{"id":138,"date":"2017-12-24T20:33:20","date_gmt":"2017-12-24T20:33:20","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=138"},"modified":"2018-01-20T18:38:27","modified_gmt":"2018-01-20T18:38:27","slug":"kirsten-skaarup-en-sjael-under-oplaering","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=138","title":{"rendered":"Kirsten Skaarup: En sj\u00e6l under opl\u00e6ring"},"content":{"rendered":"

Styrke. Der er langt fra en fattig barndom p\u00e5 Falster til buddhistisk filosofi. Kogebogsforfatter, vegetar og eventyrer Kirsten Skaarup blev f\u00f8dt ind i et liv, hvor hun ikke h\u00f8rte til. Hun vendte det ryggen og fandt sin egen vej.<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Hun forestillede sig, at hun var det sidste menneske i Danmark, der blev sendt ud at tjene. Det var i slutningen af halvtredserne. Opsving og optimisme var kommet til byerne efter krig og rationeringsm\u00e6rker. Men i det fattige hjem p\u00e5 Nordfalster var der ikke r\u00e5d til hverken optimisme eller uddannelse til de to b\u00f8rn. Som 14-\u00e5rig cyklede Kirsten Skaarup hver morgen til Fru Michelsens g\u00e5rd. Hun malkede k\u00f8er, passede b\u00f8rn og stegte fl\u00e6sk, mens de j\u00e6vnaldrende fra stationsbyen Eskilstrup tog realeksamener og fortjente studenterhuer.<\/p>\n

Det h\u00e5rde arbejde var hun vant til. Som seks\u00e5rig havde Kirsten Skaarup sin f\u00f8rste avisrute, og h\u00e6nderne var \u00f8vede i at hive roer op for b\u00f8nderne omkring byen. Hun havde inderligt \u00f8nsket sig en studentereksamen, men syv \u00e5r i skole m\u00e5tte v\u00e6re nok, mente hendes far. Og s\u00e5dan blev det. I stedet kunne hun tjene p\u00e5 l\u00e6rerindens g\u00e5rd.<\/p>\n

\"\"
Kogebogsforfatter og eventyrer Kirsten Skaarup var p\u00e5 forsiden af Livsstil. Forsidefoto er taget af Peter Leth-Larsen\/JFM<\/figcaption><\/figure>\n

– Nogle ville m\u00e5ske v\u00e6re blevet p\u00e5 Falster og have giftet sig med en g\u00e5rdmand. Men jeg har bare aldrig h\u00f8rt til der. Det var ikke min vej. Det var jeg klar over, siger Kirsten Skaarup.<\/p>\n

Det var Fru Michelsen ogs\u00e5. Og efter et \u00e5r med tidlige morgen-malkninger kom l\u00e6rerinden hjem med en annonce fra Lolland-Falster Folketidende og en anbefaling. En boghandler i Nyk\u00f8bing s\u00f8gte en l\u00e6rling. Fra den dag s\u00e5 Kirsten Skaarup sig aldrig tilbage.<\/p>\n

– Det var en dr\u00f8m for mig. Det var jeg fuldst\u00e6ndig klar over med det samme. Jeg var et fremmed v\u00e6sen i mit barndomshjem. Det m\u00e5 have v\u00e6ret et chok for mine for\u00e6ldre at f\u00e5 s\u00e5dan et barn. De var meget flittige, men det var et fattigt hjem. Og fuldst\u00e6ndig fattigt p\u00e5 kultur. Vi havde en forf\u00e6rdelig barndom, min bror og jeg. Men havde jeg v\u00e6ret pakket ind i vat, som jeg gerne ville dengang, er det ikke sikkert, det var g\u00e5et mig, som det er g\u00e5et mig, siger hun.<\/p>\n

– Jeg tror, min sj\u00e6l havde noget at l\u00e6re.<\/p>\n

En lang rejse<\/strong><\/p>\n

Der er langt fra statsbanearbejderens og reng\u00f8ringskonens hus ved Eskilstrup til Kirsten Skaarups lejlighed i Holte. B\u00e5de fysisk og\u00a0is\u00e6r \u00e5ndeligt og kulturelt. Buddha-figurerne, kunsten, vegetarmaden, de blomstrede, bl\u00f8de m\u00f8bler og den overfyldte bogreol vidner om, at Kirsten Skaarup har indhentet al\u00a0den viden, dannelse og gl\u00e6de, der var frav\u00e6rende i hendes barndom. Hun har 72 \u00e5r, 30\u00a0vegetarkogeb\u00f8ger og et formandskab af Kvindelige Eventyrers Klub bag sig.<\/p>\n

– Jeg er m\u00e5ske lidt gr\u00e5dig p\u00e5 livet. Jeg vil gerne have s\u00e5 meget ud af det som muligt, siger hun.<\/p>\n

Indrammet i r\u00f8de briller buer \u00f8jnene i et smil, mens hun fort\u00e6ller, at hendes liv har v\u00e6ret fantastisk sp\u00e6ndende. Hun har sin helt egen ydmyge m\u00e5de at v\u00e6re glad p\u00e5. Hun har v\u00e6ret heldig, mener hun, og flittig, nysgerrig og videbeg\u00e6rlig. Men m\u00e6rkatet dygtig har hun sv\u00e6rt ved at bekende sig til. Og m\u00e5ske sidder der stadig en snert af Falster fast s\u00e5 mange \u00e5r, efter at hun forlod \u00f8en.<\/p>\n

– Der er en s\u00e6tning, jeg aldrig glemmer. Folk sagde ofte, “du skal kraftedeme ikke tro, du er noget”, siger hun p\u00e5\u00a0tyk, syngende dialekt.<\/p>\n

Hun griner og forts\u00e6tter p\u00e5 velformet rigsdansk:<\/p>\n

– Det var det, det handlede om. Det var ikke kun i min fars \u00f8jne, vi ikke kunne g\u00f8re noget godt nok. Det var en meget sn\u00e6ver verden med meget jantelov. Jeg synes, det har v\u00e6ret sv\u00e6rt at finde ud af, at man m\u00e5ske ikke er s\u00e5 d\u00e5rlig endda. For det er podet ind i en. Det sidder fast, det g\u00f8r det alts\u00e5.<\/p>\n

Og det er langtfra det eneste tydelige spor, den h\u00e5rde, fattige barndom har sat sig i Kirsten Skaarups liv.<\/p>\n

En afg\u00f8rende beslutning<\/strong><\/p>\n

Hun n\u00f8der gulerodskage og \u00e6ltefri boller fra et veld\u00e6kket stuebord, der er en kogebogsforfatter v\u00e6rdigt. Det er 37 \u00e5r siden, hendes f\u00f8rste bog, “Vegetariske festmiddage”, udkom. Det var midt i den gr\u00f8nne b\u00f8lge i begyndelsen af 1980’erne, hvor det blev moderne at spise vegetarisk. B\u00f8lgen forsvandt samtidig med, at folk brugte penge p\u00e5 samtalek\u00f8kkener og fladsk\u00e6rmsfjernsyn, men Kirsten Skaarup blev troligt ved med at udgive vegetariske kogeb\u00f8ger. Omkring 30 er det blevet til. Nogle er solgt i mere end 100.000 eksemplarer. Og Kirsten Skaarup er mere end \u00e9n gang blevet kaldt vegetarmadens gudmor.<\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de har hendes beslutning om at blive vegetar b\u00e5de styret hendes karriere, givet hende muligheder og f\u00f8rt hende verden rundt.<\/p>\n

– Det har v\u00e6ret bestemmende for mit liv. Da jeg kom ind i den gr\u00f8nne verden, \u00e5bnede der sig et fuldst\u00e6ndig fantastisk univers af smag og farver. Og der er en etik, som jeg synes er n\u00f8dvendig. Jeg blev vegetar, fordi jeg kunne ikke have, at dyr blev behandlet d\u00e5rligt, og jeg synes i \u00f8vrigt ikke, at mennesker har lov til at sl\u00e5 dyr ihjel. I hvert fald ikke i den m\u00e5lestok, som vi g\u00f8r i dag, siger Kirsten Skaarup.<\/p>\n

Hun havde forladt Falster og boghandlerbranchen for at arbejde p\u00e5 forlag i K\u00f8benhavn. I begyndelsen af tyverne og midt i et helt nyt liv satte hun sig for at finde ud af, hvad det dog skulle bruges til. Livet. Hun s\u00f8gte mellem filosoffer, indiske guruer, buddhisme og forskellige religioner, indtil hun fandt sin livsfilosofi.<\/p>\n

– Jeg tror, at man h\u00f8ster, som man s\u00e5r. At man ikke kan g\u00f8re noget, som ikke har en eller anden virkning. Det betyder ogs\u00e5, at man har medf\u00f8lelse med mennesker og for mig is\u00e6r de um\u00e6lende dyr. Da jeg l\u00e6ste om reinkarnation og karmaloven, vakte det genklang i mig. At jeg i et tidligere liv har arbejdet p\u00e5 at v\u00e6re der, hvor jeg blev f\u00f8dt i dette liv. Men det er ikke en religion, det er en filosofi, siger hun.<\/p>\n

– Er det ogs\u00e5 din m\u00e5de at forklare, hvordan du havnede i familien p\u00e5 Falster, hvor du ikke h\u00f8rte til?<\/em><\/p>\n

– Ja, for det var simpelthen n\u00f8dvendigt for min udvikling. Jeg mener slet ikke, at det er tilf\u00e6ldigt. Jeg tror, der er en form for masterplan med livet, siger Kirsten Skaarup.<\/p>\n

Hun har gjort det til sit livs mission at udbrede kendskabet til vegetarmad og overbevise andre om, at man ikke skal sl\u00e5 dyr ihjel. Efter 50 \u00e5r virker Kirsten Skaarup kompromisl\u00f8s i sine principper. Hendes overbevisninger og handlinger f\u00f8lger hinanden. Men kompromisl\u00f8sheden kr\u00e6vede lidt till\u00f8b. Det var ikke nemt at blive vegetar i 1970’erne. Der var enormt meget drilleri. Og de f\u00f8rste \u00e5r spiste hun bare hakket k\u00f8d, fordi det “ligesom var mindre slemt end et helt stykke k\u00f8d”, griner hun.<\/p>\n

– Min mor var en forf\u00e6rdelig kok, s\u00e5 det var ikke skrevet nogen steder, at jeg skulle interessere mig for mad. Og slet ikke vegetarmad. Men jeg blev som sl\u00e5et af lynet over, at det kunne v\u00e6re s\u00e5 fantastisk og nydelsesfuldt at spise mad uden dyr, at jeg begyndte at skrive mine opskrifter ned. Jeg samlede dem, og p\u00e5 det tidspunkt arbejdede jeg p\u00e5 forlaget H\u00f8st og S\u00f8n som redakt\u00f8r. Da jeg sagde, at vi havde f\u00e5et et manuskript, der hed “Vegetariske Festmiddage”, var de ved at d\u00f8 af grin. For kunne det v\u00e6re festligt, s\u00e5 havde de aldrig h\u00f8rt noget lignende, fort\u00e6ller hun.<\/p>\n

Bogen blev udgivet. Den kom i syv oplag og blev oversat til tysk, svensk og hollandsk. Og de efterf\u00f8lgende kogeb\u00f8ger solgte endnu bedre. Men midt i succesen sagde Kirsten Skaarup sit job op.<\/p>\n

En dannelsesrejse<\/strong><\/p>\n

Gentagelse har altid kedet hende, lader hun vide. Og n\u00e5r hverdagen bliver for ensformig, s\u00e6tter gr\u00e5digheden efter livet ind. De f\u00f8rste 40 \u00e5r af sit liv havde hun uddannet sig til boghandler, skiftet branche til forlag, udgivet b\u00f8ger, arbejdet i b\u00e5de England og Tyskland, rejst og i det hele taget arbejdet p\u00e5 at tilegne sig den viden og kulturelle dannelse, hun blev snydt for som ung. Et \u00e6gteskab var det ogs\u00e5 blevet til, men det var proforma for at f\u00e5 en lejlighed. S\u00e5dan var boligmarkedet dengang.<\/p>\n

– Jeg havde hverken haft tid til at blive gift eller f\u00e5 b\u00f8rn. Men b\u00f8rn har jeg aldrig villet have. Det har nok v\u00e6ret min barndom, der har gjort, at jeg syntes, det var en d\u00e5rlig id\u00e9. Jeg kan ikke se, hvorfor man absolut skal have b\u00f8rn, der er jo masser af dem i verden, siger Kirsten Skaarup.<\/p>\n

– Du har aldrig haft lyst til, at dine gener skulle leve videre?<\/em><\/p>\n

– Nej, for jeg tror ikke p\u00e5 det p\u00e5 den m\u00e5de. Jeg tror, at min sj\u00e6l lever videre, men ikke gennem eventuelle b\u00f8rn.<\/p>\n

I stedet for at etablere familie k\u00f8bte hun en rygs\u00e6k og tog p\u00e5 en dannelsesrejse for sj\u00e6len og smagsl\u00f8gene. Verden rundt. Alene. I et \u00e5r.<\/p>\n

Det var vegetarmaden, der gav hende b\u00e5de mulighed og motiv. For b\u00f8gerne havde solgt s\u00e5 godt, at\u00a040-\u00e5rige Kirsten Skaarup havde r\u00e5d til at rejse fra arbejde og hjem. Og hendes madgl\u00e6de gav rejsen et form\u00e5l: Hun skulle spise sig gennem fremmede krydderier og k\u00f8kkener. Men mens hun rejste fra solnedgange i Himalayabjergene over am\u00f8bedysenteri i Thailand til fjerne provinser i Kina, rejste hun ogs\u00e5 ind i en taknemmelighed for sin barske barndom.<\/p>\n

– Man m\u00f8der virkelig sig selv p\u00e5 s\u00e5dan en rejse. Det er der, man finder ud af, hvor meget styrke man har. Jeg har ingen frygtelige\u00a0historier at fort\u00e6lle. Der var en gang i Malaysia p\u00e5 et virkelig faldef\u00e6rdigt hotel, at nogle fyre fors\u00f8gte at sl\u00e5 min d\u00f8r ind. I Sydamerika kom en mand\u00a0med en kniv og skar mit ur af. Og i Thailand tabte jeg h\u00e5ret af am\u00f8bedysenteri. Men jeg har ikke v\u00e6ret skr\u00e6mt fra vid og sans. Der kommer min barndom mig virkelig til nytte. For at overleve i den var jeg\u00a0n\u00f8dt til at mobilisere alt, hvad jeg\u00a0havde i mig, siger Kirsten Skaarup.<\/p>\n

Hun citerer fra S\u00f8ren Kierkegaard: “Hvad der ikke sl\u00e5r en ihjel, g\u00f8r en st\u00e6rkere”. Og senere er det Th\u00f8ger Seidenfaden: “Det er vigtigt at have sine honningdepoter”. Honningdepoter er det, som menneskene og kulturerne, hun har m\u00f8dt, er for hende. Noget, man kan t\u00e6re p\u00e5 i magre tider. Ved at lukke \u00f8jnene kan hun st\u00e5 p\u00e5 toppen af en sydamerikansk pyramide eller midt p\u00e5 et marked i Lhasa.<\/p>\n

Hun bliver ved med at fylde depoterne op. 65 til 70 lande har hun efterh\u00e5nden bes\u00f8gt. Og mange af dem flere gange. Hun har ogs\u00e5 v\u00e6ret formand for Kvindelige Eventyreres Klub og f\u00e5et den til at blomstre op, endnu inden verdensrundrejser med rygs\u00e6k i Lonely Planet-sporet blev allemandseje.<\/p>\n

– Man l\u00e6rer, at verden er lille, og vi alle er ret ens. Vi vil det samme, nemlig have et nogenlunde ordentligt liv. Jeg ved ikke, om jeg er f\u00f8dt med en \u00e5benhed over for andre mennesker, men det er en gave, jeg har f\u00e5et. For man snyder kun sig selv ved ikke at m\u00f8de fremmede mennesker og kulturer. Jeg lever, som jeg lever, og synes jo egentlig, at det er den eneste rigtige m\u00e5de. Men det er det ikke, for jeg har set millioner af andre m\u00e5der at leve p\u00e5, som ogs\u00e5 g\u00f8r folk glade. Det er vel tolerance, jeg har f\u00e5et med fra rejserne. Det er den st\u00f8rste kapital, jeg har. Det er en evig skat af indsigt og forst\u00e5else, siger hun.<\/p>\n

Klimaet og kloden<\/strong><\/p>\n

– Og s\u00e5 har jeg set, at jorden er s\u00e5 smuk, at det kan g\u00f8re ondt helt ind i sj\u00e6len. N\u00e5r jeg\u00a0samtidig ser, hvor m\u00e5lrettet folk g\u00e5r efter at nedbryde den, bliver jeg\u00a0ked af det, siger Kirsten Skaarup, der i debatter er g\u00e5et i k\u00f8det p\u00e5 kogebogsforfatterkolleger eller f\u00f8devareproducenter, som fremmer et k\u00f8d og sm\u00f8r-forbrug, der efter hendes mening \u00f8del\u00e6gger b\u00e5de Jorden, mennesker og dyr.<\/p>\n

De senest fem til otte \u00e5r er den gr\u00f8nne b\u00f8lge fra 1980’erne kommet tilbage og med fornyet kraft. Klimabevidstheden er sat ind, og k\u00f8dproduktionens CO2-udslip er med til at g\u00f8re det vegetariske og veganske k\u00f8kken popul\u00e6rt igen. Og klimaet er ogs\u00e5 blevet en del af Kirsten Skaarups dagsorden.<\/p>\n

– Der er ingen enkeltst\u00e5ende f\u00f8devare, vi producerer, som har s\u00e5 mange d\u00e5rlige effekter som k\u00f8d. For det f\u00f8rste lider dyrene, for det andet \u00f8del\u00e6gger vi klimaet, og for det tredje skader vi vores helbred. I hvert fald i de m\u00e6ngder, det er blevet normalt at spise det. N\u00e5r man tager en bid mad i munden, har det en effekt p\u00e5 den anden side af jorden. Men der er en kollektiv blindhed over for problemerne, siger hun.<\/p>\n

Tre procent af den danske befolkning er vegetarer eller veganere. Og langt de fleste er koncentreret omkring de store byer. Men i mods\u00e6tning til i 1980’erne er Kirsten Skaarup overbevist om, at det ikke l\u00e6ngere er et modef\u00e6nomen.<\/p>\n

– Det er jo alvor, hvis man skal tro p\u00e5 det, som forskere fort\u00e6ller om klimaet. Jeg tror ikke, at det er\u00a0fake news<\/em>. Kloden kan ikke b\u00e6re, at vi spiser de m\u00e6ngder k\u00f8d, vi g\u00f8r i dag. Selv om flere skifter madvaner og g\u00f8r det dybf\u00f8lt, er det et langt sejt tr\u00e6k, siger kogebogsforfatteren, der mener, at k\u00f8dforbrugets konsekvenser er et ansvar, som ogs\u00e5 samfundet og politikerne skal tage p\u00e5 sig.<\/p>\n

Hun har foresl\u00e5et h\u00f8je skatter p\u00e5 k\u00f8d, eller at man fratog k\u00f8dproducenter statstilskuddene. Men mod store samfunds\u00f8konomiske pengestr\u00f8mme fylder en kogebogforfatters gr\u00f8nne forslag ikke meget.<\/p>\n

– Det er stadig en fjerdedel af vores eksport, der er de stakkels forpinte svin, siger Kirsten Skaarup og afsl\u00f8rer, at hendes livs mission langtfra er opfyldt. Det er hendes nysgerrighed heller ikke.<\/p>\n

Sl\u00e5et r\u00f8dder<\/strong><\/p>\n

Som 72-\u00e5rig rejser hun stadig verden rundt, men ikke l\u00e6ngere i en jagt p\u00e5 at finde sig selv eller den dannelse, hun aldrig fik. Pigen, der var fremmed p\u00e5 Falster, har sl\u00e5et r\u00f8dder. I sin livsfilosofi og ditto mission. Hun h\u00f8rte ikke til blandt g\u00e5rdm\u00e6nd og roer, bleer og stegt fl\u00e6sk, men mellem buddha-figurer og farverigt t\u00f8j, solnedgange under andre himmelstr\u00f8g og foran vand, der falder fra h\u00f8je bjerge.<\/p>\n

– Jeg f\u00f8ler mig faktisk som verdensborger. Jeg f\u00f8ler mig hjemme alle steder. Mine r\u00f8dder er i det, jeg tror p\u00e5. I min filosofi. Og den kunne vel ogs\u00e5 bruges p\u00e5 m\u00e5nen, siger Kirsten Skaarup.<\/p>\n

S\u00e5 langt tager hun dog ikke. Hendes n\u00e6ste rejser g\u00e5r til Rum\u00e6nien, Mongoliet og Kirgisistan.<\/p>\n

\n

Kirsten Skaarup<\/strong><\/p>\n

72 \u00e5r, f\u00f8dt og opvokset p\u00e5 Falster. Bor nu i Holte. Er uddannet boghandler.<\/p>\n

Har arbejdet hos flere forlag som sekret\u00e6r og redakt\u00f8r blandt andet Fremad, Aschehoug og H\u00f8st og S\u00f8n, f\u00f8r hun stiftede sit eget: Olivia. Det havde hun i 17 \u00e5r, inden det blev solgt til Politikens Forlag.<\/p>\n

Har udgivet kogeb\u00f8ger siden 1980. Den f\u00f8rste hed “Vegetariske Festmiddage”, siden kom blandt andre “Vegetarisk k\u00f8kken”, “Med vinger til solens k\u00f8kken”,\u00a0“Det k\u00e6rlige k\u00f8kken – gr\u00f8n mad til en s\u00e5rbar planet”, “Det helbredende k\u00f8kken”, “Powerfoodrevolutionen” og senest “Supper og co.”.\u00a0\u00a0I alt har hun skrevet 30 kogeb\u00f8ger og b\u00f8ger om andre emner som engle, k\u00e6rlighed, venskab samt bidraget til en r\u00e6kke e-b\u00f8ger.<\/p>\n

Hun var formand for Kvindelige Eventyrers Klub i fire \u00e5r i 90’erne.<\/p>\n

Desuden blogger hun om gr\u00f8n, vegetarisk mad p\u00e5\u00a0kirstenskaarup.dk.<\/a><\/p>\n

\n

Artiklen blev bragt i Jysk Fynske Mediers magasin Livsstil 2. juni 2017.<\/a><\/p>\n

Skaarup samlet<\/a><\/div>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Styrke. Der er langt fra en fattig barndom p\u00e5 Falster til buddhistisk filosofi. Kogebogsforfatter, vegetar og eventyrer Kirsten Skaarup blev f\u00f8dt ind i et liv, hvor hun ikke h\u00f8rte til. Hun vendte det ryggen og fandt sin egen vej. L\u00e6s mere Kirsten Skaarup: En sj\u00e6l under opl\u00e6ring<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[15],"class_list":["post-138","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil","tag-livsstil"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-2e","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/138","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=138"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/138\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":313,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/138\/revisions\/313"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=138"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=138"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=138"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}