{"id":140,"date":"2017-12-22T18:45:30","date_gmt":"2017-12-22T18:45:30","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=140"},"modified":"2018-01-20T18:52:45","modified_gmt":"2018-01-20T18:52:45","slug":"michael-kvium-der-er-ingen-begraensninger-i-kunsten","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=140","title":{"rendered":"Michael Kvium: Der er ingen begr\u00e6nsninger i kunsten"},"content":{"rendered":"
Kunst. Han maler bandager og blindhed. Men der er intet, der skal begr\u00e6nse Michael Kvium. I gennem 30 \u00e5r har han gjort kunst folkeligt ved at udfordre det forbudte. L\u00e6rredet er tomt. Farverne er sorte og hvide, og portr\u00e6ttet bliver malet med bogstaver. M\u00f8d Michael Kvium.<\/strong><\/section>\n

<\/p>\n

\n

Et snefald, der vil lamme trafikken, falder uden for. Men vi sidder inde. I et sommerhus i nordsj\u00e6llandske Asserbo omgivet af h\u00f8je fyrtr\u00e6er med en kop varm kaffe hver i h\u00e5nden.<\/p>\n

\"\"
Michael Kvium var p\u00e5 forsiden af f\u00f8rste udgave af Teater, koncerter, museer, som udkom i for\u00e5ret 2017. Forsidebillede blev taget af Robert Wengler\/JFM<\/figcaption><\/figure>\n

Det er her, mens avissiderne stadig er hvide, at portr\u00e6ttet begynder. For fotograf og journalist skal have en fornemmelse af manden, vi skal portr\u00e6ttere. Vi kender konturerne af ham: kunstmaler Michael Kvium, 61 \u00e5r, markante briller, svimlende h\u00f8je hammerslag, v\u00e6rksted i Asserbo, K\u00f8benhavn og Spanien og den hjemmerullede signaturcigaret.<\/p>\n

– Man begynder altid et portr\u00e6t med, at man snakker indg\u00e5ende med den, man skal portr\u00e6ttere. Man skal\u00a0ind under huden p\u00e5 personen, eller snarere kommer man ind under huden p\u00e5 sig selv. Det er egentlig meget intimt og bluf\u00e6rdigt. Og s\u00e5 er det besv\u00e6rligt. Jeg undg\u00e5r gerne at male portr\u00e6tter, for der er s\u00e5 mange begr\u00e6nsninger og forventninger til det, ikke?, siger Michael Kvium.<\/p>\n

Hvilke forventninger har du til det portr\u00e6t, jeg skriver om dig?<\/i><\/p>\n

– Jeg har samme forventninger, som folk har til mig: At det skal blive godt. Men det er jo ikke ensbetydende med, at det bliver det. Det er jo heller ikke bare, at det bliver godt. Det skal ogs\u00e5 fungere i sig selv som billede. Det skal gerne komme langt ud over, hvad det egentlig skal fort\u00e6lle.<\/p>\n

\n
\n
\n
Mens Michael Kvium snakker, fanger kameraet de f\u00f8rste udtryk i hans karismatiske ansigt, og noterne p\u00e5 blokken tegner en begyndende skitse af en kunstner, der startede med at male motorcykler og endte som dansk kunsts flatterede, flabede og omdiskuterede regelbryder.<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

Skitsen<\/h2>\n
\n

De var otte b\u00f8rn, da han voksede op. Michael Kvium blev f\u00f8dt som den femte i r\u00e6kken ind i en katolsk konvertit-familie, der boede i Horsens. Han hadede, n\u00e5r nonnerne krammede og kyssede ham, men elskede at tegne. Mens det f\u00f8rste var sv\u00e6rt at undg\u00e5, fik han lov til at dyrke det sidste, for b\u00f8rnene i Kvium-familien blev bakket op i deres talenter.<\/p>\n

Og talentet var s\u00e5 stort, at han som 17-\u00e5rig blev bladtegner p\u00e5 det lokale folkeblad, men kun for seks \u00e5r senere at forlade satiretegningerne til fordel for Det Danske Kunstakademi i K\u00f8benhavn. Her blev hans kunstneriske verden formet og udvidet. Det var der p\u00e5 kunstakademiet, at han malede motorcykler, og det var der, at han l\u00e6rte de regler, som han nu har brugt 30 \u00e5r p\u00e5 at bryde.<\/p>\n

– Jeg har altid v\u00e6ret meget bevidst om, hvad der er forbudt, og jeg har altid syntes, at det var sjovt at g\u00f8re det. Jeg reagerer kraftigt p\u00e5 begr\u00e6nsninger. Det, at nogen mener, at der er noget, man ikke m\u00e5 t\u00e6nke. Det er meget, meget farligt – b\u00e5de i et menneskeliv og i et demokrati. F\u00f8lger man smagsdommerne, er kunst meget afgr\u00e6nset. Men i mine \u00f8jne findes der ikke begr\u00e6nsninger i kunst. Den skal simpelthen v\u00e6re absolut \u00e5bent, siger Michael Kvium.<\/p>\n

Selv om han ikke f\u00f8ler, det er l\u00e6ngere end 10 \u00e5r siden, forlod han akademiet i 1985. Det var en tid, hvor kunsten var under opbrud. Modernismen havde skrevet sig selv ud, forklarer han.<\/p>\n

– Vi m\u00e5tte g\u00e5 nogle andre veje. Jeg ved sgu ikke, hvorfor jeg lige …, siger Kvium og holder en pause.<\/p>\n

Mens han formulerer sig flydende p\u00e5 et l\u00e6rred, er beslutninger, f\u00f8lelser og fornemmelser for malerierne ikke altid klar til at blive udtrykt med ord.<\/p>\n

– Jeg kan bedst lide de tanker, som\u00a0ikke er ordlagte endnu, siger han p\u00e5 et senere tidspunkt i interviewet.<\/p>\n

T\u00e6nkepausen er slut, og s\u00e6tningen fors\u00e6tter.<\/p>\n

– … Grundl\u00e6ggende kan man sige det meget banalt, at jeg t\u00e6nkte, at jeg ville finde nogle billeder, der ikke var malet i forvejen. Jeg tr\u00e6ngte dybt ind i mig selv og ledte i nogle gemte hj\u00f8rner, som vi alle sammen har, siger han.<\/p>\n

Han ledte ogs\u00e5 i kunsthistorien og et sted omkring barokken, Goya, Rembrandt og Michelango fandt han referencer og inspiration til at skabe de figurative, realistiske, dystre og humoristiske malerier, han er blevet ber\u00f8mt og berygtet for. For historien om Kvium handler ikke kun om million-hammerslag p\u00e5 auktioner, men ogs\u00e5 om at modst\u00e5 en s\u00f8nderlemmende kritik fra det etablerede. Det hj\u00e6lper, hvis man n\u00e6res af at bryde begr\u00e6nsninger.<\/p>\n<\/div>\n

Rummet og rekvisitterne<\/h2>\n
\n

Vi sidder ved et langt spisebord i sommerhuset. K\u00f8kkenet og stuen g\u00e5r ud i et, og rummet er – som mange kunstneres hjem – lyst p\u00e5 den helt rigtige m\u00e5de. K\u00f8kkenbordet er rodet, i hj\u00f8rnet st\u00e5r et klaver, og p\u00e5 endev\u00e6ggen h\u00e6nger et klassisk Kvium-selvportr\u00e6t med badeh\u00e6tte. Men det er ikke i sommerhus-stuen, at Michael Kvium placeres i dette portr\u00e6t.<\/p>\n

Rummet omkring kunstmaleren skal v\u00e6re hans v\u00e6rksted, hvor der lugter af terpentin, oliemaling og hjemmerullet Bali Shag. Hvor et avisudklip af en skraldgrinende dronning Margrethe h\u00e6nger p\u00e5 v\u00e6ggen, fordi det var Michael Kvium, der fortalte den vittighed, som morede majest\u00e6ten. Det er ogs\u00e5 ham, der har tegnet blyantstegningen af s\u00f8nnen Jonathan, og det er Michael Kvium, som st\u00e5r i det stiveste kjole og hvidt ved siden af hustruen Kristin p\u00e5 et fotografi – for det er ikke s\u00e5 tit, man har s\u00e5 fint t\u00f8j p\u00e5, griner han.<\/p>\n

Han skifter til plettede malerbukser. De p\u00e6ne havde han p\u00e5, ikke fordi journalist og fotograf kom forbi, men p\u00e5 grund af bes\u00f8get ved k\u00f8bmanden. I forgrunden st\u00e5r et rullebord med et virvar af sirligt rengjorte pensler, farvepaletter i forskellige nuancer og masser af malingtuber. I baggrunden fylder mere malergrej og udstoppede krager (vores kulturs gribbe, forklarer han). Der skimtes et hj\u00f8rne af et 12 kvadratmeter stort, nyt v\u00e6rk – en ny slags Kvium – som f\u00f8rst skal afsl\u00f8res p\u00e5 en Arken-udstilling i eftersommeren.<\/p>\n

Og s\u00e5 har Michael Kvium selvf\u00f8lgelig en pensel i den ene h\u00e5nd og en hjemmerullet tynd sm\u00f8g i den anden.<\/p>\n

– Jeg vil gerne st\u00e5 ved, at jeg er et d\u00e5rligt eksempel, siger han, mens ansigtet forandres i et drenget, charmerende grin, der dukker op hver gang, han udfordrer regler og tabuer, som:<\/p>\n

– Vidste I godt, at de fleste d\u00f8r p\u00e5 toilettet?<\/p>\n

Han ruller en ny Bali Shag-sm\u00f8g, mens han siger det.<\/p>\n<\/div>\n

Figuren<\/h2>\n
\n

Det er en udfordring at fange Michael Kvium med et sp\u00f8rgsm\u00e5l. Sad han model for en maler, ville han have sv\u00e6rt ved at sidde stille, s\u00e5dan forst\u00e5et i overf\u00f8rt betydning.<\/p>\n

Jeg sp\u00f8rger om noget, og han svarer et andet sted. Ikke for at undvige, men fordi det er mere interessant. Som hvis et enkelt ord i s\u00e6tningen skaber associationer og billeder, der flyver forbi hans indre blik, inden han sl\u00e5r ned et sted, \u00e5bner munden og forts\u00e6tter samtalen.<\/p>\n

Han bliver sj\u00e6ldent helt konkret, men samtidig spidder han sig selv, samtiden og menneskehedens v\u00e6rste sider og vores st\u00f8rste tabuer i sine udtalelser. Det er ogs\u00e5 s\u00e5dan, han g\u00f8r, n\u00e5r han maler sine figurer med groteske kroppe skabt af sammenblandinger af oldinge og babyer, m\u00e6nd og kvinder – og ofte en lille smule Kvium – fordi de skal v\u00e6re os alle sammen p\u00e5 en gang.<\/p>\n

Han snakker helst om “os” og “vi” i stedet for “jeg”. For:<\/p>\n

– Hvorfor skulle jeg v\u00e6re s\u00e5 meget anderledes end andre? sp\u00f8rger kunstneren, der har portr\u00e6tteret sig selv og menneskehedens blindhed, r\u00e6dselsv\u00e6kkende tanker og m\u00f8rke sider gennem de seneste 30 \u00e5r.<\/p>\n

– Jeg maler det, vi er blinde overfor. Den blindhed, som vi bruger til at f\u00e5 hverdagen til at fungere, fordi vi undg\u00e5r at se ting, der vil kr\u00e6ve en langt st\u00f8rre bevidsthed eller handling. Vi har en vis tendens til lukke \u00f8jnene for det, der sker. Polerne smelter. Det er faktisk et ret stort problem for os alle sammen, men den mest naturlige reaktion er, at n\u00e5r virkeligheden bliver skr\u00e6mmende, slukker man tv’et eller skruer over p\u00e5 et underholdningsprogram. Man magter ikke at se det. Det g\u00e6lder en hel masse ting ogs\u00e5 nogle helt personlige ting, siger han.<\/p>\n

Selv prikker han hul i bindet for \u00f8jnene, n\u00e5r han igen og igen bes\u00f8ger de m\u00f8rkeste og dybeste afkroge af sig selv for at male billeder, der f\u00e5r folk til at kalde ham pervers, sk\u00e6lde ham ud eller blive bange.<\/p>\n

– Jeg kan ogs\u00e5 blive bange for mig selv og for os. Men vi er alle sammen godt klar over, at de f\u00f8lelser og de ting findes i os. Vi er m\u00e5ske ikke altid bevidste om dem, fordi folk har travlt i deres hverdag, og folk har ting, der skal ordnes, s\u00e5 man har ikke tid til at t\u00e6nke tankerne til ende. Det er en meget stor fejl i vores moderne verden, at vi ikke har tid til at t\u00e6nke tanker til ende, fordi de kan komme til at g\u00f8re ondt, siger han.<\/p>\n

Alligevel har Michael Kvium form\u00e5et at drage publikum ved at male alt det, vi ikke t\u00f8r se. Hans navn f\u00e5r folk til at st\u00e5 i k\u00f8 til kunstudstillinger og byde flere hundredtusinder af kroner for de mest ikoniske malerier.<\/p>\n

– Jeg ved sgu ikke, om der er nogen af os, der overhovedet kan t\u00e5le at se alting blottet, men man kan godt t\u00e5le at tage det frem som kunstner i et v\u00e6rk. Jeg tror ogs\u00e5, at vi som mennesker har lettere ved at t\u00e6nke eller reagere klart, hvis vi st\u00e5r overfor et kunstv\u00e6rk. Er det virkelighed, kan vi ikke engang se det. Det er et k\u00e6mpe problem med virkeligheden, at vi kan ikke se den for bare virkelighed, siger han.<\/p>\n

Lige s\u00e5 dragende hans kunst er, liges\u00e5 frast\u00f8dt tog kunstkritikerne imod ham. Hans v\u00e6rkers overv\u00e6ldende popularitet var ikke givet, da han i 80’erne forlod akademiet.<\/p>\n

– Havde jeg vidst, at jeg endte her, havde jeg v\u00e6ret en lykkelig mand som ung. Men heldigvis var jeg indbildsk. For jeg kan love dig for, at der har v\u00e6ret kr\u00e6fter for, jeg ikke skulle v\u00e6re endt her, siger han.<\/p>\n

Men som rebelsk regelbryder lever han af, at andre fors\u00f8ger at begr\u00e6nse ham.<\/p>\n

– Der er ikke nogen, der har formuleret mit projekt bedre end dem, der har hadet det. S\u00e5 bevidst har jeg slet ikke v\u00e6ret. Det var specielt i mine unge dage, at der var ekstremt aggressive anmeldelser, som stillede mig op imod, hvad kunst\u00a0burde<\/i>v\u00e6re. Og det gjorde de S\u00c5 klart, fordi de var S\u00c5 gale, at de n\u00e6rmest lavede en drejebog for mig. Jeg ville ikke st\u00e5 for det, de stod for, forklarer han.<\/p>\n

Michael Kvium taler i kursiv og versaler. Han understreger pointer med en stigende og faldende volumen p\u00e5 stemmen. Og indimellem puster han ud, som om han stadig r\u00f8g p\u00e5 cigaretten.<\/p>\n

Hvis man ikke m\u00e5 blande sort i den bl\u00e5 himmel, g\u00f8r han det. Hvis det ikke er fint, at male narrativt, fort\u00e6ller han historier i sine billeder. Hvis kunst ikke m\u00e5 v\u00e6re letafl\u00e6selig, maler han netop det.<\/p>\n

– Det var n\u00e6rmest en regel, da jeg gik p\u00e5 kunstakademiet, at kunst ikke var for almindelige mennesker. Det stillede jeg sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved. Jeg kan ikke bruge kunst som religion. Jeg kan ikke se det som et billigt redskab til at s\u00e6tte mig selv h\u00f8jere, end andre. Kunst er et rum for alle, siger han.<\/p>\n<\/div>\n

Illusionen<\/h2>\n
\n

L\u00e6rredet er ved at v\u00e6re fyldt ud. Portr\u00e6ttet\u00a0er skrevet, som han ofte maler: \u00e6rligt, med skiftende perspektiver og med letafl\u00e6selige objekter. Ligesom kunsten er en illusion, er portr\u00e6ttet det ogs\u00e5. Men m\u00e5ske er det ofte \u00e6rligere end den virkelighed, som Kvium mener, at vi ikke kan se.<\/p>\n

– Et billede rummer en hel masse muligheder. Hver eneste gang man har malet r\u00f8d, kunne det have v\u00e6ret gr\u00f8nt. Det kunne ogs\u00e5 have v\u00e6ret gult. De tanker ligger p\u00e5 alle niveauer i et billede. Kunst er en forenkling. Man skal begr\u00e6nse sig og sl\u00e5 rigtigt ned, siger Michael Kvium.<\/p>\n

P\u00e5 samme m\u00e5de er portr\u00e6ttet, fotograf og journalist har skabt af Kvium, bygget op af valg og fravalg. Der st\u00e5r intet om hans adopterede spanske siameserkat, som han er allergisk overfor og snakker med. Han er ikke citeret for at v\u00e6re “skide-nerv\u00f8s” for Arken-udstillingen. Matador-filmene og Harry Potter-b\u00f8gerne i reolerne i v\u00e6rkstedet er ikke n\u00e6vnt. Det er hans aversion mod at f\u00e5 maling p\u00e5 fingrene heller ikke.<\/p>\n

Der var en del, der kunne v\u00e6re skrevet anderledes, for Michael Kvium er meget andet end det, et portr\u00e6t malet med ord kan beskrive.<\/p>\n

Han f\u00e5r et sidste \u00e6rligt ord:<\/p>\n

– Jeg snakkede engang med en opdagelsesrejsende, der havde g\u00e5et til Nordpolen og g\u00e5et til Sydpolen og besteget Mount Everest, og han havde det ligesom mig: N\u00e5r man endelig n\u00e5r sit m\u00e5l, er det den helt store nedtur. Man kravler ned af bjerget, eller man st\u00e5r og kigger p\u00e5 en udstilling, og t\u00e6nker, var det det? Det eneste, man har tilbage efter en stor udstilling, er alt det, man kunne have gjort anderledes. Det er forbandelsen som kunstner. Det er ogs\u00e5 drivkraften til at kaste sig ind i v\u00e6rkstedet og ud i tanken igen, siger han.<\/p>\n

\n

Michael Kvium<\/h3>\n

F\u00f8dt i 1955 i Horsens, hvor han boede, til han var 23 \u00e5r.Han er vokset op i en katolsk familie, men er ikke selv religi\u00f8s.<\/p>\n

Han fik praktikplads som bladtegner p\u00e5 Horsens Folkeblad som 17-\u00e5rig. Her arbejdede\u00a0han, indtil han kom ind p\u00e5 Det Danske Kunstakademi i 1979.<\/p>\n

I ’85 er han f\u00e6rdiguddannet fra akademiet. Her skaber han performancegruppen “V\u00e6rst” sammen med blandt andre Christian Lemmerz. Gruppen laver film og performance-kunst.<\/p>\n

I 1987 bliver han gift med islandske Kristin Gudnason. I 1990 bliver de for\u00e6ldre til Jonathan Kvium. Deres delebarn Daniel er fra 1980.<\/p>\n

Michael Kvium og Kristin Gudnason bor skiftevis i en lejlighed i K\u00f8benhavn, sommerhuset i Asserbo og et hus i det syd\u00f8stlige Spanien sammen med deres kat. S\u00f8nnerne er flyttet hjemmefra.<\/p>\n

Han har modtaget flere medaljer: Eckersberg Medaillen og ridderkorset. Det sidste fik han i 2010.<\/p>\n

\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin “Museer, teater, koncerter” 10. marts 2017.\u00a0\u00a0<\/a><\/p>\n

kvium<\/a><\/div>\n<\/div>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kunst. Han maler bandager og blindhed. Men der er intet, der skal begr\u00e6nse Michael Kvium. I gennem 30 \u00e5r har han gjort kunst folkeligt ved at udfordre det forbudte. L\u00e6rredet er tomt. Farverne er sorte og hvide, og portr\u00e6ttet bliver malet med bogstaver. M\u00f8d Michael Kvium. L\u00e6s mere Michael Kvium: Der er ingen begr\u00e6nsninger i kunsten<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-140","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-2g","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/140","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=140"}],"version-history":[{"count":6,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/140\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":319,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/140\/revisions\/319"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=140"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=140"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=140"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}