![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/P1000616.jpg?resize=300%2C225\")
N\u00e5r vores pilot, Forrest, drejer p\u00e5 joysticket, og helikopteren svinger mod h\u00f8jre, er der ikke andet end et vindue og mange meters luft mellem mig og bjergsiderne, floderne og den store kl\u00f8ft, som vi er p\u00e5 vej ud for at se. S\u00e5 er det godt at have et h\u00e5ndtag at holde fast i. Forrest er tidligere milit\u00e6rpilot, og ud over at v\u00e6re sikker og tillidsv\u00e6kkende har han ogs\u00e5 en evne til at pr\u00e6sentere udsigter og h\u00f8jdepunkter p\u00e5 turen i den helt rigtige ramme. F\u00f8rste gang, han demonstrerer sine fort\u00e6llerevner, er, da han svinger helikopteren 90 grader til h\u00f8jre, og bag brune bjergtoppe afsl\u00f8res en smuk, bl\u00e5 stribe af vand, der bliver brudt af den hvide Hoover Dam, hvis tilblivelse ogs\u00e5 blev Las Vegas’, da byen blev bygget af arbejdere fra d\u00e6mningen og jernbanerne.Den dramatiske effekt udebliver ikke, og kameraer og telefoner klikker l\u00f8s over det imponerende bygningsv\u00e6rk midt i et ufremkommeligt landskab. N\u00e6ste gang, han iscenes\u00e6tter fort\u00e6llingen om de storsl\u00e5ede bjerge og skruer op for sp\u00e6ndingskurven, er, da helikopteren stiger og stiger for lige at smyge sig over toppen af en bjergkam. Det f\u00f8les, som benene dingler frit under os, da vi g\u00f8r os fri af bjergene og sv\u00e6ver let over langstrakte, flade sletter, hvor Mojave\u00f8rkenens specielle joshua-tr\u00e6er vokser og derudover ikke meget andet. Her lever klapperslanger, jordegern og kondorer, fort\u00e6ller Forrest i vores hovedtelefoner, som vi har p\u00e5 b\u00e5de for at v\u00e6re beskyttet mod rotorbladenes konstante, h\u00f8je larm og for at kunne kommunikere. Han sp\u00f8rger ogs\u00e5 fra tid til anden, om vi er okay. Og det er vi, selv om en af os stadig holder urokkeligt fast i et h\u00e5ndtag. Bl\u00e5gr\u00f8nne Lake Mead bryder \u00f8rkenens monotone farvenuancer. Dybt under os kan vi skimte b\u00e5de, hvorfra folk bader. Ferskvandss\u00f8en ligger 45 minutter i bil fra Las Vegas og 20 minutter i helikopter, hvis man tager omvejen over Hoover Dam med. Det er her, de lokale tager sv\u00f8mmetag, n\u00e5r de skal k\u00f8les ned i sommerheden.Det er smukt. Det er det. Men vi n\u00e6rmest koger i helikopteren, der flyver under solen og en skyfri himmel. Det er sensommer, og en varm en af slagsen med 40 grader celcius eller over 100 grader i den lokale m\u00e5lestok, s\u00e5 vinden, som bl\u00e6sere sender mod vores ansigter, er lige s\u00e5 varm som den stillest\u00e5ende luft. Ut\u00e5lmodigheden efter den store kl\u00f8ft og turens h\u00f8jdepunkt vokser i takt med varmen og m\u00e6ngden af sved. Helikopteren ryster i hele kroppen, og rotorbladene flimrer for \u00f8jnene, mens vi f\u00f8lger en streg af en vej gennem en gr\u00e5brun bjergdal. Selv Forrest med de gode fort\u00e6lleevner kan ikke lave om p\u00e5, at de vestlige dele af Grand Canyon f\u00f8rst begynder over gr\u00e6nsen til nabostaten Arizona.<\/p>\n
Den store kl\u00f8ft<\/h4>\n
Men tiden har ogs\u00e5 gjort gavn, for efterh\u00e5nden stoler jeg p\u00e5, at Forrest holder os og helikopteren i luften hele vejen. Og efter 30 minutter under en uendelig bl\u00e5 himmel og over skiftende \u00f8rkenfarvede landskaber dykker vi ned i Grand Canyon.<\/p>\n I seks millioner \u00e5r har Colorado River, som vi flyver over, gravet sig dybere og dybere ned i bjerggrunden. I en af verdens st\u00f8rste kl\u00f8fter afsl\u00f8res USA’s historie flere millioner \u00e5r tilbage i tiden. Lag p\u00e5 lag er bjergene bygget op med det por\u00f8se kalksten \u00f8verst. Der, hvor bjergsiderne er jernholdige, skinner jorden r\u00f8dt, men andre steder ogs\u00e5 gult og bl\u00e5t af svovl og kobber. Her, hvor vi flyver, er Colorado River brun som skr\u00e6nterne. Vi f\u00f8lger vandet oppe fra luften, mens Forrest folder sin flyvende fort\u00e6lling ud mellem de kantede, lagdelte og flade bjergsider.Helikopteren passerer s\u00e5 t\u00e6t forbi en af dem, at man n\u00e6r kunne r\u00f8re, hvis man rakte armen ud ad vinduet. Dern\u00e6st flyver helikopteren h\u00f8jt over en slette med lave kaktusser for at tage et 180-graders sving – et af dem, der kilder i maven. Under os, midt i kl\u00f8ften, afsl\u00f8res flere bord-b\u00e6nke-s\u00e6t. Forrest udv\u00e6lger sig sit og s\u00e6tter helikopteren ned. N\u00e6rmest um\u00e6rkeligt, ligesom da han lettede. Det er kun frav\u00e6ret af bev\u00e6gelse, man m\u00e6rker. Her sunder jeg mig lidt, mens rotorbladene tager farten af.Dybt nede i kl\u00f8ften og langt inde i india\u00adner\u00adreservatet mellem kaktusser og jord\u00adegern tr\u00e6der vi langsomt ud p\u00e5 den stenede jord. Vi m\u00e5 ikke g\u00e5 for langt v\u00e6k, formaner Forrest, for her er klapperslager og flere steder at falde. Men man beh\u00f8ver heller ikke andet end at bev\u00e6ge sig rundt om sig selv for at blive bjergtaget – m\u00e5 det vel n\u00e6rmest hedde – mellem de store klipper.Og s\u00e5 popper Forrest en flaske champagne.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/anjalimkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/psP1000670koi.jpg?resize=225%2C300\")