{"id":136,"date":"2017-12-21T20:33:39","date_gmt":"2017-12-21T20:33:39","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=136"},"modified":"2018-01-20T18:53:21","modified_gmt":"2018-01-20T18:53:21","slug":"vi-stiller-om-til-mette","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=136","title":{"rendered":"Vi stiller om til Mette"},"content":{"rendered":"

H\u00e5b. Et sted mellem Taarb\u00e6k og Bejing begyndte Mette Holms liv at f\u00f8les lettere. Det skete samtidig med, at hun engagerede sig i menneskerettigheder. Siden har hun arbejdet for at g\u00f8re verden bedre. F\u00f8rst som Asien-korrespondent mellem panservogne og skarpe skud, siden som verdens f\u00f8rstedame i New York, da hendes mand Mogens Lykketoft var formand for FNs generalforsamling. Mette Holms historie handler om udsyn, sortsyn og et verdenssyn, som, hun insisterer p\u00e5, skal indeholde h\u00e5b.<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Hun dukker sig, og chauff\u00f8ren tr\u00e6der p\u00e5 speederen. Han har armene oppe over hovedet og k\u00f8rer i blinde ad den nyanlagte lige vej. \u00d8jeblikket forinden har en gruppe bev\u00e6bnede soldater fors\u00f8gt at vinke bilen ind til siden. Men m\u00e6ngden af bortf\u00f8relser i Cambodia er stor, l\u00f8sesum-kravene h\u00f8je og drab almindelige, s\u00e5 de to danskere k\u00f8rer for livet, mens soldaterne skyder. Mette Holm er i Cambodia i 1991. Hun rapporterer fra det land, som FN efter to \u00e5rs forhandlinger og \u00e5rtier med krig netop har f\u00e5et til at underskrive en fredsaftale i Paris.<\/p>\n

\"\"
Mette Holm, journalist, fortalte om et \u00e5r i verdens tjeneste som f\u00f8rstedame i FN til Livsstil i januar 2017.<\/figcaption><\/figure>\n

– Jeg har v\u00e6ret i situationer, som man vel godt kan karakterisere som farlige. Det har v\u00e6ret dramatisk, men jeg har altid v\u00e6ret meget handlekraftig. Man ved jo ikke, hvordan man reagerer, f\u00f8r man oplever det. Man kan ogs\u00e5 bare blive lam som en fugl eller s\u00e6tte sig ned og gr\u00e6de som en koalabj\u00f8rn. Men bagefter er jeg blevet bange. Alts\u00e5 rigtig bange, hvor jeg bare rystede og rystede, siger Mette Holm.<\/p>\n

Cambodia i ’91 er ikke sidste gang, at Mette Holm bliver skudt p\u00e5 eller kommer for t\u00e6t p\u00e5 landminer.<\/p>\n

– Der er ingen historier, der er v\u00e6rd, at man d\u00f8r. Man er n\u00f8dt til at overleve for at kunne fort\u00e6lle dem, siger hun.<\/p>\n

Udsyn<\/h4>\n

Mellem et brusende \u00d8resund og en vinterbrun dyrehave bor Mette Holm og hendes mand Mogens Lykketoft. Gulvet er en mosaik af t\u00e6pper, v\u00e6ggene et m\u00f8nster af kunst og fotografier, og sm\u00e5 udstillinger af figurer viser beboernes k\u00e6rlighed til lande fra Gr\u00f8nland til Kina. I Taarb\u00e6k-villaen er verden meget st\u00f8rre end Danmark, ogs\u00e5 selv om Mette Holms verden begyndte lidt nede ad vejen.<\/p>\n

Hun peger ud af vinduet mod syd.<\/p>\n

– Jeg voksede op i et pensionat herhenne. Faktisk i huset hvor Karen Ellemann og hendes familie bor nu. Vi var tre s\u00f8skende, og vores far var fra Siam (Thailand), s\u00e5 der har altid v\u00e6ret et vist udsyn. Og s\u00e5 var pensionatet fyldt med mennesker fra alle mulige lande. Vi har altid l\u00e6rt, at alle mennesker har lige stor krav p\u00e5 respekt, og at det er ligegyldigt, hvilken farve de har. Det var en grundl\u00e6rdom for mig, og alt andet var m\u00e6rkeligt. Der er jo efterh\u00e5nden en hel del af alt det andet: racisme og nationalisme, forklarer Mette Holm.<\/p>\n

Hun blev f\u00f8dt ind i fremgang og \u00f8konomisk opsving i 1953. For\u00e6ldrene arbejdede h\u00e5rdt, k\u00f8bte en lille bil, og familien rejste meget. De indlogerede flygtninge i pensionatet og holdt jul for gr\u00f8nl\u00e6ndere, der ikke havde r\u00e5d til at komme hjem. Det var inden nogen begyndte at l\u00e6gge m\u00e6rke til, at Mette Holms, hendes s\u00f8skendes og fars ansigtstr\u00e6k var anderledes. Men det \u00e6ndrede sig i 70’erne.<\/p>\n

– Jeg er den mindst eksotiske af os og den mest slagf\u00e6rdige. Jeg har ikke v\u00e6ret et nemt offer. Men min s\u00f8ster og hendes datter er blevet spyttet p\u00e5 og r\u00e5bt efter p\u00e5 Christianshavn. Min bror skulle have pas med i byen for at bevise, at han var dansk. Og min far blev skubbet i bussen, da han var blevet gammel og ikke selv kunne k\u00f8re mere, siger Mette Holm.<\/p>\n

Hendes blik vandrer en tur ud p\u00e5 \u00d8resund og tilbage igen. Lidt m\u00f8rkere i \u00f8jnene forts\u00e6tter hun:<\/p>\n

– Det var meget smerteligt for ham og for os alle sammen. Han var kommet til Danmark i ’25. Han voksede op som en slags kuriosum og havde mange venner. Han var den eneste siameser i den danske modstandsbev\u00e6gelse og blev statsl\u00f8s efter krigen, fordi Siam havde v\u00e6ret p\u00e5 tysk side. S\u00e5 blev han dansk statsborger. Men pludselig oplevede han, at folk udviste foragt for ham. Vi har alle f\u00f8lt os fuldst\u00e6ndigt danske, men er ofte gennem tiden blevet konfronteret med, at det er der nogen, der ikke synes, at vi er.<\/p>\n

Men altoverskyggende uretf\u00e6rdighed m\u00f8dte hun f\u00f8rst senere p\u00e5 den anden side af jorden, fort\u00e6ller hun.<\/p>\n

 <\/p>\n

Menneskesyn<\/h4>\n

Mette Holm sk\u00e6nker gr\u00f8n te fra en kinesisk tekande. Vi drikker varme, mens vi kigger henover hendes 63-\u00e5rige liv. Man kunne nemt forledes til at tro, at hun har fulgt en r\u00f8d tr\u00e5d fra sine asiatiske gener over et udvekslingsophold i Bejing og syv \u00e5r i Hong Kong, der blev til et helt liv som Asien-korrespondent, til 15 m\u00e5neder som f\u00f8rstedame i FN ved Mogens Lykketofts side. Men den r\u00f8de tr\u00e5d er v\u00e6vet ind i et m\u00f8nster af tilf\u00e6ldigheder. Det var n\u00e6rmest i trods, at hun tog til Kina i 1981. Hun s\u00f8gte et udvekslingsophold og blev overraskende udvalgt til et \u00e5r i Bejing.<\/p>\n

– Jeg har f\u00e5et menneskerettighederne ind bagvendt ved at se, hvordan et folk er, n\u00e5r de ikke har dem. Og der var Kina i 1981 et virkeligt fint eksempel. Vi var overv\u00e5get permanent, der var h\u00f8nsenet eller et lille vindue over d\u00f8ren p\u00e5 kollegiev\u00e6relserne, som vagterne stod og kiggede ind af. Vores post blev rutinem\u00e6ssigt \u00e5bnet og l\u00e6st, og de skammede sig ikke engang. Jeg m\u00f8dte censorerne, der talte fremragende dansk, og de spurgte til, hvordan min mor havde det. Men det var det mindste af det. Kineserne havde det meget v\u00e6rre, siger hun.<\/p>\n

– De m\u00e5tte intet bestemme selv. Og alting blev forn\u00e6gtet, om det var fattigdom, sult eller arbejdsl\u00f8shed. N\u00e5r det s\u00e5 er sagt, har Kina gjort masser af gode ting for kineserne og dermed for menneskeheden med fattigdoms- og sygdomsbek\u00e6mpelse, s\u00e5 det er ikke udelt d\u00e5rligt. Men jeg s\u00e5, hvad det vil sige, hvis folk ikke f\u00e5r lov til at udfolde sig, og det er ganske barskt, forklarer Mette Holm.<\/p>\n

I Bejing begyndte hendes engagement i menneskerettigheder og et helt banalt – m\u00e5ske naivt – \u00f8nske om, at g\u00f8re verden et bedre sted.<\/p>\n

– Jeg s\u00e5, hvor uretf\u00e6rdig verden kan v\u00e6re, det var s\u00e5dan set udgangspunktet, fort\u00e6ller hun.<\/p>\n

Efter et \u00e5r i Kina skiftede hun antropologi-studiet ud med journalistik. Og i 1989 kunne man i TV-avisen p\u00e5 DR ofte h\u00f8re studiev\u00e6rterne sige\u00a0“Vi stiller om til Mette”, der rapporterede fra Den Himmelske Fredsplads i hjertet af Kina. Det var alt andet end fredeligt, da milit\u00e6ret med panservogne indtog pladsen, hvor landets studerende demonstrerede.<\/p>\n

 <\/p>\n

Sortsyn<\/h4>\n

P\u00e5 et tidspunkt mellem pensionatet og de panserede vogne tog Mette Holm en beslutning om ikke at f\u00e5 b\u00f8rn. For den 20- og 30-\u00e5rige udgave af hende mente ikke, at det var v\u00e6rd at s\u00e6tte b\u00f8rn i verden, s\u00e5dan som den s\u00e5 ud.<\/p>\n

– Da jeg var i tyverne, som havde v\u00e6ret et indlysende tidspunkt at f\u00e5 b\u00f8rn, havde jeg et mere dystert syn p\u00e5 tilv\u00e6relsen, end jeg har i dag. Jeg f\u00f8lte ikke et behov for at reproducere mig, da jeg var i den f\u00f8dedygtige alder, selv om jeg havde en k\u00e6reste, og han gerne ville have b\u00f8rn. Men der er s\u00e5 mange b\u00f8rn i verden, man kan tage sig af, siger Mette Holm.<\/p>\n

Og det har hun gjort. Hun har haft uformelle adoptivb\u00f8rn i Vietnam og Cambodia. Hun har engageret sig, st\u00f8ttet dem gennem uddannelse, med en cykel eller andre ting, der gjorde livet nemmere for dem. Samtidig blev livet ogs\u00e5 nemmere for hende.<\/p>\n

– Den anden halvdel af mit liv er helt sikkert b\u00e5de sjovere, mere interessant og givende end den f\u00f8rste halvdel. Det er ikke noget, jeg har filosoferet over tidligere, men mit engagement i menneskeheden og verden passer n\u00e6sten p\u00e5 dato med, hvorn\u00e5r det vendte, siger hun og forts\u00e6tter:<\/p>\n

– Livet bliver lettere. Det har jeg altid syntes. Jeg havde det sk\u00e6gt, da jeg var 16, 17 og 18 \u00e5r, men det kunne v\u00e6re meget forvirrende. Jeg er blevet mere sikker p\u00e5 h\u00e5nden med \u00e5rene. Jeg tror ikke, at jeg tvivler mindre p\u00e5 mig selv, men jeg hviler i mig selv, og s\u00e5 er det ikke s\u00e5 sv\u00e6rt at v\u00e6re usikker. Jeg tror ogs\u00e5, at tiden g\u00f8r, at man bliver bedre til at finde ud af, hvad der er vigtigt. Det g\u00f8r det hele nemmere.<\/p>\n

Solstriben, der bev\u00e6gede sig gennem stuen er forsvundet. Mette Holm roder med ilden. Tonen i interviewet har \u00e6ndret sig. De gl\u00f8dende \u00f8jne og h\u00e6ndernes ivrige gestikuleren, der ledsagede fort\u00e6llingerne om uretf\u00e6rdigheder og menneskerrettigheder, er d\u00e6mpet af et uldt\u00e6ppe. Den rolige dybe stemme, der v\u00e6kker genklang fra tv- og radioaviser, er langsommere og mere s\u00f8gende i svarene.<\/p>\n

– Jo mere man ser og oplever, jo mere f\u00e5r man en id\u00e9 om, hvad der er vigtigt. N\u00e5r man kommer ind p\u00e5 et hospital for landmineofre, og der sidder alle de sm\u00e5 b\u00f8rn med deres h\u00e6nder og tissem\u00e6nd spr\u00e6ngt i luften, s\u00e5 er der alts\u00e5 nogle ting herhjemme, der bliver sat i perspektiv. Der er ogs\u00e5 indtruffet en realisme i forhold til mig selv. Jeg kan ikke \u00e6ndre hele verden, hvor godt det end ville v\u00e6re, hvis jeg kravlede op p\u00e5 Eremitageslottet og knipsede al ondskab v\u00e6k, siger hun og knipser, men som hun foruds\u00e5, virker det ikke.<\/p>\n

– Jeg har heller ingen forestilling om, at verden bliver bedre, bare fordi jeg skriver nogle artikler og laver nogle radioindslag. Men jeg pr\u00f8ver at oplyse om det, jeg synes er vigtigt, og s\u00e5 m\u00e5 man bare h\u00e5be, at der er nogen i den anden ende, der kan bruge det til noget. Det er i egentlig et ret ydmygt \u00f8nske. Og s\u00e5 er det jo faktisk ikke s\u00e5 stort, selv om man gerne vil g\u00f8re verden bedre, siger hun.<\/p>\n

Et andet syn p\u00e5 verden<\/h4>\n

Heller ikke p\u00e5 toppen af FN-bygningens 39 etager kan man bare knipse med fingrene og g\u00f8re verden bedre. Men i smilehullet mellem Barack og Michelle Obama ser verden bare lidt lysere ud. I 2015 og 2016 stod hun ved siden af Mogens Lykketoft, dengang formand for FNs generalforsamling, og m\u00f8dte verdens toppen i det forum, hvor 193 lande med deres pr\u00e6sidenter, konger, dronninger og diktatorer m\u00f8des for at skabe fred i verden.<\/p>\n

Pludselig befandt hun sig i centralnervesystemet i det FN, hun har m\u00f8dt i alle former og farver fra sit arbejde i Asien, Afrika og Latinamerika.<\/p>\n

– Mogens og jeg har altid gerne arbejdet sammen, fordi vi grundl\u00e6ggende har de samme holdninger og interesser. Og vi har besk\u00e6ftiget os med det samme fra hver vores vinkel hele livet. Jeg har altid rodet rundt med jord under neglene og m\u00f8dt almindelige mennesker. Han har arbejdet p\u00e5 lige fod med verdens ledere og magtsystemer. Det giver mening for os, for vi oplever mere tilsammen end hver for sig, siger Mette Holm.<\/p>\n

I 15 m\u00e5neder valgte hun, at opleve verden fra sin mands synsvinkel. Hun valgte at snakke med Ban Ki Moon, m\u00f8de Mugabe, trykke h\u00e5nd med Karimov eller ledsage pave Frans, og s\u00e5 valgte hun at br\u00e6nde kvindeklubben og diplomatfruerne af til fordel for begivenheder, hun beskriver som historiske.<\/p>\n

– Det kan godt v\u00e6re, at der var nogle andre forventninger til mig, men jeg er bare ikke s\u00e6rlig god til blomsterdekorationer, t\u00f8j og forpremierer. Alts\u00e5 jeg elsker at g\u00e5 i teateret, men de k\u00e6mpe emner, der blev diskuteret og dr\u00f8ftet i FN, er vigtigere. Vedtagelsen af b\u00e6redygtighedsm\u00e5lene og klimaaftalen er k\u00e6mpe stort. Og der var ikke nogen, der anf\u00e6gtede, at jeg var der. I virkeligheden var de ret glade for det, siger hun.<\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de blev hun ikke bare Mogens Lykketofts f\u00f8rstedamen, men ogs\u00e5 hans isbryder i et FN best\u00e5ende af mange jakkes\u00e6tskl\u00e6dte m\u00e6nd.<\/p>\n

– Jeg er et frygteligt sludrechatol. Det kommer helt sikkert af min opv\u00e6kst i et pensionat. Jeg kan snakke med hvem som helst om hvad som helst, ogs\u00e5 hvis jeg er i d\u00e5rligt hum\u00f8r eller har ondt i maven, for som barn l\u00e6rte jeg, at vi bare skulle smile og t\u00f8mme askeb\u00e6gerne. Jeg ved ikke, om jeg egentlig er s\u00e6rlig udadvendt, men jeg er god til at v\u00e6re det. Og s\u00e5 er jeg ikke s\u00e6rlig god til smalltalk, jeg g\u00e5r direkte p\u00e5 landminerne, og det, tror jeg, egentlig er forfriskende for nogen, siger hun.<\/p>\n

 <\/p>\n

Et blik p\u00e5 fremtiden<\/h4>\n

I Taarb\u00e6k tager vi et sidste blik frem og tilbage. Ikke p\u00e5 Mette Holms liv og bedrifter, men p\u00e5 hendes altoverskyggende interesse: verden. Den er ogs\u00e5 blevet bedre med tiden, ligesom Mette Holms eget liv. Selv om billeder fra Syrien og flygtninge, der drukner i Middelhavet, og lastbil-terrorisme sidder p\u00e5 nethinden og i solar plexus, s\u00e5 er verden – statistisk set – blevet mere fredelig.<\/p>\n

– G\u00f8r man verdens konflikter op i mod befolkningstallet, er jeg ikke sikker p\u00e5, at der er mere konflikt nu. Men vi ser mere til elendighederne p\u00e5 grund af fjernsyn og social medier. Men siden 2000 har man mere end halveret verdens fattigdom, b\u00f8rned\u00f8deligheden er faldende, og vel vigtigst af alt er uddannelsesniveauet stigende. Der er fandme ting, der lykkes, siger Mette Holm.<\/p>\n

Hendes 15 m\u00e5neder i fredens centrum har givet hende en st\u00e6rkere tro p\u00e5, at verden kan og vil blive et bedre sted. At demokrati og menneskerettigheder har en chance.<\/p>\n

– Jeg tror p\u00e5 samtalen. P\u00e5 at 193 lande taler sammen og m\u00f8des. Det kan kun v\u00e6re bedre at tale sammen, end ikke at g\u00f8re det. Jeg synes, at det er en hel formidabel bedrift, at b\u00e6redygtighedsm\u00e5lene og klimaaftalen blev vedtaget i FN. Alts\u00e5 selv Nordkorea kom og skrev under p\u00e5 klimaaftalen og gav Ban Ki Moon h\u00e5nden, siger Mette Holm.<\/p>\n

Hun bliver ved med at insistere p\u00e5 h\u00e5bet. Selv om verden, som hun ser den, efter 21. januar 2017 st\u00e5r over for en ny udfordring.<\/p>\n

– Man kan ikke andet end at tro og h\u00e5be p\u00e5 en bedre verden. Det ser bare ikke s\u00e6rligt godt ud for tiden. Og amerikanernes valg af Donald Trump bidrager heller ikke til nogen god udvikling, siger hun.<\/p>\n

\n

Mette Holm<\/h3>\n

Journalist, forfatter og foredragsholder med speciale i Asien.Bor i Taarb\u00e6k med sin mand Mogens Lykketoft, der er folketingsmedlem for Socialdemokraterne. Han har tidligere v\u00e6ret skatte-, finans- og udenrigsminister samt Danmarks hidtil eneste formand for FNs generalforsamling fra 15. juni 2015 til 30. september 2016. De blev gift i 2005.<\/p>\n

Har arbejdet for Ritzau, TV-Avisen og Jyllandsposten inden hun i 1997 blev freelance-journalist.<\/p>\n

Har ogs\u00e5 arbejdet for Institut for Menneskerettigheder og Det Internationale Rehabiliteringsr\u00e5d for Torturofre.<\/p>\n

Mette Holm<\/a> og Mogens Lykketoft har netop udgivet bogen “I verdens tjeneste”<\/a> om deres tid i FN.<\/p>\n

\n

Bragt i Jysk Fynske Mediers magasin Livsstil den 20. januar 2017.\u00a0<\/a><\/em><\/p>\n

ilovepdf_merged-2<\/a><\/div>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H\u00e5b. Et sted mellem Taarb\u00e6k og Bejing begyndte Mette Holms liv at f\u00f8les lettere. Det skete samtidig med, at hun engagerede sig i menneskerettigheder. Siden har hun arbejdet for at g\u00f8re verden bedre. F\u00f8rst som Asien-korrespondent mellem panservogne og skarpe skud, siden som verdens f\u00f8rstedame i New York, da hendes mand Mogens Lykketoft var formand for FNs generalforsamling. Mette Holms historie handler om udsyn, sortsyn … L\u00e6s mere Vi stiller om til Mette<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4],"tags":[15],"class_list":["post-136","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livsstil","tag-livsstil"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-2c","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/136","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=136"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/136\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":320,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/136\/revisions\/320"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=136"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=136"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=136"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}