon.<\/p>\n

\n

Psaligrafi<\/h3>\n

Psaligrafi betyder l\u00f8st oversat at tegne med saks. Det er den korrekte betegnelse for kunst skabt med papir og saks.I Danmark har vi en helt unik papirklippe-tradition, der best\u00e5r af p\u00e5skens g\u00e6kkebreve. I de andre nordiske lande klipper med snekrystaller op til jul. Teknikken er, at man folder et stykke papir og klipper m\u00f8nstre eller figurer med en saks.<\/p>\n

Der findes papirklip-traditioner over det meste af verden. Det \u00e6ldste kendte – og bevarede – papirklip stammer fra Kina og er fra 500 f\u00f8r vores tidsregning.<\/p>\n

I Mexico bliver papirklip brugt til udsmykning op til Allehelgensaften, i Polen klipper man farvestr\u00e5lende fugle, og i Schweiz klipper man landbrugsmotiver, g\u00e6s og f\u00e5r i sorte silhuetter.<\/p>\n

\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin Livsstil 28. juli 2017.<\/a>\u00a0Pressefoto af Oystein Orderud.<\/p>\n

karen bit samlet<\/a><\/div>\n<\/div>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kunst. En alvorlig sygdom satte en stopper for en hurtigtg\u00e5ende karriere p\u00e5 norsk fjernsyn. Men midt i m\u00f8rket og stilheden voksede en kunstner frem. Dansk-norske Karen Bit Vejle, en verdensber\u00f8mt papirkunstner, minder om, at selv voldsom modgang kan ende i et eventyr. Nu \u00e5bner hun Danmarks f\u00f8rste museum for papirkunst.\u00a0 L\u00e6s mere Der er altid en forhindring i et eventyr<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":149,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[34,4],"tags":[],"class_list":["post-144","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kultur","category-livsstil"],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-2k","jetpack_likes_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/14-portrait-oystein-orderud.jpg?fit=1200%2C1801","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/144","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=144"}],"version-history":[{"count":6,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/144\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":270,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/144\/revisions\/270"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/149"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=144"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=144"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=144"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}